NOTAT
Dato:
16. januar 2006
Kontor:
Udlændingelovskontoret
J.nr.:
2005/4033-15
Sagsbeh.:
JGO/SWE
Fil-navn:
Notat
Praksis for overflytning til udsendelsescenter af privat indkvarterede asylansøgere i 
udsendelsesposition, der er gift og har børn med en herboende person
1. Generelt om udsendelsesfremmende foranstaltninger
En afvist asylansøger, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse af landet.
Det er således den enkelte udlændings ansvar at udrejse. Sker udrejsen ikke  frivilligt, drager 
politiet omsorg herfor (udsendelse).
Politiets udsendelsesbestræbelser understøttes af en række instrumenter, der har til formål 
at fremme afviste asylansøgeres udrejse. Disse udsendelsesfremmende foranstaltninger 
omfatter bl.a. overflytning til udsendelsescenter.
Fælles for disse udsendelsesfremmende foranstaltninger er, at de benyttes, hvis  den afviste 
asylansøger  ikke medvirker frivilligt til at udrejse. Udgangspunktet er således, at udlændi n-
gen skal udrejse.
2. Baggrund for overvejelserne
I forbindelse med lov nr. 291 af 30. april 2003 om ændring af udlændingeloven blev der in  d-
ført en ny konsekvent procedure for udsendelse af afviste asylansøgere bl.a. bestående af 
overflytning til Center Sandholm eller et lignende udsendelsescenter. Ændringen indeb   æ rer 
bl.a., at udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., administreres således, at afviste asylansø-
gere i udsendelsesposition, dvs. hvor der er meddelt endeligt afslag på en ansøgning om 
asyl og ikke er meddelt opsættende virkning med hen syn til udrejsefristen i forbindelse med 
en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag eller en anmodning om genoptagelse 
af asylsagen, overflyttes fra det hidtidige indkvarteringssted til et udsendelsescenter. 
Overflytning til Center Sandholm giver en klar markering over for den enkelte af, at den på-
gældende  nu befinder sig i udsendelsesfasen, og at de danske myndigheder alvorligt mener, 
at den pågældende skal udrejse. Overflytning til Center Sandholm med deraf følgende tab af 
det sociale netværk,  der er opbygget gennem ophold på et almindeligt indkvarteringssted, er 
erfaringsmæssigt meget lidt attraktivt for asylansøgerne, og kendskab til udlændingens o   p-
holdssted kan bedre sikres, hvis der er tale om et indhegnet center med adgangskontrol og 
meldepligt.
Det er som udgangspunkt en forudsætning for overflytning til et udsendelsescenter, at u d-
lændingen har været omfattet af kostpengeordningen (tidligere madkasseordningen) i en