23. august 2006
           Ref. 06-000920-3
Notat
om
besvarelse af samrådsspørgsmål i fagudvalg paralelt med UFO's behandling af beretning fra en undersøgelseskommission
Baggrund
Den 27. november 2003 besluttede regeringen at nedsætte en undersøgelseskommission til undersøgelse af skattefradragssagen (TDC-sagen). Undersøgelseskommissionen blev nedsat i medfør af reglerne i lov om undersøgelseskommissioner.
Den 16. juni 2006 afgav skattefradragskommissionen beretning vedrørende TDC-sagen. Beretningen fra undersøgelseskommissioner er under behandling i Udvalget for Forretningsordenen.
Den 19. juni 2006 har Folketingets Skatteudvalg stillet 3 samrådsspørgsmål til statsministeren vedrørende TDC-sagen.
Reglerne i Forretningsordenen for Folketinget
Folketingets behandling af beretninger, som er afgivet af undersøgelseskommissioner nedsat i medfør af lov om undersøgelseskommissioner, er særskilt reguleret i Forretningsordenen for Folketinget, jf. kapitel XVIII (§§ 54 – 60) om spørgsmål vedrørende ministeransvar.
Af § 54 har følgende ordlyd:
                  Udvalget for Forretningsordenen behandler efter henvisning eller på eget initiativ spørgsmål om, hvorvidt forhold fra en ministers side skal give grundlag for, at ministeren søges draget til ansvar for det pågældende forhold.
Â
Af § 56, 1. pkt. har følgende ordlyd:
Alle beretninger fra undersøgelseskommissioner, der vedrører ministres, herunder afgåede ministres forhold, behandles af udvalget med henblik på eventuel indstilling om ansvarsspørgsmålet.
§§ 56-59 indeholder endvidere en række retssikkerhedsgarantier i forhold til de implicerede.
Ved udvalget skal i § 56, 1. pkt. forstås Udvalget for Forretningsordenen(UFO).
Det forudsættes således, at alle undersøgelsesberetning behandles i UFO. Behandlingen af undersøgelseskommissioners beretninger forberedes i et underudvalg under UFO nedsat i overensstemmelse med forretningsordenens § 59. UFO/underud-
valgets opgave er således, at behandle undersøgelseskommissioner beretninger med henblik på indstilling om ansvarsspørgsmålet.
Ifølge forretningsordenen § 8 stk. 6, kan et udvalg bede en minister om at besvaret spørgsmål mundtligt under et samråd i et udvalgsmøde. Muligheden for at stille udvalgsspørgsmål i form af samråd er en blandt flere muligheder i Folketingets kontrol med regeringen.
Hensigten med indføjelsen af Kap. XVIII (§§ 54-60) i Folketingets forretningsorden, har næppe været generelt at begrænse fagudvalgenes mulighed for at stille samrådsspørgsmål med en kritisk vinkel. Omvendt må et fagudvalgs behandling af et emne, som behandles i en undersøgelsesberetning, i form af samrådsspørgsmål ske i lyset af, at UFO behandler undersøgelsesberetningen. Er der ikke i UFO taget stilling til, om beretningen skal føre til kritik af en minister, bør fagudvalget være tilbageholdende med at inddrage dette spørgsmål i et samråd.
Der har endnu ikke udviklet sig en praksis på dette område.
Â