RIGSADVOKATEN                                                                                            7. december 2005              RA-2004-609-0028 Resumé af Rigsadvokatens redegørelse om muligheden for at søge Pædofilgruppen og DPA  -Gruppe 04 opløst  ved dom i henhold til grundlovens § 78 1. Undersøgelsens grundlag og gennemførelse Ved skrivelse af 15. marts 2004 anmodede justitsministeren Rigsadvokaten om i samarbejde med po- litiet  at  foretage  en  undersøgelse  af  Pædofilgruppen  og  ud  fra  de  tilvejeb   ragte  oplysninger  vurdere, hvorvidt der er grundlag for at søge Pædofilgruppen opløst efter grundlovens § 78. Kort tid efter – den 21. marts 2004    – udsendte Pædofilgruppen en pressemeddelelse om, at foreni ngen havde nedlagt sig selv. I en pressemeddelelse af 18. april 2004 meddelte en gruppe tidligere medlemmer af foreningen under navnet DPA-Gruppe 04, at gruppen ville genåbne Pædofilgruppens hjemmeside, som den så ud umi d- delbart forud for foreningens nedlæggelse. Redegørelsen indeholder rigsadvokatur ens undersøgelse af Pædofilgruppen, herunder en vurd   ering af, om foreningen i overensstemmelse med det oplyste i foreningens pressemeddelelse af 21. marts 2001 må antages at være ophørt med sine aktiviteter. Endvidere indeholder redegørelsen en u ndersøgels e af den  gruppe,  der  kalder  sig  DPA-Gruppe  04,  herunder  om  gruppen  må  antages  at  være  en  forening. Herudover indeholder redegørelsen en undersøgelse af, om de to grupper har et ulovligt øjemed, og en vurdering af, om der er grundlag for at søge Pæd   ofilgruppen og/eller DPA-Gruppe 04 opløst ved dom i henhold til grundlovens § 78. Efter grundlovens § 78, stk. 1, har borgerne ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Efter § 78, stk. 2, bliver foreninger, der virker ved  eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, at opløse ved dom. Udover foreninger, der er omfattet af grundlovens § 78, stk. 2, kan der ske opløsning af foreni n- ger, der har et ulovligt øjemed, jf. § 78, stk. 1. Gennemførelse af et forbud efter grundlovens § 78 forudsætter således, at det kan bevises, at Pædofi l- gruppen og/eller DPA-Gruppe 04 er foreninger i grundlovens forstand, og at de har et ulovligt øjemed. Undersøgelsen er på   denne baggrund blevet gennemført dels som en juridisk gennemgang af og sti l- lingtagen til de retlige spørgsmål, der knytter sig til gennemførelsen af en sag efter grundlovens § 78, dels som en indsamling af faktiske oplysninger, der kan tjene til at belyse, om Pædofi  lgruppen og/eller DPA - Gruppe 04 kan opløses  efter  bestemmelsen. Redegørelsens afsnit om grundlovens § 78 by  gger

2 på den gennemgang og de vurderinger, der er foretaget i Rigsadvokatens tidligere undersøgelse efter grundlovens § 78 af rockerklubberne Hells Angels og Bandidos. Ved undersøgelsen er der med bistand fra Københavns Politi indsamlet en række oplysninger om Pæ - dofilgruppen og DPA-Gruppe 04, herunder om vedtægter, formål, organisation, aktiviteter og økono - miske  forhold.  Der  er  endvidere  indsamlet  oplysninger  om  personer  tilknyttet  Pædofilgruppen  og DPA - Gruppe 04 og om disse personers strafbare forhold. Der er endvidere afhørt en række personer i forbindelse med undersøgelsen.   De afhøringer, der er sket som et led i undersøgelsen, er f  oretaget i overensstemmelse med retsplejelo- vens regler i kapitel 68 om afhøringer og herunder bestemmelsen i § 750, hvorefter politiet under a f- høringer ikke kan pålægge nogen at afgive forklaring. Det må antages, at de tilvejebragte oplysninger ikke fu ldt ud belyser alle aktiviteter  i de  to  grupper. Kun få af de personer med tilknytning til grupperne, der har kunnet identificeres, har ønsket at me  d- virke i undersøgelsen. Der foreligger endvidere kun få tilgængelige oplysninger om grupperne og pe r- sonerne  med  tilknytning  til  grupperne  hos  offentlige  myndigheder,  herunder  i  straffesager.  Det  har heller ikke været muligt at tilvejebringe skriftlige optegnelser fra de to grupper om mødevirksomhed mv. 2. Pædofilgruppen og DPA  -Gruppe 04 i forhold til foreningsbegrebet i grundlovens § 78 2.1. Indledning Foreningsbegrebet i grundlovens § 78 må fortolkes ret vidt. Det må kræves, at der foreligger et samvirke mellem en kreds af personer med et nærmere fælles for - mål. Det må endvidere formentlig kræves, at der eksisterer visse regler vedrørende det indbyrdes fo r- hold mellem deltagerne og forholdet udadtil, herunder om, hvilke personer eller organer der kan tegne foreningen udadtil, ligesom der skal være en medlemskreds, som er underkastet foreningsmyndighe  - den. Det fælles formål med samvirket og reglerne om organisationen beh   ø fæl  det eller på anden måde udtrykke  ligt tilkendegivet, men kan f.eks. hvile på en intern stiltiende forståelse mellem foreningens medlemmer. Det vil endvidere have en vis betydning for vurderingen, hvorvidt der er udsondret en særlig formue, der ikke tilhører de enkelte medlemmer. Rigsadvokaten har på grundlag af en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger konkluderet, at det  ikke  er  muligt  under  en  forbudssag  efter  grundlovens  §  78  at  dokumentere,  at  Pædofilgru  ppen og/eller DPA-Gruppe 04 er at anse som foreninger. Om baggrunden herfor henvises til det anførte i afsnit 2.2. og 2.3. nedenfor.

3 2.2. Pædofilgruppen Pædofilgruppen blev stiftet som en selvstænd ig forening den 20. oktober 1985. Pædofilgruppen har i sine vedtægter fas tlagt foreningens officielle formål: A.   At fremme offentlighedens viden om og mindske dens fordomme om pædofili, børns seksualitet samt frivillige følelsesmæssige og seksuelle forhold    mellem voksne og børn. B.   At virke som socialt kontakt- og støtteorgan for personer, som har følelsesmæssige, sek suelle, juridiske eller sociale problemer i relation til pædofili. C.   At skabe et forum for udveksling af holdninger og erfaringer vedrørende roll er, identitet og livs- stil i relation til pædofili. D.   At arbejde for at udvikle pædofiles ansvarlighed overfor børn. E.   Foreningen  kan  desuden  tage  andre  seksualpolitiske  og  børnepolitiske  emner  op.  Foreningen kan ikke organisere eller formidle ulovlige aktiviteter. Det fremgår endvidere af vedtægterne, at foreningens øverste organ er styringsmødet. Foreningen har herudover et forretningsudvalg og et økonomiudvalg. Det er et krav for medlemskab af foreningen, at medlemmerne støtter foreningens formål, og fore  nin- gen kan afvise personer, der ønsker medlemskab, og ekskludere medlemmer.   Der har efter det oplyste tidligere været op til 120 medlemmer af foreningen. Der er således både et klart formål og en udtrykkelig tilkendegivet retsorden for Pædofilgruppen, l ige- som der er foreningsorganer, der kan handle på foreningens vegne, og en medlemskreds, der er unde r- kastet foreningsmyndigheden. Der har ligeledes været  udsondret en  særlig formue, der tilhørte Pædofilgruppen,  og ikke de enke lte medlemmer. Der er på d en baggrund ikke tvivl om, at Pædofilgruppen har haft en sådan organisation og selvstæn - dig retsorden, at foreningen må anses for omfattet af fo reningsbegrebet i grundlovens § 78. Imidlertid blev der den 21. marts 2004 udsendt en pressemeddelelse om, at Pædofilgruppen var o  pløst, og at alle aktiviteter var ophørt.   Vedtægterne for Pædofilgruppen indeholder bestemmelser om ophævelse af foreningen, hvorefter der kan  træffes  beslutning  om  ophævelse  af  foreningen  med  2/3  flertal  på  to  på  hinanden  følgende  st y- ringsmøder  med  mindst  én  måneds  interval.  Efter  vedtægterne  skal  alle  styringsmøder  bekend    tgøres skriftligt med dagsorden til hvert medlem mindst 14 dage før mødets afholdelse. Ifølge de oplysninger, der er tilvejebragt, skete indkaldelse til det styri ngsmøde, hvor foreningen ste m- te om opløsningen, med kortere varsel end foreskrevet i vedtægterne, og indkaldelsen skete ikke skrif   t-

4 ligt, ligesom der kun blev holdt et møde om opløsning af fo  reningen. Ifølge de afgivne forklarin ger er det endvidere tvivlsomt, om beslutningen om opløsning af foreningen truffet med et flertal på 2/3. Det må herefter lægges til grund, at    de formelle regler om opløsning af Pædofilgruppen ikke blev iag   t- taget. Det  er  på  denne  baggrund  overvejet,  om  Pædofilgruppen  må  anses  for ophørt  med  at  eks istere  som følge af afstemningen på det ovennævnte møde og som følge af manglende aktivitet i fo reningen, selv om beslutningen om at opløse foreningen ikke overholdt de formelle regler i vedtægte   rne. Pædofilgruppen  har  i  en  pressemeddele  lse  givet  udtryk  for,  at  foreningen  har  nedlagt  sig  selv.  Det fremgår også af pressemeddelelsen, at foreningen i praksis har været ude af funktion siden 2001, idet der siden dette tidspunkt ikke har været afholdt møder og ydet rådgivning. Det er endvidere oplyst, at foreningens medlemskartotek  er  destrueret. Også de afgivne forklaringer støtter, at foreningens akti  - viteter  siden  2001  har  været  yderst  begrænsede  og  hovedsageligt  har  bestået  i  drift  af  foreningens hjemmeside, ligesom disse forklaringer viser, at foreningen nu er lukket, og at der ikke længere fore  - går akti viteter i foreningens regi. Det må herefter lægges til grund, at der ikke nu er et organ, der kan træffe beslutninger på foreningens vegne, eller en anden form for fælles ledelse af fore  ningen. Der foregår heller ingen virksomhed inden for foreningen, ligesom ingen af de personer, der er afhørt, anser foreningen for at eksistere eller anser sig selv for medlemmer af foreningen. Hertil  kommer,  at et  beløb,  der  indestod  på  foreningens  kont  o i  marts 2004, senere  blev  overført  til aktiviteterne i DPA-Gruppe 04. Det må på baggrund af disse forhold, og som følge af beslutningen om nedlæggelse af foreningen – uanset manglerne ved denne beslutning – antages, at    foreningen som sådan i dag faktis k må anses for at  være  ophørt  og  derfor  ikke  aktuelt  eksisterer  som  en  kollektiv  enhed   .  Pædofilgruppen  kan  derfor ikke på nuværende tidspunkt anses for omfattet af foreningsbegrebet i grundlovens § 78. Det kan dog –  bl.a. på grund af de formelle mangler v ed beslutningen om at nedlægge fo  reningen – ikke  udelukkes,  at  foreningen  kan  genoptage  sin  virksomhed  under  samme  navn,  med  samme  ved- tæ  gter og i samme form og organisation som tidligere. Det kan ikke kan antages, at foreningen Pædofilgruppen er fortsa  t ved DPA-Gruppe 04, jf. nærmere nedenfor. 2.3. DPA-Gruppe 04 Den 18. april 2004 udsendte DPA-Gruppe 04 en pressemeddelelse om, at Pædofilgruppens hjemm  e- side genopstod, men at foreningen fortsat var lukket. Bag den nye hjemmeside står DPA -Gruppe 04,

5 hvis  foreløbige  formål  alene  er  at  videreføre  hjemmesiden  med  henblik  på  at udbrede  synspunkter i debatten  om  pædofili.  I  pressemeddelelsen  understreges,  at  der  ikke  står  en  egentlig  forening  bag hjemmesiden, og det fremgår også, at der ikke foreligger vedtæ gter, afholdes møder eller er medle m- mer.  Formålet  er  efter  det  oplyste  ikke  nedskrevet  andre  steder  end  i  den  nævnte  pressemeddele   lse, men er bekræftet ved forklaringer. Der  er  ikke  i  undersøgelsen  tilvejebragt  oplysninger,  der  giver  formodning  om,  at  de r  i  gruppen  er formuleret regler om det indbyrdes forhold mellem deltagerne og gruppens forhold udadtil. En af de afhørte personer har forklaret, at gruppen vil videreføre Pædofilgruppen med de nuværende formålspa - ragraffer, men med et andet navn, hvis det viser sig muligt ressourcemæssigt. Det  fremgår  af  pressemeddelelsen,  at  der  ikke  er  medlemmer.  Det  må  i  øvrigt  lægges  til  grund,  at gruppen består af 3 -4 personer, men kun to af disse er identificeret. Der er endvidere ikke oplysninger om, at der i gruppen træffes beslutninger, som deltagerne er underlagt. Det må antages, at gruppen har et mindre pengebeløb. Der foreligger således oplysninger, der taler for at anse gruppen for en forening, herunder at gruppen har et formål og et mindre pengebeløb. Der kan imidlertid næppe på det foreliggende grundlag siges at være stiltiende eller udtrykkelige re g- ler for gruppens organisation og de enkelte deltageres rolle i gruppen, der har en sådan klarhed, at der kan siges at være en foreningsstruktur. Det må he   runder også tillægges vægt, at gruppen efter det op - lyste  ikke  har  etableret  foreningsorganer,  ligesom  der  efter  det  oplyste  ikke  er  medlemmer,  der  har indmeldt sig i gruppen og underlagt sig gruppens beslutninger. På  denne  baggrund  findes   DPA - Gruppe  04  ikke  på  det  foreliggende  grundlag  at  være  en  forening  i grundlovens forstand. Af samme grunde – at der mangler en foreningsstruktur og medlemmer, der er underkastet gruppens beslutninger – kan det    heller ikke antages, at DPA-Gruppe 04 er en videreførelse a f foreningen Pædo  - filgruppen. 3. Lovligheden af aktiviteter i Pædofilgruppen og DPA  -Gruppe 04 3.1. Indledning Som  det  fremgår  ovenfor,  kan  hverken  Pædofilgruppen  eller  DPA   -Gruppe  04  anses  for  foreninger. Allerede derfor er der ikke grundlag for at søge  disse enheder opløst efter grundlovens § 78.

6 Selv om der aktuelt ikke eksisterer en forening, kan det imidlertid ikke udelukkes, at Pædofilgruppen kan genoptage sin virksomhed. Endvidere er det tilkendegivet, at DPA-Gruppe 04 vil videreføre Pæ   - dofilgruppen, hvis der er ressourcer hertil. Det kan derfor få betydning for en eventuel senere sag om opløsning af en (ny) forening, om de hidt  i- dige  aktiviteter  i  Pædofilgruppen  og  DPA  -Gruppe  04  kan  anses  for  lovlige  efter  grundloven.  Dette spørgsmål er derfor   også vurderet. Vurderingen af, om en forening har et lovligt øjemed, jf. grundlovens § 78, stk. 1, beror såvel på den pågældende forenings formål som de midler, som foreningen anvender eller har til hensigt at anvende til  realiseringen  af  dette  formål.  I   vurderingen  må  således  indgå  både  foreningens  formål,  midler  og virksomhed. Det  må  antages,  at  det  er  lovligt  for  en forening  at  tilstræbe  en  legalisering  af  aktiv   iteter,  som  efter gældende ret må betragtes som ulovlige. Dette gælder dog kun, hvis også d e midler, hvormed formålet tilstræbes realiseret, kan anses som lovlige. Det er ikke tilstrækkeligt til at antage, at en forenings øjemed er ulovligt, at en eller flere af foreni   n- gens medlemmer i enkelte tilfælde overtræder lovgivningen eller opfordrer hertil. De ulovlige forhold skal udgå fra foreningen selv, og ulovligheder, der udgår fra andre end foreningen selv, kan som u  d- gangspunkt ikke indgå i bedømmelsen af foreningens lovlighed. Grundlovens § 78, stk. 2, vedrører foreninger, der virker ved vo ld mv. Denne bestemmelse er fundet uden selvstændig betydning i denne undersøgelse, idet foreninger, der er omfattet af stk. 2, også må anses at have et ulovligt øjemed, jf. stk. 1. Rigsadvokaten har på grundlag af en samlet vurdering af de foreliggende o plysninger konkluderet, at der ikke kan føres bevis for, at hverken Pædofilgruppen eller DPA   -Gruppe 04 – hvis der var tale om foreninger –  har et ulovligt øjemed. Om baggrunden herfor henvises til det anførte i de følgende to afsnit (afsnit 3.2. og 3.3.) 3.2. Pædofilgruppen Pædofilgruppens   formål , som det fremgår af vedtægterne, er citeret ovenfor under pkt. 2.2. Formålsbestemmelserne i pkt. B, C, D og E og de her formulerede formål kan ikke i sig selv anses for ulovlige. Vurderingen  af  disse formålsbes temmelser  skal dog ses i sammenhæng  med  de aktiviteter, som foreningen rent faktisk udøver, jf. nærmere herom nedenfor.

7 Formuleringen  af  pkt.  A,  hvorefter  foreningen  skal  ”fremme  offentlighedens  viden  om….  frivillige følelsesmæssige og seksuelle forhold    mellem voksne og børn”, indebærer en accept af frivillige seks u- elle forhold mellem voksne og børn. I straffelovens § 222 forbydes  seksuelle forhold mellem  voksne og børn under 15 år, uanset barnets egen holdning hertil. Baggrunden for denne straffebestemmelse er at forhindre, at der i et sådant fo r- hold foreligger tvang eller forførelse, og at værne børn mod uheldige virkninger af seksuelle forhold på alderstrin, hvor de ikke besidder den tilstrækkelige psykiske og fys   iske modenhed. Det er således efter dansk ret udelukket, at voksne lovligt kan have et seksuelt forhold til et barn under 15 år. Set  i lyset af dette absolutte forbud er  det vurderet, om denne del af formålsbestemmelsen er en ti l- skyndelse, der kan anses for strafbar efter reglerne om medvirken i straffelovens § 23. Efter  straffelovens  §  23  omfatter  den  for  en  lovovertrædelse  givne  straffebestemmelse  alle,  der  ved tilskyndelse, råd eller dåd medvirker til at begå en lovovertrædelse. Tilskyndelse består i, at en person i ord eller gerning f.eks. opfordrer, opmuntrer eller frister en anden til at begå et strafbart forhold. Råd omfatter vejledning og vink. En person kan kun straffes for medvirken efter straffelovens § 23, hvis den pågældende har haft fo   rsæt til, at en forbrydelse bliver begåe t. Medvirkensforholdet skal være rettet mod en konkretiseret forbr  y- delse for at være strafbart.  Hvis  en  person således tilskynder andre til at begå strafbare handlinger i almindelighed  eller  til  at  begå  ikke  nærmere  konkretiserede  forbrydelser  af  en  vis  a   rt,  kan  der  ikke straffes for medvirken efter § 23. Offentlig tilskyndelse til strafbare handlinger er derimod selvstændigt kriminaliseret i straffelovens § 136. Efter straffelovens § 136, stk. 1, straffes den, som uden derved at have forskyldt højere st raf of- fentlig tilskynder til forbrydelse, med fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med bøde. Bestemmelsen sigter navnlig på tilfælde, hvor betingelserne for at pålægge ansvar for medvirken til en forbrydelse efter straffelovens § 23 ikke er opfyldt, især fordi den forbrydelse, der ti  lskyndes til, ikke er således konkretiseret, at strafansvar kan pålægges. Udtrykket ”tilskyndelse” indebærer, at  den  pågældende skal have f.eks. opmuntret eller opfordret til strafbare handlinger. Hvis den offentlige tilkendegivelse kun udtrykker sympati eller forståelse for, at en forbrydelse bliver begået, er forholdet ikke strafbart efter straffelovens § 136, stk. 1. Formålsbestemmelsen i pkt. A, der nævner ”frivillige seksuelle forhold mellem voksne og børn”, in  - deholder  en  accept  og  billigelse  af,  at  børn  kan  indgå  i  se  ksuelle  forhold  med  voksne,  hvis  barnets medvirken er frivillig. Heri kan endvidere siges at ligge en moralsk støtte til personer, der har ønske om seksuelle forhold til børn.

8 En såd an positiv holdning eller moralsk støtte til handlinger, der er omfattet af straffelovens § 222, er imidlertid ikke i sig selv strafbar, når der ikke er tale om en konkret eller generel tilsky ndelse i form af opmuntring eller opfordring til at have seksuelle forhold til børn. Der kan herefter ikke ved denne formålsbestemmelse anses at foreligge medvirken til overtrædelse af straffelovens § 222 eller en overtræ  delse af straffelovens § 136, stk. 1. Det er heller ikke ulovligt at tilstræbe en legalisering a  f aktiviteter, som efter gældende ret er ulovlige. Endelig er det som udgangspunkt ikke ulovligt at udsprede viden om strafbare forhold. Formålsbestemmelsen i pkt. A kan derfor ikke i sig selv anses for at være ulovlig, selv om de tilke   n- degivelser om frivillige seksuelle forhold mellem  voksne og børn, der ligger i bestemmelsen, er st ø- dende og helt i strid med danske og internationale principper om beskyttelse af børn. Foreningens aktiviteter udadtil bestod bl.a. i udgivelsen af et medlemsblad ”Ny sexua lpolitik” og dri f- ten  af en hjemmeside.  Her  er  der i  en lang række artikler redegjort for foreningens og enkelte me  d- lemmers synspunkter  og  holdninger  vedrørende pædofili, seksuelle forhold til børn, børneporn ografi mv. Et gennemgående træk i de fleste af    de artikler, der omtaler forhold, der er strafbare, er, at foreningen samtidig gør opmærksom på, at artiklerne ikke må fortolkes som en opfordring til strafbare forhold. En gennemgang af samtlige artikler mv. på hjemmesiden har heller ikke vist eksemple r på opfordri n- ger til at begå strafbare forhold. En række af artiklerne har imidlertid et indhold, der må anses at billige og accept   ere seksuelle forhold mellem børn og voksne. Dette fremgik også af velkomsthilsenen på foreningens hjemmeside, hvor det bl.a. anføres: ”…Pædofilgruppen  ……  tager  samtidig  udgangspunkt  i  et  overordnet  humanistisk  syn  på  fri - villige seksuelle kontakter mellem små og store mennesker, med respekt for både den pædofile identitet  og  det  seksuelle  barn.  Derfor  er  Pædofilgruppen  imo  d  love,  der  fordømmer  og/eller vurderer  frivillige  seksuelle  oplevelser  udelukkende  på  basis  af  aldersgrænser,  da  vi  betragter dem som det, de er, nemlig en krænkelse af børnenes rettigheder.” Det konkluderes på denne baggrund, at Pædofilgruppen går ind f or en ændring af bl.a. b  estemmelserne i straffeloven om forbud mod seksuelle forhold til børn under 15 år. Artiklerne  viser  endvidere,  at  foreningen  skelner  mellem  seksuelle  forhold,  der  er  frivillige  for  bør - nene, og som efter foreningens opfattelse ikke skader børnene og ikke bør være forbudte, og seksuelle aktiviteter mod barnets vilje, som foreningen tager afstand fra. Foreningen anfører i den forbindelse, at børnene kan opfatte et seksuelt forhold til en voksen som positivt, og at overdrevent indgreb   mod et sådant forhold gør mere skade end gavn.

9 Sammenholdt  med  formålsbestemmelsen  i  vedtægterne,  pkt.  A,  må  det  herefter  anses  for  et  meget væsentligt  formål  for  foreningen  at  påvirke  samfundets  holdning  til  seksuelle  forhold  til  børn  med henblik på at  opnå en retstilstand, hvor det ikke er strafbart at have såkaldt ”frivillige” seksuelle fo    r- hold til børn under 15 år. Med hensyn til børnepornografi har foreningen argumenteret for, at besiddelse af børneporno bør være lovlig. Der kan imidlertid heller ikke ved disse tilkendegivelser af foreningens formål og holdninger anses at foreligge opfordringer til at begå strafbare forhold. I øvrigt må tilkendegivelserne vurderes på sa mme måde som formålsbestemmelsen i pkt. A, jf. ovenfor, således at det hverken    kan anses for strafbart at billige børns frivillige seksuelle forhold til voksne eller at argumentere for at ændre de gældende stra f- febestemmelser herom eller om børnepornografi. Sammenfattende må det på den baggrund konkluderes, at hverken hjemmesiden   eller medlemsbladet indeholder oplysninger, der fører frem til, at Pædofilgruppen kan anses at have haft et ulovligt formål eller søgt at opnå fo  rmålet med ulovlige midler. Foreningens interne aktiviteter har bl.a. bestået i afholdelse af møder af fo  rskellig art, herunder også lukkede møder, hvor kun medlemmer af foreningen har haft adgang. Der foreligger kun få mere udførlige oplysninger om, hvad der er passeret på disse møder, men det er oplyst, at møderne de senere år inden nedlæggelsen af foreningen har haft karakter af ”hyggesa mmen- komster”, hvorunder medlemmerne udvekslede erfaringer og skabte private kontakter. På dette grun  d- lag kan det ikke vurderes, om der kan være foregået drøftelser eller lignende på disse møder, der har haft  karakter  af  opfordringer  til  strafbare  forhold  eller  udveksling  af  oplysninger  med  det  formål  at opnå kontakter til børn. Optagelser med skjult kamera, der i 1999 blev foretaget af en journalist, viser dog, at der på m ø der har været drøftelser medlemmerne imellem med dire   kte relation til seksuelle forhold til børn og børnepo  r- nografi, men der kan ikke ved disse drøftelser anses at være begået strafbare forhold i form af opfo r- dringer eller anden medvirken. Sammenfattende kan det med hensyn til møderne ikke godtgøres, at    der her som et led i foreningens virksomhed er udfoldet ulovlige aktiviteter. En  række  af  medlemmerne  er  dømt  for  strafbare  forhold,  og i  enkelte  af  disse  straffesager  optr   æ  der flere af foreningens medlemmer. Der er ikke i de sager, der omfatter flere medlemmer af foreningen, oplysninger der giver belæg for at antage, at de strafbare forhold er begået som et led i Pædofilgruppens aktiviteter. Heller ikke de sager,

10 der kun omfatter et enkelt medlem af foreningen, giver grundlag for at antage, at de strafbare forhold har forbindelse til aktiviteterne i foreningen. Det må herefter konkluderes, at der  ikke kan føres bevis for, at Pædofilgruppen    – før meddelelsen om dens opløsning  – havde et ulovligt øjemed    . 3.3. DPA-Gruppe 04 Som nævnt ovenfor er formålet m   ed DPA-Gruppe 04 foreløbig at videreføre Pædofilgruppens hje m- meside med henblik på at udbrede synspunkter i debatten om pædofili. Dette formål er ikke nærmere beskrevet udover i pressemeddelelsen om genåbningen af hjemmesiden. Efter det oplyste er driften af hjemmesiden den eneste aktivitet i DPA-Gruppe 04, idet undersøgelsen ikke har tilvejebragt oplysninger om andre aktiviteter. Hjemmesiden er næsten en fuldstændig kopi af den tidligere hjemmeside, som blev drevet af Pædofi l- gruppen. Hjemmesiden indeholder fortsat de synspunkter om seksuelle forhold mellem børn og vok s- ne mv., som er beskrevet ovenfor vedrørende Pædofilgruppens hjemmeside. Det må derfor kunne læ g- ges til grund, at DPA-Gruppe 04 deler de holdninger, som Pædofilgruppen ha  vde. Efter genåbn ingen af hjemmesiden har DPA-Gruppe 04 tilføjet en række yderligere artikler og in   dlæg. Disse indeholder dog ikke nye synspunkter, ligesom de ikke tager afstand fra de tidligere af Pædofi  l- gruppen tilkendegivne holdninger. Det må derfor på samme grundlag   som ovenfor vedrørende Pædofilgruppen konkluderes, at der     ikke kan føres bevis for, at DPA -Gruppe 04 – hvis den var en forening    – kan anses at have et ulovligt øj    e- med. 4. Sammenfatning og indstilling Som det fremgår af det ovenfor anførte, er det Rigsa  dvokatens opfattelse, at det ikke er muligt under en forbudssag efter grundlovens § 78 at dokumentere, at Pædofilgruppen og DPA  -Gruppe 04 er for- eninger, ligesom det ikke kan bevises, at Pædofilgruppen eller DPA  -Gruppe 04 – hvis der var tale om foreninger –  har et ulovligt øjemed. Rigsadvokatens indstilling er derfor, at der ikke kan indledes en sag efter grundlovens § 78.