J.nr. D  018-0003/ 722 - 0004 Ref.  mmw Den 18. oktober 2005 N O T A T IK Resultat af anden partskonference under Rotterdamkonventionen Anden partskonference (COP 2) under Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pestici- der i international handel fandt sted i Rom den 26. – 30. september 2005. Den nærmere baggrund for partskonferencen er beskrevet i notat af 12. september 2005 til Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg. Generelt Det blev et møde uden de store resultater. En række tekniske emner blev behandlet og udestående punkter afklaret. Derimod fandt emnerne af mere politisk karakter ingen løsning. Det drejer sig først og fremmest om eta  ble- ringen af en overholdelsesmekanisme for konventionen og spørgsmålet om finansiering af u-landenes implementering. Emnerne blev udskudt til be- handling, og forhåbentlig afklaring, på den tredje partskonference, som vil finde sted den 7. - 13. oktober 2006 i Geneve. De centrale emner på COP 2 var: Forretningsorden for partskonferencen Implementering af konventionen Emner relateret til opfølgning på første partskonference a)    Overholdelse af konventionen (compliance) b)    Finansielle mekanismer og teknisk assistance c)    Samarbejde med andre internationale miljøkonventioner d)    Organisering af sekretariatet Arbejdsprogram og budget for 2006 Forretningsorden for partskonferencen Det udestående punkt var, om det skulle være muligt at træffe substantielle beslutninger ved flertalsafgørelser, eller der skal kræves enstemmighed. Resultatet blev, at teksten om de 2/3 flertal, som blev sat i skarpe parenteser under det første partsmøde, forbliver i skarpe parenteser. I realiteten betyder det, at alle beslutninger skal træffes  ved enstemmighed, indtil en senere partskonference træffer en endelig b eslutning.

2 Implementering af konventionen a)   Overholdelse af konventionen (compliance) Inden den anden partskonference officielt åbnede, blev der afholdt et særligt arbejdsgruppem ø- de om etablering af en overholdesmekanisme. Forhandlingerne blev som forventet meget van- skelige, og det lykkedes ikke at nå til enighed om en mekanisme, hverken på formødet eller under de fortsatte forhandlinger i løbet af selve partskonferencen. Især Aus  tralien, Japan og Indien ønskede en "svag" mekanisme, med udelukkende "bløde" tiltag som hjælp og vejledning. Andre lande ønskede at koble vedtagelsen af en overholdelsesmekanisme med vedtagelsen af en finansiel mekanisme. Danmark og EU ønskede, at der bl ev vedtaget en bred vifte af virkemidler til brug i tilfælde af manglende overholdelse af konventionen, både i form af støtte og mere håndfaste midler. Det eneste forslag til tekst om mere håndfaste tiltag, som blev realitetsbehandlet, var et forslag som u-landene havde stillet. Forslaget handlede om re-eksport af stoffer på konventionens bilag 3, som er eksporteret til et land uden at overholde konventionens regler om forudgående samtyk- ke. Danmark og EU støttede forslaget, som i en revideret form ser ud ti l at vil kunne indgå i den endelige mekanisme.   EU og Danmark talte for, at overholdelseskomitéen bør være lille og effektiv, og så uafhængig af medlemslande som muligt. Der var dog ikke generel opbakning til en lille komité, og dens størrelse og udformn ing er stadig uafklaret. En række andre elementer er også stadig uafklarede, herunder elementerne om graden af åbenhed omkring komitéens arbejde; hvem der skal kunne rejse en sag over for overholdel- seskomiteén og spørgsmålet om flertalsafgørelser i komit éen i tilfælde af uenighed. Der blev truffet en beslutning om, at overholdelsesmekanismen skal færdiggøres på den næste partskonference i oktober 2006, og hvor alle lande opfordres til at medtage en ekspert på områ- det til partskonferencen. Der blev afsat midler til at finansiere u-landenes udgifter hertil. b) Finansielle mekanismer og teknisk assistance Der blev på COP 1 etableret en særlig fond, som yder tilskud til u-landenes deltagelse i konven- tionens partskonferencer, og til kapacitetsopbygning og teknisk assistance i forbindelse med ratifikation og gennemførelsen af forpligtelser under konventionen. Midlerne kommer fra frivillige bidrag fra parterne. En række u -lande mente ikke, at den frivillige fond er tilstrækkelig, og ønskede at få etableret en separat finansiel mekanisme med bindende bidrag fra parterne. I-landene ønskede at anvende eksisterende mekanismer, for at opnå synergieffekter og undgå nye og omkostningskrævende administrationer. Der kunne ikke opnås enighed om spørgsmålet, og det blev besluttet, at sekretariatet skal ud- dybe det studie om mulige finansielle mekanismer, som blev udarbejdet til COP2. Der skal i uddybningen tages hensyn til de drøftelser, der fandt sted på COP2. c) Samarbejde med andre internationale miljøkonventioner Der blev på foranledning af EU, Norge, Schweiz, Canada, Liechtenstein, Sydkorea og New Zealand fremsat og en beslutning om at fremme synergier mellem sekretariaterne for miljøko n- ventionerne på kemikalie- og affaldsområdet. Beslutningen, som blev vedtaget, anmoder sekre- tariatet om at indgå i arbejdet med et studie, som, ifølge en beslutning fra Stockholmkonve ntio- nens første partsmøde, skal gennemføres om mulighederne for at fremme et bedre sama   rbejde og synergi mellem Stockholmkonventionen, Rotterdamkonventionen, Baselkonventionen om eksport af farligt affald.

3 Udover studiet anmodes UNEP om i samarbejde med konventionssekretariaterne at udarbejde en supplerende analyse.  Analysen skal omfatte de finansielle og administrative arrangementer, som vil være nødvendig  e for at implementere ændringer som bliver foreslået. Den skal desuden omfatte identifikation af eventuelle konsekvenser for justering af sekretariatsudgifter for FN og tilhørende administrationsbidrag. Studiet og den supplerende analyse skal behandles på  den tredje partskonference. d) Organisering af sekretariatet Sekretariatsfunktionen for Rotterdamkonventionen varetages af FN’s miljøprogram UNEP og FN’s fødevareprogram FAO i fællesskab. Det vurderes, at samarbejdet fungerer, men der er visse ulemper ved den nuværende konstruktion. I dag er lederen af sekretariatet  –den såkaldte Executive Secretary – delt på to personer, en i Rom hos FAO, finansieret af FAO, og en i Ge- neve, finansieret af konventionen. Dette mener Danmark og EU er uhensigtsmæssigt i betrag t- ning af, at det forsøges at få én og samme Executive Secretary for Stockholmkonventionen og Rotterdamkonventionen, for at sikre synergi mellem konventionerne. Der er udarbejdet et ”Memorandum of Understanding” mellem direktøren for UNEP og direkt  ø- ren for FAO, som cementerer den nuværende praksis. Dokumentet blev godkendt af partsko n- ferencen, idet EU stod forholdsvis isoleret i sin kritik. Det lykkedes dog at få indføjet i teksten, at resultatet af det studie/den analyse der skal udarbejdes om synergier mellem kemikalie- og affaldskonventionerne, skal indgå i overvejelserne om sekretariatsarrangementet og eventuelle ændringer heri, og desuden, at arrangementet skal tages op til overvejelse efter behov på fre m- tidige partskonferencer. Arbejdsprogram og budget for 2006 Budgettet for 2006 blev vedtaget på partskonferencen, og endte med at blive lavere end det oprindelige budgetforslag. Budgettet blev justeret i forhold til EU's indsigelser, til gavn for gen- nemsigtigheden.