Skatteministeriet J.nr.  2005 - 318 - 357 Den S 654 og S 655 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed fremsendes svar på sp ørgsmål S 654 og S  655 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian Jensen /Birgitte Christensen

2 Spørgsmål 654:  Hvorledes vil ministeren, ikke mindst i lyset af afsløringerne i Børnefond Danmark, sikre, at bidrag til velgørende organisationer fortrinsvis bruges på de velgørende formål og ikke på administra  tion og lignende? Spørgsmål 655:  Hvad er ministerens holdning til et lovkrav om, at højest en bestemt andel –  f.eks.  25  pct.  –  af  indsamlede  midler  i  velgørende  organisationer  må  bruges  på administra tion og lignende? Svar: Da spørgsmålet er stillet til m ig som skatteminister, går jeg ud fra, at det spørgeren forestiller sig er en lovregel med en fast procentgrænse, der gør, at kun velgørende organi- sationer, som højst bruger eksempelvis 25 pct. af indsamlede midler på administration og lignende, skal kunne skattebegunstiges ved eksempelvis at godkendes til at modtage gaver med fradragsret for giveren efter ligningslovens § 8 A og § 12 og modtage arv og gaver af- giftsfrit efter boafgiftslovens § 3. Skatteministeriet har siden efteråret 2004 haft en dialog i  gang med et repræsentativt udsnit af de velgørende organisationer i Danmark om en eventuel grænse for administrative udgif- ter (administrationsprocenter). På baggrund heraf ser jeg en række problemer i forhold til i lovgivningen at fastsætte, hvor meget almenvelgørende og almennyttige organisationer må anvende på administration og lignende, som gør, at jeg ikke umiddelbart kan støtte indførelsen af en sådan lovregel. Det, man bl.a. skal gøre sig klart, er, at der er en grænse for, hvad der kan rejses af midler til velgørenhed på frivillig basis, uden afholdelse af udgifter til f.eks. oplysning og reklame for indsamlingen eller for den sags skyld til håndtering af, hvad de indsamlede midler skal anvendes til. Hvis der skal rejses mange midler forudsætter det som regel en relativt profes- sionel håndtering, der går ud over den faglige ekspertise og den tid, man med rimelighed kan forlange af frivillige ulønnede hjælpere, selv om de frivillige udgør et væsentligt og vigtigt fundament for de velgørende organisationers arbejde. Indsamling af et beløb på f.eks. 10.000 kr. kan måske sagtens håndteres med en eller flere frivilliges rundgang i b  e- kendtskabskredsen uden omkostninger til følge. Hvis ambitionen er at rejse flere penge – måske flere milli oner kr. – vil det som regel kræve en helt anden og professionel arbejds- indsats i forhold til organisering, inddragelse af medier m.v. Når spørgeren anvender udtrykket indsamlede midler, er det heller ikke entydigt, hvad der skal forstås herved. Penge til velgørenhed rejse s i dagens Danmark på et utal af forskellige måder. Traditionelle indsamlinger er kun én af måderne. Derudover er der medlemsbidrag, arv og gaver uden for indsamlingerne, der sælges brugt tøj, arrangeres foredrag og koncer- ter, indgås sponsoraftaler med erh vervslivet og så videre, ligesom en række organisationer

3 får tilskud fra det offentlige. Det er meget forskelligt, hvor store omkostninger, der er fo r- bundet med de enkelte aktiviteter, ligesom både omkostninger og indtægter varierer fra år til år. Et andet problem i forhold til en lovregel om administrationsprocenter vil være klart og ob- jektivt at få fastsat, hvornår en udgift skal anses som en administrationsudgift, og hvornår den skal anses som medgået til formålet. Hvis en velgørende organisation f.eks  . sender en læge ud for at operere syge i Afrika, er udgifterne til mad og logi, flybillet, eventuel afløn- ning af lægen, udstyret til operationerne, leje af lokaler etc. vel medgået til formålet. Men hvad med udgiften til den bogholder, der har skaffet materialer, lokaler, og i det hele taget sørget for, at logistikken er på plads, så lægen kan komme til at operere. Er det administr  a- tion, eller er udgiften medgået til formålet. Tilsvarende overvejelser vil komme til at gøre sig gældende i forbindelse med oplysnings- og reklamekampagner. Er det oplysning, eller er det reklame for indsamlingen – er det udgifter til administration eller udgifter, der må a n- ses for medgået til formålet. Som i forbindelse med enhver form for aktivitet, offentlig eller privat, gælder det også i fo r- bindelse med driften af de almennyttige og almenvelgørende organisationer, at de efter min opfattelse  bør  tilstræbe  en  så  effektiv  administration som mulig. Det er mit indtryk, at organisationerne også er enige i dette. Det ligger også  i det at være en almenvelgørende/almennyttig organisation, at hovedsigtet for organisationen må være at fremme de almenvelgørende/almennyttige formål og heru  n- der i videst muligt omfang at sikre, at organisationens midler anvendes hertil. Som anført ovenfor vil der imidlertid naturligt være administrationsudgifter forbundet med den almen- velgørende/almennyttige virksomhed. Udgifternes størrelse kan være meget forskellig alt afhængig af, hvilken type virksomhed, der er tale om, og på hvilken måde midlerne til   den velgørende virksomhed rejses. Hvor grænsen går for at statuere, at der foreligger et misfo r- hold mellem uddelingerne til det almenvelgørende/almennyttige formål og anvendte adm i- nistrationsomkostninger, må derfor afgøres helt konkret. ToldSkat har i tre  tilfælde tilbage- kaldt godkendelser efter ligningslovens § 8 A, fordi der var ubalance mellem uddelinger og administrationsomkostninger. Den debat, der tilsyneladende tilbagevendende opstår om de velgørende organisationers u d- gifter til administration – typisk på grund af enkeltsager  – fremmer ikke just organisationer- nes arbejde, og  organisationerne har givet udtryk for, at de naturligvis er interesserede i at finde gode løsninger med henblik på at undgå kritikken, selvom de måske ikke altid synes, at denne er helt rimelig.  

4 Målsætningen må være at finde en måde at imødekomme offentlighedens krav om, at de indsamlede og donerede midler i videst muligt omfang går til formålet, som ikke utilsigtet kommer til at tage livet af flertallet af de danske almennyttige og almenvelgørende forenin- ger, og dermed reducerer den samlede velgørenhed, eller – ironisk nok – øger administrati- onsbyrden hos organisationerne betydeligt. Organisationerne har selv givet udtryk for, at endnu større åbenhed og gennemskuelighed i regnskaberne bl.a. kan være et positivt skridt i forhold til, at bidragyderne får bedre muli g- heder for selv at tage stilling til, om administrationsniveauet i den organisation, bidragyde- ren påtænker at støtte, er rimeligt. Jeg tror, organisationerne her har fat i en vigtig pointe. Spørgsmålet er, om en af de mest e f- fektive sanktioner over for organisationer med meget høje udgifter til administration ikke er, at støtten til sådanne organisationer udebliver, fordi de fravælges af såvel private som offentlige bidragydere. For organisationer, der ikke er godkendt til at modtage gaver med skattefrihed for giveren, vil det i hvert fald ikke have den store effekt at gøre en godkendel- se betinget af overholdelse af en bestemt administrationsprocent. Jeg kan oplyse, at Børneprojekt Danmark, som spørgeren henviser til, ikke står på listen over godkendte organisationer.