Besvarelse  af  spørgsmål  nr. S  2100  (Alm.  del),  som Kamal  Qureshi  (SF)  har  stillet  til  indenrigs-  og  sund- hedsministeren den 9. juni 2005 Spørgsmål    S 2100: "Vil ministeren oplyse omfanget af offentlig forskning inden for fysisk aktivi- tet?" Svar: I Danmark er der en række aktører inden for forskning i fysisk aktivitet, og forskningen sker på forskellig vis, bl.a. i form af befolkningsundersøgelser, interventionsstudier,  klinisk  forskning,  humanistisk  og  samfundsvidenska- belig forskning. Forskningen  udføres  bl.a.   af  idrætsinstitutterne  på   universiteterne  og  af sektorforskningsinstitutionerne,  herunder  eksempelvis  Arbejdsmiljøinstitu t- tet og Statens Institut for Folkesundhed. Forskningsrådet  for  Sundhed  og  Sygdom  (FSS)  kan  støtte  forskere,  som arbejder videnskabeligt inden for sundhedsområdet. Rådet skal dække alle aspekter  af  såvel  grundvidenskabelig  som  klinisk  og  samfundsmedicinsk forskning  rettet  mod  menneskers  sundhed  og  sygdom,  herunder  også forskning i betydningen af fysisk aktivitet Forskere, der beskæftiger sig med dette område, har således mulighed for at søge støtte fra rådet. Bevilling gives til de bedste p  rojekter inden for hele det område, rådet dækker. I 2004 modtog FSS ansøgninger svarende til i alt godt 1 mia. kr. og rådet kunne uddele i alt ca. 190 mio. kr. Heraf gik 1,8 mio. kr. til projektet: "Effekt af intervention med Motion På Recept på fysisk aktivitet, fysisk form og helbred hos personer med livsstilssygdomme", 1,1 mio.  kr.  til  projektet  "Børn,  bevægelse  og  byens  rum    -  omgivelsernes  be- tydning for børns fysiske aktivitet", 1,3 mio. kr. til projektet "Motochondrial oxidative  function  and  muscle  contractility  in  skeletal  muscle  of  patients with type 2 diabetes - effect of physcal activity and training" og 0,8 mio. kr. til projektet "Motion i graviditeten: helbredskonsekvenser for barnet". Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  samt  en  række  andre  ministe rier  yder også økonomisk tilskud til forskningsprojekter om fysisk aktivitet bl.a. i fo r- hold til børn og ældre. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 5.s.kt. J.nr.: 2005-1422-102 Sagsbeh.: KAN Fil-navn: Dokument 1
2 Hertil  kommer,  at  der  også i  forbindelse  med  tiltag  i  amter  og  kommuner foregår forskning inden for fysisk aktivitet. Forskningen sker eksempelvis i forbindelse med projekter om motion som lægemiddel og motion på recept. Endelig  udfører  patientorganisationer,  idrætsorganisationer  og  flere  fa  g- grupper forskningslignende aktiviteter.