2. marts 2005 Undervisningsminister Bertel Haarders skriftlige svar til medlem af Folketinget Jørgen Arbo-Bæhr (EL) på spørgsmål af 24. februar 2005 (nr. S 12, 2. samling) ”Vil ministeren forklare, hvad regeringens plan om at genindføre mesterlæren reelt betyder, set i lyset af, at muligheden for at starte en erhvervsuddannelse i mesterlære allerede eksisterer i dag, og herunder redegøre for, om forslaget vil betyde mindre undervisning i boglige fag i det samlede uddannelsesfor- løb?” Svar: Det er rigtigt, at det i dag er muligt for en elev at indlede en erhvervsuddannelse i en praktikvirksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. Eleven skal efter en praktikperiode, som typisk vil omfatte prøvetiden på tre måneder for uddannelses- aftalen, gennemføre et skoleforløb, der benævnes grundforløbet, og som normalt varer et halvt år. I enkelte uddannelser kan grundforløbet vare 10 uger. Efter grundforløbet fortsætter uddannelsen i ho- vedforløbet, hvor praktik- og skoleundervisning veksler i resten af uddannelsesforløbet. Tanken om at genindføre mesterlæren som supplement til de eksisterende muligheder bygger på, at grundforløbet tilsyneladende afskrækker nogle elever og virksomheder, som ikke finder al undervisnin- gen i grundforløbet relevant, når der er indgået en uddannelsesaftale om et konkret hovedforløb. For nogle unge og voksne vil grundforløbet i sig selv – med skoleoplevelsen og de almene, boglige krav – kunne medføre, at færre melder sig til uddannelserne, og at flere falder fra, før de får en fast tilknytning til en virksomhed. Det nærmere svar på, hvordan den nye mesterlære skal indrettes, afhænger af det kommende udvalgs- arbejde med deltagelse af bl.a. arbejdsmarkedets parter, som er beskrevet i regeringsgrundlaget. Jeg forventer, at mesterlæren vil indebære, at den unge dels kan nå en del af målene med skoleundervis- ningen i virksomheden, dels at der vil blive lagt større vægt på de fag, der er direkte relevante for den pågældende uddannelse. Med mesterlæren vil der blive tale om en ny tilrettelæggelsesform, hvor uddannelsen får et forløb med mindre skoleundervisning i den indledende del af uddannelsen for at undgå undervisning i fag uden direkte relevans for den erhvervskompetence, som den pågældende uddannelse skal give lærlingen.   Jeg forventer også, at en del af den nuværende skoleundervisning kan erstattes af praktikuddannelse hos læremesteren efter faste regler på grundlag af en ny lovhjemmel. Dette vil eventuelt kunne føre til, at der vil være mindre undervisning i boglige fag i det samlede uddannelsesforløb end i dag. Det videre arbejde vil nu vise, om det er disse ændringer, eller det er yderligere eller andre ændringer, der skal virkeliggøre den nye mesterlære. Det er helt afgørende for mig at slå fast, at uddannelsen skal føre til samme slutmål som den tilsvarende erhvervsuddannelse. En tømrer er en tømrer. Bertel Haarder