Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
9. maj 2005
550
-
000001
Trafikudvalget har i brev af 19. marts 2005 stillet mig følgende spørgsmål 
11
-
16 vedrørende L 83, som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 14:
Vil ministeren tilsende udvalget de beregninger, som Københavns kommu-
ne oplyser, at Transport- og Energiministeriet har foretaget om at Køben-
havns kommune vil kunne opretholde aktivitetsniveauet?
Svar:
Transport- og Energiministeriet har foretaget beregninger af hvor mange 
udgifter, som kommunerne i det nuværende HUR område skal anvende for 
at kunne opretholde et aktivitetsniveau, svarende til niveauet i 2003, med 
den i forslaget forudsatte model for finansiering af busruterne.
Det er i disse beregninger opgjort at udgiften til dækning af underskud i 
henhold til den foreslåede fina nsieringsmodel for de busruter eller dele af 
busruter, som Københavns kommune får ansvaret for, andrager 137 mio. 
kr. eller 27 pct. af udgifterne til selve busdriften i HUR. Til sammenligning 
dækkede skatteindtægterne i Københavns kommune 25 pct. af HURs 
udgifter i 2003.
Derudover vil Københavns kommune ligesom andre kommuner skulle 
dække udgifter til individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmme-
de.
De beregnede udgifter vil sammen med tilsvarende udgiftsskøn for de øv-
rige kommuner indgå i udligningsreformen, som skal medvirke til at u d-
jævne de afledte ændringer i byrdefordelingen mest muligt.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen