Folketingets Socialudvalg Dato: 5. april 2005 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 16. marts 2005 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørg smål nr. 1 ad L 31 Spørgsmål  1: ”Ministeren  bedes  redegøre  for  eventuelle  pårørendes  stilling  i  forbindelse med sager om ophør af udbetaling af social pension, herunder hvorvidt ægte- fæller er at betragte som enlige og i tilfælde hvor der indgår børn som en e- forsørgere. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvordan mini- steren vil sikre, at børn ikke uhensigtsmæssigt rammes af lovforslaget, her- under  hvorvidt  myndighederne  har  pligt  til  at  underrette  den  kommunale forvaltning i sager om ophør af udbetaling af social pension.” Svar: Omregning af pensionsydelser til ægtefælle/samlever Hvis et ægtepar samlever eller et samlevende par bor sammen, når de  begge modtager social pension, skal pensionen fastsættes og beregnes på ba ggrund heraf.  Hvis  samlivet  mellem  parterne  er  ophørt,  skal  den  sociale  pension fastsættes og beregnes som til en enlig, hvis den pågældende da ikke  er sam- levende med en tredje person. Efter lovforslaget ophører udbetalingen af den sociale pension, når pension i- sten unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. En ægtefælle eller samlever,  der  også  er  pensionist,  skal  i  disse  tilfælde  stilles  som  efter  de gældende regler. Det vil sige, at hvis samlivet reelt er ophørt, skal pensionen omregnes som til en enlig. Hvis samlivet ikke er ophørt, skal pensionen fort- sat beregnes som til en samlevende. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret individuel vurdering af, om pensionen skal fastsættes og beregnes som til en enlig eller en samleven- de. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] EPI/ J.nr. 040-753
2 Hvis  den  pårørende  modtager  andre  ydelser  end  pension,  vil   ydelsen  blive reguleret efter de regelsæt, der gælder for de enkelte områder.   Når ægte fælle eller samlever er eneforsørger Der er i lovforslaget ikke foreslået stop for udbetaling af ydelser, der hove d- sagelig har til formål at bidrage til børns forsørgelse , når en eller begge fo r- ældre unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.  Det  betyder fx, at der ikke er indsat særlige regler i lovforslaget om, at udbetaling af såda nne ydelser  skal  stoppes,  hvis  en  forælder  unddrager  sig  strafforfølgning  eller straffuldbyrdelse. Der er til gengæld heller ikke indsat særlige regler om, at børn af forældre, der unddrager sig, skal stilles gunstigere end reglerne ellers berettiger til i sådanne tilfælde. Det er således de almindelige  regler  for fx fastsættelse af børnebidrag, fo r- skudsvis   udbetaling   af   børnebidrag,   børnetilskud,   børnefamilieydelse   og nedsat daginstitutionsbetaling, der finder anvendelse. Sikring af at børn ikke rammes uhensigtsmæssigt af lovforslaget Når der sker ændringer i forældres forhold, fx hvis forældrene ikke længere bor sammen, eller fx fordi den ene forælders indtægt falder bort af den ene eller den anden grund, vil det naturligvis altid få  en vis indflydelse på børn e- nes tilværelse. Jeg  mener,  at  det  vil  være  særdeles  uhensigtsmæssigt  at  indføre regler,  der særligt kompenserer pensionister med børn, fordi udbetalingen af pensionen stopper på gru nd af unddragelse af strafforfølgelse eller straffuldbyrdelse. Med de allerede eksisterende regler om ydelser til børn, herunder til børn af enlige  forsørgere,  mener  jeg,  at  det  offentlige  i  tilstrækkeligt  omfang  har sikret, at børnene ikke rammes uhensigtsmæssigt af lovforslaget i situationer, hvor pensionen ikke udbetales til en forælder, der unddrager sig retsforfølg- ning eller straffuldbyrdelse. Pligt for myndigheder til at underrette den kommunale forvaltning i sager om ophør af udbetaling af social pension Efter lovforslaget har politiet eller kriminalforsorgen fx pligt til at underrette kommunen  om  unddragelsen,  når  myndigheden  f år   formodning  om,  at  en person,  der  bevidst  unddrager  sig  strafforfølgning  eller  straffuldbyrdelse, samtidig  modtager  social  pension.  For  personer  med  bopæl  i  udlandet  skal Den Sociale Sikringsstyrelse underrettes. Da  det  er  kommunen  eller  Den  Sociale  Sikringsstyrelse,  der  administrerer lov  om  social  pension,  får  myndigheden  herved  pligt  til  at træffe afgørelse om ophør af udbetaling af den sociale pension til den pågældende . Kommu- nen  kan  samtidig  undersøge  og  foretage  en  vurdering  af,  om  det  hidtidige
3 samliv  med  en  samlevende  pensionist  er  ophørt.  Kommunen  skal  i  denne sammenhæng  også   tage  stilling  til,  om  der  kan  udbetales  andre  ydelser  til familien, hvor der ikke stilles krav om ansøgning. Endelig har kommunen en generel vejlednings – og rådgivningsforpligtelse. Der er endvidere i serviceloven fastsat en række regler om kommunens pligt til at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge i kommunen lever under, ligesom der er fastsat særlige regler om underretning af kommunen, når  der må ant ages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung. Eva Kjer Hansen /Bent Nielsen