Skatteministeriet
J.nr. 2005-231-0044
Den
Til
Folketingets Skatteudvalg
L
96- Forslag til Lov om Forslag til lov om ændring af visse skatte- og afgiftslove,
arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og miljøbeskyttelsesloven.(Indsats mod skatte- og
afgiftsunddragelse).
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer Skatteministeriets bemærkninger til henvendelsen af 1. marts
2005 fra Rejsearbejdere for Retfærdig skattelovgivning.
(Bilag 3)
Kristian Jensen
/ John Fuhrmann
Side 2
Spørgsmål: I forbindelse med behandlingen af fair play-lovforslaget (L 129) forud for folketingsvalget
den 7. februar 2005 henvendte Foreningen af Rejsearbejdere for Retfærdig Skattelovgivning sig til
Folketingets Skatteudvalg med et ønske om, at der blev skabt pligt til at indberette udstationerede til
ToldSkat samt ønske om, at lovforslaget om logbogen blev udvidet til også at omfatte udstationerede.
Skatteministeriet blev på baggrund af denne henvendelse af Folketingets Skatteudvalg anmodet om at
yde lovteknisk bistand til udarbejdelsen af et lovforslag om at indberetning af udstationerede til de
danske skattemyndigheder, samt ændring af forslaget om indførelse af en logbog, således at også
udstationerede skal registreres i logbogen. Et sådant udkast til lovforslag blev udarbejdet (L 129 -
besvarelse af spørgsmål 8).
Yderligere kommenterede Skatteministeriet mere generelt henvendelsen (L 129 – bilag 6), idet
ministeriet bemærkede, at lovforslaget ikke tager sigte på problematikken vedrørende udstationerede.
Der blev henvist til, at der er nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra forskellige ministerier og fra
Politiet, som har til opgave at følge udviklingen vedrørende udenlandsk arbejdskraft, herunder
udstationerede, og at komme med eventuelle forslag til løsning af de problemer, der kan opstå.
Rejsearbejdere for Retfærdig skattelovgivning spørger på baggrund heraf i den seneste henvendelse,
hvornår Skatteministeren vil indsætte ovennævnte udkast til lovforslag som en del af loven. Yderligere
spørges der om, hvor mange sager ToldSkat har kontrolleret samt indberettet til Politiet, som følge af
anmeldelse fra den nedsatte følgegruppe.
Svar: Vedrørende eventuel fremsættelse af det udkast til lovforslag, som Skatteministeriet, på
foranledning af Folketingets Skatteudvalg, har udarbejdet om indberetning af udstationerede, skal
Skatteministeriet henvise til besvarelsen af spørgsmål 8 og 9 vedrørende L 129.
I besvarelsen af spørgsmål 8 fremgik det, at:
”Når der ikke i L 129 er indeholdt et forslag som det overfor skitserede vedrørende udstationer ede skyldes dette, at L
129 ikke tager sigte på kontrol af udstationerede. Skattemyndighedernes opgave er, at kontrollere om personer, der er
udstationerede til Danmark er skattepligtige samt om den virksomhed, som de er ansat i, har ladet sig momsregistrere i
Danmark.”
I besvarelsen af spørgsmål 9 fremgik det om skattemyndighedernes mulighed for kontrol af
udstationerede, at:
”L 129 er ikke udformet med særligt sigte på at foretage kontrol over for udstationerede. Skattemyndighedernes
”interesse” i udstationerede er at kontrollere, hvorvidt de er skattepligtige til DK, samt om den virksomhed, som de er
ansat i, har ladet sig momsregistrere i Danmark.
Side 3
Det er Skatteministeriets opfattelse, at skattemyndighederne allerede - evt. med politiets bistand - har mulighed for at
foretage en kontrol af disse spørgsmål. De foreslåede udvidelser af skattemyndighedernes mulighed for at gennemføre
kontrol ude på de fysiske arbejdssteder vil skærpe muligheden for ved forespørgsel hos de personer, der udfører
arbejdet, at ”opdage”, hvis der anvendes udstationeret arbejdskraft.
Såfremt skattemyndighederne i forbindelse med et kontrolbesøg støder på personer, der oplyser at være udstationerede,
og hvor der kan være tvivl om, hvorvidt de pågældende opfylder betingelserne h erfor, lader skattemyndighederne
naturligvis sådanne oplysninger gå videre til Politiet.”
For så vidt angår den nedsatte omgåelsesfølgegruppe kan det oplyses, at det ikke er hensigten med
denne gruppe, at den skal foretage konkrete anmeldelser af mulige omgåelser. Hensigten med
følgegruppen er derimod generelt at vurdere mulighederne for at forebygge omgåelser af den nationale
overgangsordningen vedr. arbejdskraftens frie bevægelighed fra de 8 nye østeuropæiske EU-lande.
Omgåelsesfølgegruppen skal endvider e vurdere behovet for nye initiativer på området herunder i
relation til udstationering.