J.nr. M 1034-0527
Den 3. maj 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr.10 (L 91) stillet af Folketingets
Miljø - og Planlægningsudvalg den 27. april 2005.
Spørgsmål nr. 10:
Hvordan vil miljøministeren sikre at kommunalt drevne virks omheder (f.eks.
affaldsforbrændingsanlæg og spildevandsanlæg) får en uafhængig og uvi l-
dig behandling når det fremover – som det fremgår af forslaget – er kommu-
nerne selv, som bliver den kompetente myndighed, og altså skal give sig
selv tilladelser til såda nne anlæg? Finder ministeren det forsvarligt, at
spørgsmålet om myndighedsinhabilitet fremover alene skal være afhjulpet
af, at borgerne kan klage over kommunernes tilladelser?
Svar:
Der lægges med forslaget op til, at i det omfang, hvor der er tale om k ompli-
cerede eller miljøtunge virksomheder overføres godkendelses – og tilsyns-
kompetencen til staten. Dette gælder også i de tilfælde, hvor disse virkso m-
heder er kommunalt ejede eller ejede af kommunale fællesskaber. (fx Kom-
munekemi).
Med hensyn til øvrige kommunalt ejede anlæg er det rigtigt, at der lægges
op til, at kommunerne bliver den kompetente tilladelses/godkendelsesmyn-
dighed – og får i de fleste tilfælde også tilsynskompetencen. Baggrunden
herfor er, at der er tale om ret enkle og velbeskrevne anlæg, der for størst e-
partens vedkommende ikke kan give anledning til væsentlige miljøprobl e-
mer. For kommunale spildevandsanlæg og de affaldshåndteringsanlæg, der
har størst forureningspotentiale, skal staten imidlertid være tilsyns - og der-
med også påbudsmyn dighed, idet det navnlig er disse anlægs drift, der kan
give anledning til miljømæssige problemer.
Hertil kommer, at der i vid udstrækning efter lovforslaget vil være mulighed
for at klage over kommunens afgørelser.
Ud fra et miljømæssigt synspunkt fore kommer det således ubetænkeligt at
tillægge kommunerne de beføjelser, der fre mgår af lovforslaget.
Det har ikke generelt været hensigten at overføre en stor opgavemængde til
staten. Da amterne nedlægges, ville en fastholdelse af kompetenceforskyd-
ningsprincippet betyde, at staten automatisk ville blive miljømyndighed for a l-
le kommunalt drevne anlæg. Det er ikke proportionalt i forhold til de mange
miljømæssigt set mindre komplicerede kommunale virksomheder og aktiv ite-
ter.
Samtidig vil jeg også pege på, at for Københavns -, Frederiksberg - og
Bornholms kommune gælder denne situation allerede i dag, da de varetager
såvel kommunale som amtskommunale opgaver. Det har så vidt vides ikke
givet anledning til særlige problemer.
