Folketingets Trafikudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
9. maj 2005
550
-
000001
Trafikudvalget har i brev af 29. marts 2005 stillet mig følgende spørgsmål  
21
-
24 vedrørende L 83, som jeg hermed skal besvare.
Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.
Spørgsmål 24:
Ville en model, hvor man  inspireret af daginstitutionsområdet   sætter et 
loft for, hvor stor brugerandelen og brugerbetalingen af de samlede udgifter 
må være, kunne rummes i ministerens definition af takstloftet?
Svar:
Jeg skal generelt henvise til min besvarelse af spørgsmål 23 vedrørende 
linierne i det foreslåede takststigningsloft. 
Jeg mener umiddelbart ikke, at et loft over brugerfinansieringsandelen vil 
kunne ligge inden for de foreløbige overvejelser om et takststigningsloft.
Et loft over brugerfinansieringsandelen må   sammenlignet med det fore-
slåede takstloft   forventes at give trafikselskaberne større frihedsgrader til 
at gennemføre takststigninger. Med forslaget vil trafikselskaberne i prin-
cippet få mulighed fo r at lade alle omkostningsstigninger slå igennem med 
50 pct. på taksterne. Hermed vil omkostningsstigninger som følge af ine f-
fektiv drift, dårligt gennemførte udbud eller andre forhold, som kan skyldes 
trafikselskabernes egen adfærd, videreføres til kunderne. Det mener jeg 
ikke er hensigtsmæssigt.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen