Til lovforslag nr. L 83 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den   2. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om trafikselskaber [af trafik- og energiministeren (Flemming Hansen)] 1. Ændringsforslag Der  er  stillet  24  ændringsforslag  til  lovforslaget.  Transport  -  og  energiministeren  har  stillet  æ  n- dringsforslag  nr.  3,  4,  14-20  og  22-24.  Socialistisk  Folkepartis  medlem  af  udvalget  har  stillet  æ  n- dringsforslag nr. 1, 2, 5-13og 21. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 17. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og trafikministeren sendte den 8. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. (2004-05, 1. samling) alm. del - bilag 143 . Den 24. februar 2005 sendte trafik- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Kai Brorson, Ringsted KL (Kommunernes Landsforening ), Vestsjællands   og Storstrøms  Trafikselskaber, Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab og Århus Kommune Transport-  og  energiministeren  har  over  for  udvalget  kommenteret  de  skriftlige  henvendelser  til udvalget. Deputationer Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget: Københavns Kommune, Vestsjællands og Storstrøms Trafikselskab   er, Viborg Amts Fælles  kommunale Trafikselskab og Århus Kommune

2 Spørgsmål Udvalget  har  stillet  42  spørgsmål  til  transport  -  og  energiministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med  de  af  transport-  og  energiministeren  stillede  ændringsforslag.  Flertallet  stemmer  imod  de  af Socialistisk Folkeparti stillede ændringsfor  slag. Venstres,  Socialdemokratiets,  Dansk  Folkepartis,  Det  Konservative  Folkepartis  og  Det  Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at der den 27. maj 2005 er indgået en stemmeaftale om lovforslag på trafikområdet, som udmønter kommunalrefo   rmen. Aftalen har følgende ordlyd: »Venstre,  Dansk  Folkeparti  og  Det  Konservative  Folkeparti  er  med  Socialdemokraterne  og  Det Radikale Venstre nået til enighed vedr. nedenstående stemmeaftale på trafikområdet: – Partierne stemmer for de af regeringen fremsatte lovforslag L 82 (kystbeskyttelse), L 83 (trafik- selskaber og L 84 (vej- og ekspropriationsområdet) . – Med sigte på at sikre en optimal udnyttelse af de ressourcer, som anvendes på trafikområdet, og under hensyntagen til trafikpolitiske målsætninger som fremkommelighed, trafiksikkerhed og miljø, er der behov for en id entifikation, analyse og afstemning af de virkemidler, som på læ   n- gere sigt øver direkte og indirekte indflydelse på trafikkens omfang og kvalitet, og herunder i  k- ke mindst på pendlertrafi kken. Grundlaget for et hensigtsmæssigt samspil mellem statslige, regi  onale og kommunale virkemid- ler skal tilvejebringes gennem en gensidig information om lokalisering af befolkning og andre trafikgenererende aktiviteter, planer for udbygning af kapacitet og serviceniveau på veje og jernbaner samt generelle servicestandarder for indkøb af kollektiv tr afik. Med udgangspunkt i statslige investeringsplaner og retningslinjer for indkøb af offentlig se r- vicetrafik skal Transport- og Energiministeriet med jævne mellemrum redegøre for planer for kapacitet og service med henblik på de n regionale planlægning. Redegørelsen udarbejdes med inddragelse af lokale og regionale aktører, første gang i 2007. – Vedrørende L 83 (trafikselskaber), fremsættes et ændringsforslag, som sikrer, at den kommune, der yder det største årlige tilskud til tra  fikselskabets finansiering, får en plads i trafikselskabets bestyrelse. – Vedrørende L 84 (vej - og ekspropriationsområdet) fremsættes et ændringsforslag, som medt a- ger følgende vejstrækninger som stat   sveje: – Rute 16, Frederiksværk   –  Hundested (længde 12 km  .) – Rute 313, Nr. Aaby – Assens (længde 25,7 km.) – Rute 513, Struer –   Lemvig og Rute 181, Lemvig –  Thyborøn (længde 42,1 km.) – Rute 469, E 20 (Lunderskov) – Grindsted (længde 47,6 km.) – Rute 28, Fredericia – Vejle (længde 10,6 km.) « V, S, DF, KF og RV bemærker endvidere, at der i forbindelse med indgåelse af stemmeaftalen er blevet stillet to konkrete spørgsmål til lo  vforslaget. Det første spørgsmål drejede sig om pendlerkort til studerende. De   tte spørgsmål har ikke direkte relation til lovforslaget om trafikselskaber, idet rabatordninger for studerende administreres af Un- dervisningsministeriet og som følge deraf er reguleret i den lovgivning, som Undervisningsminist e- riet  administrerer.  Transport-  og  Energiministeriet  har  imidlertid  forhørt  sig  hos  SU -styrelsen  om administrationen. SU-styrelsen har oplyst, at for så vidt angår   modtagere af SU, er der tale om en rabatordning; dvs. den studerende har ret til at købe et månedskort, hvor rabatten er fratrukket. F  or

3 så vidt angår   unge i ungdomsuddannelser, er der tale om en godtgørelsesordning, som i dag admin i- streres af amterne, men som fremover skal administreres af staten efter de regler, som vil blive fast- sat efter en vedtagelse af det af undervisningsministerens fremsatte forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til høj e- re  forberedelseseksamen,  lov  om  grundlæggende  social  -  og  sundhedsuddannelser,  lov  om  almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (L 106). Såfremt  der  ønskes  en  uddybning  af  ovenstående, henviser  Transport-  og  Energiministeriet  til Undervisningsministeriet, idet lovforslaget om trafikselskaber ikke berører dette emne. Det andet spørgsmål angik varigheden af tilladelser til ru  tekørsel, som ifølge lovforslaget udstedes med en gyldighed på indtil 5 år. Spørgsmålet er, om denne tidsgrænse er hensigtsmæssig, når ko n- trakter  om  buskørsel  ofte  indgås  med  en  varighed  på  6   -8  år.  For  at  en  buskørselsvirksomhed  kan udføre rutekørsel, kræv es en tilladelse til erhvervsmæssig pe  rsonbefordring (en grundtilladelse, som også udstedes for indtil 5 år ad gangen). For at virksomheden kan udføre rutekørsel, kræves deru d- over en kontrakt om rutekørsel, hvis kørslen udføres for et trafikselskab, eller     en tilladelse til rute- kørsel. Efter lovforslaget kræver alle former for rutekørsel tilladelse og således også den rutekørsel   , som trafikselskaber indgår kontrakt med private buskørselsvirksomheder om udførelse af. Det fø l- ger  dog  af  lovforslaget,  at  transport-  og  energiministeren  vil  fastsætte  regler  om,  at  der  ikke  skal foretages  nogen  behovsvurdering  i  forbindelse  med  trafikselskabers  ansøgninger  om  tilladelse  til rutekørsel. Lovforslaget vil kunne ændres, således at tilladelser til rutekørsel, som udstede s til tra- fikselskaberne eller  Bornholms Regionskommune, udstedes med gyldighed indtil videre. Dette vil kræve et ændringsforslag, hvor § 20, stk. 2 , ændres. Transport  - og energiministeren har på den ba g- grund stillet et teknisk ændringsforslag, der re  tter op på dette. V, S, DF, KF og RV bemærker derudover, at der er blevet stillet spørgsmål om, hvorvidt den nye opgavefordeling på trafik - og uddannelsesområdet vil mindske incitamentet til at tilgodese transport til uddannelsesinstitutionerne. Dertil har transport- og energiministeren svaret, at trafikselskabsloven ikke er en servicelov –  li- gesom i den nuværende kollektive trafiklovgivning er der ikke mindstekrav til service (undtagen f  or så  vidt  angår    individuel  handicapkørsel).  Fastsættelse  af  servicekrav  vi   lle  være  i  direkte  mo  dstrid med lovforslagets intention om, at fastlæggelse af serviceniveauet flyttes tættere på borgerne. Des u- den ville et sådant krav udløse krav om DUT  -kompensation. I dag trafikbetjenes uddannelsesinstitu- tionerne af de fælleskommunale   trafikselskaber, uanset om der er tale om amtslige gymnasier eller selvejende institutioner, som f.eks. tekniske skoler. Transport- og Energiministeriet er ikke bekendt med, at trafikselskaber i deres planlægning af den kollektive trafik skulle skelne mell  em uddannel- sesinstitutionernes  tilhørsforhold.  Uanset  at  f.eks.  gymnasierne  efter  kommunalreformen  bliver selvejende institutioner vurderes det, at kommunerne vil have gode incitamenter til at trafikbetjene disse. Det er en naturlig og selvfølgelig opgave,  at kommunerne som en del af den offentlige service sørger  for  transportmulighed  til  de  uddannelsesinstitutioner,  som  er  beliggende  i  ko mmunen.  En god trafikbetjening af uddannelsesinstitutionerne vil være med til at skabe tilfredshed hos borgerne og  eventuelt tiltrække  flere  elever  og  dermed  flere  arbejdspladser  til  den  pågældende  kommunes område.  Med  lovforslaget  om  trafikselskaber  flyttes  ansvaret  for  serviceniveauet  i  den  offentlige servicetrafik  tættere  på  borgerne,  idet  det  er  kommunerne,  der  bestemme   r  omfanget  og  serviceni- veauet  i  den  lokale  trafik.  Det  er  således  svært  at  forestille  sig,  at  kommunerne  ikke  vil  vælge  at prioritere trafikbetjening af uddannelsesområdet, idet en nedprioritering vil medføre stor utilfred  s- hed blandt borgerne. V, S, DF, KF og RV bemærker, at der endvidere er blevet stillet spørgsmål om, hvordan spørg s- målet om indtægtsdeling vil blive håndteret, jf. bemyndigelsen i lovfor slagets § 4.

4 Til dette har transport- og energiministeren svaret, at en ændring i principperne for indtæg tsdeling mellem busser, tog og metro i hovedstadsområdet ikke vil have negativ betydning for aflønningen af bustrafikken. Eventuelle reduktioner i serviceniveauet i bustrafikken vil således ikke kunne sky l- des en ændret indtægtsdeling. For så vidt angår den   offentlige servicetrafik med fjern-, regional- og S-tog i hovedstadsområdet , er der i medfør af trafikaftalen mellem regeringen,   Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kri- stendemokraterne fra 5. november 2003 specificeret nøjagtigt, hvor mange tog der  skal køre på de enkelte strækninger. Der lægges ikke op til at ændre i dette serviceniveau –  heller ikke ved en even- tuel ændring i indtægtsdelingen. Det bemærkes endvidere, at ændringer i trafikomfanget under alle omstændigheder vil blive forelagt forlig  spartierne bag trafikaftalen til godkendelse. På samme måde skal opmærksomheden henledes på, at i forbindelse med det planlagte udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund, vil der    – som det blev drøftet på møder med forligspa r- tierne i efteråret 2004  – også skulle ske en politisk godkendelse af, hvilket trafikomfang der udby- des.  Udbuddet  ændrer  således  ikke  ved  principperne  om  et  nøjagtig t  defineret  serviceniveau,  der gæ  lder allerede i dag, jf. ovenfor. Det  forhold,  at  der  med  lovforslaget  om  trafikselskaber  gives  transport-  og  energiministeren  be- myndigelse  til  at  fastsæ  tte  de  nærmere  regler  for  indtægtsdeling,  hvorefter hvert  selskab  vil  blive aflønnet hver for sig som selvstændige selsk   aber, vil således ikke i sig selv kunne hævdes at have nogen indflydelse på serviceniveauet i den offentlige servicetr afik. Transport- og energiministeren har desuden lovet, at bekendtgørelsen om indtægtsdeling vil blive forelagt  Folketinget  i  udkast  samtidig  med  fremsættel  sen  af  lovforslaget  om  organisatoriske  æ  n- dringer  for  Ørestadsselskabet  og  Københavns  Havn  A/S.  Det  forudsættes  således,  at  den  endelige udformning af bekendtgørelsen vil have tilslutning fra et flertal i Folketinget. V,  S,  DF,  KF  og  RV  bemærker  endelig,  at  der  tillige  er  blevet  stillet  spørgsmål  om,  hv orvidt kommunerne  ikke  fortsat  må  have  lov  til  at  tilbyde  gratis  kørsel  i  kommunerne  ,  sådan  som  man f.eks. gør i Ikast i dag. Til dette har transport- og energiministeren svaret, at der i bestemmelserne i lovforslaget om tra- fikselskaber ikke er noget til hinder for, at kommunerne kan udstede frikort til borgere eller grupper af borgere. Kommunerne skal naturligvis selv betale, ligesom man i sådanne tilfælde gør det i dag. Det vil være trafikselskaberne  , der skal fastlægge reglerne for  , hvordan kommunerne kan indkøbe den gratis kø rsel. Med baggrund i ovennævnte har transport  - og energiministeren stillet ændringsforslag til lovfor  s- laget, som V, S, DF, KF og RV tilslutter sig. Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Min- dretallet stemmer for de under nr. 1-13 og 15-24 stillede ændringsforslag. Såfremt det under nr. 1   3 stillede ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det under nr. 1  4 stillede ændring  s- forslag. Socialistisk Folkeparti kan ikke stemme for dette lovforslag, som er en del af kommunalreformen. Der henvises i den forbindelse til SF’s generelle bemærkninger til reformen, som er afgivet til L 65, Forslag til lov om regioner og om nedlæ  ggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfæ  llesskab. SF kan godt støtte den inten tion, der er i dette lovforslag med at skabe  mere trafikkoordinering, men  forslaget  omhandler  stort  set  kun  bustrafik  og  ikke  skinnetrafikken,  som  er  det  vigtigste  ele- ment i overordnet trafikstyring. På den baggrund har SF stillet ændringsforslag om   , at der skal være to trafikselskaber på Sjælland frem for lovforslagets ene. Dette, sammen med uafklarede gældsp o-

5 ster i det nuværende HUR, unødvendig begrænsning af lokale initiativer m.m. gør, at SF ikke kan støtte lovfor slaget. Enhedslistens medlem af udvalget noterer sig, at der er indgået  en aftale mellem kommunalrefor- mens arkitekter – regeringen og Dansk Folkeparti    – sammen med Det Radikale Venstre og Social- demokraterne om at støtte de frem satte lovforslag på trafikområdet, stort set uændrede. Det har vakt dyb undren hos Enhedslisten, at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet har ac- cepteret den struktur for organiseringen af den lokale kollektive trafik, som lov om trafikselskaber medfører. For det første er det overordnet set et kæmpe problem, at de kommende trafikse   lskaber hører til i nogle regioner, der ikke er planmyndighed på trafikområdet. På den måde vil regionerne ikke have de  rigtige  værktøjer  til  at  kunne  binde  trafikken  sammen  og  til  a   t  investere  efter  en  sammenhæ  n- gende  plan.  Reelt  taber  borgerne  indflydelse  i  et  niveau  tættere  på,  for  hvordan  skal  borgere  i  en kommune øve indflydelse på nabokommunen for at få dem med i en fælles investering i trafikanlæg eller lignende? Og på højere pl  an står regionerne svagt i forhold til at tiltrække statslige investeri   n- ger, når de ikke er planmyndighed. For det andet er dannelsen af de kommende trafikselskaber betinget af, at velfungerende kommu- nalt ejede og drevne trafikselskaber som f.eks. Århus Sp  orveje overdrages til det regionale trafiksel- skab med stor risiko for, at Århus Sporv  eje reelt bliver privatiseret. Mangen en regionspolitiker vil finde det mærk  eligt, at det regionale trafikselskab, der skal udbyde en lang række ruter, fordi så stor en del af den danske bustrafik er blevet privatiseret, aktivt skal drive bustrafik i visse dele af regio- nen. Her falder alle pæne ord om mere kommunalt selvstyre fra hinanden. Her betyder kommuna  l- reformen  ekspropriation  af  kommunernes  ret  til  selv  at  bestemme,  hvordan  den  lokale  trafik  skal organiseres. Det er fuldbyrdelsen af en udvikling, der længe har fundet sted,   og som har betydet, at en  række  store  private  selskaber  har  overtaget  markedet  med  den  konsekvens,  at  pr  isen  for  en bustime  er  steget  mere  end  prisniveauet,  samtidig  med  at  chaufføre rnes  arbejdsforhold  er  blevet forringet og den øgede pris heller ikke afspejler sig i, at passagererne oplever højere kvalitet.   For det tredje betyder reformen en uhensigtsmæssig struktur for de kommende trafikselskaber  , ik- ke mindst på Sjælland, der er pålagt at danne ét trafikselskab fælles for de to regioner. Det sjællan d- ske trafikselskab skal som alle andre stå for den regionale bustransport og for at drive en række l   o- kalbaner. Det er i dag en meget lille del af den regionale transport, der krydser grænsen mellem de to regioner, som foregår med bus, nemlig kun 2  pct. DSB står for togtransporten og de 98 p  ct. af transporten, der går på tværs af de kommende regionener. Og hverken regionaltog, S -tog eller metro er lagt ind under det regionale trafikselskab. Det vil være langt mere relevant for befolkni  ngen i det nuværende HUR  -område at koordinere trafik, ligesom Lolland -Falster formentlig heller ikke har de store  koordineringsbehov  med  Odsherred.  Også  styringen  af  de  komme nde  trafikselskaber  varsler store konflikter. Et trafikselskab skal, når reformen træder i kraft, styres af en bestyrelse på 9 pers o- ner, hvoraf to er medlemmer af regionsrådet, resten er kommunale medlemmer, som vælges ud af et repræsentantskab, hvor hver   kommune har én stemme. På Sjælland, hvor ministeren har fastlagt, at der kun skal være ét trafikselskab, vil regionerne kun få en repræsentant hver. Det giver nogle åbe n- lyse problemer, at hovedstadsregionen med over 25 pct. af landets befolkning får én repræse  ntant i trafikselskabets bestyrelse. Med aftalen har Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre nu sikret, at de  største  kunder  hos  trafi kselskabet  får  en  plads  i  bestyrelsen,  men  i  mange  regioner  er  der  flere store byer og en række kommuner uden store   byer, der ikke vil blive repræsenteret i bestyre  lsen. For det fjerde er der i lovforslaget indbygget økonomiske problemer fra start med de nye trafikse l- skaber.  Ud  over  HUR’s  lån  fra  staten   –  som er  forårsaget  af,  at  aftalepartierne  med  undtagelse  af Socialdemokratiet  fjernede  taksttilskuddet,  og  som  et  kommende  trafikselskab  hæfter  for    –  er der risiko for alvorlige problemer med den økonomi, der er forudsat i lovforslaget. Udligningsmodellen

6 er endnu ikke klar, og derfor er det ikke muligt at kende konsekvenserne til bunds. Taksterne skal holdes  i  ro  –  et  forhold  som  Enhedslisten  naturligvis  bifalder.  Men  hvordan  regeringen  og  aftale   - partierne har tænkt sig at gennemføre et taks   tstop, og hvilke redskaber kommuner og trafikselskaber har til at overholde  et takstniveau, når nu udlicitering har vist sig ikke at holde priserne nede, det står helt hen i det uvisse. Det mest indlysende svar er serviceforringelser  –  men ministeren har må- ske også tænkt sig at indføre et serviceforringelsesstop? Den  bustrafik,  der  overskrider  regionsgrænser  ,  vil  være  i  en særlig  usikker  situ ation,  og  dermed vil kommuner i udkanten af en region også være svagere stillet fremover. Sidst men ikke mindst vil denne reform ikke gavne miljøet. Der er ikke eleme nter, der sigter på at forbedre den kollektive trafik i forhold til i dag – og dermed ikke incitamenter til befolkningen for i højere grad at bruge de kolle ktive løsninger  – som er mere miljøvenlige, og     som skal være en del af Danmarks forpligtelse til at nedsætte CO₂-udledningen. Lovforslaget er en del af kommunalreformen, som Enhedslisten er uenig i. Enhedslisten henviser i denne  sammenhæng  til  det  generelle  betænkningsbidrag  om  kommunalreformen  afgivet  til  L  65, Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstad  ens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (SF), tiltrådt af et  mindretal (EL): Til § 1 1) Stk. 2 affattes således: »Stk. 2. Der etableres et trafikselskab i Region Sjælland og et trafikselskab i Region   Hovedstaden, der hver især dækker de to regioners geografiske område, bortset fra Bornholm, hvor Bornholms Regionskommune varetager de opgaver, der efter denne lov påhviler trafikselsk aberne.« [Etablering af et trafikselskab i hver af regionerne Sjælland og Hovedstaden] Til § 2 2) Stk. 2, 2. pkt., udgår. [Konsekvensændring] Af    transport- og energiministeren, tiltrådt af  udvalget: 3) I stk. 3 indsættes efter   1. pkt. som nyt punktum: »Den  kommune,  der  yder  det  største  årlige  tilskud  til  trafikselskabets  finansiering,  har  ret  til  en plads i trafikselskabets bestyrelse.«

7 [Sikring af at den kommune, der yder det største tilskud , har ret til en plads i bestyrelsen] 4) Stk. 3, 2. pkt., der bliver 3. pkt., affattes således: »De  resterende  medlemmer  af  repræsentantskabet  udpeger  de  øvrige  kommunale  medlemmer  af trafikselskabets  bestyrelse  ved  forholdstalsvalg  efter  reglen  i  §  24,  stk.  3,  i  lov  om  kommunernes styrelse.« [Konsekvens af ændringsforslag nr. 3] Af    et mindretal (SF), tiltrådt af et  mindretal (EL): Til § 3 5) I stk. 3 udgår  1. og 2. pkt. og i stedet indsættes  : »Tilskuddet  til  trafikselskabet  på  Sjælland  dækkes  af  de  deltagende  kommuner  og  Region  Sjæ l- land. Tilskuddet til trafikselskabet i hovedstadsområdet dækkes af de deltagende kommuner og R   e- gion Hovedstaden. De to regioner bidrager med et tilskud svarende til udgifterne til privatbaner og busruter af regional betydning samt udgifter til administration og drift af selskabet.« [Konsekvensændring] 6) I stk. 4 ændres   »trafikselskabet« til: »trafikselskaberne«. [Konsekvensændring] Til § 4 7) I stk. 1 ændres   »på Sjælland   « til: »i hovedstadsområdet «. [Konsekvensændring] Til § 5 8) Stk. 2, 2. pkt.,udgår. [Konsekvensændring] Til § 6 9) I stk. 3 ændres   »på Sjælland   « til: »i hovedstadsområdet «. [Konsekvensændring] Til § 7 10) Stk. 3 affattes således: »Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler for et samarbejde mellem trafikse  l- skabet i hovedstadsområdet, Ørestadsselskabet og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten inden for det område, trafikselskabet i hovedstadsområdet dæ k- ker.« [Konsekvensændring]

8 Til § 12 11) I stk. 2 ændres   »Trafikselskabet på Sjælla   nd« til: »Trafikselskaberne på S jælland og i hove  d- stadsområdet «. [Konsekvensændring] Til § 18 12) I stk. 1 ændres   »på Sjæll   and« til: »i hovedstadsområdet «. [Konsekvensændring] Til § 19 13) Stk. 4, 1. pkt., affattes således: »Ved fjernbuskørsel forstås ru  tekørsel, der forløber over mere end to trafikselskabers områder e   l- ler over mere end Bornholms Regionskommunes område. « [Konsekvensændring] Af    transport- og energiministeren, tiltrådt af et  flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL): 14) Stk. 4, 1. pkt., affattes således: »Ved  fjernbuskørsel  forstås  rutekørsel,  der  forløber  over  mere  end  to  trafikselskabers  områder, over  mere  end  området  for  trafikselskabet  på  Sjælland  eller  over  mere  end  Bornholms  Region s- kommunes område. « [Teknisk korrektion] Af    transport- og energiministeren, tiltrådt af  udvalget: Til § 20 15) I stk. 2 indsættes som   2. pkt.: »Tilladelser til trafikselskaber og Bornholms Regionskommune udstedes dog med gyldighed ind- til videre.« [Gyldighed af tilladelser til rutekørsel] Til § 21 16) Stk. 2 affattes således: »Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter regler om trafikselskabernes og Bornholms R  e- gionskommunes rutekørsel, herunder om at der ikke skal foretages nogen behov sprøvelse som nævnt i stk. 1.  « [Teknisk korrektion] Til § 22

9 17) Stk. 2 affattes således: »Stk. 2. Transport- og energiministeren kan tillade, at der på en fjernbusrute befordres passag erer mellem flere områder inden for ét trafikselskabs område, inden for Bornholms Regionskomm unes område eller mellem to trafiksels kabers områder, hvis der indgås overenskomst herom med de b  e- rørte my ndigheder.« [Teknisk korrektion] Til § 23 18) I nr. 3 ændres »han  « til: »den pågældende   «. [Kønsneutral betegnelse] Til § 29 19) Stk. 4 udgår , og stk. 5 , der bliver stk. 4, affattes såle des: »Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive beløb efter stk. 1 efter reglerne i o p- krævningsl  oven.« [Præcisering] 20) Som stk. 5-8 indsættes: »Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter over for restanceinddrivelsesmyndigheden om kravets berettigelse, om berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning i overskyde nde skat. Begæringen fremsættes over for restanceinddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499   -503. Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er b e- liggende. Stk. 7. Fristen for begæring om indbring  else af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning. Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter me ddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en in d- sigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter till   a- delsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter re   glerne i retsplejelovens kapitel 53.« [Mulighed for modregning i overskydende skat og særlig klageadgang til fogedretten] Af    et mindretal (SF), tiltrådt af et  mindretal (EL): Til § 34 21) 2. pkt. udgår. [Konsekvensændring] Af    transport- og energiministeren, tiltrådt af udvalget: Til § 36

10 22) Paragraffen affattes således: § »§ 36. Bekendtgørelser fastsat i medfør af lov om buskørsel og i medfør af lov om hovedstad s- områdets kollektive persontrafik forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestem melser fastsat i medfør af denne lov eller lov om buskørsel.  « [Gældende   bekendtgørelsers gyldighed] Til § 37 23) Nr. 5 affattes således: »5. § 2 a, stk. 2,   affattes således: »Stk. 2. Færdselsstyrelsen træffer afgørelse i alle andre sager og fungerer samti dig som sekretariat for Vejtransportrådet. Færdselsstyrelsen kan i forbindelse hermed modtage oplysninger fra organ   i- sationer.«« [Færdselsstyrelsens kompetence] 24) Nr. 6 affattes således: »6. § 2 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således: »Dog  fastsætter  Færds elsstyrelsen  de  nærmere  vilkår  for  internationale  tilladelser,  som  udstedes efter § 1, stk. 2, nr. 1.«« [Færdselsstyrelsens kompetence] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det foreslås, at der i stedet for kun ét trafikselskab dækkende såvel Region Sjælland som Region Hovedstaden etableres et trafikselskab i hver af de 2 regioner. Til nr. 2, 5 -13 og 21 Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 1. Til nr. 3 og 4 Ændringe   rne er begrundet i et ønske om at sikre, at den kommune, der yder det størs  te tilskud til trafikselskabets finansiering efter bestemmelserne i lovforslagets § 3 på forhånd er sikret en plads i trafikselskabets bestyrelse. Ved den første udpegning af bestyrelsen efter dannelse  af trafikselsk a- berne vil det være kommunernes budgette  r, der skal ligge til grund for afgørelsen af, hvilken ko m- mune der yder det største tilskud. Ved efterfølgende nyvalg til bestyrelsen vil det være det forudg å- ende års tilskud, der vil være afgørende. De  resterende  medlemmer  af  repræsentantskabet  udpeger  de    øvrige  kommunale  medlemmer  af trafikselskabets  bestyrelse  ved  forholdstalsvalg  efter  reglen  i  §  24,  stk.  3,  i  lov  om  kommunernes styrelse.

11 Til nr. 14 Ændringen  foreslås  som  en  konsekvens  af,  at  Bornholms  Regionskommune  er  ansvarlig  for  de opgaver, der i det øvrige land varetages af trafikselskaberne. Til nr. 15 Det foreslås, at tilladelser til rutekørsel til   trafikselskaber og Bornholms Regionskommune udste- des med gyldighed indtil videre. En tidsgrænse på 5 år vil i disse tilfælde ikke være hensigtsmæssig, da kontrakter om rutekørsel ofte in dgås med en varighed på 6  -8 år. Rutekørsel, der udføres af eller for den tilladelsesudstedende myndighed, er i dag undtaget fra tilladelseskravet, jf. buslovens § 1, stk. 4, der foreslås ophævet i lovforslagets § 37. Til nr. 16 og 17 Ændringerne foreslås som en konsekvens af, at Bornholms Regionskommune er a    nsvarlig for de opgaver, der i det øvrige land varetages af trafikselskaberne. Til nr. 18 Ændringen er begrundet i et ønske om at anvende en kønsneutral betegnelse. Til nr. 19 Det foreslås, at § 29, stk. 4, udgår, da skatteministeren allerede i medfør af reglerne om inddrive   l- se af personlige skatter i kildeskatteloven er bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler om fre m- gangsmåden i forbindelse med lønindeho  ldelse. Det foreslås, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive ubetalt kontrolafgift og ekspedit i- onsgebyr i henhold til stk. 1, som inddrives i medfør af stk. 3, efter  reglerne i opkrævningsloven. Restanceinddrivelsesmyndigheden  vil  endvidere  kunne  tillade  henstand  med  betalingen  efter  reg- lerne i lov om opkrævning og inddrivelse, jf.   lovforslag nr. L 112 fremsat den 24. februar 2005 af skatteministeren. Til nr. 20 Ved en fejl blev der ikke i det fremsatte lovforslag foreslået en tilsvarende adgang til modreg ning og adgang til prøvelse af fogedretten, som i dag findes i lov om hovedstadsområdets kollektive pe  r- sontrafik § 6 a, stk. 5-8. Det foreslås derfor, at skyldige beløb kan inddrives ved modregning i ove  r- skydende  skat,  og  at  fogedretten  efter  begæring  træf fer  afgørelse  om  indsigelser,  som  skyldneren fremsætter  over  for  restanceinddrivelsesmyndigheden  om  kravets  berettigelse,  om  berettigelsen  af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning i oversk y- dende skat. Begæringe  n fremsættes over for restanceinddrivelsesmyndigheden, som indbringer in  d- sigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499   -503. Til nr. 22 Den foreslåede ændring sikrer, at samtlige bekendtgørelser forbliver i kraft, indt il de ophæves e  l- ler afløses af bestemmelser fastsat i medfør af denne lov eller lov om buskørsel. Ændringen er b e- grundet i, at bekendtgørelse nr. 519 af 14. juni 2004 om buskørsel, der er nævnt i lovforslaget, er ophævet ved bekendtgørelse nr. 11 af 5. jan   uar 2005 og endvidere begrundet i, at en bekendtgøre lse

12 udstedt i medfør af lov om hovedstadsområdet  s kollektive persontrafik ikke var medtaget i lovfors- laget. Til nr. 23 og 24 Ændringerne foreslås som en konsekvens af, at tilladelser til at udføre rutekør sel i Danmark efter lovforslaget gives af transport- og energiministeren. Kompetencen til at udstede tilladelse til inter- national rutekørsel i grænseregionen me   llem Danmark og henholdsvis Sverige og Tyskland foreslås på samme måde overført fra de regionale    myndigheder til transport- og energiministeren. Kim Andersen (V)   Gitte Lillelund Bech (V)   Jacob Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) fmd.  Karsten Nonbo (V)   Walter Christophersen (DF) Jørn  Dohrmann (DF)   Henriette Kjær   (KF) nfmd.  Allan Niebuhr (KF)   Jens Christian Lund (S) Jytte Wittrock (S)   Klaus Hækkerup   (S)   Magnus Heunicke (S)   Poul Andersen (S) Martin Lidegaard (RV)    Poul Henrik Hedeboe (SF)   Rune Lund (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin ha    vde ikke medlemmer i udval- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

13 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 83 Bilagsnr.    Titel 1 Henvendelse af 18/2-05 fra Vestsjællands   og Storstrøms  Trafiksel- skaber 2 Høringssvar og høringsnotat, fra tra  fik- og energiministeren 3 Dokumenter vedr. lovforslaget fra 2004-05, 1. samling. 4 Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Henvendelse af 15/3-05 fra Århus Kommune 6 Henvendelse af 15/3-05 fra KL (Kommunernes Landsforening) 7 Henvendelse af 18/3-05 fra Århus Kommune 8 Henvendelse af 21/3-05 fra Kai Brorson, Ringsted 9 Henvendelse af 30/3-05 fra Viborg Amts Fælleskommunale Trafi  k- selskab 10 Notat udleveret i forbindelse med foretræde fra   Viborg Amts Fælle  s- kommunale Trafikselskab den 26. april 2005. 11 1. udkast til betænkning 12 Pressemeddelelse af 27/5-05 fra Transport- og Energiministeriet: »Aftale om kommunalreformen på trafikområdet  « 13 Ændringsforslag, fra transport   - og energiministeren 14 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 83 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 18/2-05 fra Vestsjællands og Storstrøms  Trafikselskaber, til transport- og energiministeren, og mi- nisterens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelse af 15. marts 2005 fra KL (Kom- munernes Landsforening ) , til transport- og energiministeren, og mini- sterens svar herpå 3 Spm. om trafikselskabernes bestyrelser, til transport- og energimini- steren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvorfor administrationen vest for Storebælt deles mellem det kommunale og regionale niveau, mens det øst for Storebælt ud   e- lukkende pålægges det regionale niveau, til transport   - og energimini- steren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, hvilke konsekvenser det vil få for det sjællandske trafikse   l- skab, at den ene del bringer en stor gæld med sig, mens den anden del medbringer en opsparet formue, til transport- og energiministeren, og

14 ministerens svar herpå 6 Spm., om ikke trafikselskabernes bestyrelser bør sikres en ligelig politisk repræsentation frem for, at de udvikler sig til at blive sa  m- mensat af borgmestre fra de store partier, til transport- og energimini- steren, og ministerens svar herpå 7 Spm., om ikke det vil være rimeligt,   hvis på den ene side de befol k- ningsmæssigt største byer og på den anden side yderområderne var sikre på at være repræsenterede i trafikselskabernes bestyrelser, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm., om en konsekvens af lovforslaget ikke vil blive forringet bus- betjening af gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner i udkants- områderne, til transport - og energiministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm., om lovforslaget medfører, at det kan blive vanskeligere for borgerne at placere et ansvar i en situation, hvor den kollektive bus- trafik forringes, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra Århus Kommune, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm., om de store busselskaber vil sætte sig på markedet, til tran   s- port- og energiministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvorfor Århus Kommune ikke kan få lov til at fortsætte med at eje og drive Århus Sporveje, til transport  - og energiminist e- ren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om skævvridning af trafikbetjeningen på Sjælland, til transport og energiministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om beregninger af aktivitetsniveauet i København, til transport - og energiminist eren, og ministerens svar herpå 15 Spm., om ikke trafikselskaberne kan føle sig fristet til at sætte ta   k- sterne meget i vejret, til transport- og energiministeren, og ministe- rens svar herpå 16 Spm. om miljømæssige konsekvenser, til transport   - og energiministe- ren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-05 fra Kai Brorson, Ringsted, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om pendling til og fra København, til transport - og energimini- steren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om bustrafik i Region Hovedstaden og Region Sjælland, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om koordinering af køreplaner, til transport - og energiminist e- ren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget, til transport - og energiministeren, og ministerens svar herpå

15 22 Spm. om fordelingen af takstindtægterne i hovedstadsområdet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om, hvordan takstloftet skal forstås, til transport    og energimi- nisteren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om loft for brugerandel og brugerbetaling, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm., om man kan overføre aktiver og passiver  fra Århus Kommune (Århus Sporveje) til et nyt regionalt trafikselskab, til transport  - og energiministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om, hvordan den indre værdi i Århus Sporveje og Odense B y- trafik skal gøres op, til transport - og energiministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om beslutningsprocessen for tværkommunale busruter i hove  d- stadsområdet, til transport - og energiministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om proceduren for valg af medlemmer til trafikselskabernes bestyrelser, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om, hvordan det sikres, at kommunerne får tilført de nødvend   i- ge økonomiske ressourcer, til transport - og energiministeren, og mi- nisterens svar herpå 30 Spm. om, hvorfor det fastholdes, at der skal væ  re ét trafikselskab på Sjælland, til transport  - og energiministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om, hvorfor trafikselskaberne i ø vest har forskellige opga- ver, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om, hvorfor det regionale niveau skal være så svagt repræsent e- ret i trafikselskaberne, til transport- og energiministeren, og ministe- rens svar herpå 33 Spm. om finansieringen af HUR’s gæld, til transport  - og energimini- steren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om hjemmel til at rokere midler mellem metroen, trafikselska- berne og DSB, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm., om kommunerne sikres indflydelse i trafikselskaberne i forhold til deres andel af den kollektive trafik, til transport- og energiminist e- ren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om kommentar til henvendelse af 30. marts 2005 fra Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab, til transport  - og energimini- steren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om reglerne for takststigninger, til transport- og energiminist e- ren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om forskellen mellem privatbaner i hovedstadsområdet og r e- sten af landet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

16 39 Spm. om kommentar til dokumentet, som VAFT udleverede ved fore- træde den 26. april 2005, til transport  - og energiministeren, og mini- sterens svar herpå 40 Spm. om uddybning af besvarelsen af spm. 22, til transport- og ener- giministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om, hvordan DSB Wildcard-rabatordninger vil fungere, når amtsgrænserne nedlægges, til transport - og energiministeren, og mi- nisterens svar herpå 42 Spm. om, hvilke konsekvenser loven får for kommunernes muligh e- der for køb af transport hos taxavognmænd, til transport   - og energi- ministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm. tilbagetaget