Til lovforslag nr. L 8 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den 0. maj 2005 2. udkast (Ændringsforslag fra S og betænkningsbidrag fra hhv. DF og EL) Betænkning over Forslag til lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. 1. Ændringsforslag Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 9 og Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-8. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 3. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Tidligere behandling Lovforslaget er en genfremsættelse af L 25, folketingsåret  2004 - 05, 1. samling. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 6. august 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 1028 (folketingsåret  2003-04). Den 24. februar 2005 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget  har  i  forbindelse  med  udvalgsarbejdet  modtaget  1  skriftlig  henvendelse  fra  Landsfor- eningen  Forsøgsdyrenes  Værn.  Justitsministeren  har  skriftligt  over  for  udvalget  kommenteret  den skriftlige henvendelse. Spørgsmål Udvalget har stillet 5 spørgsmål til  justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger <> Dansk  Folkeparti  stiller  sig  stærkt  kritisk  over  for  lovforslaget  –  og  frygter  en  glidebane.  F.eks. når det gælder muligheden, som er indeholdt i § 1 om kloning i forbindelse med undervisning. Lo v-
2 givningen indeholder  allerede i dag muligheder for kloning, og Dansk Folkeparti mener derfor, at det er vigtigt, at man overvejer, om der reelt er behov for den udvidelse, som forslaget lægger op til. Særligt er der behov for at gøre sig nogle etiske overvejelser, dels i forhold til den overskridelse af kanyleprincippet,  som  vil  være  helt  generel,  hvis  loven  bliver  vedtaget,  og  særligt  i  forhold  til  de bemærkninger  om  dyrenes  integritet,  som  der  også  bliver  gjort  i  bemærkningerne  til  lovforslaget. Det fremgår af lovforslagets side 6, at »det er udvalgets opfattelse, at somatisk og i øvrigt også e  m- bryonal kloning ikke er uproblematisk for de dyr, der fødes i første generation«. Af side 8 fremgår det endvidere, at udvalget i sin rapport har fundet, at der kan være en række dyrevelfærdsmæssige betænkeligheder  og  etiske  overvejelser  forbundet  med  kloning  og  genmodificering  af  dyr.  Dansk Folkeparti er på  den baggrund kritisk over for forslaget og kan derfor ikke støtte det. Enhedslisten indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslisten er grundlæggende imod at anvende genmanipulation og kloning, også når det gælder dyr. Enhedslisten er det af etiske grunde, for hvad er det for en opfattelse af dyr og mennesker, der hersker, når man mener, at man kan gå rundt og ændre på deres egenskaber ud fra en rationel b   e- tragtning.  Enhedslisten  er  det  af  naturmæssige  grunde,  for  konsekvenserne  af  genmanipulation  og kloning kan være katastrofale. Det er ikke noget argument, at der foregår forskning på dette område i andre lande, og Danmark vil komme til at halte bagefter, hvis vi ikke tillader det her i landet. Der har været flere eksempler på, at al ternativ forskning og udvikling har ført til succes. Atomkraft kontra vindkraft f.eks. Atom- kraft har ført til alvorlige katastrofer som 3-mileøen og Tjernobyl. Vindkraft har været en kæmpe- succes og skabt mange nye arbejdspladser. Så der er tale om et valg  mellem hensyn til natur eller hensyn til kommercielle interesser. Enhedslisten vælger hensynet til naturen. Enhedslisten mener, at man burde satse på en udvikling, som er i overensstemmelse og i balance med naturen frem for at fortsætte en udvikling af den her helt åbenlyse fo rkerte vej. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.[ Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.] 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal i udvalget (S): 1) Stk. 1 affattes således: »Uden tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet må der ikke foretages: 1) kloning og genmodificering af hvirveldyr, 2) import og anvendelse af genetisk modificerede hvirveldyr under indesluttede forhold, 3) avl af klonede og genmodificerede forsøgsdyr, eller 4) indførsel og udførsel af samt handel med klonede hvirveldyr og avl af klonede hvirveldyr, der ikke er forsøgsdyr.«
3 [Lovforslaget skal omfatte import og anvendelse af genmodificerede hvirveldyr samt indførsel, ud- førsel og handel m.v. med klonede hvirveldyr] 2) Stk. 3 affattes således: »Dyreforsøgstilsynet kan afslå at give tilladelse efter stk. 1, hvis aktivit eten i stk. 1, nr. 1-4, ikke skønnes at være til væsentlig gavn.« [Konsekvensændring af ændringsforslag nr.1] 3) Stk. 4 udgår. Stk. 5 bliver herefter stk. 4. [Konsekvensændring af ændringsforslag nr.1] Til § 2 4) I stk. 1 udgår ordene: » og ved anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til for- søgsdyr«. 5) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke: »Stk. 3. Reglerne om dyreforsøg i lov om dyreforsøg § 1, stk. 6, § 3, §§ 12-14, § 15, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3, og § 17 finder tilsvarende anvendelse på indførsel og udførsel af samt handel med kl o- nede og genmodificerede hvirveldyr samt på avl af klonede hvirveldyr, der ikke er forsøgsdyr. « [Konsekvensændring af ændringsforslag nr.1] Til § 3 6) I stk. 1, nr. 1, udgår ordene: »og 4«. [Konsekvensændring af ændringsforslag nr.1] Til § 4 7) Paragraffen affattes således »§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, stk. 1, nr. 2 og 4.« [De foreslåede  § 1, stk. 1, nr. 2 og 4 er omfattet af informationsproceduredirektivet og skal derfor notificeres. Justitsministeren bemyndiges derfor til at sætte disse bestemmelser i kraft, når  notifica- tionsproceduren er afsluttet] Til § 5 8) I den under nr. 1 foreslåede  § 1, stk. 7, udgå r ordene: »og ved anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg«. [Konsekvensændring af ændringsforslag nr.1]
4 Af    justitsministeren, tiltrådt af <>: Til § 5 9) I nr. 1) affattes det foreslåede  stk. 7 således: »Stk. 7. Ved kloning og genmodificering af hvirveldyr og ved anvendelse af klonede og genmodi- ficerede hvirveldyr til dyreforsøg, som falder ind under lov om kloning og genmodificering af dyr m.v., finder denne lov anvendelse.« [Præcisering af anvendelsesområdet for dyreforsøgslove n] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 -8 Ændringsforslagene indebærer, at lovforslaget i modsætning til det fremsatte lovforslag kommer til at omfatte import og anvendelse af genetisk modificerede hvirveldyr under indesluttede forhold samt  import  og  avl  af  genetisk  modificerede  hvirveldyr  dyr  til  anvendelse  under  indesluttede  for- hold.  Ændringsforslagene  indebærer  endvidere,  at  lovforslaget  i  modsætning  til  det  fremsatte  lov- forslag kommer til at omfatte indførsel og udførsel af samt handel med klonede hvirveldyr og avl af klonede hvirveldyr, der ikke er forsøgsdyr (jf. ændringsforslag nr. 1 (de foreslåede nr. 2 og 4)). Justitsministeriet har i svar på spørgsmål 1 og 3 redegjort for de EU  -retlige aspekter af ændrings- forslaget. Det fremgår bl.a. af svaret på spørgsmål 1,    at det er Skov- og Naturstyrelsens vurdering, at en eventuel national regulering af import og anvendelse af genetisk modificerede forsøgsdyr un- der indesluttede forhold samt import og avl af genetisk modificerede forsøgsdyr til anvendelse un- der indesluttede forhold ikke vil være i konflikt med udsætningsdirektivet. Ændringsforslaget tilsigter, jf. ændringsforslag nr. 1 (det foreslåede nr. 2), at lade det råderum for national lovgivning, som er angivet i svaret med hensyn til genmodificerede hvirveldyr, være om- fattet af lovforslaget. Justitsministeriet har i svaret på spørgsmål 3 bl.a. oplyst, at en regulering af import af genmodif  i- cerede forsøgsdyr kan udgøre en handelshindring. EU-reglerne er dog ikke til hinder for forbud el- ler restriktioner, der er retfærdiggjort af bl.a. hensyn til sædeligheden. Medlemsstaterne fastlægger kravene  til  den  offentlige  sædelighed  –  dvs.  den  offentlige  moral  og  etik  –  inden  for  sit  område  i overensstemmelse med de værdinormer, der gælder i medlemsstaten. Efter forslagsstillerens opfat- telse vil et importforbud kunne anses for at være et egnet middel til at forfølge dyreetiske hensyn og falde inden for de restriktioner, som en medlemsstat kan fastsætte. Det fremgår endvidere bl.a. af justitsministerens svar på spørgsmål 1, at en    regulering af indførsel og udførsel af samt handel med rent klonede dyr vil ikke vil være omfattet af udsætningsdirektivet. Området kan derfor reguleres, i det omfang en regulering vil være forenelig med EF -traktaten, her- under bestemmelserne om fri bevægelighed for varer. Justitsministeriet har i svaret på spørgsmål 1 lagt  til grund, at en regulering af indførsel og udførsel af samt handel med rent klonede dyr, som beskrevet i det lovtekniske ændringsforslag er begrundet i etiske overvejelser om det acceptable i at anvende bioteknologiske teknikker på dyr, uden at det tjener et væsentligt formål. Det er Justitsm  i- nisteriets vurdering, at sådanne etiske overvejelser vil kunne berettige en handelshindring, som b e-
5 skrevet i ændringsforslaget. For så vidt angår   reguleringen af avl af rent klonede dyr finder Justits- ministeriet, at de samme betragtninger som beskrevet ovenfor gør sig gældende. Ændringsforslaget indebærer, jf. ændringsforslag nr. 1 (det foreslåede nr. 4), at indførsel og udfø r- sel af samt handel med klonede hvirveldyr og avl af klonede hvirveldyr, der ikke er forsøgsdyr, bli- ver omfattet af lovforslaget. Det fremgår endeligt af justitsministerens svar på spørgsmål 1 og 5, at de foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 og 4, vil være omfattet af informationsproceduredirektivet og derfor skal notificeres.. Til nr. 9 Ifølge  §  1,  stk.  5,  i  lovforslaget  omfatter  loven  ikke  genmodificering  på  hvirveldyr,  der  udelu k- kende er genmodificerede i deres somatiske celler. Det følger endvidere af lovforslagets § 5, nr. 1, at ved kloning og genmodificering af hvirveldyr og ved anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg er det lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. – og altså ikke dyr e- forsøgsloven – der finder anvendelse. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at genmodificering foretaget på somatiske celler er omfattet af de almindelige bestemmelser i dyreforsøgsloven i det omfang, der er tale om et dyre- forsøg. For at få udtrykt dette direkte i lovteksten, foreslås det, at lovforslagets § 5   nr. 1, forslaget til affattelse  af  §  1,  stk.  7,  i  dyreforsøgsloven  præciseres,  således  at  det  udtrykkeligt  kommer  til  at fremgå af dyreforsøgsloven, at det, der undtages fra dyreforsøgslovens anve ndelsesområde , alene er det, der er omfattet af lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.   Birthe Rønn Hornbech (V)   Michael Aastrup Jensen (V)   Karsten Nonbo (V)   Søren Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd.  Kim Christiansen (DF)   Hans Kristian Skibby (DF)   Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF)   Frode Sørensen (S)   Lissa Mathiasen (S)   Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S)   Elisabeth Arnold (RV)   Simon Emil Ammitzbøll (RV)   Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlem    mer i udval- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11
6 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 8 Bilagsnr.    Titel 1 Genomdeling af bilag, svar m.v. fra udvalgsbehandlingen af L 25, 2004-05, 1. samling 2 Høringssvar, fra justitsministeren 3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Henvendelse af 12/3-05 fra Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn 6 Ændringsforslag til lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. 7 1. udkast til betænkning 8 Udkast til ændringsforslag Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 8 Spm.nr. Titel 1 Spm. om EU-retlige aspekter, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/3-05 fra Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om import og anvendelse af genetisk modificerede forsøgsdyr under indesluttede forhold, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om råderum for national lovgivning med hensyn til genmodif i- cerede hvirveldyr, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om ministerens kommentar til udkast til ændringsforslag til lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå