M   I   N   I   S   T   E   R   I   E   T    J .   N R . 2 0 0 4 - 4 6 4 0 - 1 7  KAM N O T A T 28. februar 2005 Kulturministeriets lovforslag til udmøntning af kommunalreformen Kulturministeren fremsatte d. 24. februar 2005 fire lovforslag til udmøntning af kommunalrefor- men på Kulturministeriets område. Nedenstående notat gennemgår de overordnede politiske intentioner i kommunalreformen på kulturområdet, og opridser kortfattet indholdet af de enkelte lovforslag. De fire lovforslag udmønter dels den overordnede ”Aftale om Strukturreform” mellem regerin- gen  og  Dansk  Folkeparti,  og  dels  den  indgåede  særaftale  for  Kulturområdet  af  24.  september 2004. Hovedsigtet i aftalerne - og i de udmøntende lovforslag på kulturområdet - er at sikre en balance mellem den lokale forankring af kulturinitiativerne i de nye, større og stærkere kommu- ner, og de tværgående nationale hensyn i kulturpolitikken.   For  eksempel  får  kommunerne  det  fulde  ansvar  for  musikskolerne,  der  findes  i  stort  set  alle kommuner, og samtidig gøres musikskolerne obligatoriske. Modsat påtager staten sig bl.a. et øget ansvar for landsdelsscenerne, fordi de har vigtige nationale funktioner, og leverer teater til et stort geografisk område, som rækker langt ud over den enkelte kommune. Grundideen er således at initiativer med lokal betydning forankres lokalt, mens initiativer med national betydning forankres nationalt. Et andet af hovedformålene med strukturreformen på kulturområdet er at skabe en enklere struktur og en klarere arbejdsdeling. På kulturområdet er der en række eksempler på, hvordan der har været mange, og i mange tilfælde for  mange aktører, og hvor finansieringen har været et stort kludetæppe af bidragydere. Intentionen i lovforslagene er er at rydde op i dette. Et klart omdrej- ningspunkt i de fire lovforslag er derfor også placeringen af de opgaver, som amterne hidtil har varetaget. I nogle tilfælde har det været nødvendigt at etablere overgangsordninger på fire år, inden ansvarsfordelingen er endelig udmøntet. Det gælder eksempelvis for museumsområdet, hvor kommunerne får hovedtilskudsansvaret for museer med almindelig tilskudsordning, de såkaldte § 15-museerSenest i 2011 overgår disse museer endeligt til kommunerne Det er endvidere en intention i aftaler og lovforslag at skabe incitamenter til et øget samarbejde mellem kommunerne. I lovforslagene lægges der på flere områder op til, at kommunerne går sammen om at løse opgaver på kulturområdet. Det gælder både i forhold til indgåelsen af regio-
-2- nale kulturaftaler med Kulturministeriet og i forhold til oprettelsen af lokale råd og nævn på f.eks museums-, musik- og billedkunstområdet. Der lægges endvidere op til en fortsat og forhåbentlig forøget brug af de regionale kulturaftaler som værktøj i den regionale kulturpolitik. Aftalerne skal sikre en fortsat dialog om de lokale kulturpolitiske satsninger mellem kommuner på den ene side og Kulturministeriet på den anden. Forslag til lov om ændring af Teaterloven Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer: Ansvarsdelingen mellem staten og kommunerne opretholdes for egnsteatrene og de små stor- byteatre, men den lovbundne refusion for egnsteatrene ændres, så ordningen bliver ram- mestyret. De hidtidige amtslige tilskud til egnsteatre integreres i den statslige tilskudsord- ning. Som en konsekvens heraf ændres ordningen fra en ordning med refusion af kom- munernes udgifter til egnsteatre, til en tilskudsordning, hvor staten yder tilskud direkte til det enkelte egnsteater. En række institutioner på  teaterområdet opererer i et lokalområde,  men har et lands- dækkende sigte. På denne baggrund overtager staten hovedansvaret for landsdelsscenerne i Odense, Aalborg og Århus, Det Danske Teater, Den Jyske Opera og Peter Schaufuss Balletten.   Den lokale medfinansiering af Peter Schaufuss Balletten og Den Jyske Opera forventes beva- ret samtidig med, at staten overtager ansvaret for de hidtidige amtskommunale tilskud til de nævnte institutioner. Billetkøbsordningerne nedlægges i deres nuværende form. Midlerne anvendes fortsat inden- for teaterområdet til en ny ordning med formidlingstilskud, som understøtter teatrenes og teaterarrangørernes publikumsaktiviteter. Formidlingstilskuddet skal anvendes til rabatter. Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab videreføres som samlet organisation, men i en ny kon- struktion som ”Hovedstadens Teater”. Hovedstadens Teater etableres som en ny statslig tilskudsordning, der styringsmæssigt sidestilles med ordningerne vedrørende landsdels- scenerne i Odense, Århus og Aalborg. Det statslige tilskud til Hovedstadens Teater admi- nistreres af bestyrelsen for Hovedstadens Teater, der bl.a. træffer beslutning om, hvilke teatre der skal tilbydes at indgå i ordningen.   RBOT (Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater) omlægges til en rent statslig ordning så- ledes, at Kunstrådet fremover fordeler tilskuddene til turnerende børneteater. Forslag til lov om ændring af lov om musik Ændringen af musikloven indeholder konkret  følgende: Kommunerne får økonomisk ansvar for musikskolerne , og driften af musikskolerne gøres lovpligtig for kommunerne. Ansvaret for finansieringen af landsdelsorkestrene deles mellem staten og kommunerne, idet staten overtager de hidtidige amtslige tilskud.
-3- Staten overtager ansvaret for finansieringen af de musikalske grundkurser .  Staten overtager de hidtidige amtslige og kommunale tilskud.   Staten overtager en større del af ansvaret for finansieringen af de rytmiske spillesteder , idet staten overtager de hidtidige amtslige tilskud. De frivillige amtslige musikråd nedlægges, men kommunerne får mulighed for frivilligt at op- rette lokale musikråd. Dette kan ske hver for sig eller i forening med flere kommuner. Forslag til lov om ændring af Museumsloven mv. Lovforslaget indeholder følgende delelementer: Forslaget etablerer en overgangsordning for så vidt angår det økonomiske ansvar for de statsanerkendte museer, der oppebærer tilskud efter museumslovens § 15, og som har modtaget et amtskommunalt driftstilskud.   Der etableres endvidere en overgangsordning med hensyn til tilskud til museer, der er drevet i samdrift mellem flere kommuner.   Der etableres der overgangsordning for konserveringscentre m.v. , der har været amtskom- munalt finansieret. De frivillige regionale faglige kulturmiljøråd og museumsrådene foreslås erstattet af frivillige loka- le museumsråd og lokale kulturmiljøråd.   fortidsmindeområdet overtager staten amternes hidtidige tilsynsopgaver, mens amternes hidtidige plejeopgaver overføres til kommunerne.   Endvidere overgår amternes hidtidige behandling af dispensationssager vedrørende sten- og jorddiger til kommunerne.   Forslag til lov om ændring af en række love på kulturområdet Lovforslaget fastlægger følgende: Regionernes  rolle  på  kulturområdet.  Regionerne  kan  medvirke  til  at  igangsætte  kulturbegi- venheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre i en mere perma- nent  drift.  Det  er  endvidere  præciseret  i  bemærkningerne  til  loven,  at  regionerne  kan medvirke til de nævnte aktiviteter ved at yde tilskud, stille garantier eller selv varetage op- gaven. Regionerne skal imidlertid på forhånd sikre sig, at andre parter vil overtage opga- ven efter opstarten.   Regionernes arkivalier omfattes af arkivlovens regler om kommunale arkiver filmloven fjernes hjemlen til amtskommunal filmvirksomhed. Diverse bestemmelser om den geografisk afgrænsning af de  lokale radio/tv-nævn ændres i radio/tv-loven, således at de amtskommunale grænser ikke længere er af betydning. Hjemmel til nedsættelse af  amtslige billedkunstråd i billedkunstloven ændres til en hjemmel til nedsættelse af lokale billedkunstråd. Lokale billedkunstråd kan nedsættes af en kom- mune eller flere kommuner i forening.
-4- Amtsrådforeningens  udpegningsret  til Kunstrådet  og  Statens  Kunstfonds  Repræsentantskab fjernes fra lov om Kunstrådet og lov om Statens Kunstfond. Det vil fremover kun være Kommunernes Landsforening, der har udpegningsret. lov om eliteidræt fjernes amtskommunernes hjemmel til at yde tilskud til eliteidræt. I lov om regionale kulturaftaler skifter de regionale kulturaftaler navn til ”Kulturaftaler med kommuner mv.”. Kulturaftaler kan fremover indgås af en eller flere kommuner. Regioner kan indgå i sådanne aftaler sammen med en eller flere kommuner i regionen indenfor de kompetencer, der er tillagt regionerne på kulturområdet.