Folketingets Boligudvalg Dato: Under  henvisning  til  Folketingets  Boligudvalgs  brev  af  18.  marts  2005 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 4 (L 32). Spørgsmål nr. 4: ”Vil ministeren udarbejde en oversigt over bevillingerne til henholdsvis by- fornyelses- og  kvarterløftprojekterne  fordelt på årene 1993  -2004  med angi- velse af evt. geografiske øremærkninger?” Svar: Vedlagte bilag viser samtlige kommunefordelte tilsagn til bygningsfornyelse og  kvarterløft  under  den  offentlige  byfornyelse  i  perioden  1993-2004.  Til- sagnet er henført til det år, hvor den statslige udgiftsforpligtige lse er indtrådt . Til   kvarterløft  regnes  den   deciderede  områdeindsats   (”indsatsen   mellem husene”)  samt  den  andel  af  bygningsfornyelsesindsatsen,  som  har  været øremærket til bygningsfornyelse i nærmere definerede områder. I opgørelsen af områdeindsatsen under kvarterløft indgå  r de særlige områdebaserede in d- satser ”helhedsorienteret byfornyelse” (1998-2003) og fra 2004 den særlige ”områdefornyelse” ,  der  har  afløst  kvarterløftindsatsen,  samt  den  målrett ede forsøgsordning i belastede byområder i store byer med særlige byfornyelse s- behov (2004). Det bemærkes, at byfornyelsesbevillingen i perioden 1993-2003 er en aktivi- tetsbevilling, som indbefatter statslige, kommunale og private bidrag til by- fornyelsesinvesteringen.  Fra  og  med  2004  opgøres  bevillingen  som  en  ren statslig  udgiftsbevilling.  Ved  en  sammenligning  mellem  bevillingerne  for 1993 - 2003 på den ene side og 2004 på den anden side skal der således tages Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] MOK/ J.nr. 5211-79

2 højde  for,  at  den  statslige  bevilling  som  hidtil  suppleres  af  kommunale  og private midler. De  årlige   tilsagn  til  offentlig  støttet  byfornyelse  er  i  perioden  1993-2001 blevet  reduceret  fra  knap  3,4  mia.  kr.  til  knap  1,9  mia.  kr.  Siden  VK- regeringens tiltræden er der sket en yderligere tilpasning af bevillingerne til byfornyelse. Denne tilpasning skal dels ses i sammenhæng med en nødven- dig  opprioritering  af  nybyggeriet  og  dels  en  reform  af  byfornyelsesloven. Det er et centralt element i reformindsatsen, at den private medfinansiering styrkes. Det betyder, at den offentlige støtteandel kan reduceres. Det er min opfattelse,  at  aktiviteten indenfor  byfornyelsen  –  med  den  nye  lovs  målre t- ning og incitamentsforbedringer – vil ligge på et fuldt ud acceptabelt n iveau. Eva Kjer Hansen /Lise Nielsen