Til lovforslag nr. L 27 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Tilføjelse til tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 15. juni 2005 Tilføjelse til t illægsbetænkning over Forslag til navnelov [af familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed)] 1. Ændringsforslag Der er i tillægsbetænkning en af 9. juni 2005 stillet 1 ændringsforslag af familie  - og forbrugermi- nisteren. Familie- og forbrugerministeren har den 13. juni 2005 uden for tillægsbetænkning en stillet 2 æ  ndringsforslag. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 10. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 4. maj 2005. Lovforslaget var til 2. behandling den 10. maj 2005. Den 9. juni 2005 afgav Rets- udvalget tillægsbetænkning over l ovforslaget. Den 14. juni 2005 var lovforslaget til 3. behandling, som blev afbrudt. Lovforslaget blev herefter henvist til fornyet behandling i Retsudvalget. Møder Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling,  behandlet lovforslaget i 1 møde. Spørgsmål Udvalget  har  efter  lovforslaget  blev  henvist  til  fornyet  udvalgsbehandling  stillet  5  spørgsmål  til familie- og forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et  flertal  i  udvalget  (V,  S,  KF  og  SF)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  stillede  æ  n- dringsforslag. Et  mindretal  (DF)  indstiller  lovforslaget  til  forkastelse.  Mindretallet  kan  stemme  for  de  stillede ændringsforslag. Dansk  Folkeparti  beklager,  at  regeringen  ikke  har  lyttet  tilstrækkeligt  til  de  mange  protester  fra borgerne. Dansk Folkeparti er ikke tilhænger af den omfattende liberalisering  , som regeringen lægger op til. Dansk Folkeparti har grundlæggende den holdning  , at et navn er en vigtig del af en persons identi- tet, og derfor ønsker  DF ikke at forringe slægtsbeskyttelsen  , som lovforslaget lægger op til. Dansk Folkeparti anerkender de historiske bånd , der eksisterer i samfundet, og Dansk Folkeparti vil ikke være med til at svække de historiske bån d.

2 Dansk Folkeparti betragter ægteskabet som en central del af den danske kultur og ønsker   , at ægt  e- skabet bevarer sin særstilling i befolkningen såvel som i navneloven. Når regeringen lægger op til at sidestille papirløse parforhold med ægteskabet   , er det i Dansk Folkepartis øjne en nedprioritering af ægteskabet. Dansk Folkeparti finder det ikke hensigtsmæssigt  , at regeringen vil afskaffe begrebet giftenavn. Dansk Folkeparti finder det ikke hensigtsmæssigt  , at et tungtvejende argument for at liberalisere navneloven er hensynet til fremmede navneskikke. Dansk Folkeparti kan godt se behovet for en vis modernisering, men mener, at regeringen er gået for vidt. Et andet mindretal i udvalget (RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det i tillægsb  e- tæn  kningen stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de 2 uden for tillægsbetænkni n- gen stillede ændringsforslag. Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin     var på tidspunktet for  tilføjelsen til  tillægsb  etænknings  afgivelse    ikke  repræsenteret  med  medlemmer  i  udvalget  og  havde  dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til   tillægsbetæn k- ning. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tilføjelsen til tillægsbetænknin g.   Birthe Rønn  Hornbech (V)   Michael Aastrup Jensen (V)   Karsten Nonbo (V)   Søren  Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd.  Kim Christiansen (DF)   Hans Kristian Skibby (DF)   Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF)   Frode Sørensen  (S)   Lissa Mathiasen (S)   Morten Bødskov  (S) Per Kaalund (S)   Elisabeth Arnold (RV)   Simon Emil Ammitzbøll  (RV)   Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 27 Bilagsnr.    Titel 31 Tillægsbetænkning afgivet 9/6 -05 32 Ændringsforslag, fra familie   - og forbrugerministeren 33 Ændringsforslag til 3. behandling, fra familie- og forbrugerministeren 34 1. udkast til tilføjelse til tillægsbetænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 27 Spm.nr. Titel 38 Spm. om den negative økonomi i lovforslaget, til familie - og forbru- gerministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om, hvorfor grænsen bliver hævet til 2000, til familie - og for- brugerministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om afskaffelse af giftenavnet, til familie- og forbrugerministe- ren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om sidestilling mellem ægteskab og papirløse forhold, til fam   i- lie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om ægteskabet som en kulturbærende institution, til fam lie - og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

4 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til familie  - og forbrugerministeren og dennes svar herpå  og udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og dennes svar herpå Spørgsmål   og svar er optrykt efter ønske fra DF. Spørgsmål  2: Vil der ved opgørelse af antal bære   re af et bestemt slægtsnavn blive medregn  et bærere, som bor i udlandet ? Svar: Antal bærere af et bestemt efternavn vil blive opgjort efter Danmarks Statistiks å   rlige opgørelse, som bygger på CPR, se lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1. Person   er, der er udrejst fra Danmark, men som har haft bopæl i Danmark figurerer fortsat i CPR. Disse personer vil umi  d- delbart være omfattet af en sådan opgørelse. Personer, der skønnes alene at have midlertidigt ophold i udlandet eksempelvis på grund af en udst ationering for et dansk selskab eller en dansk myndighed, vil skulle regnes med i den endelige opgørelse, se lovforslagets specielle bemærkninger til §§ 2 og 3. Dette skyldes, at disse personer er domicileret i Danmark og derfor efter dansk international pri- vatret er omfattet af dansk lovgivning. Opgørelsen af, hvor mange personer her i landet og i udlandet, der bærer et bestemt efternavn, kan således medføre en del arbejde for myndighederne. Der skal foretages en vurdering af karakteren af personernes ophold i udlandet. Vurderingen vil skulle foretages i de sager, hvor der søges om et nyt efternavn efter lovforslagets § 6, og hvor de udrejste personer er de eneste, som bærer det pågæ l- dende efternavn. Det samme gælder de sager, hvor de udrejste personer bl  iver afgørende for, om et efternavn efter lovforslagets §§ 2 og 3 er beskyttet eller ej. Endelig vil vurderingen skulle foretages i de sager, hvor der søges et navn på samtykkegrundlag efter lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 7. Det fo  r- ventes dog, at det vil væ  re meget få sager, hvor dette bliver r elevant. Spørgsmål 3: Vil navneloven kun gælde danske statsborgere eller alle, som er bosat i Danmark ? Svar: En ny navnelov vil som den nuværende navnelov gælde for alle personer med fast bopæl i Da n- mark uanset statsborgerskab. Spørgsmål 4: Ministeren bedes beskrive konsekvenserne ved at hæve grænsen i § 2 fra 1000 til 3000 pers oner. Svar: Hvis grænsen i lovforslagets § 2 hæves fra 1.000 personer til 3.000 personer, vil der alene blive frigjort ca. 110 efternavne mod ca. 315 navne, hvis grænsen fastholdes på 1.000 personer. Der he   n- vises til Bilag 5 i Navnelovsudvalgets betæn  kning 1446/2004.

5 Spørgsmål 5: Ministeren bedes redegøre for hensigten med § 7 og herunder oplyse, hvilke hensyn der er taget til fremmede navneskikke i lovforslaget. Svar: Som det fremgår af lovforslaget og dets bemærkninger, har lovforslagets § 7 til formål at tilgodese en  række  udenlandske  navneskikke,  således  at  disse,  hvor  dette  ikke  giver  nævneværdige  probl e- mer, kan  anvendes i Danmark. Der er herved lagt vægt på hensynet til  de mange herboende, som ønsker at anvende en anden navneskik end den danske og på, at Ministeriet for Familie  - og Forbru- geranliggender som Navnelovsudvalget ikke finder, at en adgang til at anvende andre navneskikke vil true den danske navnebrug, som naturligt udvikler sig i takt med tiden. Der henvises til lovfors- lagets almindelige bemærkninger pkt. 2.8.1. og de specielle bemærkninger til § 7. Efter lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 6, kan man som efternavn tage et efternavn med ændring af en kønsbestemt  endelse,  hvis  navnet  har  tradition  i  en  kultur,  som  tillader  dette.  Herved  tilgodeses navnlig en række østeuropæiske navnetraditioner, hvorefter efternavnene  har en forskellig endelse afhængigt af, om de bæres af en mand eller en kvinde. Det gælder f.eks. i Polen, hvor kvinders e  f- ternavne i mange tilfælde får endelsen    –a, mens mænds tilsvarende efternavne får endelsen – i. Na   v- neskikken med en kønsbestemt endelse kendes bl.a. også i Grækenland. Der henvises til lovforsl a- gets almindelige bemærkninger pkt. 2.8.4. og de specielle bemærkninger til § 4, stk. 1, nr. 6. Efter lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 2, kan man som efternavn tage en af sine forældres fornavn med en tilføjelse, der viser slægtskabet, se lovforslagets § 7, stk. 1, nr   . 2. Der er herved taget hensyn til den islandske navneskik, hvorefter man som efternavn bærer en af forældrenes fornavn med tilføje l- sen  –son  eller    –dottir.  Der  henvises  til  lovforslagets  almindelige  bemærkninger  pkt.  2.8.2.  og  de specielle bemærkninger ti  l § 7, stk. 1, nr. 2. Efter lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 3, kan man tage en af sine forældres eller bedsteforældres eller ens ægtefælles fornavn som efternavn. Dette er indført for at tilgodese navneskikke, hvor der ikke skelnes mellem for- og efternavne. Dette er tilfældet for visse lande i fjernøsten, f.eks. Sri Lanka, nogle  af  de  muslimske  lande  og  for  nogle  ikke-muslimske  afrikanske  lande.  Der  henvises  til  lov- forslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.8.3. og de specielle bemærkninger til § 7, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål 6: Ministeren bedes kommentere vedlagte udkast til ændringsforslag, herunder redegøre for de mul   i- ge konsekvenser af ændringsforslagene. Svar: Der er vedlagt ændringsforslag til L 27 af et mindretal (DF). Nedenfor er anført mine bemærkni n- ger til de enkelte ændringsforslag. Ændringsforslag nr. 1 og 2: Det foreslås, at man ændrer personantalsgrænsen fra 1.000 til 3.000. Til nr. 1 og 2: Hvis grænsen i lovforslagets §§ 2 og 3 hæves fra 1.000 personer til 3.000 personer, vil der blive frigjort ca. 110 efternavne mod ca. 315 navne, hvis grænsen fastholdes på 1.000 personer. Der he   n- vises til bilag 5 i Navnelovsudvalgets betænkning 1446/2004. Den foreslåede grænse på 1.000 personer er udtryk for en afvejning mellem de hensyn, der på den ene side er til at liberalisere navnereglerne, og på den anden side er til slægtsfølelsen hos bærerne af

6 de frigivne navne, se pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der er her lagt vægt på, at der  ved  meget  udbredte  navne  ikke  kan  antages  at  væ  re  nogen  krænkelsesrisiko,  da  personer,  der bærer et meget udbredt efternavn, ikke har nogen forventning om slægtsmæssig tilknytning til andre personer, der bærer samme navn. Jeg m  ener, at når et navn bæres af 1.000 personer eller mere, er det så udbredt, at den en kelte ikke kan have nogen forventning om en slægtsmæssig tilknytning til de  øvrige  bærere  af  det  samme  navn.  En  forhøjelse  af  grænsen  til  2.000  eller  3.000  vil  være  b e- grænsning af den tænkte liberalisering, men det vil stadig frigøre et betydeligt antal na vne. Ændringsforslag nr. 3, 4, 5, 7 og 8: Det foreslås, at faste samlevende ikke skal sidestilles med ægtefæller. Til nr. 3, 4, 5, 7 og 8: Hvis dette ændringsforslag gennemføres, vil det fortsat ikke være muligt for faste samlevende og deres  eventuelle  fæ  lles  familie  at  bære  samme  mellem  -  og/eller  efternavn,  medmindre  der  er  tale om et navn, der ikke er beskyttet efter lovforslagets § 3. Jeg har forståelse for de betænkeligheder, der kan være med at liberalisere navnereglerne på dette punkt.  På  baggrund  a f  det  høje  antal  af  ugifte  samlevende  i  Danmark  (ca.  600.000  i  2003)  er  det imidlertid min opfattelse, at man også på navneområdet i nogen grad bør sidestille ugifte samleve n- de med ægtefæller. Der er dog fortsat skærpede krav til ugifte samlevende i forhol d til ægtefæller, idet de pågældende skal have levet sammen i 2 år eller have fælles barn under 18 år, der har eller skal have navnet som efternavn. Et fælles efternavn anses ofte som udtryk for en  familietilknytning, og jeg finder, at også ugifte samlevende og især disses børn kan have en stærk og beskyttelsesværdig interesse i over  for o m- verdenen at blive anset for en familie og herved styrke familiefølelsen. Det bemærkes, at retsstilli   n- gen  for  ugifte  samlevende  på  en  række  områder  er  blevet  forbedret  be tragteligt.  Der  henvises  her bl.a. til børneloven og lov om forældremyndighed og samvær. Der henvises i det hele til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3. Ændringsforslag nr. 6: Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter en tidlige   re ægtefælles efternavn ikke kan videregives uden den tidligere ægtefælles tilladelse. Til nr. 6: Herved fjernes delvist den i lovforslaget foreslåede ophævelse af sondringen mellem giftenavn og eget efternavn (efter ændringsforslagets ordlyd vil det såled   es være muligt for en forælder at vid e- regive sit giftenavn til et særbarn   – dette er i dag kun muligt ved første navngivning af særbarnet). Jeg finder fortsat, at sondringen mellem giftenavn og eget efternavn helt bør ophæves. Dette sky   l- des, at hensynet til den tidligere ægtefælle ikke længere kan antages at være tilstrækkeligt tungtv e- jende til at opretholde den eksisterende ordning. En videreførelse af et efternavn erhvervet ved æ   g- teskab  kan  således  alene  antages  at  være  aktuelt,  hvor  bæreren  har  en  sådan stærk  tilknytning  til navnet, at det reelt opleves som en del af den pågældendes identitet. Herudover skal det bemærkes, at antagelse af ens ægtefælles (eller faste samlevers) efternavn efter lovforslaget kræver samtykke fra ægtefællen (eller den faste sam lever). Man kan allerede i dag på andet grundlag end biologisk slægtskab  (sted  -  og  plejebarnsforhold)  med  samtykke  antage  et  efternavn,  som  herefter  bliver  ens eget  efternavn,  og  som  man  derfor  kan  videregive  som  var  det  ens  eget  efternavn.  Endelig  vil  en ophævelse af sondringen mellem  giftenavn og  eget efternavn indebære en væsentlig  administrativ forenkling, idet der ikke længere er behov for at opretholde en registrering af, hvilke navne der er

7 erhvervet på  grundlag af ægteskab, og hvilke der er erhverve   t på  andet  grundlag.  Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2. Ændringsforslag nr. 9 Det foreslås, at der i lovforslaget indføres en bestemmelse om, at det ikke skal være tilladt at væ l- ge et fornavn, som kan være til ulempe for barn  et. Til nr. 9 Jeg har forstået ændringsforslaget således, at der alene ønskes et sådant krav ved navngivning af børn, dvs. personer under 18 år. Efter min opfattelse er forældremyndighedsindehavere de nærmeste til at vurdere, om et fornavn vil være til ule  mpe for et barn. Forældremyndighedsindehavere træffer således dagligt beslutninger om deres børns forhold, herunder om barnets frisure, påklædning m.v., der kan give anledning til drillerier, uden at offentlige myndigheder kan forbyde dette. Hertil kom- mer, at det af lovforslaget fremgår, at der ved antagelse af nye fornavne skal være tale om et egen   t- ligt fornavn (man kan bl.a. ikke hedde Hansen eller Sneleopard til fornavn), der ikke må betegne det modsatte  køn  eller  være  uegnet  som  fornavn  her  i  landet.  De   t  fremgår  videre,  at  navnet  ikke  må være upassende eller kunne vække anstød. Herved er der således sat  grænser for, hvilke fornavne der kan tillades, og helt bizarre navne som f.eks. Anus vil derfor heller ikke efter lovforslaget kunne tillades. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1. og de specielle bemær k- ninger til §§ 13 og 14. Da der således allerede i lovforslaget er fastlagt grænser for, hvilke fornavne man kan give sine børn, finder jeg ændringsforslag nr. 9 unødvendigt. Spør gsmål 20: Kan  ministeren  oplyse,  hvor  mange  der  har  henvendt  sig  til  ministeren  og  bedt  om  ændringer  i lovforslaget? Svar: Jeg kan oplyse, at jeg fra den 31. maj til den 7. juni 2005 modtog ca. 19.000 henvendelser vedrø- rende  navneloven.  Langt  størstedelen   af  disse  henvendelser  var  sendt  via  www.mitfamilienavn.dk og  var  således  kritiske  over  for  lovforslaget.  Jeg  har  ikke  mulighed  for  at  opgøre,  hvor  mange  af henvendelserne der stammer fra de samme borgere. Spørgsmål 21: Har  der  efter  ministerens  vurdering  været  et  ønske  om  at  kunne  tage  navne  der  i  dag,  efter  den gæ  ldende navnelov, er beskyttede? Svar: Jeg har af Familiestyrelsen fået oplyst, at man gennem de senere år løbende har fået henvendelser fra borgere, der ønsker et navn, der i dag er beskyttet, og  som efter lovforslaget frit vil kunne tages af enhver. Dette ønske har bl.a. været udtrykt af udlændinge, som ønsker et mere ”dansk” navn for nemmere  at  kunne  begå  sig  i  Danmark,  og  af  personer  som  af  den  ene  eller  den  anden  grund  har ønsket at være mere a   nonym, f.eks. piger, der har været udsat for trusler fra familien eller en tidlig  e- re kæreste. Det er dog ikke min opfattelse, at der er tale om et meget stort antal personer. Spørgsmål 22: Vil   ministeren   forholde   sig   til   de   protester,   der   er   blevet   sendt   bl.a.   fra   hjemmesiden www.mitfamilienavn.dk?

8 Svar: Jeg har selvfølgelig bemærket mig indholdet af de protester, det har været muligt for mig at læse, men jeg finder fortsat ikke, at der bør ske grundlæggende ændringer i lovforsl aget. Da der er tale om en væsentlig liberalisering af de gældende navneregler, har jeg dog, som det er Retsudvalget  bekendt,  fremsat  et  ændringsforslag,  hvorved  der  indføres  en  revisionsbestemmelse. Efter denne vil Folketinget få lejlighed til at vurd ere lovens virkning i praksis, når loven har været i kraft i to år. Fremgår det på dette tidspunkt, at loven har haft utilsigtede virkninger, f.eks. at langt flere navne end forventet er blevet frigivet, idet de har passeret 1.000-antalsgrænsen, vil jeg fre  m- sætte forslag om ændring af de relevante bestemmelser. Jeg skal i den forbindelse bemærke, at det forventes, at der frigives en række navne udover de 315 navne lige efter vedtagelsen og herefter ca. 10-30 nye navne hvert år. Spørgsmål 23: Vil ministeren forholde sig til erfaringerne fra Norge, som bl.a. er beskrevet i Kristeligt Dagblad den 21. marts 2005? Svar: Jeg skal i den anledning bemærke, at man i Norge i 2001 ændrede personantalsgrænsen fra 500 til 200.  Denne  ændring,  hvorved  personantalsgrænsen  blev  sat  ned,  kan  næppe  have  sk yldtes  dårlige erfaringer med en så dan grænse i norsk ret. I Kristeligt Dagblad den 21. marts 2005 udtaler den norske navneforsker Gulbrand Alhaug, at det ikke er selve loven, men administrationen heraf, som han finder for lempelig. Han oplyser, at der i Norge  er  flere  kendte  personer,  som  har  fået  mellem -  og  efternavne  som  ”Hværsaagod”,  ”Gude r- god” og ”Batman”. Han oplyser, at denne administration kan skyldes proceduren for behandling af navnesager, idet det i Norge er de lokale folkeregistre, der behandler navneansøgningerne. Han o p- fordrer derfor til, at man i Danmark sø rger for en central godkendelse af nye navne.   Jeg skal for det første henvise til lovforslagets § 6, til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemær   k- ninger  samt  de  specielle  bemærkninger  t  il  §  6.  Heraf  fremgår,  at  der  som  nyt  e fternavn  ikke  kan tillades et navn, der ikke er egnet til at blive anvendt som efternavn, er upassende eller kan vække anstød.  Dette  indebærer  bl.a.,  at  sætningskonstruktioner  og  visse  or dtyper  som  navneord  normalt ikke vil tillades. Jeg skal for det  andet oplyse, at  ansøgninger om  nye  for - og  efternavne  forventes at ville skulle træffes af statsamtet efter forelæggelse for Familiestyrelsen. Jeg henviser i den forbindelse til lo v- forslagets § 16, stk. 3 og § 20 samt bemærkningerne hertil. Der vil således i modsætning til det o p- lyste om Norge være en central kontrol med godkendelsen af nye for  - og efternavne. Spørgsmål 24: Hvad er grunden til, at regeringen er kommet med et ændringsforslag til lovforsl  aget? Svar: Jeg skal henvise til mit svar på spørgsmål nr. 22. Spørgsmål 25:

9 Kan ministeren komme  med en nærmere uddybning af de eventuelle bekymringer, som regeri  n- gen har vedrørende en liberalisering af navneloven set i lyset af regeringens æ   ndringsforslag? Svar: Lovforslaget liberaliserer i væsentlig grad de gældende regler. Der indføres bl.a. som noget nyt en personantalsgrænse, hvorefter ca. 315 af de 160.000 efternavne, der anvendes i Danmark, frigives. Herudover  afskaffes  sondringen  mellem  giftenavn  og  eget  efternavn,  og  ugifte  samlevende  i  faste samlivsforhold sidestilles med ægtefæller. Regeringen finder det på den baggrund naturligt, at der, som  ved  andre  væsentlige  æ ndringer  af  gældende  ret  (f.eks.  straffuldbyrdelsesloven),  indføres  en revisionsbestemmelse, hvorefter lovens virkning i praksis kan vurderes, og det herefter kan vurde- res, om der er behov for at justere bestemmelserne, herunder bl.a. personantalsgrænsen på 1.000. Spørgsmål 26: Hvis  en  revision  af  navneloven  viser,  at  navneloven  har  haft  uhensigtsmæssige    konsekvenser, hvilke tiltag vil regeringen så komme med? Svar: Såfremt der viser sig at være behov for at justere eller ændre loven, vil regeringen fremsætte fo r- slag  om  ændring  af  de  relevante  bestemmelser.  Men  det  må  jo  bero  på  hvilke  uhensigtsmæssige konsekvenser, der er tale om. Spørgsmål 28  : Hvilke konsekvenser vil forslaget til ny navnelov (L27) få for slægtsforskningen? Svar, fra videnskabsministeren: Da området fagligt hører under Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation har jeg hørt fors k- ningsråd et om konsekvenserne af forslaget til ny navnelov. Navneloven vil naturligvis ændre situationen for slægtsforskerne, hvorfor disse vil skulle tilpasse deres arbejdsformer som følge af ændringen af navneloven. Slægtsforskere lever i forvejen med, at der ingen lovkrav var om fast slægtsnavn for bondestanden før reskriptet af 18.7.1828 (præciseret 6.8.1856), der først var fuldt gennemført omkring år 1900. Forskningsrådet  har  ud  fra  en  forskningsmæssig  betragtning  ikke  betænkeligheder  ved  den  nye navnelov.  Forskningsrå det  har  dog  udtalt,  at  en  liberaliseret  navnelov,  som  der  lægges  op  til,  vil give historikere og slægtsforskere øgede va   nskeligheder med at finde tilbage i slægter og med i det hele taget orientere sig i familieskaber. Personnumre vil kunne sikre identifikation i tilfælde af na  v- neskift,  men  ofte  foreligger  personnummeret  ikke  kendt.  Slægtsforskere  vil  derfor  skulle  udvikle nye arbejdsformer som følge af lovændringen. Spørgsmål 29  : Er det ikke korrekt, at det med forslaget til en ny navnelov i høj  grad vil blive vanskeligt at orien- tere sig i familieskaber ? Svar, fra videnskabsministeren: Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 28.

10 Spørgsmål 30  : Er det ikke korrekt, at liberaliseringen af navneloven vil give øgede vanskeligheder for slægtsfo   r- skere og andre at finde tilbage i slægter, og dermed forrin  ge slægtsforskningen i Danmark? Svar, fra videnskabsministeren: Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 28. Spørgsmål 36: Ministeren bedes indhente en udtalelse fra Økonomi  - og Erhvervsministeriet til det af adv. Chri- stian Schow Madsen anførte om beskyttelse af vitterligt kendte mærker i he   nhold til internationale forpligtelser, herunder konventioner og EU forordninger på området. Der henvises til L 27   – bilag 29.  Ministeren  bedes  tillige  indhente  en  udtalelse  fra  Økonomi  -  og  Erhvervsministeriet  til  det  af Lego i deres henvendelser anfø rte. Svar: Erhvervs- og Økonomiministeriet har over for mig udtalt følgende: »Advokat Christian Schow Madsen anfører i sin henvendelse af 9. juni 2005, at Danmark i følge internationale  forpligtelser  er  forpligtet  til  at  beskytte  udenlandske  vitterlig  kendte  mærker,  og  at ændringen i navneloven vil lukke op for en o  mgåelse af varemærkeloven. I  henvendelse  af  24.  maj  2005  fra  Lego  Juris  A/S  rejses  der  på  tilsvarende  måde  spørg   smål  om velkendte varemærkers beskyttelse overfor perso  nnavne. Et vitterligt kendt varemærke, er et mærke, der er notorisk kendt, herunder kendt ud over land e- grænser. Et velkendt varemærke, er et mærke, der er kendt både inden for og i et vist o mfang uden for den branche, hvor det benyttes. Et velkendt varemærke kan være velkendt i et eller flere lande. Danmarks  forpligtelse  til  beskyttelse  af  vitterligt  kendte  udenlandske  varemærker  udspringer  af Pariserkonventionen artikel 6b og TRIPS-aftalen fra 1994, artikel 16. Efter disse bestemmelser har Danmark en forpligtelse til at beskytte udenlandske mærker, der ikke er registreret i Danmark, u  n- der forudsætning af, at det udenlandske mærke er vitterligt kendt. Bestemmelserne tager sigte på at yde visse udenlandske varemærker en tilsvarende beskyttelse som varemærker registreret med gy l- dighed for Danmark. Varemærkerettens indhold fremgår af varemærkelovens § 4. Indehaveren af en varemæ rkeret kan forhindre andre i at gøre erhvervsmæssig brug af et tegn, hvis nærmer e fastsatte betingelser er op- fyldt. Velkendte varemærker, herunder vitterligt kendte udenlandske mærker, nyder en særlig udv i- det beskyttelse. Reglerne om vitterligt kendte og velkendte varemærker fremgår i relation til proc   e- duren for registrering af varemæ  rker også af var emærkelovens § 15, stk. 2, nr. 4 samt § 15, stk. 3, nr. 2. Varemærkeretten giver udelukkende en eneret til at hindre andres erhvervsmæssige brug af tegn. Den blotte optagelse af et navn som nyt efternavn er således ikke i strid med varemærk   erettens ind- hold. I hvilket omfang indehaveren af en varemærkeret kan forhindre en person i at optage et nyt efte  r- navn reguleres således alene via navneloven.

11 Varemærkeretten giver som udgangspunkt mulighed for at forhindre enhver erhverv  smæssig brug af tegn, der er i strid med varemærket. En særlig undtagelse findes dog i v aremærkelovens § 5, der fastlægger, at varemærkeindehaveren blandt andet ikke kan forhindre en anden i at bruge eget navn og egen adresse erhvervsmæssigt, så længe denne brug sker i ov erensstemmelse med god markeds- føringsskik. En tilsvarende bestemmelse findes i artikel 6 i direktiv 89/104/EØF om indbyrdes ti    l- nærmelse  af  medlemsstaternes  lovgi  vning  om  varemærker.  Begrebet  ”god  markedsføringsskik” kendes også fra markedsføringslovens § 1  , men varemærkelovens § 5 skal dog fortolkes selvstæ n- digt. Varemærkelovens § 5 tilkendegiver det princip, at den loyale brug af et navn, hvortil man har lo  v- lig adkomst, ikke uden videre kan forhindres. Denne vurdering foretages af domstolene i en kombi- nation mellem de hensyn, der ligger til grund for varemærkelovens §§ 4 og 5, markedsføringslovens § 5, der forbyder brug af andre erhvervsdrivendes forretningskendetegn og den nuværende navn  e- lovs § 16, stk. 2, hvorefter bæreren af et efternavn kan forhindre, a  t andre uberettiget benytter ved- kommendes navn eller et dermed forveksleligt navn. En erhvervsmæssig brug af eget navn på en måde, hvor der skabes en forveksling med varemæ r- ket, vil under ingen omstændigheder kunne anses for brug i overensstemmelse med god   markedsfø- ringsskik. Samspillet mellem reglerne i varemærkeloven og navneloven er isoleret set ikke ændret. Ved en liberalisering af navneloven vil den personkreds, der er berettiget til at optage et bestemt navn som efternavn, dog blive udvidet. Dette kan indebære, at den personkreds, der kan bringe varemærkel o- vens § 5 i anvendelse, på ti lsvarende vis bliver udvidet. I den forbindelse skal det bemærkes, at domstolene også i sin bedømme lse af, om der er tale om loyal brug af eget navn, kan inddrage spørgsm ålet om på hvilket tidspunkt og på hvilken baggrund navneretten er opstået. Det er allerede i dag muligt i et vist omfang, at tage navneforandring til et navn,  der  samtidigt  er  beskyttet  som  varemærke.  Det  forhold,  at  en  person  tager  navneforandring med henblik på at kunne bringe varemærkelovens § 5 i anvendelse i forhold til et allerede eksist   e- rende varemærke, vil af  domstolene kunne inddrages i vurderingen af, om brugen af eget navn er sket i overensstemmelse med god markedsføringsskik. På  samme  måde  vil    domstolene  ved  bedømmelsen  af,  om  en  persons  erhverv smæssige  brug  af eget  navn  er  sket  i  overensstemmelse  med  god  markedsføringsskik,  kunne  inddr age  hensynet  om særligt kendte mærker, og om brugen af eget navn sker på  en måde, hvor det kendte varemærkes renommé skades eller udnyttes. Forslaget til navneloven indebærer således ingen ændringer i de principper, der gælder i samspi l- let mellem varemærkeindehaverens rettigheder og navnebærerens rettigheder. Der kan blive tale om en udvidelse af den personkreds, der kan bringe varemærkelovens § 5 i anvendelse, men der er ikke tale om en ændring i det juridiske grundlag for samspillet mellem de to love.  « Spørgsmål 38: I henhold til bemærkningerne til lovforslaget afsnit 8, er de negative økonomiske konsekvenser af lovforslaget  2,3  mio.  kr.  i  2006  og  3  mio.  kr.  i  de  følgende  år.  Ministeren  bedes  uddybe,  hvorfor gebyret ved navneændringer afskaffes og oplyse, hvordan den negative konsekvens skal finansieres. Svar: Ved den nuværende lov udstedes ca. 2.800 nav  nebeviser årligt. Der opkræves et g   ebyr på 3.000 kr. for de 1.000 af disse navnebeviser. Gebyret er fastsat ved lov. Provenutabet finansieres i forbindelse med finanslovforslaget for 2006.

12 De resterende ca. 43.000 navneændringer er i dag skattefinansi  erede. Skulle  det  nuværende  gebyr  være  videreført,  ville  det  resultere  i  en  gebyrstruktur,  der  kan  være vanskelig at forstå og gennemskue for borgerne. Da alle navneændringsansøgninger efter lovforsl a- get skal indgives til ministerialbogsføreren, og disse ikke  på nuværende tidspunkt har et betaling   s- system, vil et sådant system skulle etableres. Hertil kommer, at en gebyrordning også vil være ko m- pliceret at administrere. På den baggrund er det valgt slet ikke at gebyrpålægge navneændringer. Såfremt der viser sig  behov derfor, f.eks. hvis antallet af navneansøgninger stiger væsentligt mere end forventet, vil spørgsm å let blive overvejet på ny. Spørgsmål 39: Hvad er årsagen til, at regeringen ønsker med ændringsforslagene at hæve grænsen til 2000 i st e- det for de oprindelige 1000, da ministeren i flere svar til udvalget har givet udtryk for, at grænsen på 1000 var rigeligt og fuldt ud dækkede de bekymringer, som der har været i befolkningen? Svar: I lyset af den senere tids udtrykte bekymringer om grænsen har jeg val  gt at fremsætte ændring s- forslag,  hvorefter  grænsen  hæves  til  2.000.  Herved  frigives  kun  ca.  160  navne.  Jeg  skal  i  øvrigt henvise til bemærkningerne til ændringsforslaget samt mit brev til Folketi ngets Retsudvalg herom af 10. juni 2005. Spørgsmål 40: Hvilke tungtvejende argumenter ligger der bag afskaffelsen af giftenavnet? Svar: Udgangspunktet  for  lovforslaget  er,  at  den  enkelte  selv  kan  bestemme,  hvilket  navn  den  pågæ   l- dende vil bæ  re, medmindre der er stærke  grunde til at hindre den pågældende her i. Jeg finder det ikke hensigtsmæssigt, at navnelovgivningen opererer med forskellige kategorier af navne med fo  r- skellige anvendelsesmuligheder. Hertil kommer, at ønsket om at videregive et navn erhvervet ved ægteskab, alene kan antages at være aktuelt, hv or bæreren har en sådan stærk tilknytning til navnet, at det opleves som en del af bærerens identitet. Dette navn bør derfor behandles på samme måde, som et hvilket som helst andet navn, som den pågældende har båret. Jeg skal henvise til betænkning 1446/2004 om Personnavne, s. 121-124, lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2. og mine svar på spørgsmål nr. 6, 8, 11, 12, 15, 17 og 37 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 27. Spørgsmål 41: Kan en konservativ minister se fornuften i Dansk Folkepartis kritik angående sidestilling mellem et papirlø st parforhold og et ægteskab? Svar: Som jeg anførte i mit svar på spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg, hvorved jeg komment e- rede Dansk Folkepartis ændringsforslag, har jeg forståelse for de betænkelighe der, der kan være ved at liberalisere navnereglerne på dette punkt. Men som jeg også gav udtryk for, er det på baggrund af det høje antal af ugifte samlevende i Danmark (ca. 600.000 i 2003) og disses beskyttelsesværdige interesse i over for omverdenen at blive anset for en familie og herved styrke familiefølelsen, all i- gevel min opfattelse, at man også på navneo  mrådet bør sidestille ugifte samlevende med ægtefæller.

13 Jeg skal henvise til betænkning 1446/2004 om Personnavne, s. 124  -128, til lovforslagets almindeli- ge bemær  kninger pkt. 2.3. og til mine svar på spørgsmål nr. 6, 12 og 18. Spørgsmål 42: Er det ikke regeringens holdning, at ægteskabet som en kulturbæren de institution, skal bevares? Svar: Jeg kan oplyse, at regeringen ingen planer har om at afskaffe ægteskabsinstitutionen, idet vi finder det meget vigtigt, at denne institution bevares. For så vidt angår ligestillingen mellem ugifte saml  e- vende og ægtefæller på det navneretlige område skal jeg henvise til mit svar på spørgsmål nr. 41 fra Folketingets Retsudvalg, og til de i dette svar anførte henvisni nger.