Folketingets Administration Lovsekretariatet 7. marts 2005 J.nr. 17 Oversigt over forslag til navnelov L 27 1. Indledning Lovforslaget er en genfremsættelse af L 152, der blev fremsat den 16. decem- ber 2004. Formålet med lovforslaget er at liberalisere og modernisere reglerne om personnavne og forenkle sagsgangen ved myndighederne for borgeren. Store dele af den nugældende navnelov bygger på den første egentlige navn e- lov i Danmark fra 1904, og de almindelige familiemønstre har siden gennem- gået store forandringer blandt andet i form af et stort an tal ugifte samlevende og mange sammenbragte familier. Spørgsmålet om en revision af navneloven har derfor i de senere år tiltrukket sig stadig større opmærksomhed, og  f.eks. i Norge har en liberalisering af navneloven fundet sted i 2003. Justitsministeren besluttede på den baggrund i 2002 at nedsætte et sagky ndigt udvalg (Navnelovsudvalget), som i juni 2004 afgav betænkning nr. 1446/2004 om personnavne. Lovforslaget svarer hovedsageligt til Navnelovsudvalgets lovudkast i betænk- ningen og indeholder bl.a. følgende nyskabelser: Indførelse af en model, hvorefter et efternavn, der bæres af flere end 1.000 personer, frit kan tages af enhver. Indførelse af ligestilling af papirløst samlevende med gifte par i re- lation til at erhverve hinandens efternavne. Afskaffelse af begrebet giftenavn og indførelse af adgang til at tage sin ægtefælles efternavn som sit eget efternavn. Indførelse af adgang til at erhverve et patronymnavn (f.eks. Anders- søn og Henriettesdatter) som efternavn, herunder andre navnekultu- rers patronymnavne. Indførelse af adgang til at benytte andre navneskikke, der f.eks. til- lader kønsbøjning af et efternavn. Indførelse af adgang til at erhverve et mellemnavn som efternavn. En større valgfrihed til at erhverve et fornavn, der allerede er i brug her i landet. Den 2. august 2004 blev navneområdet, herunder navnelovfors laget, overført fra Justitsministeriet til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Nedenfor følger i skematisk form en emneopdelt oversigt over lovforslagets hovedlinjer. Oversigtens hovedemner er ”efternavne”, ”mellemnavne” og ”for- navne” samt ”administration af navneloven”. På grund af omfanget af høring s- svar over betænkningen er kun hovedlinjerne i de høringssvar, som ministeriet udtrykkeligt har taget stilling til i lovforslagets bemærkninger, medtaget i over- sigten.

- 2 - 2. Gældende ret sammenholdt med L 27 og Navnelovsudvalgets betænkning EFTERNAVNE (Kapitel 1, §§ 1-10) Beskyttede efternavne i stedet for forbeholdte efternavne Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Kun efternavne, der er anmeldt til ministeriet el- ler taget ved navnebevis, er såkaldte forbeholdte efternavne efter de gæl- dende regler. Disse efter- navne kan kun tages, hvis man har en slægtsmæssig tilknytning til navnet. Mange meget udbredte efternavne er forbeholdte, mens mange navne, der kun bæres af et lille antal personer, ikke er forbe- holdte. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Hensynet til den enkeltes ret til selv at bestemme sit navn bør veje tun- gere end hensynet til personer, der bærer et meget udbredt efternavn. Personer, der bærer et meget ud- bredt navn, kan ikke anses for at have nogen forventning om slægtsmæssig forbindelse til andre personer, der bærer navnet. Der skal være stærke grunde for at hindre et menneske i at tage det efternavn, det ønsker. Hensy- net til beskyttelsen af slægtsfølel- sen bør dog fortsat være et tungt- vejende hensyn. Afvejningen mellem de to hensyn må afhænge af, hvor udbredt det på gældende navn er. Det foreslås, at efterna v- ne, der bæres af mere end 1.000 personer i landet, bør være frie og kunne tages af enhver. Efter- navne, der bæres af 1.000 eller færre, bør være beskyttet. Mini- steren bør en gang årligt fastsæ t- te, hvilke navne der ikke er be- skyttet. Ophævelse af sondringen mellem giftenavn og eget efternavn Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Eget efternavn kan gives videre til ægtefæller, børn, børnebørn, olde- børn og pleje- og sted- børn. Derimod kan et navn erhvervet ved ægte- skab (giftenavn) ikke gi- ves videre til en senere ægtefælle. Bæreren af navnet kan give navnet til sine børn, herunder sær- børn, i forbindelse med fødslen, men som ud- gangspunkt ikke senere og ikke til stedbørn. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Hensynet til den tidligere ægte- fælle er ikke tilstrækkeligt tungt- vejende til at opretholde sondrin- gen mellem eget efternavn og giftenavn. Ønsket om at viderefø- re en tidligere ægtefælles efter- navn antages kun at være aktuelt, hvor navnet opleves som en del af den pågælde ndes identitet. Der skal ikke gælde særlige begræns- ninger for adgangen til at videre- give et navn, der er erhvervet på grundlag af ægteskab. Adgang til at tage en ugift samlevers efternavn Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Kun ægtefæller har ret til at tage hinandens efter- navne. Ugifte samlevende kan ikke tage et fælles ef- ternavn, medmindre de hver for sig har ret til samme navn eller har fælles børn og tager et nydannet efternavn. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. En part i et ugift samlivsforhold skal kunne ta- ge sin partners efternavn, hvis par- ten samtykker heri, hvis parterne erklærer, at de lever i et ægteskabs- lignende forhold, og hvis parterne enten har levet sammen i mindst 2 år eller har fælles børn under 18 år, der har eller skal have navnet. Det vil være egnet til at styrke båndene i en f amilie af ugifte samlevende, hvis de ugifte sam- levende kan tage et fælles efter- navn. En part i et ugift samlivs- forhold skal kunne tage sin part- ners efternavn, hvis parten sam- tykker heri, hvis der er tale om et samlivsforhold af en vis fasthed, eller hvis parterne har et eller fle-

- 3 - re fælles børn under 18 år, som har eller skal have det fælles navn. Adgang til at tage stedforældres efternavn Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Et barn kan ved anmel- delse få en stedforældres efternavn, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab. En fraskilt stedforælders ef- ternavn kræver den på- gældendes samtykke. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Det foreslås, at et navn kan tages som efternavn, hvis navnet bæres af ansøgerens mors eller fars nuværende eller tid- ligere ægtefælle eller samlever, når den på gældende stedforælder sam- tykker. Ministeren kan i særlige til- fælde undtage fra samtykkekravet. Reglen opretholdes. Det bør end- videre være muligt at tage en ugift stedforælders efternavn, hvis denne samtykker heri, og hvis der er tale om et fast ægte- skabslignende samliv, hvor par- terne har boet sammen i mindst 2 år eller har fæ lles børn, der har eller skal have navnet. Adgang til at tage tipoldeforældres efternavn Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar En ansøger kan få sine bedste- og oldeforældres efternavn, men ikke en tipoldeforælders. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Det bør være muligt at tage en tipoldeforælders efternavn. Adgang til at tage et mellemnavn som efternavn Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Et mellemnavn kan alene tages som efternavn, hvis navnet har været båret som efternavn i slægten. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Det bør fremover være muligt at tage et mellemnavn som efter- navn, dog ikke i tilfælde, hvor man har taget et fornavn som mellemnavn. Adgang til at tage et efternavn på grundlag  af samtykke fra alle, der bærer navnet her i landet Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Det er ikke muligt at tage et efternavn på grun dlag af samtykke fra alle, der bærer navnet her i landet, dog tilladt efter samtykke at tage et efternavn, som ægtefælle, bedsteforæl- dre, oldeforældre, børn, søskende eller forældres søskende har erhvervet som nydannet efternavn. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Det skal være muligt at tage et efternavn på grundlag af samty k- ke fra alle, der bærer navnet her i landet. Ministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne om aktindsigt i offentlighedsloven og forvaltningsloven ikke skal finde anvendelse på o plysninger, der er indhentet fra CPR som led i be- handlingen af såda nne ansøgnin- ger, og som vedrører andre end ansøgeren. Foreningen af Statsamtsjurister anfører i dens høringssvar over betænkningen, at ordningen kan synes vanskelig administrerbar. Foreningen skønner også, at den foreslå ede begrænsede akt- indsigt vil kunne medføre util- fredse borgere.

- 4 - Adgangen til at anvende fremmede navneskikke Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Udlændinge med dansk domicil kan ikke navngi- ves efter hjemlandets navneskik, hvis der ikke er hjemmel hertil i den danske navnelov. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Der bør fastsættes regler om an- vendelse af fremmed navneskik, i det omfang disse ikke giver an- ledning til nævneværdige pro- blemer. Adgang til at tage et patronymnavn (navn dannet med udgangspunkt i ens fars eller mors fornavn med endelsen –søn eller –datter) Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Det er som udgangspunkt ikke muligt at navngive et barn med et patronym- navn. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Der bør være adgang til at tage et patronymnavn med endelsen –søn eller –datter, men ikke –sen, da denne må opfattes som køn s- neutral. Adgangen gælder også patronymnavne dannet efter andre sprog, f.eks. –son eller – dóttir. Et sådant navn bør ikke kunne videregives. Adgang til at tage et familiemedlems fornavn som efternavn Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Der er ikke adgang til at tage et fornavn som ef- ternavn, uanset om nav- net har tradition i en kul- tur, der ikke skelner mel- lem for- og efternavne, eller om der er tale om et traditionelt dansk for- navn. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Det bør være muligt at tage en forælders, bedsteforælders, ægte- fælles eller samlevers fornavn som efternavn, hvis det kan godt- gøres, at navnet har tradition i en kultur, der ikke sondrer mellem for- og efternavne. Adgang til at antage kønsbestemte endelser af efternavne Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Kønsbøjede efternavne, hvor begge former i de pågældende lande anses for at være det samme navn, anses efter den nu- gældende danske navne- lov for at være to forskel- lige efternavne. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Kønsbøjede efternavne skal anses for et og samme efternavn. Andre navneskikke Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Ingen mulighed for at an- vende alternativ navne- rækkefølge eller skifte navn livet igennem alt ef- ter om man er barn eller voksen m.v. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Der bør ikke ske en yderligere lempelse af adgangen til at tage navne med baggrund i andre navneskikke end de foreslåede.

- 5 - Nydannede efternavne (efternavne, som ikke allerede er forbeholdt) Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Der kan udfærdiges nav- nebevis på et nyt efte r- navn, medmindre 1) navnet er forbeholdt, og det ikke kan udeluk- kes, at der er personer her i landet, der er berettiget til navnet, 2) navnet er et alminde- ligt kendt historisk efter- navn, 3) navnet har en sådan lighed med de navne, der er nævnt under 1) og 2), at forveksling let kan ske, 4) navnet er et uden- landsk efternavn, der er almindelig kendt her i landet, 5) navnet ved udtale eller skrivemåde afgjort strider mod dansk sprogbrug, 6) navnet er et egentligt fornavn, eller 7) navnet er upassende eller kan vække anstød. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Navne, der ikke bæres som efter- navn her i landet, kan tages som efternavn, medmindre navnet 1) let kan forveksles med et be- skyttet efternavn, 2) indgår i eller let kan fo rveksles med navnet på et selskab, en fo r- ening, et varemærke eller lignen- de, som er anmeldt til ministeren, 3) er et almindeligt kendt kunst- nernavn, som er anmeldt til mini- steren, eller let kan forveksles hermed, 4) er på en al mindeligt kendt udenlandsk eller historisk person eller let kan forveksles hermed, 5) er et egentligt fornavn, 6) er uegnet til at blive anvendt som efternavn her i landet, eller 7) er upassende eller kan vække anstød. Adgang til at tage dobbelte efternavne, bindestregsefternavne og opsplittelse heraf Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar 1) To efternavne, som en ansøger enkeltvis kan op- nå, kan sættes sa mmen med en bindestreg til ét efternavn. Der er ikke adgang til at tage flere end to enkeltståe nde nav- ne sammensat med bin- destreg eller et flerleddet efternavn uden binde- streg. Der findes dog ef- ternavne bestående af fl e- re led, som betegnes som ét samlet efternavn. Disse flerleddede efternavne uden bindestreg kan tages og videregives efter lo- vens regler. 2) Opsplitning af binde- stregsefternavne kan kun ske, hvis ansøgeren har tilknytning til det ansøgte led efter loven. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. 1) Der bør fortsat ikke være ad- gang til at tage flere end to en- keltståe nde navne sammensat med bindestreg eller et flerleddet efternavn uden bindestreg. 2) Bæreren af et bindestregsef- ternavn eller et andet flerleddet efternavn skal kunne tage hvert af leddene som efternavn alene eller i bindestregskombination med et andet navn, som den på- gældende er berettiget til at tage som efternavn. Ministeren be- myndiges til at fastsætte undta- gelser. Et efternavn, der består af flere navne forbundet med binde- streg, skal i forhold til lovens øv- rige bestemmelser anses som ét efternavn.

- 6 - Adoptivbørns efternavne Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Efter den gældende lov er det ikke muligt for et adoptivbarn at tage et ef- ternavn efter sin oprinde- lige slægt. Ifølge praksis er det dog muligt at tage navn efter de oprindelige forældre, hvis kontakten er genetableret og der opnås sa mtykke fra de oprindelige forældre. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Der bør ikke længere stilles krav om samtykke fra de oprindelige forældre. Et adoptivbarn skal kunne tage navn efter sin oprin- delige slægt. Adgang til fordanskning af udenlandske navne Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Der kan som undtagelse til forbuddet om at tage et forbeholdt navn meddeles navnebevis på et navn, der har karakter af en til- pasning af et fremmedar- tet efternavn til dansk sprogbrug. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Ministeriet bemærker dog, at der ved at ophæve bestemmelsen vil ske en beskeden begrænsning af, hvilke navne der kan tages. Da der imidlertid er tale om meget få a n- søgninger, og da kun enkelte af dis- se forventes at blive afslået e fter den foreslåede § 6, nr. 1, er min i- steriet enig med udvalget i, at be- stemmelsen ikke bør medtages. Muligheden for at personer, der bærer et fremmedartet efternavn, kan tage et mere danskklingende efternavn følger (i langt videre omfang end af den gældende be- stemmelse om tilpasning) af ud- valgets forslag om at gøre det muligt for enhver at tage et efter- navn, som flere end 1.000 perso- ner bærer her i landet. Udvalget har endvidere foreslået en le m- pelse af kravet om nydannede ef- ternavnes overensstemmelse med dansk sprogbrug. Der bør på den baggrund ikke fortsat være ad- gang til at tage et efternavn, der har karakter af en tilpasning af et fremmedartet efternavn til dansk sprogbrug. Opsamlingsbestemmelse (navnebevis på et navn, som ansøgeren kan påvise en særlig tilknytning til) Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar En ansøger kan få na vne- bevis på et efternavn, som den pågælde nde kan påvise en særlig ti lknyt- ning til. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Der bør ikke medtages en opsam- lingsbestemmelse, idet den fore- slå ede navnelov imødekommer ønsket om en mindre restriktiv praksis. MELLEMNAVNE (Kapitel 2, § 11) Adgang til at tage et mellemnavn på grundlag af familiemæssig tilknytning Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Man kan tage følgende navne som mellemnavn: 1) Sin mors mellemnavn. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Der bør gælde så ens r egler som muligt for mellem- og efternav- ne. Det skal derfor være muligt at

- 7 - 2) Sin fars mellemnavn. 3) Et mellemnavn, man i øvrigt har særlig tilknyt- ning til, dvs. a) sine helsøskendes mel- lemnavn erhvervet ved navngivning eller navne- bevis, b) sine bedsteforældres mellemnavn, c) sine forældres helsø- skendes mellemnavn til- lagt ved navngivning, hvis ens far/mor samtyk- ker, d) sine sted- eller pleje- forældres mellemnavn, hvis den pågældende samtykker. 4) Et navn, man er beret- tiget til at tage som efter- navn. 5) Et mellemnavn, man tidligere har båret med rette. Ministeriet bemærker dog, at der vil være enkelte tilfælde, hvor en person ikke efter lovforslaget vil kunne tage sin helsøskendes mel- lemnavn. Da der alene vil være tale om en- kelte tilfælde, finder ministeriet ik- ke, at der bør medtages en regel herom. tage en forælders, bedsteforæl- ders, oldeforælders eller tipolde- forælders mellemnavn. Dermed vil der ikke længere være behov for en regel om, at man skal kun- ne tage helsøskendes mellem- navn tillagt ved navngivning. Det bør som hidtil være muligt at tage et mellemnavn, som man er be- rettiget til at tage som efternavn, og et mellemnavn, man tidligere har båret med rette. Det bør en d- videre fortsat være muligt efter samtykke at tage sine sted- eller plejeforældres mellemnavn. Adgang til at tage en ægtefælles eller fast samlevers mellem- eller efternavn som mellemnavn Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Det er ikke muligt at tage en ægtefælles mellem- navn eller efternavn som mellemnavn (et sådant navn kan dog i visse til- fælde anvendes som adresseringsmellemnavn, herunder i ens pas, men kan ikke videregives til ens børn, og man ”hed- der” det ikke). Kan den ene ægtefælle tage sit mellemnavn som efternavn, kan ægtefæl- lerne tage dette som fæl- les efternavn. Der er ikke mulighed for at tage en ugift samlevers mellem- eller efternavn som mel- lemnavn eller adresse- ringsmellemnavn. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Det bør være muligt for ægtefæl- ler og ugifte samlevende i et fast samlivsforhold at tage hinandens mellem - og efternavne som mel- lemnavn. Reglerne om adresseringsmel- lemnavne bør ophæves. Adgang til at tage et fornavn som mellemnavn, uanset hvilket køn navnet betegner Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Det er ikke muligt for en mand at tage et pigefor- navn og omvendt, men en I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Der bør åbnes mulighed for at t a- ge et kønsukorrekt fornavn som mellemnavn, forudsat at det sik-

- 8 - mand kan godt tage et kønsukorrekt fornavn som mellemnavn, hvis han har den fornødne slægtsmæssige tilknyt- ning til navnet som mel- lemnavn, og omvendt. res, at fornavne, der anvendes som mellemnavne, ikke kan tages som efternavne. Adgang til at tage forældres eller bedsteforældres atypiske fornavn som mellemnavn Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Det tillades ved navnebe- vis at tage forældres eller bedsteforældres atypiske fornavn som mellem- navn. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Der bør ikke fortsat være mulig- hed for at tage et mellemnavn, der har efternavnspræg, hvis navnet har været båret som første fornavn af ens forældre, bedste- forældre, oldeforældre eller tip- oldeforældre. Hvis navnet er et så udpræget e f- ternavn, at det ikke er beskyttet, vil det dog kunne tages som mel- lemnavn af enhver. FORNAVNE (Kapitel 3, §§ 12-15) Nydannede fornavne Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Et fornavn må ikke ku nne blive til ulempe for den, der skal bære navnet. Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i for- hold til den, der skal bære navnet. Et barn må ikke gives et fornavn, der bæ- res af ældre levende sø- skende, medmindre bar- net får et yderligere fo r- navn. Et barn må ikke g i- ves to ens fornavne. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Ministeriet er enig med Institut for Menneskerettigheder i, at personer, der midlertidigt bor i udlandet, fort- sat bør nyde beskyttelse efter for- slagets § 3. Ulempekriteriet bør ophæves. Et fornavn må dog  fortsat ikke be- tegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Reglerne om, at et barn ikke må gives to ens fornavne eller et for- navn, der bæres af ældre levende søskende, medmindre barnet får et yderligere fornavn, bør ikke medtages, da disse problemer er sjældent forekommende. Institut for Menneskerettig- heder har i dets høringssvar over betænkningen anført, at perso- ner, der midler- tidigt bor i ud- landet, fortsat bør nyde beskyt- telse efter for- slagets § 3. Krav om, at der skal være tale om et egentligt fornavn, at navnet ikke må være upassende eller vække anstød, og at navnet ikke må være uegnet til at blive anvendt her i landet Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Man kan ikke vælge et fornavn, som ikke er et egentligt fornavn, herun- der i almindelighed et navn, der er i brug som efternavn, titler, ord som junior og præfixer som von m.v. Navnet må ikke vække anstød eller lig- nende. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Et navn, der er i brug som efter- navn, bør i almindelighed ikke kunne tages som fornavn. I prak- sis tillades et fornavn, uanset om det også er et forbeholdt efte r- navn, hvis det godtgøres, at det er i brug som fornavn inden for den europæisk- amerikanske kultur- kreds. Denne regel bør oprethol- des, og det bør være muligt som fornavn at tage et navn, som har

- 9 - tradition i en kultur, der ikke skelner mellem for- og efternav- ne. Det bør fortsat være udeluk- ket at tage titler, præfixer m.v. som fornavn. Et fornavn må for t- sat ikke være upassende eller kunne vække anstød eller lignen- de og må ikke være uegnet til at blive anvendt som fornavn her i landet. Almindeligt udbredte fornavne Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Der er en meget stor ud- bredelse af fornavne, der ikke er optaget på liste rne over godkendte navne. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Der bør for visse af de navne, der allerede er i brug som fornavn her i landet, indføres en ordning, hvorefter det ikke er nødvendigt konkret at søge om godkendelse af et sådant navn. Et fornavn skal kunne tages af enhver uden godkendelse, hvis det bæres af 25 personer eller derover som første fornavn. Mi- nisteren offentliggør årligt en l i- ste over drenge- og pigenavne. Bør der fortsat være adgang til at godkende et fornavn for én bestemt ansøger? Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Størstedelen af de for- navne, der i dag bæres her i landet, er ikke opta- get på Kirkeministeriets lister over godkendte for- navne. En stor del af dis- se navne bliver anvendt som følge af indvandring af personer, der ikke er navngivet efter den dan- ske navnelovgivning. De øvrige er blevet tilladt ef- ter en konkret vurdering, uden at navnet i den for- bindelse er blevet optaget på l isterne. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Udvalget foreslår, at a dgangen til konkret at godkende et fornavn, uden at dette skal have virkning for alle, der måtte ønske dette fornavn, ikke skal videreføres. Transvestitters og transseksuelles navne Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar En dreng/mand kan ikke tillægges et pige- /kvindenavn eller om- vendt. En transseksuel person kan som udgangs- punkt kun ændre fornavn til et navn, der betegner I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Reglen om, at en dreng/mand kan ikke tillægges et pige- /kvindenavn eller omvendt, skal videreføres. Udvalget har dog fo- reslået, at det skal være muligt for enhver at tage et kønsukorrekt fornavn som mellemnavn, og at Foreningen trans-danmark har i høringssva- ret over betænk- ningen anført, at ordningen også bør gælde for

- 10 - det ønskede køn, efter en kønsskifteoperation (hvis ønsket om at leve fuldtids som det andet køn er sta- bilt, og den pågældende har levet efter det i læn- gere tid m.v., kan den på- gældende som forsøgs- ordning få tilladelse til at få et fornavn, der bete g- ner det ønskede køn). En transvestit kan ikke få ti l- ladelse til at tage et køn- sukorrekt fornavn. adgangen til at godkende fornav- ne, der kan tages af begge køn, skal udvides. Der bør indsættes en hjemmel i navneloven til at fastsætte regler for transseksuelle personer, således at den eksist e- rende forsøgsordning kan videre- føres. Sondringen mellem trans- seksuelle og transvestitter, hvor der for sidstnævnte ikke foreslås undtagelse fra reglen om kønskorrekt fornavn, kan være vanskelig. Ministeren kan fast- sætte regler om dokumentations- krav for at være omfattet af de særlige regler for transseksuelle. transvestitter, og at ansøgning om at tage et navn, der betegner det modsatte køn, bør imødekom- mes alene på baggrund af en erklæring fra den på gældende om at være transseksuel el- ler transvestit. ADMINISTRATION AF NAVNELOVEN (Kapitel 4, §§ 16-27) Myndigheder Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Anmeldelsessager be- handles af ministerial- bogsføreren (i sønderjy- ske landsdele personregi- sterføreren). Navneæn- dringer, der kræver nav- nebevis, behandles af statsamterne. En ægtefælles efternavn kan tages ved anmeldelse til vielsesmyndigheden. Det samme gælder hvis den, der bærer et gifte- navn, ønsker at genantage det efternavn, vedkom- mende bar ved ægteska- bets indgåelse, eller det efternavn, vedkommende senest har båret, som ikke er erhvervet ved ægte- skab. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Ministeriet anfører, at det ikke er bekendt med, at den nuværende ordning, hvorefter borgerne i man- ge tilfælde skal henvende sig til ministerialbogsføreren, har vakt megen modstand. Ministeriet finder endvidere, at registrering af navn- givning og navneændring mest hensigtsmæssigt bør fastholdes hos den myndighed, der også r egistrerer fødsler og dødsfald (ministerial- bogsføreren). Ministeriet finder ikke som anført af Foreningen af Statsamtmænd og Foreningen af Statsamtjurister, at en væsentlig del af sagerne kræver en omfattende sagsbehandling. Ansøgning om navngivning og navneændring indgives til mini- sterialbogsføreren (i sønderjyske landsdele personregisterføreren), som træffer afgørelse. I følgende sager træffes afgørelsen dog af statsamtet, hvortil sagen videre- sendes (ved kommunalreformen nedlægges disse og opgaverne overføres til de 5 statsforvaltnin- ger): 1) Efternavne efter § 4, stk. 1, nr. 7, § 6, § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, samt ændringer i efternavne efter § 4, stk. 1, nr. 6. 2) Mellemnavne efter § 11, stk. 1, nr. 2, hvis navnet tages i med- før af en af de i nr. 1 nævnte be- stemmelser. 3) Fornavne efter § 14, stk. 3. 4) Navne efter § 24. Ministeren kan efter forhandling med kirkeministeren fastsætte regler om anden fordeling. Navngivning ved dåb kan uden for de sønderjyske landsdele ske i folkekirken eller i et anerkendt trossamfund. Navngivning og navneændring kan endvidere ske ved adoptions- bevilling. Statsamterne yder vejledning om loven. Ministeren kan fastsætte regler om behandlingen af sager- ne. Institut for Menneskerettig- heder har i dets høringssvar over betænkningen anført, at det for borgere, der ik- ke er medlem af folkekirken, kan vække anstød, at de skal indgive en eventuel navneansøgning til folkekirken. Kommunernes Landsforening har anført, at den fremtidige opgaveløsning på navneomr å- det burde hen- lægges til kom- munerne i lyset af regeringsud- spillet ”Det nye Danmark” fra april 2004, hvoraf det frem- går, at borgerne skal kunne hen- vende sig ét og samme sted – i kommunen – ved de fleste henvendelser til det offentlige, uanset hvilken myndighed der

- 11 - har det endelige ansvar. Forenin- gen af Stats- amtmænd og Foreningen af Statsamtjurister har anført, at navnesagerne i videre omfang end foreslået bør henlægges til statsamterne, idet en væsent- lig del af sager- ne kræver en omfattende sagsbehandling. Klageadgang Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Statsamternes afgørelser og afgørelser truffet af personregisterførerne (i de sønderjyske landsdele) kan påklages til minist e- ren for familie- og for- brugeranliggender (Fami- liestyrelsen). Afgørelser truffet af ministerialbogs- førerne kan påklages til Kirkeministeriet. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Der bør fremover kun være en central myndighed, der skal tage stilling til tvivlsspørgsmål vedr. loven. Klager over afgørelser bør fremover behandles af ministeren for familie- og forbrugeranlig- gender (Familiestyrelsen). Høring af en forælder uden del i forældremyndigheden Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Det er alene forældre- myndighedens indehaver, der kan beslutte at ansøge om ændring af barnets navn. Barnet skal som udgangspunkt samtykke, hvis det er fyldt 12 år, og ellers høres. Der er ikke krav om høring af en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over barnet. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Ministeriet bemærker dog, at en hø- ringspligt ikke kun som anført af udvalget bør omfatte sager, hvor et barn bærer samme mellem- eller ef- ternavn som en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden. Det samme bør omfatte tilfælde, hvor barnet bærer den pågældende fo r- ælders fornavn som mellem- eller efternavn. Af hensyn til overholdelse af Menneskerettighedskonven- tionen bør følgende regel indsæt- tes: Hvor et barn bærer samme mellem - eller efternavn som en forælder, der ikke har del i foræl- dremyndigheden, skal der ind- hentes en erklæring fra den nævnte forælder ved navneæn- dring. Høringspligten gælder ikke, hvis indhentelse af erklæringen skøn- nes at kunne være til væsentlig skade for barnet eller at ville medføre en uforholdsmæssig for- sinkelse af sagen. Ændring af et barns mellem- eller efternavn kan afslås, hvis hens y- net til barnet eller den forælder, der har afgivet en erklæring, af- gørende taler imod den ønskede navneændring.

- 12 - Gebyr Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Der skal betales 3.000 kr. for udstedelse af navne- bevis (pr. ansøger), som tilbagebetales, hvis nav- nebevis ikke udstedes. Hvis ansøgningen omfat- ter ægtefæller, mindreår i- ge søskende eller foræl- dre og mindreårige børn, skal der dog kun betales 3.000 kr. Der skal ikke betales for navnebevis for et barn, hvis ansøgning indgives inden 6 mdr. ef- ter barnets fødsel eller til- svarende efter adoption. Der skal betales 3.000 kr. til statsamtet for klage over afslag. Navngivning og navneændring i mini- sterialbogen er gebyrfri. Ministeriet er enig i de af udvalget anførte synspunkter for og imod en gebyrordning. Samlet set vurderes det, at en gebyrordning i væsentlig grad vil svække den administrative forenkling, som lovforslaget er ud- tryk for. Lovforslaget indeholder derfor ikke en gebyrbestemmelse. Hvis antallet af navneansøgninger stiger væsentligt mere end forven- tet, vil spørgsmålet blive genove r- vejet. Udvalget har ikke fundet at burde foretage en afvejning af, om lo- ven bør indeholde en gebyrord- ning, da det er et politisk- økonomisk spørgsmål. For en gebyrordning taler navnlig hensynet til en vis navne- stabilitet – det er besværligt, hvis personer hele tiden skifter navn – imod taler, at den omstændighed, at der ikke hidtil har været gebyr ved alle ændringer, ikke ses at have medført så danne problemer mht. navnestabilitet, at der er be- hov for at indføre gebyr på alle navneændringer. Indførelse af gebyr i alle navnesager vil inde- bære en markant udvidelse af de sager, hvor der skal betales gebyr i forbindelse med en navngivning eller navneændring, da sager, der behandles af ministerialbogsføre- ren, efter de gældende regler er gebyrfri, og udvalget har foreslå- et, at de fleste sager fremover skal behandles af ministerial- bogsføreren. Gebyr i sager be- handlet af ministerialbogsføreren vil betyde indførelse af en ny op- krævningsadministration. Navnebeskyttelse og rettelse af fejlagtige tilførsler til ministerialbogen Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar Annullation og tilbage- kaldelse af fejlagtige til- førsler i ministerialbogen sker ved afgørelse om tvangsrettelse af navnet. Det er ministerialbogsfø- reren eller – hvor fejlen ikke er klart dokumente- ret – Kirkeministeriet, der afgør, om rettelse skal ske. Efter praksis fore- lægges sagen ofte for Familiestyrelsen, inden der træffes afgørelse på baggrund af de alminde- lige forvaltningsretlige regler om tilbagekaldelse af begunstigende forvalt- ningsakter og annullation, herunder om partshøring. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. Udvalget foreslår ikke en æ n- dring af gældende praksis vedrø- rende rettelser af fejlagtige til- førsler i ministerialbogen. Der bør udvises tilbageholdenhed med på særlige områder ved lov at fravige de almindelige forvalt- ningsretlige regler, herunder reg- lerne om tilbagekaldelse og an- nullation.

- 13 - Forholdet til fremmed navnelovgivning Gældende ret Lovforslaget Navnelovsudvalget Høringssvar I forholdet til andre lan- des navnelovgivning an- vender Danmark domicil- princippet. Navneloven finder således a nvendelse på personer, d er har do- micil her i landet, dvs. bor eller opholder sig i Danmark i den hensigt varigt at forblive her. I en række lande er det ikke et domicil-princip, men et statsborgerprincip, der afgør, hvilket lands nav- nelov der gælder. Det kan for eksempel give pro- blemer ved navngivning af børn født her i landet af udenlandske forældre, hvis barnet også er ude n- landsk statsborger. I overensstemmelse med Navnelov- sudvalgets indstilling. På baggrund af EF -Domstolens praksis bør det sikres, at EU- borgere ikke tvinges til at have forskellige navne i forskellige medlemsstater. Fremmede stats- borgere med bopæl her i landet skal have mulighed for efter den danske navnelov at tage et navn, som de har taget i henhold til lovgivningen i statsborgerskabs- landet, medmindre navnet er upassende, kan vække anstød el- ler er uegnet til at blive anvendt som navn her i landet. Dette gæl- der, uanset om ansøgeren er EU- statsborger eller statsborger i et tredjeland.