STATSMINISTERIET Dato: Statsminister  Anders  Fogh  Rasmussens  svar  på  spørgsmål  nr.  1     –  5  af  19.  maj  2005 stillet  af  Det  Politisk-Økonomiske  Udvalg  vedrørende  forslag  til  lov  om  de  færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområ der (L 169). Spø rgsmål 1: ”Ministeren bedes oplyse, om det har konsekvenser  –  og i givet fald hvilke –  at der er forskel på bemærkningerne til henholdsvis det forslag, det færøske lagting har behan d- let og bemærkningerne til det forslag, der behandles af Folketinget.” Svar: Regeringens udkast til forslag til lov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder har været forelagt for Færøernes hjemmestyre i medfør af hjemmest y- relovens § 7. Regeringens  lovforslag  er  behandlet  i  Lagtinget  i  form  af  Færøernes     landsstyres  for- slag til rigslovsindstilling om ikrafttræden for Færøerne af lov om de færøske myndi g- heders overtagelse af sager og sagsområder, der blev vedtaget af La gtinget den 10. maj 2005. Landsstyret har samtidig med fremsættelse af forslaget til ri  gslovsindstilling for Lag- tinget fremsat forslag til lagtingslov om de færøske myndigheders overtagelse af sager og  sagsområder.  Bemærkningerne  hertil  adskiller  sig  fra  bemærkningerne  i  regeri n- gens lovforslag. Efter Folketingets vedtagelse af regeringens lovforslag og den stadfæstede lovs kun  d- gørelse i Danmark og  på Færøerne efter gældende regler, vil det retlige grundlag for den nyordning, der er beskrevet i lovforslaget, være etableret i Danmark og på Fær ø- erne, hvorfor landsstyrets lagtingslovforslag, som vedtaget af Lagtinget, ikke har retli-

- 2 - ge konsekvenser i forhold til etableringen af den nyordning, som regeringens lovfors- lag omhandler. Spørgsmål 2: ”Ministeriet bedes oplyse, hvilke muligheder de færøske myndigheder har, jf. lovfor s- lagets § 2, stk. 2, for at gennemtvinge en overtagelse af sager og sagsområder.” Svar: Det følger af lovforslagets § 1, at de færøske myndigheder har et retskrav på at overt a- ge alle de sager og sagsområder, der er omfattet af lovforslaget. Bestemmelsen i lovforslagets § 2 regulerer alene spørgsmålet om, på hvilket tidspunkt de sager og sagsområder, der er omfattet af lovforslaget, overgår til de færøske my n- digheder. Der er enighed mellem regeringen og landsstyret om, at overtagelse af sager og sags- områder må gennemføres    under veltilrettelagte og ordnede forhold. I medfør af lovforslagets § 2, stk. 1, overgår sager og sagsområder, som er omfattet af lovforslaget, til de færøske myndigheder på tidspunkter, som fastsættes af disse. De færøske myndigheders overtagelse af de    sager og sagsområder, der er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 2, jf. lovens liste I, forudsætter i særlig grad forudgående forb e- redelser,  hvorfor  tidspunktet  for  overtagelse  af  disse  sager  og  sagsområder  fastsættes af de færøske myndigheder efter forha   ndling med de danske myndigheder. Spørgsmål 3: ”Ministeren  bedes  oplyse,  hvordan  det  gejstlige  tilsyn  med  folkekirkens  præster  skal udøves på Færøerne, når folkekirken fortsat hører under den danske grundlov?”

- 3 - Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Kirkemin i- steriet: ”Af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.2. Fo   lkekirken (liste I, nr. 2) fremgår blandt andet følgende: ”Den evangelisk -lutherske kirke er folkekirken, jf. Danmarks Riges Grundlovs § 4. […] Folkekirken  adskiller  sig  fra  andre  trossamfund  inden  for  kongeriget,  herunder  andre evangelisk-lutherske  trossamfund,  ved  at  den  i  medfør  af  Danmarks  Riges  Grundlov skal understøttes af den danske stat. En f æ  røsk overtagelse af folkekirken p å Færøerne vil indebære, at de færøske myndigheder vil skulle understøtte folk ekirken. De rammer og traditioner, som er folkekirkens, er også fortsat fælles for hele konger   i- get  efter  færøsk  overtagelse  af  folkekirken.  Det  betyder,  at  det  f.eks.  er  en  for   udsæ  t- ning, at der fortsat er et gejstligt tilsyn med stiftets præster og menigheder med ansvar for, at præsternes embedsførelse er i overensstemmelse med folkekirkens bekendelse   s- skrifter.” Det ligger således fast, at der fortsat skal være et gejstligt til   syn i form af en eller flere biskopper  på  Færøerne,  der  skal  føre  tilsyn  med,  at  præsternes  e mbedsførelse  er  i overensstemmelse  med  folkekirkens  bekendelsesskrifter.  Biskoppen  skal  bispevies  af en biskop i folkekirken. Ved  en  overtagelse  vil  de  færøske  my   ndigheder  overtage  kompetencen  til  at  ansætte biskoppen på Færøerne, l igesom de uddannelsesmæssige krav til det gejstlige tilsyn vil skulle fastlægges i den lovgivning, de færøske myndigheder udarbe jder.” Jeg kan henholde mig til Kirkeministeriets udtalelse.

- 4 - Spørgsmål 4: ”Ministeren  bedes  oplyse,  hvilken  betydning  det  har,  at  Højesteret  er  beli  ggende  i Danmark, herunder om der skal udnævnes færøske højesteret sdommere.” Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra  Justitsmi- nisteriet: ” 1.  Det  er  i  lovforslagets  §  1,  stk.  2,  nr.  3,  fastsat,  at  loven  ikke  omfatter  Højesteret. Heri ligger, at de færøske myndigheder ikke efter en gennemførelse af lovforslaget vil kunne overtage sagsområdet Høj  esteret. Baggrunden for bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 3, er, at grundloven indeholder en for- udsæ  tning om, at riget har én fælles, øverste domstol (Højesteret), og at en tilsvarende forudsætning  kan  siges  at  følge  af  et  hensyn  til  rigsenheden,  jf.  herved  den  nærmere omtale i pkt. 3.4.3 i lovforslagets bilag 1. Forudsætningen om én fælles, øverste domstol i riget indebærer, at det ikke kan ove r- lades til de færøske myndigheder at udøve beføjelser, der angår Højesterets organisat i- on mv., herunder at udforme processuelle regler for færøske sager, der føres i Højest e- ret, eller regler om, hvilke sager der kan indbringes for Højesteret. Det vil endvidere ikke kunne overlades til de færøske myndigheder at regulere en række spørgsmål med tilknytning til Højesterets judicielle vir ksomhed. Det vil heller ikke kunne overlades til de  færøske  myndigheder  at  træffe  beslutning  om,  at  der  skal  ske  genoptagelse  af  en sag, hvori Højesteret har a fsagt dom. Hvis  de  færøske  myndigheder  i  medfør  af  lovforslagets  §  2,  stk.  2,  jf.  liste  I,  nr.  10, overtager  de  sager  og  sagsområder,  der  vedrører  retsplejen,  herunder  oprettelse  af domstole på Færøe rne, vil forudsætningen om, at riget har én fælles, øverste domstol, også indebære, at den samlede ordning for behandling af færøske retssager må indre t- tes på en  sådan måde, at visse sager kan indbringes for Højesteret. Det kan i den fo   r- bindelse nævnes, at det ved forslaget om, at de færøske myndigheder skal kunne ove r-

- 5 - tage retsplejen og i den forbindelse oprette domstole, er forudsat, at der inden de fær  ø- ske  myndigheders  oprettelse  af  domstole  –  og  dermed  inden  f   æ  røsk  overtagelse  af retsplejen – vil skulle  gennemføres lovgivning om behandlingen af færøske retssager ved Hø Det kan oplyses, at Høj esterets geografiske beliggenhed i riget ikke har betydning for de statsretslige muligheder for at lade de færøske myndi   gheder overtage sagsområdet Højesteret. 2. Med  hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt  der skal  udnævnes ”færøske højesteret s- dommere”, kan  det oplyses, at det af retsplejelovens § 42, stk. 1, følger, at faste do m- mere ved bl.a. Højesteret beskikkes af kongen. Beskikkelse af bl.a. højesteretsdomm  e- re  sker  efter  indstilling  fra  Dommerudnævnel  sesrådet,  der  består  af  en  højesteret   s- dommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for o  f- fentligheden, jf. retsplejelovens § 43a og § 43b. Besættelsen  af  dommerstillinger  skal  efter  retsplejelovens  §  43  ske  ud  fra  en  samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågælde nde stilling. Før nogen kan b e- skikkes til højesteret sdommer, skal den pågældende have godtgjort sin egnethed til at have sæde i retten ved som prøve at votere først i mindst 4 sager, jf. herved retsplej e- lovens § 42, stk. 5. Der lægges ikke med det forelig  gende lovforslag op til en ændring af den eksisterende ordning for beskikkelse af højesteretsdommere.” Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse. Spørgsmål 5: ”Ministeren bedes oplyse, om Færøerne også skal have EURO’en som møntfod, i fald Danmark vælger at indføre EURO’en?”

- 6 - Svar: Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra  Økonomi  - og Erhvervsministeriet: ”Færøerne  anvender  i  dag  i  henhold  til  lov  nr.  248  af  12.  april  1949  (Lov  om pengesedler m.v. på F ærøerne) danske mønter og egne sedler med regningsenheden 1 krone. I det tilfælde Danmark vælger at deltage i euroen, vil der skulle tages stilling til kons e- kvenserne for Færøerne, der er en del af krone   -området, men står uden for EU. En o  p- hævelse af det   danske euro-forbehold indebærer således ikke, at Færøerne skal tilslutte sig euroen. Det skal bemærkes, at det i protokol 22 til EU  -traktaten er fastsat, at bestemmelserne i art. 14 i protokollen om statutten for ESCB (Det Europæiske System af Centralbank  er) og ECB (Den Europæiske Ce  ntralbank) ikke berører Danmarks Nationalbanks ret til at udføre sine opgaver vedrørende de dele af Kongeriget Danmark, der ikke udgør en del af Fælle  sskabet. Hvis  euroen  efter  en  dansk  tilslutning  omvendt  ønskes  anvendt  på  F  ær spørgsmålet drøftes med Europa   -Kommissionen, ECB og eurolandene. Der er allerede i  dag  eksempler  på,  at  områder  uden  for  EU  med  sn  æ  ver  tilknytning  til  et  land,  der deltager i euroen, har fået adgang til at a nvende euroen under bestemte betingelser.” Jeg kan henholde mig til Økonomi  - og Erhvervsministeriets udtalelse.