30-05-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato:  23. maj 2005 Dok.:   HHM40105 Strafferetskontoret - 1 - Udkast til tale til brug for samråd  i Folketingets Retsudvalg den 25. maj  2005  vedrørende  forslag  til  lov  om  ændring  af straffeloven   (Skærpelse   af   straffen   for   uagtsomt manddrab  og  uagtsom  betydelig  legemsbeskadigelse i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel) (L 161) . Spørgsmål A  : ”Ministeren  bedes  redegøre  for  regeringens  initiat  i- ver til forebyggelse af hensynsløs kørsel.”

- 2 - Jeg  vil  indledningsvis  gerne  takke  for,  at  jeg  i  dag  får mulighed for mere generelt at orientere om regeringens initiativer i forbindelse med forebyggelse af hensynsløs kørsel. Der skal ikke herske tvivl om, at nedbringelse af antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er et emne, som regeringen tager meget alvorligt. Indsatsen på de tte om- råde handler ikke  kun om at imødegå decideret hensyn  s- løs  kørsel,  men  også  mere  bredt  om  at  for   ebygge  uac- ceptabel   adfærd   i   trafikken.     Jeg   vil   derfor   redegøre nærmere  for  den  række  af  initiativer,  der  samlet  set  er taget  på  dette  område.    Initiativerne  fordeler  sig  –   groft sagt –  i tre grupper: lovgivning, kontrol og information. I LOVGIVNING For så vidt angår   lovgivning kan jeg oplyse, at kør ekor- tet allerede i dag frakendes, hvis en person ved sin kø r- sel har voldt skade på person eller ting  –  eller fremkaldt

- 3 - fare herfor –  og dermed har tilsidesat væ  sentlige hensyn til færdselssikke  rheden.   Frakendelsen  sker  ubetinget,  hvis  personen  forsæ  tligt har  voldt  skade  på  person  eller  ting   –   eller  fremkaldt fare herfor - og også, hvis personen i øvrigt har ført k   ø- retøjet på   særlig  t hensynsløs måde  . På  regeringens  initiativ  er  reglerne  for  frakendelse  af kørekortet  som  følge  af    grove  hastighedsovertrædelser blevet skærpet. Ved  kørsel  med  en  hastighed  på  160  km  i  t  imen  eller derover har der siden den 1. september 2003 skullet ske frakendelse  af  førerretten.  En  sådan    fast  øvre  grænse fandtes ikke tidligere. Siden den 1. juni 2004 har der endvidere skullet ske fra- kendelse  af  kørekortet,  hvis  en  person  har  overskr edet

- 4 - hastighedsgrænserne  med  mere  end  60  pct.    –   tidligere var denne grænse   70 pct.   Ved den lov, der forhøjede hastighedsgrænserne på m o- torvejene,  blev  der  endvidere  indført  et  såkaldt  ”højh a- stighedstillæg”, som    er et ekstra bødebeløb, der   ved kø r- sel med hastigheder på 140 km i timen eller derover skal læ  gges oven i den bø de, man ellers får .   Højhastighedstillægget gælder alle vejtyper, men da det får  størst  praktisk  betydning  ved  hastighedsovertræde l- ser på motorvejene, blev de r i forbindelse med vedtagel- sen  af  klippekortloven  indført  en   særlig  skærpet  b ø de ved  hastighedsoverskridelser  med  30  pct.  eller  derover på andre veje end motorveje. Jeg  vil  herudover  nævne  den  såkaldte  klippekortor   d- ning, som jeg forventer mig meget af.

- 5 - Folketinget  vedtog  som  bekendt  i  april  2004  at  indføre denne ordning, som forventes at træde i   kraft den 1. sep- tember i år.    Klippekortordningen indebærer, at kørekortet frake   ndes betinget  ved  tre  grovere  overtrædelser  af færdsel sloven inden for en periode på tre år  . For  førstega ngserhververe  af  kørekort   indebærer  kli  p- pekortordningen  dog,  at  hammeren  falder  allerede  ved to grovere overtrædelser inden for de fø   rste tre år.  Og i disse tilfælde er det ikke blot en betinget frakendelse, vi taler om, men et kørselsforbud. De forseelser, der er omfattet af klippekortordningen, er kendetegnet ved at være trafikfarlige forseelser  . Det drejer sig bl.a. om

- 6 - kørsel  over for rødt lys kørsel med for kort afstand til forankørende slalomkørsel uberettiget brug af nødspor , og overskridelse  af  hastighedsgrænserne  med  mere end 30 pct. Som nævnt gælder d er i forhold til klippekortordningen særlige   regler   for   førstegangserhververe   af   kørekort, idet  der  kun  skal  to  grovere  overtrædelser  til,  før  ha   m- meren falder –  og det i form af et kørselsforbud. En person, der får kørselsforbud, skal aflevere sit k  ø re- kort  til  politiet,  og  den  pågældende  får  først  lov  til  at køre  igen,  når    han  eller  hun  har  gennemført  særlig  u   n- dervisning og har bestået en kontrollerende kørepr  ø ve.   Et kørselsforbud er altså mere indgribende end en b  etin- get frakendelse, hvor man kun får  inddraget sin ret til at

- 7 - køre  bil,  hvis  man  ikke  består  en  kontrollerende  kør   e- prøve i nden for tre måneder . Lad mig sammenfatte det sådan, at regeringen  –  med de nævnte  lovgivningsinitiativer    –   slår  hårdt  ned  i  fo  rhold til de personer, som ikke optræder h  ensynsfuldt i trafik- ken. De  rammes  på  pengepungen,  og  de  rammes  på  deres adgang til at køre bil. Ikke mindst det sidste tror jeg gør indtryk på de fl este.     II. INTENSIVERET POLITIKONTROL Ud  over  de  nævnte  lovgivningsmæssige  initiativer  har regeringen også sat fokus på politiets færdselsko ntrol. I forlængelse af   motorvejslovens vedtagelse intensivere- de politiet kontrollen med grove trafikforseelser på m o- torvejsnettet, herunder især de særligt farlige m otorvejs-

- 8 - strækninger.  Dette  skete  med  henblik  på     at  sætte  hårdt ind over for de trafikanter, der ikke vil respektere de nye hastighedsgrænser. I forbindelse med vedtagelse af klippekortloven skal po- litiets   fokus   på   ofte   forekommende   og   trafikfarlige fær  dselsovertrædelser  skærpe s,  herunder  ved  en  mere konsekvent indgriben over for sådanne overtr æ  delser. Det er nemlig regeringens opfattelse, at politiets synlige tilstedeværelse  og  konsekvente  indgriben  ved  ko  nstate- rede  overtrædelser  af  færdselsloven  har  stor  b etydning for trafikanters vilje til at overholde færdsel  sreglerne. Jeg  tror,  at  den  intensiverede  politikontrol  fører  til,  at trafikanterne generelt ændrer deres   adfærd  . III. INFORMATION

- 9 - Med  til  det  samlede  billede  af  regeringens  initiativer  i forhold  til  forebyggelse  af  hensynsløs  kørsel  hører na- turligvis  informationsdelen,  som  bestemt  ikke  er  uvæ- sentlig. Regeringen  bevilliger  hvert  år  penge  til  gennemførelse af kampagne- og informationsaktiviteter. Rådet for Større Færdselssikkerhed har således for 2005 fået  bevilliget  15  mio.  kr.  til  kampa gneprojekter  om bl.a. unge, hastighed og den nye klippekortordning.   Jeg kan oplyse, at der som led i flerårsaftalen for pol itiet for så vidt angår 2006 ligeledes er a  fsat et beløb på 15 mio. kr. til kampagne- og informationsaktiviteter.    Og jeg kan endvidere oplyse, at jeg i starten af året har bevilget  1,1  mio.  kroner  til  et  opføl gningsprojekt,  der gennemføres af Danmarks Tran sport Forskning.

- 10 - Projektet  skal  følge  op  på  Færdselssikkerhedskommi s- sionens handlingsplan og de initiativer, der er anbefalet i handlingsplanen, herunder med henblik på  at  evaluere de initiativer, der allerede er ivær  ksat, at vurdere, hvilke af de anbefalede initiativer, der bør oppriorit eres samt at vurdere,  hvilke  af  de  anbefalede  initiativer,  der  ikke længere er aktuelle.    Sammenfattende er det min opfattelse, at regeringen har sat mange og gode initiativer i gang med henblik på at sætte  ind  over  for  bl.a.  hensynsløs  kørsel.  Både  hvad angår lovgivning, kontrol og information. Spørgsmål B  :

- 11 - ”Hvilke konsekvenser får en   gennemførelse af ko m- munalreformen  for  det  færdselssikkerhedsarbejde, som amterne varetager i dag?” Som bekendt deltog jeg den 2. september 2004 i et sam- råd  her i Retsudvalget om varetagelsen af opgaverne på færdselssikkerhedsområdet    efter kommunalreformen.   Jeg oplyste under samrådet, at  jeg fandt det naturligt at vurdere, om der er behov for nye initiativer for at sikre, at de opgaver, som i dag løses  af amterne med hensyn til kampagne-   og   informationsaktiviteter   på    fær  dselssik- kerhedsområdet,  kan   fortsætte  på  et  højt  n iveau  efter kommunalreformens gennemfø relse. Mine  embedsmænd  har  derfor    afholdt  møder  med  de centrale aktører på området   , dvs. Transport- og Energi-

- 12 - ministeriet, politiet, amterne, kommunerne og Rådet for Større  Færdsel   ssikkerhed  med  henblik  på  at  drøfte  den fremtidige  varetagelse  af  de  nævnte  kampagne  -  og  in- formationsaktiviteter.   Efter første møde syntes der at være bred enighed om, at det  vil  være  mest  hensigtsmæssigt,  at  disse  opgave r  – også  efter  kommunalreformen   –   løses  af   regionale  en- heder. På det seneste møde, der blev afholdt den 17. maj, drø   f- tede man en model, hvorefter Vejdirektoratets distrikts- kontorer varetager opgaverne i tæt samspil med de øvr   i- ge aktører på området.   Vejdirektoratet  varetager  allerede  i  dag  opgaver  vedrø- rende  udpegning  af  ”sorte  pletter”  ,  ulykkesregistrering, rå dgivning om trafiksikre veje og informations- og erfa- ringsudveksling i forbindelse med udarbejdelse af lokale trafiksikkerhedsplaner.

- 13 - Det  synes  derfor  naturligt  at  lade  Vejdirektoratets  di- striktskontorer  udføre  funktionen  som   sekretariat  i  for- bindelse med bl.a. erfaringsudveksling mellem kommu- ner  og  stat  i  forhold  til  udpegning  af  ”sorte  pletter”, udarbejdelse  af  regionale  trafiksikkerhedshandlingspla- ner,  gennemførelse   og  koordinering  af  regionale  kam- pagne- og informationsaktiviteter, osv. På mødet den 17. maj var der stor opbakning til m  odel- len. Der forestår endnu enkelte udstående spørgsmål, før der kan  tages  endelig  stilling  til,  hvilken  model  man  bør vælge,  men    –   som  det  fremgår   –   så  sk rider  arbejdet fremad.   Det vigtigste er –  efter min opfattelse –  at aktørerne på området, der i det daglige beskæftiger sig med fær dsels-

- 14 - sikkerhed,  finder  sammen  om  en  model,  der  kan  sikre den bedst tænkelige struktur efter kommunalr  eformen. Spørgsmål   C: ”Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekve  nser lovforslaget vil få for strafudmålingsniveauet i pra  k- sis?” Formålet  med  lovforslaget  er  at  opnå  en  skærpelse  af straffen  for  uagtsomt  manddrab  og  uagtsom  betydelig legemsbeskadigelse,  der  sker  i  forbindelse  med  særligt hensynsløs kørsel. I retspraksis i dag er der et forskelligt udgangspunkt for strafudmålingen  afhængigt  af,  om  der  er  tale  om  uag   t- somt  manddrab  i  forbindelse  med  spirituskørsel  eller uagtsomt  manddrab  i  forbindelse  med  særligt  he  nsyns- løs  kørsel.  Som  udgangspunkt  bliver  spiritusbil  isterne straffet hå rdest.

- 15 - Udgangspunktet    for    strafudmålingen    ved    uagtsomt manddrab   forårsaget   af   he nholdsvis  spirituskørsel  og sær  ligt hensynsløs kørsel    bør  efter regeringens opfattel- se fremover være ens. Det   samme gælder med he  nsyn til straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse. Det foreslås derfor  at ændre straffelovens bestem  melser om  uagtsomt  manddrab  og  uagtsom  betydelig  legems- beskadigelse,  sådan   at  det  fremhæves,  at  det  ved  stra  f- udmålingen  skal   anses  som  en  særligt  skærpende  o m- stændighed, at forholdet er begået i fo   rbindelse med spi- rituskørsel eller særligt hensynsløs kørsel. Det fo rudsæ  t- tes  herved,  at  uagtsomt  manddrab  eller  betydelig  le- gemsbeskadigelse,  der  sker  i  forbindelse  med  særligt hensynsløs kørsel, fremover straffes lige så strengt som uagtsomt manddrab eller betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskø rsel.

- 16 - Med  lovforslaget  forudsættes  det  ,  at  der  i  retspraksis sker en forhøjelse af strafudm å lingsniveauet i sager om uagtsomt  manddrab  i  forbindelse  med  særligt  hensyn  s- løs kørsel  . Det forudsættes således,    at straffen for uagt- somt   manddrab   ved   særligt   hensynsløs   kørsel,   der   i normaltilfældene  i  dag  som  udgangspunkt  straffes  med 6-8  måneders  fængsel,  forhøjes  til  som  udgang spunkt fængsel  i 10  -12  måneder.  Det svarer til  retspra ksis  ved uagtsomt manddrab, der sker i forbindelse med spiritus- kø rsel. Jeg vil understrege, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero  på  domstolenes  konkrete  vurdering  i  det  enke lte tilfælde  af  samtlig  e  sagens  omstændigheder,  og    at  det angivne strafniveau kan fraviges i op- eller nedadgåe nde retning,  hvis  der  i  den  konkrete  sag  foreligger  andre skærpende eller formildende omstændi gheder. En  skærpende  omstændighed,  som  medfører,  at  fo rhol- det  skal  bedøm mes  strengere  end  i  normaltilfæld  ene,

- 17 - kan  f.eks.  være,  at  gerningsmanden  tidligere  er  straffet for spirituskørsel eller særligt hensynsløs kø rsel. Det  vil  også  kunne  være  en  skærpende  omstændighed, hvis gerningsmanden tidligere er straffet for anden risi- kobetonet kørsel, som har medført betinget eller ub  etin- get  frakendelse  af  førerretten,  og  som  har  været  u   dtryk for  betydelig  uansvarlighed  som  fører  af  et  moto rkør e- tøj. Det forudsættes, at tilfælde, hvor der i forbindelse med den særligt hensynsløse kørs el har foreligget en kombi- nation af flere grove overtrædelser af færdselsloven, b e- dømmes  strengt.  Det  kan  f.eks.  være  tilfælde,  hvor  der er  tale  om  meget  uansvarlig  kørsel  over  en  læ   ngere strækning med både betydelige hastighedsoverskride   lser og kørsel ove r for rødt lys eller kørsel ve  nstre om helle- anlæg  i  områder  med  mange  trafikanter.  I  s   å danne  til- fælde bør straffene ligge væsentligt over normaln iveauet på de nævnte    10-12 måneders fæn   gsel.

- 18 - Forhøjelsen  af  strafudmålingsniveauet  i  sager  om  uag  t- somt  manddrab  i  forbindelse  med  særligt  hensynsløs kørsel forudsættes at slå igennem i alle de tilfæ  lde, der er  omfattet  af  færdselsl  ovens  bestemmelse  om  særligt hensynsløs kørsel. Lovforslaget   tilsigter   herudover   en   tilsvarende   for- holdsmæssig  forhøjelse  i  sager  om     uagtsom  betydelig legemsbeskadigelse,  der  sker  i  forbindelse  med  særligt hensynsløs  kørsel.  Det  forudsæt tes,  at  uagtsom  betyde- lig  legemsbeskadigelse  ved  særligt  hensyn  sløs  kørsel efter lovændringen i normaltilfældene straffes med om- kring  2-5  måneders  fæng   sel.  Det  svarer  til  straffen  i normaltilfældene for    uagtsom betydelig legemsbeskadi- gelse, der sker i forbindelse med spirituskø rsel.