21. april 2005 Sag ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade 1 1780 København V Tlf. 33 30 77 00 Fax 33 30 77 99 CVR-nr    10 15 08 17 eogs@eogs.dk www.eogs.dk ØKONOMI--- OG ERHVERVSMINISTERIET Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om detailsalg fra buti  k- ker m.v. 1. Indledning Udkast til forslag til lov om detailsalg fra butikker m.v. samt bemær  k- ninger  hertil  blev  den  6.  april  2005  sendt  i  høring  hos  en  række  e   r- hvervsorganisationer med høringsfrist den 11. april 2005. I  bemærkningerne  til  lovforslaget  er  det  anført  hvilke  organisationer, der har haft lovforslaget til udtalelse. 2. Sammenfatning Høringssvarene  koncentrerer  sig  om  følgende  overordnede  punkter  i lovforslaget: o   antal søndage butikkerne kan holde åbent, o   afskaffelse af forbudet mod salg af alkohol efter kl. 20, o   tilladelse af samdrift mellem butikker og restaurationer, o   udvidelsen af muligheden for omførsel i næringsloven, og o   ændringerne i erhvervslejeloven og lejeloven. Bemærkningerne til de overordnede punkter vil blive kommenteret n  e- denfor. En  række  organisationer,  herunder  ikke  mindst  de  33  organisationer, der tidligere har udarbejdet det såkaldte ”nationale kompromis” vender sig kraftigt imod antallet af søndage, so m de mener er en meget vidtgå- ende  liberalisering  af  lukkeloven.  Organisationerne  er  utilfredse  med processen  og  finder  ikke,  at  der  er  taget  fornødent  hensyn  til  de  syn s- punkter, der er kommet til udtryk i kompromisset. Andre organisationer, herunder Dansk Handel & Service, tager libera- liseringen  til  efterretning.  Bryggeriforeningen,  HORESTA,  DRC  og Københavns Kommune er positive. Der er generelt tilfredshed med afskaffelsen af forbudet mod salg af al- kohol  fra  butikkerne  i  aften-  og  nattetimerne  og  den  derved  opnåede

2/7 administrative  lettelse. Afholdsforeningen  er  dog  imod  afskaffelsen  af forbudet. Bryggeriforeningen,  HORESTA  og  HTS  hilser  muligheden  for  sam- drift mellem butikker og restaurationer velkommen og finder, at det gi- ver  mulighed  for  udvikling  af  nye  forretningskoncepter.  DSK  er  dog skeptisk og mener, at det vil flytte handel fra butikkerne. En række organisationer er af den opfattelse, at forslaget om en udvidet adgang til omførsel kan give adgang til kontrolproblemer og kan derfor ikke støtte fors laget uden, at der indsættes en række kontrolmuligheder. De fleste organisationer er positive over for ændringerne i henholdsvis erhvervslejeloven og lejeloven, som skal sikre, at butikker i centre ikke kan  tvinges  til  at  holde åbent  på  hverdage  efter  kl.    20  samt  fra  lørdag kl. 17 til mandag kl. 6. Dansk Textil Union og Håndværksrådet rejser dog spørgsmålet, om lovændringerne også vil gælde en centerforenings vedtagelse om åbningstider i centerforeningens vedtægter. 3. Konkrete bemærkninger 3.1. Antal søn dage butikkerne kan holde åbent (Lovforslagets § 2) En  lang  række  organisationer    -  først  og  fremmest  repræsenteret  af  de organisationer,  der  står  bag  det  såkaldte  ”nationale  kompromis” -  fin- der,  at  lovforslaget  med  en  udvidelse  af  muligheden  for  søndagsåb  ent fra 9 til 20/21 søndage er den mest vidtgående liberalisering af lukk  e- loven nogensinde. Organisationerne havde i deres kompromis foreslået 13 søndage, hvoraf 2 søndage skulle kunne placeres frit. Herudover  er  organisationerne  utilfredse  med  processen  i  forbindelse med  udarbejdelsen  af  lovforslaget.  Organisationerne  finder  endvidere, at  der  ikke  er  taget  hensyn  til  ændringsforslagene  vedrørende  ”elev a- torbutikker”  havnereglen  samt  nye  butikkers  mulighed  for  søndag  s- åbent. Endelig peger en række af organi  sationerne på, at bemærkningerne om lovforslagets konsekvenser, ikke i tilstrækkelig grad fokuserer på, at en udvidet  adgang  til  søndagsåbent  vil  flytte  handelen  fra  de  mindre  b  u- tikker  til  butikscentrene,  og  herved  kan  medvirke  til  de  mindre  butik- kers død. COOP  peger  specifikt  på,  at  ikrafttrædelsestidspunktet  bør  ændres  til den 1. januar 2006 eller eventuelt den 1. december 2005, da mange bu- tikker allerede har disponeret over de ”gældende” løse søndage og har varslet de ansatte. En række organisationer e  r positive over for den foreslåede liberalis e- ring. Det gælder bl.a. Dansk Handel & Service, der nævner, at forslaget

3/7 er baseret på samme grundkomponenter, som organisationens eget fo r- slag.  Endvidere  gælder  det  Bryggeriforeningen,  DRC  (Danmarks  R  e- stauranter og Caféer) samt HORESTA. Det samme gælder Københavns Kommune, der - med forbehold af Kulturudvalgets endelige stillingta- gen - finder den trinvise liberalisering et fornuftigt og nødvendigt tiltag for en storby som København. Kommentar: Det  fremlagte lovforslag  er  udtryk  for  et  kompromis,  der  er  fremkom- met efter en langvarig proces, hvori er indgået drøftelser med både e    r- hvervsorganisationer, myndigheder og repræsentanter for en række af de politiske partier. Det af organisationerne opstillede såkaldte  ”n  ati- onale kompromis” er ligeledes indgået i overvejelserne. De særrettigheder, som den gældende butikstidslov indeholder, berøres ikke, men videreføres uændret. Det gælder f.eks. bestemmelsen om o m- sætningsgrænsen for dagligvarebutikker, bestemmelsen om sær lige bu- tikker  samt  havne-  og  sommerhusbestemmelserne.  Lovforslaget  kon- centrerer sig således om det antal søndage, som butikkerne får muli    g- hed for at holde åbent. Ved en udvidelse af det antal søndage, butikkerne kan holde åbent, vil den   konkurrencemæssige     fordel,   de   mindre   dagligvarebutikker   har, mindskes. For såvel dagligvarebutikker som udvalgsvarebutikker er det imidle rtid forbrugerne, der i den sidste ende afgør, hvor og hvornår de ø    nsker at handle, og søndagsåbent er kun én af flere parametre, der a fgør, om en butik kan overleve. Med lovforslaget øges antallet af løse søndage, som derfor fuldt ud bør kunne erstatte de søndage, som butikkerne allerede har disponeret over med henblik på søndagsåbent i efteråret 2005. 3.2. Afskaffelse af forbudet mod salg af alkohol efter kl. 20 (Den gældende   lov om butikstid §§ 8-10) Forslaget er en del af det ”nationale kompromis”, som er ti  ltrådt af 33 organisationer.  Herudover  udtaler  Bryggeriforeningen  og  Dansk  Han- del & Service sig positivt om forslaget. Afholdsforeningen og Foreningen af Politimestre i Danmark er betæ  n- kelige ved forslaget ud fra alkoholpolitiske grunde. Kommentar: Forslaget er en del af det såkaldte ”nationale kompromis”, som er u d- arbejdet af 33 organisationer. Forslaget vil betyde en administrativ let- telse for butikkerne, idet de butikker, der holder åbent efter kl. 20, ikke længere skal afskærme øl og vin over for publikum.

4/7 Alkoholpolitiske hensyn varetages af Indenrigs- og Sundhedsministeri- et. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i deres lovgivning indført e t forbud  mod  salg af  alkohol  til  unge  under  16  år.  Herudover  planlæ   g- ger  Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  og  Sundhedsstyrelsen  at  gen- nemføre en særlig indsats for at få unge i 16 -års alderen og opefter til at nedsætte forbruget af alk  ohol. 3.3. Tilladelse af samdrift mellem butikker og restaurationer (Lovforslagets § 12) Nr. 1 (Restaurationslovens § 6, stk. 2) HORESTA nævner, at restriktionerne for salg af varer ud af huset i en årrække  har  været  en  hindring  for  udviklingen  af  restaurat ionsvirk- somheder. Ved en liberalisering af § 6, stk. 2, skabes der øgede muli g- heder  for  salg  af  varer  direkte  til  forbrugere  fra  serverings-  og  over- natningsvirksomheder.  HORESTA  savner  dog  tydelig  angivelse  i  be- mærkningerne til b  estemmelsen af, hvad der må  sælges. Københavns Kommune finder  –  med forbehold af Kulturudvalgets en- delige tilslutning –  at muligheden for samdrift er positiv og bemærker, at der er tale om en længe efterspurgt mulighed. Kommentarer: Det  vil  i  bemærkningerne    blive  præciseret,  at  d  er  fra  restaurationer kan sælges alle t  yper varer. Nr. 4 (Restaurationslovens § 16) Restaurationsloven indeholder i § 16 et forbud mod, at forhandlere og fremstillere af drikkevarer få r økonomisk indflydelse på restauration  er. Forbudet skal sikre en uafhængig restauratørstand. HORESTA finder anledning til, at der gøres op med forestillingen om, at § 16 er med til at sikre en uafhængig restaurationsbranche. Danmarks Restauranter og Caféer–  DRC mener, at det er at foretræ  k- ke at bibeholde § 16, selv om dette vil kunne have mindre konkurren- ceforvridende  konsekvenser.  Bestemmelsen  er  ifølge  DRC  med  til  at bevare restaurationsbranchens uafhængighed i forhold til ”bundet” k a- pital samt at hindre monopollignende tilstande på det danske marked. Kommentarer: Det  forslag,  som  rejses  af  HORESTA,  har  ingen  sammenhæng  med forslaget om lukkeloven. Nr. 5 (Restaurationslovens § 20, stk. 4) HORESTA  mener,  at  det  ikke  tydeligt  fremgår  af  bemærkningerne, om detailsalget fra en kantine tillige omfatter stærke drikke.

5/7 Kommentarer: Det vil blive præciseret i   bemærkningerne  , at der fra kantiner også vil kunne ske detailsalg af stærke drikke, hvorimod der ikke må ske serv   e- ring af stærke drikke uden alkoholbevilling  . Nr. 7 (Restaurationslovens § 25) DRC hilser lovforslaget velkomment i det omfang det er i stand til at fjerne konkurrencemæssige barrierer for nye kombinat  ionsmuligheder af samdrift mellem detailhandelen og restaurationsvirksomheder. Libe- ralisering  af  restaurationsloven  skal  dog  foregå  på  lige  vilkår  for  alle typer forretningsvirksomheder. DRC  opfordrer  til,  at  der  afsættes  tilstrækkelige,  og  gerne  yderligere ressourcer  til  sikring  af,  at  restaurationslovens  regler  overholdes  og ikke omgås. Særligt overtrædelser i forbindelse med overlappende salg på forskellige t ider samt brugen af ungarbejdere kan være konkurre  n- ceforvridende og må og skal undgås. Dansk  Handel  og  Service  er  positive  over  for  forslaget,  men  gør  o p- mærksom på, at det er afgørende, at de nye muligheder for at komb i- nere detailsalg og restaurationsdrift bliver fulgt op med kontrol. For at undgå konkurrenceforvridning og for at understøtte den igan  gværende indsats mod virksomheder, der unddrager sig moms, skatter og afgifter og beskæftiger sort arbejdskraft mv. er det vigtigt, at de nye muligh  e- der følge s op af en effektiv kontrolindsats. HORESTA er ligeledes positive, men fremsætter en tilsvarende opfo  r- dring.  Der  vil  være  en  øget  risiko  for  omgåelse,  herunder  af  reglerne om forbud mod beskæftige  lse af personer under 18 år i restaurationer. Afholdsforeningen fraråder liberaliseringen. Det samme gør Politim  e- sterforeningen, som påpeger, at liberaliseringen  vil gøre det vanskel  i- gere for politiet at strafforfølge ulovlig udskænkning. Kommentarer: Forretningsdrivende,  der  ønsker  at   benytte  sig  af  de  nye  muligheder, vil  blive  omfattet  af  såvel  reglerne  i  lukkeloven  som  restaurationsl o- ven.  Regeringen  har  indført  næringsbrev  for  alle  fødevarevirksomh e- der, ligesom kravene til næringsbrev for restaurationsvirksomheder er udvidet med et krav om en næringsprøve. Herudover  må  det   være  op  til  de  relevante  myndigheder  at    vurdere, om  liberaliseringen  skaber  problemer,  som  fører  til,  at  en  øget  ko  n- trolindsats er nødvendig . Nr. 8 (Restaurationslovens § 28, stk. 8) HORESTA  gør  opmærksom  på vanskeligheden ved  at  overho lde  luk- ketidsregler, når der kan være gæster i en restauration, der så kan siges at  være  gæster  til  detailsalget.  Foreningen  frygter  også,  at  ændringen

6/7 kan skabe risiko for uensartet fortolkning af, om der foregår detailsalg af  mad,  hvis  en  gæst  uden  tilla  delse  alligevel  indtager  det  købte  på stedet, eller om der reelt er tale om serveringsvirksomhed. Derfor bør der ske en præcisering i bemærkningerne af, hvad der forstås ved in d- tagelse af mad og drikkevarer. Kommentarer: Der vil ske en præcisering i bemæ rkningerne herom. 3.4. Udvidelsen af muligheden for omførsel i næringsloven (Lovforslagets § 13) Der  har  været  udtrykt  frygt  for,  at  den  udvidede  adgang  til  omførsel kunne give anledning til væsentlige   kontrolproblemer og deraf følge n- de misbrug, medmindre der indsættes en række omfattende kontrolfor- anstaltninger.  DSK  finder  det  i  strid  med  alle  regeringens  initiativer mod sort økonomi (”cola  -lovgivningen”, Fairplay -kampagnen og Næ- ringsbasen), hvis sodavand må omføres. DSK finder endvidere, at lib  e- raliseringen af omførselsreglerne vil være stærkt betænkelig, hvis lu k- keloven liberaliseres så voldsomt som lovforslaget angiver. Kommentar: Behovet for eventuelle yderligere kontrolforanstaltninger i relation til omførsel  vil  blive  underkastet  en  nærmere  vurderi   ng.  Forslagets  be- stemmelse om omførsel tages derfor ud af lovforsl aget. 3.5. Æ   ndringerne i erhvervslejeloven og lejeloven. (Lovforslagets §§ 14 og 15) Der  er  kun  ganske  få  organisationer,  der  har  kommentarer  til  æ   n- dringsforslagene  til  henholdsvis  erhvervslejeloven  og  lejeloven,  der har til formål at hindre, at udlejer dikterer butikkernes åbningstid i b  u- tikscentrene. Dansk Handel & Service finder forslaget positivt, da det sikrer ligestil- ling mellem forretninger uafhængigt af, hvornår lejeaftalen er ind   gået og desuden medfører, at adgangen til at holde åbent på de nævnte tid s- punkter bliver en mulighed og ikke en pligt for den enkelte butik. Håndværksrådet  og  Dansk  Textil  Union  (DTU)  er  enige  i  målet  med bestemmelserne, men peger på, at åbningstiderne i   mange tilfælde ikke er reguleret i lejekontrakterne, men derimod i centerforeningsvedtæ  g- ter.  De  to  organisationer  ønsker,  at  bestemmelserne  også  skal  dække åbningstider, der er fastsat i sådanne centerforeningsvedtægter. Håndværksrådet og DTU suppleret af Dansk Isenkram Forening finder den  5-årige  overgangsregel  for  lang  og  ønsker  principielt,  at  beste  m- melserne skal træde i kraft sammen med den øvrige del af lovforslaget den 1. juli 2005.

7/7 Endelig peger Dansk Isenkram Forening på, at der i de gældende lej   e- aftaler  kan  være  regulering  af,  hvilken  virksomhed  den  enkelte  butik må  drive.  Dette  kan  efter  foreningens  opfattelse blive  en hindring  for gennemførelse af sa mdrift i enkelte butikker. Kommentar: Generelt set er der tilfredshed med bestemmelsen, der - som det er til- fældet med de tidligere bestemmelser fra henholdsvis 1995 og 2001   – regulerer forholdet mellem udlejer og lejer. Spørgsmålet om, hvorvidt en centerforenings vedtægter, herunder d e- res  bestemmelser  om særlige  åbningstider,  vil have  virkning  på trods af den lovmæssige regulering i erhvervslejeloven og lejeloven har i  kke tidligere været rejst    –  hverken i forbindelse med lovændringen i 1995 eller 2001. Der er således tale om en ny problemstilling, som vil blive undersøgt næ   rmere.