Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0028 Dok.: SAL40039 Besvarelse af spørgsmål nr.  1 af 8. marts 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende for- slag til lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister og retsplejelo- ven (Udvidelse af dna-profil-registerets persondel, indikationskrav ved legemsundersøgelse m.v.) (L 14). Spørgsmål: ”Ministeren  bedes  uanset  at  Dna-profilregisteret  ikke  på  alle  punkter  er  omfattet  af den  generelle  regulering  i  persondataloven  give  en  uddybende  kommentar  til  hø- ringssvaret fra Datatilsynet, herunder i forhold til bestemmelserne i persondataloven om proportionalitetsprincippet og kravet om at undgå unødig dataophobning.” Svar: I det omhandlede høringssvar fra Datatilsynet anføres det i pkt. 1, at det foreliggende lovforslag rejser spørgsmål  i forhold til de grundlæggende principper indeholdt i persondatalovens § 5. Da- tatilsynet finder således, at der er grund til at overveje, hvorvidt den foreslåede udv  idelse af dna- profil-registeret harmonerer med bestemmelserne i persondatalovens § 5, herunder navnlig pro- portionalitetsprincippet og kravet om at undgå unødig dataophobning, jf. § 5, stk. 3. Datatilsynet anfører endvidere bl.a., at lovforslaget vil medføre, at der bliver indsamlet og opbe- varet biologisk materiale med følsomme personoplysninger i væsentligt større omfang end tidli- gere, og at antallet af registreringer i selve dna -profil-registeret bliver kraftigt forøget. Datatilsynet  finder  på  den  baggrund,  at  hensynet  til  effektivt  at  kunne  efte rforske  forbrydelser ved hjælp af en væsentlig udvidelse af dna-profil-registeret må afvejes nøje i forhold til hens ynet til  bl.a.  at  begrænse  indsamling  og  opbevaring  af  følsomme  personoplysninger,  og  at  forslaget kunbør gennemføres, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn findes at tale de rfor. Datatilsynet  har  lagt  til  grund,  at  persondatalovens  regler  finder  anvendelse  på  dna -profil- registeret.

- 2 - Som anført i den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget, er rammerne for dna- profil-registeret   fastsat   i   lov   nr.   434   af   31.   maj   2000   om   oprettelse   af   et   centralt   dna- profilregister.  Dna-profil-registeret  er  hermed  gjort  til  genstand  for  særskilt  lovregulering  bl.a. med  hensyn  til,  hvilke  oplysninger  der  kan  registreres,  registerets  anvendelsesmuligheder,  slet- ningsregler, adgang til egenacces og adgang til videregivelse af oplysninger til andre myndighe- der  mv.  Efter  Justitsministeriets  opfattelse  er  dna-profil-registeret  derfor  på  disse  punkter   ikke omfattet af den generelle regulering i persondataloven. Den  foreslåede  udvidelse  af  registerets   personkreds  er  imidlertid  efter  Justitsministeriets  opfat- telse ikke uforenelige med principperne i persondataloven. I bemærkningerne til lovforslaget er der redegjort for de hidtidige praktiske erfaringer med det nuværende meget snævert afgrænsede dna-profil-register. Som det bl.a. fremgår heraf, sta mmer langt de fleste sporfund i dna-profil-registeret i dag fra kriminalitetsformer, der ikke kan føre til registrering i dna-profil-registerets persondel. F.eks. stammer ca. 2/3 af alle de registrerede spor- fund fra indbrud, men personer sigtet for indbrud kan som udgangspunkt ikke registreres. Udvik- lingen  på  det  kriminaltekniske  område  har  endvidere  gjort  det  muligt  at  si  kre  dna-profiler  som ”genetiske  fingeraftryk”  ved  langt  flere  former  for  kriminalitet,  end  det  er  muligt  at  registrere sigtede personer for efter de gældende regler. Som  beskrevet  i  bemærkningerne  til  lovforslaget,  vil  den  foreslåede  udvidelse  af  dna -profil- registeret  skabe  parallelitet  til  fingeraftryksregisteret  og  dermed  give  politiet  et  markant  bedre redskab  til  at  kunne  efterforske  og  opklare  forbrydelser  hurtigt  og  effektivt.  Med  lovforslaget sikres således en relevant og samfundsnyttig brug af det betydelige efterforskningspotenti ale, der er ved dna-spor, og som politiet i dag ikke kan udnytte fuldt ud i arbejdet med at opklare forbry- delser. Efter Justitsministeriets opfattelse er lovforslaget derfor begrundet i klare og væsentlige samfundsmæssige  hensyn,  og  udvidelsen  af  dna-profil-registeret  må  forventes  at  få  effekt  på politiets opklaringsprocenter samt på længere sigt også en præventiv effekt. For  så  vidt  angår  spørgsmålet  om  sammenhængen  mellem  dna   -profil-registeret  og  det  bagved- liggende biologiske materiale, anses dette materiale for et særskilt manuelt register, der er under- givetperso ndatalovens regler, og som er anmeldt til Datatilsynet. Opbevaringen af dette materia- le hos Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut på K øbenhavns Universitet er undergi- vet strenge sikkerhedsforanstaltninger, ligesom der er fastsat særdeles snævre anvendelsesmulig- heder for materialet, jf. også besvarelsen af spørgsmål nr. 5 og 9 vedrørende det i folketingsåret 2004 - 2005, 1. samling, fremsatte lovforslag (L 24).   Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget. Heraf fremgår det bl.a., at Rigsadvok aten i 1999 nedsatte en arbejdsgruppe, der har til opgave at

- 3 - overveje,  hvilke  retningslinier  der  kan  fastsættes  for  opbevaring,  destruktion  mv.  af  biologisk materiale, som er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som kan anvendes i forbindelse med efter- forskningen af straffesager. Det fremgår videre, at den hidtidige ordning for håndt  eringen af dis- se prøver er beskrevet i bemærkningerne til lovforslag nr. L 107 (1999-2000) om oprettelse af et centralt dna-profil-register. Det anførte sted fremgår det bl.a., at det biologiske materiale fra l e- gemsindgreb – typisk blodprøver – som analyseres på politiets anmodning, o pbevares hos Rets- genetisk Afdeling, der som udgangspunkt destruerer materialet 12 måneder ef ter analysens fore- tagelse. Ønsker politiet af bevismæssige årsager, at det biologiske materiale opbevares af Ret s- genetisk Afdeling i længere tid, skal politiet fremsætte en begrundet anmodning herom. Ved vurderingen af spørgsmålet om en udvidelse af dna -profil-registeret er det således efter J u- stitsministeriets opfattelse væsentligt at være opmærksom på, at spørgsmålet om opbev  aring og destruktion  af  det  bagvedliggende  materiale  i  realiteten  vedrører  et  særskilt  reguleret  manuelt register, som i øvrigt er undergivet persondatalovens regler og Datatilsynets tilsyn. Datatilsynet anfører i pkt. 2 i høringssvaret, at i medfør af persondatalovens § 5, stk. 5, må in d- samlede  oplysninger  ikke  opbevares  på  en  måde,  der  giver  muligheder  for  at  identificere  den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil o p- lysningerne  behandles.  Det  anføres  videre,  at  Datatilsynet  finder,  at  en  ændring  af  sletningsfri- sten, hvorved en person, der ikke findes skyldig i et strafbart forhold, skal stå anført i dna -profil- registeret i en så lang periode som foreslået (dvs. indtil det fyldte 80. år) alene bør ske, hvis v   æ- sentlige samfundsmæssige hensyn tilsiger dette. Datatilsynet anbefaler således, at det nøje ove r- vejes, om en så markant æ ndring af sletningsreglerne er saglig og nødvendig set i forhold til de formål, man ønsker at fo rfølge med registreringerne. Persondatalovens  §  5,  stk.  5,  finder  efter  Justitsministeriets  opfattelse  ikke  anvendelse  på  dna - profil-registeret, jf. ovenfor, men Justitsministeriet finder, at forslaget om også for så vidt a  ngår sletningsreglerne at skabe parallelitet til fingeraftryksregisteret er begrundet i klare og væsentlige samfundshensyn.  Formålet  med  registr eringerne  i  dna-profil-registerets  persondel  er  således  at sikre politiet et redskab til at kunne opklare kriminalitet hurtigt og effektivt – herunder hurtigst muligt at kunne udelukke uskyldige fra mistanke. Der  kan  endvidere  henvises  til  besvarelsen  af  spørgsmål  nr.  10   vedrørende  det  i  folketingsåret 2004 - 2005, 1. samling, fremsatte lovforslag (L 24). Som det bl.a. fremgår heraf, har Rigspol itiets Kriminaltekniske  Afdeling  og  Rejsehold  oplyst,  at  der  i  det  eksisterende  dna-profil-register  er adskillige  eksempler  på,  at  sigtede,  men  ikke  dømte  pers oner,  der  er  optaget  i  dna-profil- registerets persondel, efterfølgende har begået kriminalitet og er blevet identificeret via regist e- ret. Det er bl.a. på denne baggrund Rigspolitiets opfattelse, at en ophævelse af re glen om sletning

- 4 - efter 10 år for sigtede, me n ikke dømte personer vil betyde en væsentlig styrkelse af registerets anvendelse i den samlede kriminalitetsbekæmpelse. Pkt. 3 i Datatilsynets høringssvar vedrører lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter der gives adgang til fortsat at opbevare dna-profiler af personidentificerede sporfund, hvis personen ikke er eller har været sigtet for den pågældende forbrydelse, og vedkommende samtykker i fortsat registr ering. Datatilsynet  anfører,  at  denne  bestemmelse  rejser  spørgsmål  om,  hvorvidt  det  i  beste mmelsen forudsatte samtykke fra  den registrerede skal leve op til persondatalovens krav til et samtykke. Det følger således bl.a. af persondatalovens § 3, nr. 8, at der ikke kan indhe ntes et stiltiende eller indirekte samtykke. Endvidere kan den registrerede til enhver tid tilbagekalde et samtykke i hen- hold til persondatalovens § 38. Persondatalovens § 3, nr. 8, og § 38 finder som nævnt ikke anvendelse på dna -profil-registeret. Det er imidlertid for at  undgå bevistvivl  forudsat i lovforslaget, at et samtykke i medfør af be- stemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 6, skal meddeles skriftligt, ligesom samtykket naturligvis til enhver tid vil kunne tilbagekaldes, hvorefter det personidentificerede spor skal slettes af registe- rets spordel, jf. dna-profil-registerlovens § 4, stk. 1, nr. 1. Datatilsynet gør i høringssvarets pkt. 4 opmærksom på, at registerindsigt efter persondatal ovens § 31 på begæring skal meddeles skriftligt, jf. lovens § 34, stk. 1. Af dna -profil-registerlovens § 6 fremgår det derimod, at en registreret person  ved personlig henvendelse til politiet kan få mund t- lig underretning om de oplysninger, der er registreret om vedkommende selv. Datatilsynet anbe- faler i den forbindelse, at det i forbindelse med lovforslagets behandling afklares, om – og i givet fald i hvilket omfang – lovforslaget tilsigter at fravige persondatalovens regler. Dna-profil-registeret er som nævnt efter Justitsministeriets opfattelse ikke omfattet af personda- talovens   regler.   For   så   vidt   angår   adgangen   til   registerindsigt   i   medfør   af   dna  -profil- registerlovens § 6 kan det oplyses, at begrænsningen til mundtlig registerindsigt er begrundet i hensynet  til  de  registrerede  personer.  Som  det  fremgår  af  bemærkningerne  til  lovforslag  nr.  L 107 (1999-2000) om oprettelse af et centralt dna-profilregister, taler hensynet til at sikre den re- gistrerede person mod tredjemands pression for at få kendskab til de registrerede oplysninger for, at  der  alene  kan  gives  mundtlig  indsigt.  Der  tænkes  her  bl.a.  på  eventuelle  arbejd sgiveres  krav om  forevisning  af  registerudskrift,  f.eks.  som  betingelse  for  ansættelse.  I  Strafferetsplejeudval- gets udtalelse af 16. august 2004 vedrørende det foreliggende lovforslag har Strafferetsplejeud- valget i øvrigt anført, at udvalget efter en samlet vurdering ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at foreslå en æ ndring af dna-profil-registerlovens § 6.

- 5 - Det  skal  endelig  nævnes,  at  der  i  en  række  af  politiets  efterforskningsregistre  –  herunder fingeraftryksregisteret – ud fra efterforskningsmæssige hensyn ikke er fastsat adgang til register- indsigt for registrerede personer. Datatilsynet anmoder endvidere (pkt. 7) om at blive orienteret om arbejdet i den ovenfor omtalte arbejdsgruppe under Rigsadvokaten. Datatilsynet anmoder endvidere om at blive hørt, inden der fastsættes  nye  retningslinier  for  opbevaring,  destruktion  mv.  af  det  bagvedliggende  biologiske materiale. Justitsministeriet vil orientere Datatilsynet, når rapporten fra Rigsadvokatens a rbejdsgruppe fore- ligger. Tilsvarende vil eventuelle nye retningslinier for det særskilte manuelle register, som det bagvedliggende biologiske materiale udgør, naturligvis blive anmeldt til Datatilsynet, jf. i øvrigt ovenfor. Datatilsynet henleder afslutningsvis opmærksomheden på, at anvendelse af det biologiske m ate- riale til forskning kræver anmeldelse til og udtalelse fra Datatilsynet, hvis der kan udledes per- sonhenførbare oplysninger fra det biologiske materiale. Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor det er beskrevet, at Justitsministeriet over for Retsgenetisk Afdeling har fastsat meget snævre grænser for adgangen til at anvende det biologiske materiale til forskning. Adgan- gen til at anvende dette materiale til forskning er således indskrænket i forhold til de almi ndelige regler  i  persondataloven  om  statistiske  og  videnskabelige  undersøgelser,  jf.  persondatalovens  § 10. Justitsministeriet har tilkendegivet over for Retsgenetisk Afdeling, at afdelingen – af hensyn til behovet for en stadig kvalitetssikring, forbedring og videreudvikling af de analysemetoder, som anvendes i straffesager – vil kunne anvende det biologiske materiale, der opbevares på politiets vegne, til undersøgelser til brug for kvalitetssikring og metodeudvikling. Som beskrevet ovenfor, udgør dette biologiske materiale et særskilt manuelt register, der er omfattet af persondatalovens regler. I det omfang der iværksættes sådanne undersøgelser til brug for kval itetssikring og meto- deudvikling, forudsættes Retsgenetisk Afdeling at iagttage persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 3, jf. § 43 om anmeldelse mv. til Datatilsynet af behandlinger i videnskabeligt eller statistisk øje- med. Justitsministeriet  har  samtidig  tilkendegivet  over  for  Retsgenetisk  Afdeling,  at  det  biologiske materiale, som hidrører fra straffesager, i overensstemmelse med instituttets praksis ikke må a n- vendes til andre former for forskning. Anvendelse af det biologiske materiale til andre former for forskning kan således alene komme på tale med Justitsministeriets tilladelse til et ko  nkret forsk-

- 6 - ningsprojekt og da alene på nærmere  angivne vilkår, herunder at  forskningsprojektet skal være anbefalet af den relevante videnskabsetiske komité, samt at materialet alene må a  nvendes i ano- nymiseret  form.  Retsgenetisk  Afdeling  har  oplyst,  at  der  aldrig  er  modtaget  forespørgsler  om anvendelse af det biologiske materiale til forskningsprojekter. En eventuel ansøgning om et kon- kret  forskningsprojekt  ved  brug  af  det  biologiske  materiale  forudsættes  i  givet  fald  anmeldt  til Datatilsynet til udtalelse i overensstemmelse med persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 3, jf. § 43.