Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Færdsels- og våbenkontoret
Sagsnr.:
2005-5000-0019
Dok.:
AVA40060
Slotsholmsgade 10
Telefon: 33 92 33 40
E-post: jm@jm.dk
1216 København K.
Telefax: 33 93 35 10
Internet: http://www.jm.dk
KOMMENTERET
HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af våbenloven
(Våbenformidling mv.)
Justitsministeriet har modtaget høringssvar vedrørende lovforslaget fra:
Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre Landsret,
Københavns Byret og retterne i Århus, Ode n-
se, Aalborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Do m-
stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Advo-
katrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Kommunernes Landsforening, Danmarks
Rederiforening, Fagligt Fælles Forbund, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Danmarks
Jægerforbund og dansk Firmaidrætsfo
rbund.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.
Præsidenterne for Østre og
Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus , Oden-
se, Aalborg
og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeni ngen,
Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politidirektøren i København , Politiforbundet i Dan-
mark, Kommunernes Landsforening, Fagligt Fælles Forbund , Dansk Handel & Service og
Dansk Firmaidrætsforbund har ingen bemærkninger til lovfor slaget.
Foreningen af Politimestre i Danmark har vedrørende ændringen af våbenlovens § 4, stk. 1,
foreslået, at ordet ”besidde” erstattes af orde t ”medbringe”. Foreninger begrunder forslaget med,
- 2 -
at besiddelse i almindelig og juridisk sprogbrug er uafhængig af stedet. En person, der befinder
sig på et offentligt sted, kan således udmærket besidde en kniv, der befinder sig på bopælen.
Omvendt kan en person udmærket medbringe en kniv på et offentligt sted uden at besidde denne.
Efter foreningens opfattelse vil ordet medbringe således mere præcist ramme det område, der
ønskes kriminaliseret, og man vil derved undgå fortolkningstvivl herom.
Advokatråde t har vedrørende ændringen af våbenlovens § 4, stk. 1, anført, at rådet har fo
rstået
hensigten med forslaget sådan, at ministeriet ønsker at tydeliggøre en allerede eksistere nde rets-
tilstand, hvorefter det som udgangspunkt er strafbart at besidde en kniv på et offentligt tilgæng e-
ligt sted uden dog at bære
e-
stemmelse bør tydeliggøres, såfremt hensigten er også at kriminalisere en sådan opbevaring af
knive. Vedtages lovforslaget, fjernes den omtalte tvivl. Det betyder, at man f.eks. ikke kan have
en kniv eller dolk liggende i sin bil i en værktøjskasse sammen med andet værktøj, hvis bilen er
parkeret på et offentligt tilgængeligt sted, og ikke aktuelt anvendes til erhvervsudøvelse, jagt,
lystfiskeri eller sportsudøvelse eller et lignende formål. Det vil således være strafbart at opbevare
en kniv eller dolk, eventuelt i form af en normal ”arbejdsdolk” eller en hobbykniv i en værktøj
s-
kasse i biler, traktorer, campingbusser og lignende, uanset at et betydeligt antal borgere formo-
dentlig vil anse dette for sædvanligt og hensigtsmæssigt.
Landsforeningen af beskikkede advokater har vedrørende ændringen af våbenlovens § 4, stk.
1, henvist til sit høringssvar af 10. november 2003 om forslaget til ændrin g af vå benloven (For-
bud mod at bære kniv mv. samt skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af kniv mv.),
der
med visse ændringer blev vedtaget som lov nr. 217 af 31. marts 2004. F oreningen advarede den-
gang mod at ændre våbenloven , således at man kriminaliserede store dele af befolkningen ved, at
knivforbuddet blev udstrakt til at omfatte besiddelse af de pågældende genstande i et køretøj,
som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, uanset om køretøjet er under o
psyn eller låst.
Foreningen finder fortsat, at man er gået for vidt i at kriminalisere besiddelsen af noget, som for
mange er et almindeligt og nyttigt arbejdsredskab.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, var det allerede ved Folketingets
vedtagelse af lov nr. 217 af 31. marts 2004 hensigten, at knivforbuddet i våbenlovens § 4, stk. 1,
skulle omfatte besiddelse af knive i biler på offentligt tilgængeligt sted, jf. bemærkni
vedtagne ændringsforslag af 27. februar 2004, som er optrykt i be tænkning af 16. marts 2004 fra
Folketingets Retsudvalg, jf. Folketingstidende 2003-04, Tillæg B, sp. 1066. Den nu foreslåede
indsættelse af ordene ”eller besidde” i
§ 4, stk. 1, er således alene en præcis ering af lovteksten.
Justitsministeriet har forståelse for Pol itimesterforeningens forslag om at erstatte ordet ”besi d-
de”
med ”medbringe”, da
ordet ”besidde”
ofte anvendes i betydningen ”eje” . ”Besidde” kan
imidlertid ligeledes anvendes i betydningen at ” have rådighed over ” noget uden nødve ndigvis
- 3 -
samtidig at eje det. Hertil kommer, at det af forarbejderne til lov nr. 217 af 31. marts 2004,
fremgår , at det har været hensigten, at forbuddet i § 4, stk. 1, skal gælde, selv om kniven o pbeva-
res i et parkeret køretøj, hvor hverken fører eller passager er til stede,
jf. afsnit 4.1.2. i Rigsad-
vokatens redegørelse om overtrædelser af våbenlovgivningen med hensyn til knive mv. På den
baggrund finder Justitsministeriet det mest hensigtsmæssigt at bibeholde ordet ”besi dde” frem
for ”medbringe”, da et forbud alene mod at ”bære ell
er medbringe” kniv kan give anledning til
den fejlfortolkning, at knive efter eventuel endt lovlig anvendelse lovligt kan efterlades i en par-
keret bil.
Danmarks Rederiforening har vedrørende § 7 b om formidling af våbenoverførsler mellem
lande uden for EU anført, at foreningen på grundlag af bemærkningerne til lovforslaget fo
rstår,
at Danmark vedrørende EU’s fælles holdning om våbenmæglervirksomhed har valgt ikk
e at lade
begrebet ”overførsel” omfatte transportrelaterede aktiviteter. Danmarks Rederiforening forstår
således, at danske rederiers transportaktiviteter ikke er omfattet af lovforslagets § 7 b, men alene
er reguleret af de ændringer, der er foretaget af våbenloven med lov nr. 353 af 19. maj 2004 .
Som det fremgår af afsnit 2.3.1. i lovforslagets al mindelige bemærkninger , var der under for-
handlingerne i EU om EU’s fælles holdning om våbenmæglervirksomhed enighed om, at b
egre-
bet ”overførsel” som udgangspunkt ikke omfatter transport af våben, men at medlemsstate
rne
dog hver især kan vælge at lade våben
transport være omfattet af deres nationale kontro lordnin-
ger vedrørende våbenformidling.
Det er korrekt, at Justitsministeriet – blandt andet under hensyn til reglerne om transport af vå-
ben mellem tredjelande i våbenlovens § 7 a –
har fundet anledning til at lade formidling af
transport af våben være omfattet af lovforslagets § 7 b om kontrol med våbenformidling.
Der henvises til pkt. 2.5.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Dansk Industri kan støtte forslaget om kontrol med våbenformidling mellem ikke-EU-lande,
der foregår på dansk territorium. Med hensyn til kontrol med våbenformidling, der foretages af
danske statsborgere uden for dansk territorium, kan Dansk Industri ligeledes tilslutte sig denne
kontrol. Dansk Industris støtte til sidstn ævnte er samtidig forbundet med den opfattelse, at alene
danske statsborgere og andre med fast bopæl i Danmark samt virksomheder med hjemsted i
Danmark er omfattet af kontrollen.
Lovforslagets § 7 b indebærer, at våbenformidling, som foretages i Danmark, er omfattet af den
danske kontrolordning, uanset om de personer/virksomheder, der udfører formidlingsakt iviteter-
ne, har bopæl/hjemsted i Danmark eller udlandet.
- 4 -
Også våbenformidling, der udføres i udlandet af danske statsborgere, personer med fast bopæl i
Danmark og virksomheder med hjemsted i Danmark, er som udgangspunkt omfattet af kontrol-
ordningen. Våbenformidling, som foretages i et andet EU-land, er dog helt undtaget fra den dan-
ske kontrolordning, jf. § 7 b, stk. 2. Også våbenformidling, som foretages uden for EU af danske
statsborgere med fast bopæl i udlandet, er undtaget fra kontrolordningen, jf. § 7 b, stk. 2.
Handlinger foretaget uden for dansk territorium af udenlandske statsborgere og virksomheder
(juridiske personer) med hjemsted i udlandet er ikke omfattet af dansk straffemyndighed, jf. straf-
felovens kapitel 2. Disse personer og virksomheder skal således ikke indhente tilladelse fra de
danske myndigheder til at udføre v å
Der henvises til afsnit 2.5.2. i lovforslagets bemærkninger.
Dansk Industri anfører videre, at Danmark i henhold til EU's fælles holdning og internationale
aftaler alene er forpligtet til at kontrollere formidlingsaktiviteter, der er omfattet af EU’s vå benli-
ste (den internationale våbenliste). Dansk Industri har ingen indvendinger mod, at listen gælder
alle produkter omfattet af den danske våbenlovs udførselsbestemmelser. For at sikre berørte
virksomheder og andre den nødvendige retssikkerhed, er det imidlertid af afgørende betydning,
at lovens omfang med hensyn til produktafgrænsning er så klart formuleret, at det ikke medfører
tvivl om lovens rækkevi dde.
Ifølge Dansk Industri vil de t næppe kunne undgås, at kontrollen medfører en række gener for
virksomhedernes internationale handel. Her tænkes ikke mindst på danske virksomheder, der
indgår ko ntrakter, der omhandler underleverancer fra ikke-EU-lande. Disse leverancer vil skulle
sættes i relat ion til både udførselslandets love og den danske våbenlov. Da NATO -lande og med-
lemslande af de internationale eksportkontrolfora alle har nationale regler for udførsel af våben
og militære produkter, vil man således ikke kunne undgå dobbeltko
ntrol.
I forbindelse med implementering af kontrol med våbenformidling anbefaler Dansk Industri, at
der udarbejdes relevant information og vejledning til virksomhederne.
Justitsministeriet er enig i, at der bør udarbejdes information og vejledning til virksomhederne
om kontrolordningen for våbenformidling på linje med den information og vejledning om v å
n-
eksportkontrolordningen
, som findes i regeringens rapporter om udførsel af våben og pr odukter
med dobbelt anvendelse fra Danmark.
Dansk Industri finder, at udførselsbestemmelserne i den danske våbenlovs snart 40 år gamle
formulering er ude af trit med den teknologiske udvikling samt med de øvrige EU - og NATO-
landes regler på området. Dette gæ
lder ikke mindst den produktmæssige afgrænsning
i loven.
- 5 -
Justitsministeriets beslutning om at videreføre de nuværende meget brede og uklare kategorier
og kun tilføje nogle få ændringer,
imødekommer desværre ikke Dansk Industris ønske om kl
are
og forudsigelige regler. Som det fremgår af våben arbejdsgruppens bemærkninger til lovfor slaget,
anerkender man den ulempe, den valgte model indebærer ved ikke at indeholde en ent ydig angi-
velse af, hvilke specifikke produkter kontrollen omfatter. Som det samtidig angives, kan dette
medføre tvivl hos eksportører, transportører og formidlere med hensyn til, hvorvidt et givent
produkt er omfattet af loven.
Dansk Industri kan tilslutte sig disse bemærkni nger. Derimod deler man ikke den opfattelse, at
produktkategorierne med de tilføjede ændringer vil være tidssvarende og også ud fra en natu
rlig
sproglig forståelse dække samtlige produkter på den eksisterende EU/WA våbenl
iste.
Efter Dansk Industris opfattelse vil en række produkter på EU's/WA's våbenl iste som f.eks. visse
produkter til sikring af personer, bygninger og biler, informations- og kommunikationsudstyr
samt elektronisk udstyr ikke naturligt falde ind under kategorier som våben, ammunit ion, materi-
el til krigsførelse, simulations - og træningsudstyr, eksplosivstoffer eller produkt ionsmidler til
disse. Det gælder ikke mindst produkter, der anvendes inden for både den civile og den militære
sektor.
Samtidig er det Dansk Industris opfattelse, at våb enlovens produktafgrænsning ikke i tilstræ
kke-
ligt omfang tager højde for den hastigt voksende sektor inden for forsvars - og sikkerhedsproduk-
ter, der relaterer sig til terror og terrorbekæmpelse samt fredsbevarende aktiviteter. Områder der
vil få stigende i ndflydelse på EU's/WA's våbenliste efter implementering af terror og terrorbe-
kæmpelse i de internationale eksportkontrolforas formålsparagraffer. Denne udvikling vil øge
muligheden for fejlfortolkning af våbenlovens rækkevidde og dermed risik oen for utilsigtet over-
trædelse af l oven.
Dansk Industri har tidligere foreslået, at Danmark implementerer EU's/WA's våbenliste i vå ben-
lovens § 6 suppleret med en specificeret tillægsliste , herunder produkter omfattet af krigsmateri-
elloven. Med tilføjelse af produktion smidler, dele, software og teknologi til alle produkter omfat-
tet af § 6 stk. 1, vil Danmark få en våbenlov, der er på linie med de ø
vrige EU og NATO lande,
hvis myndigheder ikke synes at have problemer med denne form for specifikke produktkategori-
er. En så dan produktspecificering vil samtidig medføre den nødvendige ret ssikkerhed for de be-
rørte virksomheder ved, at lovens rækkevidde klart signal eres.
I pkt. 3.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget opre gnes 6 mulige modeller for den
fremtidige produktmæssige afgrænsning af våbenlovens eksportkontrolregler. D
ansk Industris
forslag synes stort set at svare til en kombination af model 3 og model 4, dvs. EU’s/WA’s v å
n-
liste kombineret med både en dansk tillægsliste og en bred opsamlingsbestemmelse.
- 6 -
Den i Dansk Industris høringssvar foreslåede brede opsamlingsbestemmelse består dels af pr o-
dukter omfattet af krigsmaterielloven, dvs.:
-
materiel, som er konstrueret til militær anvendelse, og som ikke finder civil anvende lse,
-
skydevåben, bortset fra vå ben, der er specielt konstrueret til jagtbrug, sportsbrug eller lig-
nende,
-
ammunition, som kan anvendes til militære formål,
-
krudt og sprængstoffer,
-
komponenter og dele, som er konstrueret til at anvendes i materiel mv., som nævnt ovenfor,
og som ikke finder civil anvendelse.
Desuden foreslår Dansk Industri, at ”produktionsmidler, dele, software og teknol ogi til alle pro-
dukter omfattet af § 6, stk. 1,” skal være omfattet.
Dansk Industris forslag til en opsamlingsbestemmelse svarer i vidt omfang til kategorierne i lov-
forslagets § 6, men er på visse punkter snævrere . F.eks. er militært simulations - og træ ningsud-
styr og eksplosivstoffer ikke omfattet af Dansk Industris forslag, og heller ikke ”v å
art” (med undtagelse af jagtvåben) , men alene ”skyd evåben”
(med undtagelse af jagt- og kon-
kurrencevåben) er omfattet.
Med Dansk Industris forslag vil der således være risiko for, at visse nye former for våben mv.,
som (endnu) ikke er på EU’s/WA’s våbenliste , vil falde uden for eksportkontrolreglerne og der-
med også uden for de eksisterende regler om transport af våben mellem tredjelande, jf. v å
o-
vens § 7 a, og de nu foreslåede regler om kontrol med våbenformidling, jf. lovforsl agets § 7 b,
som henviser til eksportkontrolreglernes produktmæssige anvendels esområ
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4. og 3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Dansk Industri er enig i, at software og teknologi til de i § 6, stk. 1, omfattede produktkategorier
bør medtages specifikt og som anført i lovfor slaget.
Dansk Industri påpeger imidlertid, at formuleringen af lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 1, om, at tek-
nologi vedrørende genstande, der er opnået udførselstilladelse til efter stk. 1, frit k an udfø res, når
teknologien udføres til samme modtager, som i henhol d til udførselstilladelsen er mo dtager af de
pågældende genstande , ikke er i overensstemmelse med EU's generelle teknologinote. Denne
note angiver således , at den pågældende undtagelse fra eksportkontrollen alene omfatter den tek-
nologi, der minimalt kræves til installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) og reparation af de
genstande, hvortil der tidligere er udstedt udførselstillade lse.
- 7 -
For at undgå fejlfortol kning anbefaler Dansk Industri, at undtagelsen i § 6, stk. 2, klart afspejler
intentionerne med den aktuelle tekst i EU's generelle teknologinote.
2. afsnit i den generelle teknologinote i EU’s fælles liste over militært udstyr har følgende or
d-
lyd:
”Der anvendes ikke embargo [dvs. krav om udførselstilladelse ] på den ”teknologi”, der m
i-
nimalt kræv es til installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) og reparation af de varer, der
ikke er underlagt eksportkontrol, eller hvortil der tidligere er udstedt eksporttilladelse.”
Justitsministeriet har i lyset af Dansk Industris anbefaling præcisere t den foreslåede undtage l-
sesbestemmelse i våbenlovens § 6, stk. 2, nr. 1, så ordlyden er som fø lger:
”1) Den teknologi, der minimalt kræves til installation, drift, vedligeholdelse (eftersyn) og r e-
paration af genstande, der er opnået udførselstilladelse til eft er stk. 1, når teknologien u dfø-
res til samme modtager, som i henhold til udførselstilladelsen er modtager af de pågæ ldende
genstande.”
Dansk Industri finder, at lovens krav om udførselstilladelse i hvert enkelt tilfælde er utidssv aren-
de og forhindrer etablering af mere forenklede administrative systemer i lighed med øvrige EU -
og NATO-lande. Dette er ikke mindst aktuelt i forbindelse med industrielle samarbejdsprodukter
og den øge de samhandel mellem EU- og NATO-landene.
Dansk Industri anfører i den forbin delse, at der gennem de senere år er udviklet en administr ativ
praksis, hvor visse typer udførsler som f.eks. midlertidig udførsel til demonstration og u dførsel i
forbindelse med samarbejdsprojekter mellem EU- og NATO-landene kan udføres under mere
forenklede regler. Dansk Industri anbefaler, at der i forbindelse med lovændringen indf ø res en
formel hjemmel til at videreføre den nuv æ rende praksis.
I henhold til våbenlovens § 6, stk. 1, er det forbudt uden tilladelse ” i hvert enkelt tilfæ lde” at
udføre de i bestemmelsen nævnte genstande.
Justitsministeriets arbejdsgruppe om reglerne for udførsel af våben mv. skal som det næste punkt
i arbejdsgruppens kommissorium gennemgå den praksis, der følges ved behandlingen af sager
om udførsel af våben , og overveje, om der er behov for ændring af reglerne og praksis. Det er
Justitsministeriets opfattelse, at spørgsmålet om ændring af ovennævnte formulering
i våbenl o-
vens § 6, stk. 1, bør afvente a rbejdsgruppens resultater. Formuleringen er således b ibeholdt i
lovforslaget.
- 8 -
Dansk Industri kan tilslutte sig kontrol med overførsel af teknologi eller sof tware i ikke-fysisk
form til et andet land via fax, telefon eller andre elektroniske midler. Dansk Industri ser denne
kontrol som naturlig og nødvendig i lyset af den tilsva rende kontrol med teknologi og software
omfattet af dual-use reglerne.
Dansk Industri kan tilslutte sig bestemmelsen om forbud mod at yde teknisk bistand uden for
EU, der omhandler kemiske, biologiske eller nukleare våben og missiler, der er specielt u dformet
eller modificeret til fremføring af såda nne våben.
Forbudsmodellen er efter Dansk Industris opfattelse rimelig, da der er tale om produkter, der
alene kan anvendes som masseødelæggelsesvåben, og som dermed ikke har nogen civile a
nven-
delsesmuligheder. Samtidig har Dansk Industri bemærket, at der under særlige omstændi
gheder
som f.eks. beskyttelse eller modforanstaltninger mod masseødelæggelsesvåben vil være muli
g-
hed for dispensation.
Dansk Industri påpeger endelig, at selv om det
lovforslagets bemærkninger er hen-
sigten, at reglerne for våbenteknisk bistand skal svare helt til dual -use teknisk bistand, jf. Øk o-
nomi- og Erhvervsministeriets lovforslag nr. L 138, så er dette ikke er tilfældet. Dansk Industri
anbefaler, at formuleringen af de parallelle bestemmelser i de to love er identiske.
Som det fremgår af pkt. 5.5., jf. pkt. 5.4. , i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det
Justitsministeriets opfattelse, at reglerne om våbenteknisk bistand bør svar e til reglerne om dual-
use teknisk bistand. Justitsministeriet finder dog ikke, at der på våbenomr å
bør sker en fravi-
gelse af hovedreglen i dansk ret om, at både forsætlige og –
–
tsomme
overtrædelser af sæ
rlove straffes.
Med ovennævnte modifikation sv arer bestemmelserne i lovforslagets § 7 c da også indhold smæ s-
sigt til økonomi - og erhvervsministerens lovforslag nr. L 138, som blev fremsat den 8. december
2004, og som den 23. februar 2005 blev genfremsat som lovforslag nr. L 41
. Enkelte mindre va-
riationer i formuleringerne skyldes blandt andet hensynet til den sproglige sammenhæng i vå-
benloven og vurderes ikke at kunne give anledning til fortolkningsproblemer.
Danmarks Jægerforbund har udtrykt tilfredshed med, at man i forbindelse med våbenl ovens §
6 har undtaget jagtvåben og ammunition til jagtvåben.
Undtagelsen af jagtvåben og ammunition til jagtvåben fra kravet om udførselstilladelse i de f o-
reslåede bestemmelser i våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, er en gentagelse af våbenlovens gæ
l-
dende bestemmelser.
- 9 -
Efter den gældende bestemmelse i våbenlovens § 6, stk. 2, kan justitsministeren udstede fo rbud
mod, at der udføres våben og ammunition af nogen art. Udførsel af jagtvåben er i henhol
d hertil
reguleret i våbenbekendtgørelsens §§ 27 -29, jf. pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkni
ger.
Den gældende bestemmelse i våbenlovens § 6, stk. 2, er gentaget i lovforslagets § 6, stk. 4 . Ju-
stitsministeriet agter tillige at opretholde ovennævnte bestemmelser i våbenbekendtgøre
lsen.