Skatteministeriet J.nr. 2005-711-0046    Den Til Folketingets Skatteudvalg L   120 - Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spør gsmål nr.  9-15 af 3. marts 2005. Kristian Jensen /  Ivar Nordland

Side 2 Spørgsmål   9:    Vil   ministeren   nærmere   redegøre   for,   hvorfor   ministeren   efter høringsrunden har valgt at lade revisorerklæringen udgå? Svar: Tanken bag revisorerklæringen var, at den skulle anvendes til at identificere transaktioner, hvor der ikke er er udarbejdet dokumentation eller hvor den udarbejdede dokumentation ikke opfylder kravene. Det vil sige, at revisorerklæringen var tænkt som et ekstra udvælgelsesværktøj. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at såfremt revisor skal erklære sig om, hvorvidt selskabet  har  opfyldt  dokumentationspligten,  så  kræver  det,  at revisor foretager en egentlig revision. Revisor reviderer selskabets årsregnskab og skal i den forbindelse sikre, at indtægter og udgifter  vedrørende  interne  overdragelser  er  medtaget  korrekt.  For  så  vidt  an går skattesiden har revisor derimod ikke pligt til at revidere de interne afregningspriser. At alle indtægter er korrekt medtaget og at alle forpligtelser er registreret, påhviler alene selskabet. Revisor reviderer ikke selskabets selvangivelse. Det skal bemærkes, at de interne afregningspriser, der anvendes i årsregnskabet ikke nødvendigvis er de samme, som skal anvendes skattemæssigt (armslængde princippet). Det   betyder   også,   at   skattemyndighedernes   eventuelle   korrektion   af   de   interne afregningspriser ikke medfører en tilsvarende korrektion af årsregnskabet. Det er regeringens opfattelse, at det vil være for vidtgående at stille krav om en egentlig revision.    Begrundelsen    herfor    er    flerleddet.    Det    er    selskabets    ansvar,    at dokumentationspligten overholdes, erklæringen vil i givet fald skulle afgives hvert år, der skal i forvejen årligt afleveres et oplysningsskema sammen med selvangivelsen og endelig vil der ikke være proportionalitet mellem skattemyndighedernes udbytte af erklæringen og den administrative belastning af selskabet. Regeringen  har  i  stedet  valgt  at  indføre  bøder  for  manglende  eller  mangelfuld opfyldelse af dokumentationspligten.   Spørgsmål 10:  Mener ministeren ikke, det er relevant, at de ansvarlige - selskabets ledelse og revisorer  - udtaler sig om, hvorvidt selskabet har opfyldt oplysningspligten og dokumentationspligten? Svar:  Oplysningspligten  opfyldes  ved,  at  selskabet  skal  udfylde  et  af  ToldSkat udarbejdet oplysningsskema om kontrollerede transaktioner. Oplysningsskemaet udgør et  bilag  til  selvangivelsen  og  skal  dermed  afleveres  sammen  med  denne.  Det  er

Side 3 opfattelsen, at der ikke derudover er behov for udtalelser fra hverken selskabet eller revisorer om, hvorvidt selskabet har opfyldt oplysningspligten. Dokumentationspligten indebærer, at selskabet på skattemyndighedernes begæring skal aflevere den udarbejdede dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Det vil ad denne vej være muligt for skattemyndighederne at kontrollere, om selskabet har opfyldt dokumentationspligten. Hvis det måtte vise sig   ikke at være tilfældet, kan selskabet efter lovforslaget blive pålagt en bøde. Det er opfattelsen, at dette er en bedre fremgangsmåde til sikring af, at dokumentationspligten overholdes    end    en    erklæring    fra    selskabet    om,    hvorvidt    de    har    opfyldt dokumentationspligten. Det kan tilføjes, at selskabet derudover via underskriften på selvangivelsen skriver under på, at de selvangivne beløb er korrekte, og dermed at de interne afregningspriser opfylder armslængde princippet.    For  så  vidt  angår  revisorudtalelser  om  overholdelse  af  dokumentationspligten,  kan henvises til svaret på spørgsmål 9. Spørgsmål 11:  Hvorledes vil ministeren sikre, at der - i forlængelse af høringssvaret fra Skatterevisorforeningen - er tale om reel dokumentation, og ikke bare en beskrivelse af det pågældende selskabs politik? Svar: Det følger af den gældende lovtekst, at dokumentationen skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og  vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Heri ligger, at dokumentationen skal indeholde mere end en ren  beskrivelse  af  selskabets/koncernens  transfer  pricing  politik.  Lovgrundlaget  er således i orden for at kræve en ordentlig dokumentation. Problemet har været, at selskaberne ikke har levet op til lovens krav. Der blev i 2003 gennemført  en  undersøgelse  som  viste,  at  knap  halvdelen  af  selskaberne  havde udarbejdet en dokumentation, der var af en sådan karakter, at den ikke umiddelbart kunne danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner er fastsat i overensstemmelse med armslængde princippet. Dette   er   baggrund   for,   at   der   foreslås   indsat  en  bestemmelse  om,  at  told -  og skatteforvaltningen   fastsætter   regler   om   indholdet   af   dokumentationen.   Det   er meningen, at der hermed skal fastsættes fastere rammer for, hvad dokumentationen skal indeholde. Det følger af lovbemærkningerne, at det skal indgå som et ufravigeligt krav i

Side 4 de nye regler, at dokumentationen som et minimum indeholder oplysninger af en sådan karakter, at skattemyndighederne kan foretage en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat  i  overensstemmelse  med  armslængde  princippet.  Dette  indebærer  bl.a.,  at dokumentationen  ud  over  en  beskrivelse  af  virksomheden,  transaktionerne  og  de økonomiske forhold skal indeholde en såkaldt funktions - og risikoanalyse. Derudover må det forventes, at muligheden for at pålægge bøder fo  r manglende eller mangelfuld dokumentation, vil medføre et øget incitament til at udarbejde en ordentlig dokumentation. Endelig skal bemærkes, at skattemyndighederne i forbindelse med ligningen har adgang til at kræve yderligere dokumentation, hvis der vurderes at være behov herfor. Spørgsmål 12:  Vil ministeren redegøre for, hvorledes dette lovforslag hænger sammen med  lovforslag  L  121  om  tvungen  sambeskatning  samt  lovforslag  L  119  (tynd kapitalisering)  fra  folketingsåret  2003 -04,  herunder  hvorledes  de  tre  regelsæt  er samordnet?       Svar: Efter reglerne i ligningslovens § 2 skal transaktioner mellem interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner) opfylde armslængde princippet  - priser og vilkår skal være i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var   afsluttet   mellem   uafhængige   parter.   Reglerne   omfatter   handelsmæssige   og økonomiske transaktioner, f.eks. overdragelse af aktiver og ydelse af lån. Ligningslovens § 2 omfatter transaktioner mellem -  selskaber,  hvor  det  ene  selskab  direkte  eller  indirekte  ejer  mere  end  50  pct.  af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det andet selskab. - et selskab og en person, hvor personen direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det andet selskab. - selskaber, der er koncernforbundne, dvs. hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert af selskaberne. - et fast driftssted og selskabet/personen. Nærværende lovforslag L 120 omhandler en ændring af reglerne i skattekontrollovens § 3 B om oplysnings- og dokumentationspligt i forhold til kontrollerede transaktioner. I dag omfatter disse regler kun grænseoverskridende kontrollerede transaktioner, mens reglerne i ligningslovens § 2 omfatter såvel indenlandske som grænseoverskridende transaktioner.    Ved    L    120    foreslås    det,    at    reglerne    om    oplysnings -    og dokumentationspligt også skal omfatte indenland ske transaktioner. I udgangspunktet vil

Side 5 der  dermed  være  identitet  mellem  de  transaktioner,  der  omfattes  af  armslængde princippet (ligningslovens § 2) og de transaktioner, der omfattes af oplysnings- og dokumentationspligten (skattekontrollovens § 3 B), idet ”kontrollerede transaktioner” defineres dermed på samme måde. For så vidt angår dokumentationspligten foreslås det dog, at denne kun i begrænset omfang   skal   omfatte   små   og   mellemstore   virksomheder.   Små   og   mellemstore virksomheder skal alene dokumentere kontrollerede transaktioner med personer/selskaber/faste  driftssteder,  der  involverer  et land uden for EU/EØS, som Danmark  ikke  har  en  dobbeltbeskatningsoverenskomst  med.  Små  og  mellemstore virksomheder er defineret som virksomheder, der på konsolideret b asis har under 250 ansatte og en årlig balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr. Lovforslag L 119 indeholdt bl.a. en ændring af reglerne i selskabsskattelovens § 11 om tynd kapitalisering. Disse regler omhandler koncerninterne lån (kontrolleret gæld) og går ud på, at retten til fradrag for renter og kurstab på kontrolleret gæld under visse betingelser beskæres, såfremt fremmedkapitalen (gælden) set i forhold til egenkapitalen overstiger forholdet 4:1. Reglerne omfatter danske selskaber m.v., der har gæld til danske eller udenlandske selskaber. Det vil sige, at fradragsbeskæringen gælder, hvor     - det långivende selskab direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af  stemmerne i det låntagende selskab. - det låntagende selskab direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det långivende  selskab. - det låntagende selskab og det långivende selskab er k  oncernforbundne, dvs. hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert af selskaberne. Bortset  fra  at  selskabsskattelovens  §  11  ikke  omfatter  kontrollerede  transaktioner mellem selskaber og personer, er koncerndefinitionen i henholdsvis ligningslovens § 2/skattekontrollovens § 3 B og selskabsskattelovens § 11 identisk. At reglerne om fradragsbeskæring ikke omfatter situationer, hvor långiver er en person samtidig med at de kun gælder, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr., betyder, at små og mellemstore virksomheder i vidt omfang undtages for reglerne om tynd kapitalisering.

Side 6 Reglerne  om  tynd  kapitalisering  (fradragsbeskæring)  er  samordnet  med  reglerne  i ligningslovens     §    2    om    armslængde    princippet,    idet    der    ikke    indtræder fradragsbeskæring  i det omfang det godtgøres, at en lignende finansiering kan opnås mellem    uafhængige    parter.    Dette    hænger    igen    sammen    med    reglerne    i skattekontrollovens § 3 B om oplysnings- og dokumentationspligt, der kan understøtte, at armslængde princippet er opfyldt. L 120 betyder at også kontrolleret gæld, hvor et dansk selskab er långiver, bliver omfattet af oplysnings - og dokumentationspligt, jf. dog den nævnte undtagelse for små og mellemstore virksomheder, som også sikrer ensartethed i forhold til reglerne om tynd kapitalisering. Ved  lovforslag  L  121  foreslås  bl.a.  indført  tvungen  national   sambeskatning  Den tvungne sambeskatning omfatter alle koncernforbundne danske selskaber. En koncern defineres som udgangspunkt i overensstemmelse med koncerndefinitionen i årsregnskabsloven. Det vil sige, at der anses for at foreligge en koncernforbindelse, hvis det ene selskab direkte eller indirekte besidder eller på anden måde råder    over flertallet (mere end 50 pct.) af stemmerettighederne i det andet selskab.  Udover den situation hvor et selskab (moderselskabet) besidder flertallet af stemmerettighederne i datterselskabet omfatter definitionen f.eks. også den situation, hvor moderse lskabet udøver en bestemmende indflydelse på datterselskabets driftmæssige og finansielle ledelse. Koncernselskaber  omfattet  af  sambeskatningsreglerne  vil    -  i  det  omfang  de  har transaktioner  med  hinanden  -  som  hovedregel  tillige  være  omfattet  af  reglerne  i ligningslovens § 2 om armslængde princippet, reglerne i skattekontrollovens § 3 B om oplysnings- og dokumentationspligt og reglerne i selskabsskattelovens § 11 om tynd kapitalisering.   Definitionen   af,   hvornår   der   foreligger   råden   over   et   flertal   af stemmerettighederne    er    lidt    bredere    end    i    forhold    til    ligningslovens    §    2, skattekontrollovens § 3 B og selskabsskattelovens §11.   Når der foreligger tvungen national sambeskatning, kan man godt stille spørgsmålstegn ved, om der er behov for at de pågældende  koncernselskaber tillige omfattes af reglerne i  skattekontrollovens  §  3  B  om  oplysnings-  og  dokumentationspligt  og  reglerne  i selskabsskattelovens § 11 om tynd kapitalisering. En   undtagelse   fra   oplysnings-   og   dokumentationspligten   og   reglerne   om   tynd kapitalisering, for så vidt angår transaktioner/lån mellem selskaber, der er undergivet tvungen     national     sambeskatning,    ville    reelt    betyde,    at    alle    indenlandske transaktioner/lån   undtages   fra   de   to   regelsæt.   Dette   vil   imidlertid   ikke   være   i overensstemmelse med EU-retten.

Side 7 En undtagelse vil betyde, at reglerne vil få en udformning, hvor der pålægges særlige byrder for transaktioner mellem koncernselskaber, der er beliggende i hvert sit land. Derved vil det bl.a. blive mere byrdefuldt at placere et datterselskab i udlandet (et andet EU-land) end at placere datterselskabet i Danmark. Praksis fra EF-domstolen viser, at domstolen mener, at en sådan forskel i de byrder, der pålægges, ikke harmonerer med EU-reglerne om fri etableringsret.      Spørgsmål 13:  Er ministeren i forlængelse af spørgsmål 12 enig i, at de tre regelsæt i de fleste tilfælde vil omfatte de samme koncerner og koncernselskaber?     Svar: Det er korrekt, at koncerner og koncernselskaber, der omfattes af reglerne om tvungen national sambeskatning, i de fleste tilfælde også vil falde ind under reglerne om oplysnings- og  dokumentationspligt og reglerne om tynd kapitalisering. Spørgsmål  14:   Vil  ministeren  redegøre  for,  i  hvilken  størrelsesorden  de  bøder lovforslaget hjemler, vil være? Svar: Bødeniveauet forestilles fastlagt således, at der ved manglende eller mangelfuld opfyldelse  af dokumentationspligten skal betales en minimumsbøde svarende til to gange   de   sparede   omkostninger   ved   ikke   i   første   omgang   at   have   udarbejdet dokumentationen eller den fulde dokumentation. Rettes der op herpå  – den manglende dokumentation udarbejdes i den fornødne kvalitet – nedsættes bøden til det halve, dvs. en gang de sparede omkostninger. Hvis der yderligere bliver tale om en forhøjelse af indkomsten   som   følge   af,   at   armslængde   princippet   ikke   er   opfyldt,   forhøjes minimumsbøden med et beløb svarende til 10 pct. af indkomstforhøjelsen. Det  skal  bemærkes,  at  det  i  sidste  ende  vil  være  op  til  domstolene  at  fastlægge bødeniveauet. Der   kan   i   øvrigt   henvises   til   lovforslagets   bemærkninger   –   de   almindelige bemærkninger pkt. 3.3 og bemærkningerne til § 1, nr. 11. Spørgsmål 15:  Vil ministeren oplyse, om det er selskabet eller den ansvarlige ledelse i selskabet, der påtænkes at skulle idømmes bøder? Svar: En eventuel bødestraf vil påhvile selskabet. Det kan henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.