Ændringsforslag stillet den {FREMSAT} uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter Af … tiltrådt af… Til § 1 1) I det under nr. 17 foreslåede  § 26, a, stk. 1, indsættes som 2. pkt: »En driftsleder kan årligt højst anvende kreditter svarende til 20 pct. af forpligtelsen efter bestemme lsen i § 26, stk. 1 eller 2.« [ Fastlægger et loft på 20 pct. for anvendelse af kreditter] 2) I det under nr. 17 foreslåede  § 26 a, stk. 2, indsættes efter »stk. 3-4,«:  »stk. 6,«.    [Konsekvensændring som følge af kravet om »Gold Standard« i stk. 6] 3) I den under nr. 17 foreslåede  § 26 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: »Stk. 6. CDM- og JI-kreditter kan kun anvendes til opfyldelse af forpligtelsen i § 26, stk. 1 eller 2, såfremt projektet bag kreditterne opfylder kriterierne for »Gold Standard«. Ved »Gold Standard« forstås de standarder og miljømæssige krav, som er opstillet på initiativ af WWF Verdensnaturfonden som anbefalelsesværdige for CDM - og JI-projekter. Miljømi- nisteren kan dog beslutte, at godkende anvendelsen af kreditter som ikke fuldt ud opfylder kriterierne for »Gold Stan- dard«, såfremt det skønnes, at projektet bag disse på en mi  ljømæssig forsvarlig og effektiv måde begrænser udslippet a f klimagasser.« Stk. 6 bliver herefter stk. 7. [ Begrænser anvendelse af kreditter til de som opfylder »Gold Standard«] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsdirektivet, som implementeres ved lovforslag 119, indeholder en bestemmelse om, at der fra 2008 skal fast- lægges et nationalt loft for produktionsenhedernes anvendelse af projektkreditter under kvoteordningen. Med ændrings- forslaget sikres, at der allerede nu fastlægges et loft for hvor mange kreditter, de enkelte driftsledere kan anvende ved opfyldelse  af  deres  forpligtelser  efter  lovens  §  26,  stk.  1og  2.  Efter  forslaget  fastsættes  dette  loft  til  20  %.  Forslaget indebærer, at driftslederen højst kan anvende én CDM - eller JI-kredit for hver 4 CO2-kvoter, som anvendes til dækning af udledningerne.   Da JI- kreditter først kan anvendes fra 2008, vil forslaget i 1. periode kun have betydning for anvendelsen af CDM- kreditter.
Til nr. 2   Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at reglen om »Gold Standard« indsættes som et nyt stk. 6. Til nr. 3 Ved ændringsforslaget sikres, at de kreditter, som anvendes af driftslederne til opfyldelse af CO2-forpligtelserne, som altovervejende hovedregel skal opfylde de kriterier, som er udviklet på initiativ af Verdensnaturfonden WWF, og som af en række NGO'er støttes som anbefalelsesværdige for CDM- og JI-projekter. Kravet indebærer, at det som udgangspunkt kun er vedvarende energiprojekter og projekter for energibesparelser, som kan udløse kreditter, der kan anvendes. Der kan imidlertid være behov for, at enkelte andre projektkreditter tillige tillades anvendt, idet projekterne bag disse på en miljømæssig forsvarlig og effektiv måde begrænser udledningen af drivhusgasser. Som eksempel herpå kan nævnes begrænsning af lattergasemissioner fra landbrugssektoren, herunder fra produktion af gødning. Efter forslaget får mi l- jøministeren derfor mulighed for at godkende anvendelsen af sådanne kreditter.