Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 6. maj 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 106) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om insti- tutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grund- læggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddan- nelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Ud- møntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gymnasi- um, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC) har Folketingets Uddannelsesud- valg i brev af 14. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 26: ”Af universitetsloven fremgår, af § 1, stk. 2, at universiteterne er selv- ejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Hvad er bag- grunden for at der bruges en anderledes formulering af bestemmelsen om selvejet i L 106?” Svar: Det følger af forslagene i § 1, nr. 13, § 3, nr. 7, og § 10, nr. 29, at forvalt- ningsloven og offentlighedsloven gælder for institutioner for studenter- eksamen og hf og for voksenuddannelsescentre samt for institutioner, der sammenlægges med eller spaltes fra disse.   Formålet hermed er at sikre borgerne samme retsstilling, som de har i dag på de amtskommunale institutioner. På Undervisningsministeriets område findes i forvejen et stort antal selv- ejende institutioner, der ikke er omfattet af forvaltningsloven og offent- lighedsloven, dog med undtagelse af reglerne i forvaltningsloven om habilitet og tavshedspligt m.v.   Spørgsmålet om forholdet til den offentlige forvaltning – for såvel nye som eksisterende selvejende institutioner - inddrages i den igangsatte styringsanalyse, der planlægges afsluttet til august 2005. Ministeriet finder
2 det ønskeligt, at der på dette felt så vidt muligt gælder samme regler for alle de selvejende uddannelsesinstitutioner, der udbyder regelstyret un- dervisning. Analysen skal vurdere de forskellige aspekter ved, at selv- ejende institutioner, herunder institutioner, der er oprettet af private, inddrages som en del af den offentlige forvaltning. Dette er baggrunden for, at lovforslaget i første omgang alene direkte har forholdt sig til forvaltningsloven og offentlighedsloven. Jeg er dog af den opfattelse, at de statsligt selvejende almene gymnasier og hf-kurser samt VUC’er med den foreslåede formulering vil være en del af den offentlige forvaltning. Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder