26. april 2005 
 
Bidrag til tillægsbetænkning vedrørende L 105   
Finansministeriets cirkulære af 12. maj 2003 om organisationsaftale for ledere, lærere og børnehaveklas-
seledere ved frie grundskoler mm. indeholder i § 2 en gengivelse af den gældende aftales krav til deko-
rum. Bestemmelsen lyder sådan: 
 
Det er en forudsætning, at den ansatte udviser loyalitet over for skolens målsætning og grundlag, un-
der særligt hensyn til skolens status som fri skole, således som den ansatte ved ansættelsen er blevet 
gjort bekendt med.
De i svaret på spørgsmål 32 citerede bemærkninger udtrykker det forhold, at en skærpelse af skolernes 
forpligtelse til at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre kan have betydning 
for dekorumkravet. Som det fremgår af den citerede bestemmelse i cirkulære om organisationsaftale er 
ledernes og lærernes loyalitetsforpligtelse defineret i forhold til skolens målsætning og grundlag. Når 
kravene til skolens målsætning skærpes, vil kravene til lærernes loyalitet og bestyrelsens pligt til at påse, 
at lærerne overholder denne, øges tilsvarende. 
 
Den ved ændringsforslaget foreslåede ændrede affattelse af kravet til skolernes formål og virke tilsigter 
ingen realitetsændring i forhold til det oprindelige lovforslag, jf. det fremsendte talepapir vedrørende  
samrådsspørgsmål D. 
 
Ændringsforslaget ændrer derfor ikke ved de ansattes loyalitetsforpligtelse.