Til lovforslag nr.  L 10 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Retsudvalget den   28. april 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskattel  oven (Revision af reglerne om gældssanering) [af justitsministeren (Lene Espersen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 3. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Tidligere behandling Lovforslaget er med enkelte ændringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 128 fra fol ketings- året 2004 -05, 1 samling. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Lovforslaget bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1449/2004 om gældssanering. Betænkni n- gen har været sendt i høring, og     justitsministeren sendte den 13. august 2004 betænkningen   til ud- valget, jf. alm. del – bilag    1040, folketingsåret  2003-04 . Den 24. februar 2005 sendte justitsministe- ren de indkomne høringssvar samt et notat herom til u dvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Hans Engberg, Forsikring & Pension, Jørgen Juel Hansen , Hørsholm,  og Lilian Hindborg, Gråsten . Deputationer Endvidere har Jørgen Juel Hansen, Hørsholm  , mundtligt over for udvalget redegjort for sin hold- ning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 21 spørgsmål til   justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. 5 af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse her  af er optrykt som bilag til betænkni  ngen.

2 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Dansk Folkeparti bemærker, at det er glædeligt , at der med lovforslagets vedtagelse bliver en me- re ensartet og forudsigelig retsstilling for ansøgere.  Lovforslaget vil gøre  det mindre risi  kofyldt at være  iværksætter,  hvis  man  ellers  har  drevet  sin  virksomhed  ansvarligt,  men  af  udefrakommende omstændigheder alligevel rammes af en konkurs. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten bemærker følgende: Lovforslaget rummer først og fre mmest en ræk  ke tiltrængte forbedringer. Det er en stor fordel  , at der lægges op til større ensartethed   , og at man nu vil anvende mere faste retningslinjer for at fast- lægge budgetterne for de  n, der skal have gældssan  ering. Det er også godt , at lovforslaget lægger op til, at den kommende bekendtgørelse skal tage udgangspunkt i Forbrugerinformations budgetbere g- ning. Men det er et stort problem, at regeringen så ikke afsætter midler til   , at Forbrugerinformation lø- bende kan opdatere budgettet. Det er også  et problem, at lovforslaget lægger op til, at budgettet for en person/familie under  gældssanering skal være lavere  end i Forbrugerinformations discountbu d- get, bl.a. at der ikke afsættes penge til gena  nskaffelse af forbrugsgoder, da 5 år er lang tid og det er ret sandsynligt, at der skal udskiftes køleskab eller andet undervejs.  Det er også  et problem, at ind- boforsikring  ikke  er  medtaget,  selv  om  det  er  noget  alle  bør  have,  så  man  er  sikret  i  tilfælde  af brand, tyveri og lignende. Og så er det ret hårdt at sige til børn i en    familie under gældssanering  , at de må regne med ikke at holde ferie i 5 år. Børn har behov for en gang ime   llem at komme væk fra den  daglige  trummerum:  i  sommerhus  eller  et  andet  sted,  men  bare  noget  andet  end  derhjemme. Selv om rådighedsbeløbet bliver lid  t større , end praksis er i dag, så er det st adig meget småtskåret i forhold til et ønske om , at familierne skal have et tåleligt liv i de  5 år. Det er et fremskridt, at en ny ægtefælle/samlever ikke skal betale for gæld, der er opstået før sa m- livet. Men det ville være godt, hvis regeringen havde valgt at gå hele vejen og helt adskille økon o- mien, så man kun skulle betale for fælles gæld. Samlet set rummer lovforslaget en række forbedringer  , og selv  om Socialistisk Folkeparti og En- hedslisten  godt  kunne  ønske   sig  endnu  flere,  så  indstiller   Socialistisk  Folkeparti  og  Enhedslisten forslaget til vedtagelse. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og   havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3   Birthe Rønn  Hornbech (V)   Michael Aastrup Jensen (V)   Karsten Nonbo (V)   Søren  Pind (V) Peter Skaarup (DF) fmd.  Kim Christiansen (DF)   Hans Kristian Skibby (DF)   Tom Behnke (KF) Charlotte Dyremose (KF)   Frode Sørensen  (S)   Lissa Mathiasen (S)   Morten Bødskov  (S) Per Kaalund (S)   Elisabeth Arnold (RV)   Simon Emil Ammitzbøll (RV)   Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 10 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren 2 Genomdeling af bilag, svar m.v. fra udvalgsbehandlingen af L 128, 2004-05, 1. samling 3 Artikel af professor lic. jur. Lennart Lynge Andersen, Center for kre- ditret og kapitalmarkedsret, vedrørende gældssanering og pension   s- ordninger 4 Henvendelse af 28/2-05 fra Jørgen Juel Hansen, Hørsholm, vedrøre   n- de agenda for mødet i REU den 3/3 -05 5 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 Henvendelse af 2/3-05 fra Jørgen Juel Hansen, Hørsholm  , vedrørende pressemeddelelse om gældssanering. 7 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 8 Henvendelse af 8/3-05 fra Forsikring & Pension 9 Henvendelse af 5/3-05 fra Jørgen Juel Hans en, Hørsholm, vedrørende kommentar til udvalgsmødet den 3/3 -05 i Retsudvalget 10 Bilag tilbagetaget 11 Henvendelse af 8/3-05 fra Lilian Hindborg, Gråsten 12 Henvendelse af 14/3-05 fra Jørgen Juel Hansen, Hørsholm 13 Henvendelse af 10/3-05 fra borger (fortrolig) 14 Bilag tilbagetaget 15 Anmodning om kommentar til henvendelse af 10/3-05, jf. L 10 - b i- lag 13, til justitsministeren 16 Bilag tilbagetaget 17 Kommentar til henvendelse af 10/3-05, fra justitsministeren 18 Henvendelse af 20/4-05 fra Jørgen  Juel Hansen, Hørsholm, vedrøre  n- de andelsbolig, udlæg og tvangsauktion 19 Henvendelse af 20/4-05 fra Jørgen Juel Hansen, Hørsholm, vedrøre   n- de spm. 1 og 2 på L 10 20 1. udkast til betænkning 21 Bilag tilbagetaget Oversigt over spørgsmål og svar vedr  ørende L 10 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 28/2-05 fra Jørgen Juel Ha n-

5 sen, Hørsholm, jf. L 10  –  bilag 4, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/12-04 fra Jørgen Juel Ha n- sen, Hørsho lm, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 7/12-04 fra For- sikring & Pension, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 20/12-04 fra Hans Engberg, jf. REU L 128 - bilag 6, til justitsministeren, og mini- sterens svar herpå 5 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/12-04 fra Jørgen Juel Ha n- sen, Hørsholm, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om kommentar til artikel af lic. jur. Lennart Lynge Andersen, Center for kreditret og kapitalmarkedsret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om kommentar til henvendelse af 3/2-05 fra Jørgen Ju el Han- sen, Hørsholm , vedrørende gældssanering, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. tilbagetaget 9 Spm. om gælds  sanering i forhold til personer, der er kommet i gæld på grund af  f.eks. misbrug, voldeligt samliv, incest og psykisk syg- dom, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om gældssaner  ing, hvis man er under revalidering, til justitsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, i hvilke situationer en meget høj boligudgift vil kunne a c- cepteres, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om gælds  sanering og forventet arv, til justitsministeren, og mi- nisterens svar herpå 13 Spm. om udgifter til børnepasning ud  over dagtilbud, til justitsmini- steren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om gældssaneringssager og studiegæld, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm., om indboforsikring kan medtages som en fast udgift ud over rådighedsbeløbet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. tilbagetaget 17 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse om basale leveom- kostninger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om, hvilke planer ministeren har om at opdatere husholdnings- budgettet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om Forbrugerstyrelsens husholdningsbudget, til justitsministe- ren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om kommentar til henvendelse af 5/3-05 fra Jørgen Juel Ha n- sen, Hørsholm, jf. L 10  - bilag 9, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

6 21 Spm. om afdragsperioder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om kommentar til henvendelser af 20/4-05 fra Jørgen Juel Ha n- sen, Hørsholm, jf. L 10  –  bilag 18 og 19, til justitsministeren, og mi- nisterens svar herpå 23 Spm., om ministeren vil fremsætte ændringsforslag til konkurslovens § 95, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

7 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Spørgsmål 9: Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvordan § 197, stk. 2, nr. 2, skal forstås i forhold til pe r- soner, der er kommet i gæld f.eks. på grund af misbrug, voldeligt samliv, incest, psykisk sygdom, der hidtil i praksis ofte  har  givet  gældssanering, selvom der f.eks. var tale om   forbrugsgæld, stort brug af kontokort m.v. Vil der fortsat kunne gives gældssanering i disse sager, eller lægges der op til en æ  ndring? Svar: Lovforslaget indebærer, at betingelserne for at få gældssanering kommer til at fremgå udtry kkeligt af konkursloven, jf. forslaget til konkurslovens § 197 (lovforslagets § 1, nr. 3). Det foreslås, at ski f- teretten skal kunne afsige kendelse om gældssanering, hvis skyl  dneren godtgør ikke at være i stand til og inden for de næ  rmeste år ingen udsigt har til at kunne opfyl de sine gældsforpligtelser, og det må antages , at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens øk onomiske forhold, jf. forslaget til konkurslovens § 197, stk. 1.  Er skyldneren håbløst forgældet, og vil en gældssanering medføre  en  varig  for bedring  af  skyldnerens  økonomiske  fo rhold,  foreslås  det,  at  skyldneren  som hovedregel skal meddeles gældssanering, me  dmindre de forhold, der er nævnt i § 197,   stk. 2, taler imod det. Bestemmelsen svarer til, hvad der må antages  alle rede at være   gældende re Efter forslaget til konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 2, kan kendelse om gældssanering i almindeli  g- hed ikke afsiges, hvis skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender. Dette  omfatter bl.a.  tilfælde,    hvor  en  ikke  uvæsentlig  gæld er  stiftet  på  et  tid spunkt,  hvor  skyldneren  var  ude  af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,  er opstået som følge af, at skyldneren har påt   aget sig  en  finansiel  risiko,  der  stod  i  misforhold  til  skyldnerens  økonomiske  situat ion,  er  stiftet  med henblik på forbrug  eller er gæld til det offentlige, som er oparbejdet system  atisk. Den  endelige  afgørelse  af,  om  skyldneren  opfylder  betingelserne  for  at  få  gældssanering,  beror både efter gældende ret og efter lovforslaget på en konkret vurdering af den enkelte sags samlede omstændigheder,  jf.  herved  også     formuleringen  »i  almindelighed«  i  forslaget  til  konkurslovens  § 197, stk. 2. I den juridiske teori er det i den forbindelse antaget, at skyldnerens særlige personlige forhold kan begrunde, at præventive hensyn   – herunder hensynet til ikke at ti   lskynde til kritisabel gældsætning – må tillægges ringere vægt end normalt ved vurderingen af, om skyldneren bør have gældssanering, jf. Mogens Munch, Konkursloven med kommentarer, 9. udgave, 2001, side 813. Der findes også i retspraksis eksempler på, at en skyldners særlige personlige forhold, f.eks. en tidligere psykisk sy   g- dom, er indgået i vurderingen af spørgsmålet om gældss anering. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.3, er hensigten med d   en fo- reslåede ændring af konkurslovens § 197 om betingelserne for at få gældssanering ikke gen   erelt at udvide eller indskrænke det område, inden for hvilket der gives gældssan ering, men at medvirke til at skabe en mere ensartet og forudsigelig retsstilling.

8 En  skyldners  særlige  personlige  forhold  vil  således  fortsat  ligesom  efter  gældende  ret  efter  o m- stændighederne kunne indgå i vurd   eringen af, om skyldneren bør meddeles gældssanering. Spørgsmål 10: Ministeren  bedes  redegøre  nærmere  for,  hvad  der  findes  at     være  rimelige  boligudgifter,  og  for  i hvilke situationer en meget høj b oligudgift alligevel vil kunne  accepteres, f.eks. om det vil kunne accepteres, såfremt det ikke er muligt at finde en billigere bolig i rim elig afstand fra arbejdspladsen. Svar: Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2.5, indebærer lovforslaget i overensstemmelse med Konkursrådets forslag, at der i en bekendtgørelse udstedt af justitsminist  e- ren fastsættes nærmere regler om uda rbejdelsen af skyldnerens budget. En sådan bekendtgørelse vil indeholde nærmere regler om, hvilke indtægts - og udgiftsposter der kan medtages på budgettet og om fastsættelsen af skyldnerens rådighedsbeløb (dvs. et uspecificeret beløb til nødvendige leveo m- kostninger m.v.). Formålet hermed e r at sikre en mere ensartet og forudsigelig behandling af sager om gældssanering, herunder fastsættelse af det beløb, som skyldneren har at leve for i afdragsperi o- den, og af det beløb, som skyldneren skal betale til sine kred itorer. Lovforslaget  lægger  op    til,  at  boligudgifter  bør  kunne  medtages  som  en  særskilt  udgiftspost  på budgettet,  således  at  posten  omfa tter  en  efter  forholdene  i  lokalområdet  rimelig  udgift  til  husleje eller  ydelser  på  prioritetsgæld,  eventuelle  faste  fællesudgifter,  ejendomsskatter, almindelig  ejen- domsforsikring  og  udgifter  til  vand,  strøm  og  varme,  jf.  lovforslagets  almindelige  bemærkni   nger pkt. 4.3.2.3. Vurderingen af, om skyldnerens boligudgift må anses for rimelig, må ske på grundlag af en ko   n- kret vurdering af den enkelte sags omstændigheder, herunder ud fra en vurdering af boligens ge  o- grafiske beliggenhed, husstandens størrelse, hvilke muligheder den pågældende har for at flytte til en billigere bolig – og i den forbindelse også de hermed forbundne omkostninger f.eks. til mægle r- salær ved salg af en ejerbolig   – samt efter omstændighederne skyldnerens og dennes husstands helt særlige behov, f.eks. adgangsforhold til bopælen for en kør estolsbruger. Både efter gældende ret og efter lovforslagets regler er det en betingelse for at få g ældssanering, at der er udsigt til, at en gældss  anering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Som nævnt i lovforslagets bemærkninger, skal vurderingen af, om boligudgiften er r imelig, som udgangspunkt ske allerede ved sagens indledning og ikke først i forbindelse med godkendelsen af budgettet. Finder skifteretten på det tidspunkt, hvor gældssaneringssagen indledes, at boligudgi   f- ten ikke er rimelig, og kan ægtefællen eller samleveren ikke betale den »urimelige« del af boligud- giften ved siden af den del af fællesudgifterne, der påhviler den p   å gældende, må skifteretten afvise at indlede en gældssaneringssag, da der i så fald ikke er udsigt til, at en gældssan ering vil medføre en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, j f. forslaget til konkurslovens § 197 (lov- forslagets § 1, nr. 3). Spørgsmål 11: Ministeren bedes oplyse, om det også fremover vil være muligt i særlige tilfælde at opnå gældss a- nering, hvis man er under revalidering, udfra en betragtning om, at når det offen tlige bruger mange ressourcer  på  at  sætte  en  person  i  stand  til  at  klare  sig  selv,  så  vil  det  være  fornuftigt  samtidig  at sanere gælden, så denne ikke forhi   ndrer skyldneren i at blive selvforsørgende.

9 Svar: Som anført  i besvarelsen af spørgsmål nr.   9 fra Folketingets Retsudvalg, foreslås det , at skyldne- ren  som  hovedregel  skal  meddeles  gældssanering,  hvis  skyldneren  er  håbløst  forgældet,  og  en gældssanering vil medføre en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, medmindre vi s- se nærmere angivne for  hold taler imod det, jf. forslaget til konkurslovens § 197 (lovforslagets § 1, nr. 3). Det foreslås bl.a., at kendelse om gældssanering    som efter gældende ret   i almindelighed ikke kan afsiges, hvis skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede , jf. forslaget til § 197, stk. 2, nr. 1. Som anført i bemærkningerne til forslaget til konkurslovens § 197, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skal vurderingen  af,  om  skyldnerens  økonomiske  forhold  er  afklarede,  foretages  i  overensste mmelse med den nugældende retspraksis.   Skyldnerens økonomiske forhold vil således i almind  elighed f.eks. være uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløs eller under uddannelse. Revalidering er efter reglerne i aktiveringsloven erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed  for  at forsørge sig selv og sin  familie fo r- bedres, jf. aktiveringslovens § 46, stk. 1. En kommune skal tilrettelægge en revali  dering således, at den  kan  gennemføres  på  så  kort  tid  som  muligt,  og  således  at  reval idendens  behov  tilgodeses. Kommunen kan som udgangspunkt højst planlægge, at revalidenden får revalideringsydelse i 5 år , jf. aktiveringslovens § 49, stk. 1. En  skyldner,  der  er  under  revalidering,  må  således  både  efter  gældende  ret  og  efter  lovforslaget normalt anses for at have uafklarede økonomiske forhold, således at den pågældende som udgang s- punkt ikke vil kunne få gæld   ssanering. Den  endelige  afgørelse  af,  om  skyldnere n  opfylder  betingelserne  for  at  få  gældssanering,  beror både efter gældende ret og efter lovforslaget på en konkret vurdering af den enkelte sags samlede omstændigheder,  jf.  herved  også     formuleringen  »i  almindelighed«  i  forslaget  til  konkurslovens  § 197, stk. 2. Dette gælder også med hensyn til skyldnere, der er under revalidering, og der findes i retspraksis enkelte eksempler på, at der i helt særlige tilfælde er givet en person under revalidering gældssanering, jf. f.eks.   Østre Landsrets kendelse    af 9. marts 2000 refereret i Ugeskrift for Retsvæ- sen 2000, side 1457, hvor en skyldner under revalidering fik gældss  anering bl.a. under henvisning til, at der ville gå  mindst 3 år, før    han ville være færdigudda nnet, at han da ville være fyldt 60 år, samt  at  det  må tte  anses  for  meget  tvivlsomt,  om  han  da  ville  komme  i  fuldtidsarbejde,  således  at hans indtægtsforhold ville blive forbedret i forhold til den nuværende revalideringsyde lse. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.1.3, er hensigte   n med den fo- reslåede ændring af konkurslovens § 197 om betingelserne for at få gældssanering ikke gen   erelt at udvide eller indskrænke det område, inden for hvilket der gives gældssan ering, men at medvirke til at skabe en mere ensartet og forudsigelig retsstilling. Efter  lovforslagets  regler  vil  der  således  som  hidtil  i  helt  særlige  tilfælde  kunne  meddeles  en skyldner gæld  ssanering, selv om den pågældende er under revalidering. Spørgsmål 12: Ministeren bedes redegøre nærmere for, i hvilke tilfælde man konkre t kan forestille sig, at det vil være relevant at spørge til en forventet arv, jf. også høringssvaret fra Retspolitisk Forening. Efte r- som  behandlingen  af  en  gældssaneringssag  normalt  tager  ½ -1  år,  må  det  være  nogle  meget  få  og specielle sygdomsforløb, m inisteren forestiller sig, hvor skyldneren  forventer, at  en  arvelader dør, efter at der er gået ½-1 år med gældssaneringssagen, men alligevel så hurtigt, at der kan være tale om et dødsfald der er meget nært for   estående.

10 Svar: Som nævnt   i besvarelsen af spørg smål nr. 9  fra Folketingets Retsudvalg foreslås det, at skyldn eren som hovedregel skal meddeles gældssanering, hvis skyldneren er håbløst forgældet, og en gældss a- nering vil medføre en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, medmindre visse næ r- mere angivne forhold taler imod det, jf. forslaget til konkurslovens § 197 (lovforslagets § 1, nr. 3). Det  foreslås  bl.a.,  at  kendelse  om  gældssanering     som  efter  gældende  ret    i  almindelighed  ikke  kan afsiges,  hvis  skyldnerens  økonomiske  forhold  er  uafklared e,  jf.  forslaget  til  konkurslovens  §  197, stk. 2, nr. 1. Som anført i bemærkningerne til forslaget til konkurslovens § 197, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skal vurderingen  af,  om  skyldnerens  økonomiske  forhold  er  afklarede,  foretages  i  overen sstemmelse med den nugældende retspraksis. Dette indebærer bl.a., at en skyldners økonomiske forhold ligesom i dag efter omstændighederne må anses for uafklarede, hvis det må lægges til grund, at den pågæ l- dende er arveberettiget efter en person, hvis dødsfald er meget næ   rt forestående. Om dette er tilfæ   l- det, beror på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændi   gheder. Dette indebærer, at skyldneren i forbindelse med den indledende behandling af ansøgningen om gældssanering i givet fald må o   plyse over for skifteretten, hvis han eller hun er arveberettiget efter en person, hvis dødsfald er meget nært for   estående. Skyldneren er endvidere under behandlingen af en gældssaneringssag forpligtet til loyalt at opl  y- se  om  ændringer  i  sine  økonom   iske  forhold,  jf.  konkurslovens  §  212,  stk.  1,  nr.  2.  Skyldneren  er således også forpligtet til over for skifteretten at oplyse, hvis der under sagens behandling   – ekse   m- pelvis  kort  tid  før  det  sidste  møde  i  skifteretten    –  indtræder  omstændigheder,  der  indebærer,  at  et dødsfald for en pers on, som skyldneren er arveberettiget efter, bliver meget nært forestående. De   r- med vil også oplysninger om kortere sygdomsforløb kunne være relevante for skifterettens vurd e- ring af gældssanering  ssagen. Spørgsmål 13: Ministeren bedes oplyse, om der i særlige   tilfælde vil kunne blive tale om, at udgifter til børn   e- pasning udover dagtilbud vil kunne medtages som særskilt fast udgift i budgettet, f.eks. for en enlig mor, der har aften- eller nattevagter og er nødt til at ansætte en pe   rson til at passe barnet imens. Svar: Som anført i  besvarelsen af spørgsmål nr  . 10 fra Folketingets Retsudvalg, indebærer lovforslaget i overensstemmelse med  Konkursrådets forslag, at der i en bekendtgørelse udstedt af    justitsministe- ren fastsættes nærmere regler om uda rbejdelsen af skyldnerens budget. En sådan bekendtgørelse vil bl.a. indeholde nærmere regler om  , hvilke indtægts  - og udgiftsposter der kan medtages på budgettet , og om fastsættelsen af skyldnerens rådighedsbeløb (dvs. et uspecificeret beløb til nødvendige lev e- omkostninger). Der  lægges    med  lovforslaget  op  til,  at  udgiften  til  børnepasning  skal  medtages  som  en  særskilt udgiftspost  på  budgettet ,  da  det  er  en  udgiftspost,  hvis  størrelse  afhænger  af,  i  hvilken  kommune skyldneren har bopæl.   Der kan i budgettet medtages rimelige udgifter til børnepasning, der sker som en  nødvendig  følge  af    skyldnerens  eller  dennes  ægtefælles  varetagelse  af  lønarbejde,  hvilket  bl.a. indebærer, at også udgifter til     en privatantaget børnepasser, der skal passe skyldnerens barn i fo r- bindelse med f.eks. skyldnerens aftenarbejde, i almindelighed vil kunne medtages på budgettet.  Ud- gifter til f.eks. en privatantaget børnepasser, der  passer skyldnerens børn  uden for skyldnerens a  r- bejdstid, kan derimod ikke medtages på budgettet. Der henvises i øvrigt til lo vforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.2.3.

11