Folketingets Boligudvalg Dato: 3. juni 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Boligudvalgs  brev  af  18.  maj  2005 følger hermed  –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 18 (BOU B 23). Spørgsmål nr. 16 ”Vil  ministeren  oplyse,  om  det  er  korrekt,  at  lejelovskommissionen  i  sin rapport fra 1997 foreslog en vetoret for lejerne over for forbedringer? I den forbindelse  bedes  ministeren  oplyse,  med  hvilken  begrundelse  kommissio- nen  foreslog  vetoret  og  om  ministeren  deler  lejelovskommissionens  syns- punkt.” Spørgsmål nr. 17  : ”Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at rapporten fra oktober 2004 fra regeringens udvalg vedrør ende den modererede lejemodel foreslog en veto- ret  for  lejerne  overfor  forbedringer?  Kan  ministeren  oplyse,  med  hvilken begrundelse kommissionen foreslog vetoret.” Spørgsmål nr. 18  : ” Vil  ministeren  oplyse,  om  det  er  korrekt,  at  lejelovskommissionen  i  sin rapport fra 1997 og eksperterne i rapporten om den modererede model fore- slog en vedligeholdelsesplan for ejendommene.” Svar: I  Lejelovskommissionens  betænkning  fra  1997  gives  der  grundlæggende  3 forskellige  bud  på,  hvordan  lejelovgivningen  vil  kunne  indr ettes.  Der  son- dres mellem en reguleringsmodel, en frimarkedsmodel og en modereret leje- fastsættelses  model. Der var blandt Lejelovskommissionens medlemmer ikke flertal for indholdet i nogen af de beskrevne modeller. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] MKI/ J.nr. 81-307
2 Forbedringer I reguleringsmodellen indgår  ikke, at lejerne får vetoret mod forbedringer . I frimarkedsmodellen indgår , at lejerne får vetoret overfor forbed ringsarbej- der. Det aftales mellem udlejeren og den enkelte lejer i forbindelse med leje- aftalens indgåelse eller senere, om der af udlejeren  kan foretages forbedrin- ger og kræves forbedringsforhøjelser i det enkelte lejemål i lejeperioden. Forbedringer, der vedrører hele ejendommen, eller som ikke kan gennemf ø- res i det enkelte lejemål uden at berøre flere lejemål,    kan i frimarkedsmodel- len kun gennemføres, hvis der er simpelt flertal herfor blandt de berørte lej  e- re. I tilknytning til den opstillede skitse til en modereret  lejefastsættelsesmodel er hovedsynspunkterne, at der i boliger, hvor lejefastsættelsen i vidt omfang er  ureguleret, skal  vær  e  mulighed  for lejerne  til at  modsætte  sig  udlejerens ønske om at gennemføre forbedringer  . I ejendomme, hvor lejen fortsat er reguleret, foreslås det, at de r mellem par- terne skal vedtages forbedringsplaner. Som begrundelse for den øgede  indflydelse til lejerne anføres følge  nde: ” Det er imidlertid opfattelsen, at der […]     er behov for en række yderligere incit  a- menter til at foretage vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, og at såda n- ne incitamenter bl.a.  kan  tilvejebringes ved at give lejerne en større in dfly- delse.” I  foråret  2001  nedsatte  den  daværende  regering  en  ekspertgruppe  med  det formål  at  få  en  bedre  beskrivelse  og  en  mere  indgående  vurdering  af     den modererede model. Formålet med ekspertgruppens arbejde  var at færdiggøre den  modererede  lejefastsæt  telsesmodel,  som  beskrevet i  Lejelovskommissi- onens betænkning.   Det skal generelt bemærkes, at ekspertgruppen ikke selv har stillet forslag om indfø . Ekspertgruppen uddyber alene tankerne herom i den af Lejelovskommissio- nen skitserede model for modereret lejefastsætte  lse. I tilknytning til forslaget  om  forbedringsplaner i regulerede ejendomme ser ekspertgruppen visse problemer,  idet lejernes indflydelse  kan være medvi  r- kende  til,  at  en  udlejer  mod  sine  øns ker  ikke  få r  mulighed  for  at  forbedre ejendommen i et sådant omfang, at der bliver mulighed for at fastsætte lejen på mere markedsbestemte  vilkår. I tilknytning til overvejelserne om en vetoret for lejerne i forhold til udleje- rens forbedringer bør det er indres, at lejernes tidshorisont kan være relativt kort.  De  boende  lejere  vil,  hvis  de  forventer  at  flytte  inden  for  en  kortere
3 årrække,  være  mere  interesserede  i  at  fastholde  lejen  på  det  lavest  mulige niveau, end i at få lejemålet forbedret. Det  er  min  opfattelse,  at  den  samfundsmæssige  interesse,  vi  alle  ,  herunder medlejere  med  længere  tidshorisont  såvel  som  de  kommende  lejere  i  eje   n- dommen, har i den løbende fornyelse af boligmassen, ikke bør    tilsidesættes af enkelte lejeres mere kortsigtede interesser. Hertil kommer, at lejerne allerede efter de gældende regler har gode muli  g- heder for at påvirke en udlejers beslutninger om at gennemføre forbedring  s- arbejder. I regulerede kommuner kan huslejenævnet tage stilling til, om stø   r- re forbedringsarbejder er hensigtsmæssige. Vedligeholdelse Det  indgår  i   Lejelovskommissionens  3  modeller,  at  der  i  ejendomme  med beboerrepræsentation  mellem  parterne  skal  foretages  vedligeholdelsespla  n- lægning, der bør have en tidshorisont på mindst 5 år. I tilknytning til Lej e- lovskommissionens   drøftelser   om   beboerdemokrati   og    beboerindflydelse skal det generelt bemærkes, at der uanset enighed om at styrke beboerdem  o- kratiet og beboerindflydelsen ikke ses  at  være  enighed om at udbygge re  g- lerne  med  yderligere  regler,  som  giver  beboerne  en  direkte  bestemmende indflydelse. For så vidt angår Lejelovskommissionens overvejelser om indførelse af obl   i- gatoriske  vedligeholdelsesplaner  i  den  modererede  lejefastsættelsesmodel, har ekspertgruppen i sin redegørelse  blot uddybet Kommissionens beskrivel- se af disse overvejelser. Eva Kjer Hansen /Charlotte Kruse Lange