Til beslutningsforslag nr. B 89
Folketinget 2004 - 05 (2. samling)
Betænkning a fgivet af Forsvarsudvalget den 26. maj 2005
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en
multinational sikringsstyrke i Irak
[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. maj 2005 og var til 1. behandling den 17. maj 2005. Be-
slutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 63 spørgsmål til forsvarsministeren og udenrigsministeren til skriftlig besva-
relse, som disse har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til ved-
tagelse uændret .
Socialdemokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter regeringens forslag
om otte måneders forlængelse af mandatet for det danske militære bidrag til den multinationale si
k-
ringsstyrke i Irak. Følgende overvejelser ligger til grund for tilslu
t
ningen:
Den multinationale styrke virker på grundlag af et FN -mandat (resolution 1546 af 8. juni
2004)
. Heri beskrives en køreplan for den politiske proces, der skal føre i retning af irakisk
demokrati, stabilitet og sikkerhed. Suverænitet en er formelt set overdraget til den irakiske
regering, som har opfordret den multinationale styrke til at opretholde sit engagement. Her-
med fungerer koalitionen i folkeretlig forstand ikke længere som en besættelse
sstyrke.
Der lægges i beslutningsforslage t op til en væsentlig ændring af det danske bidrag i retning
af træning og uddannelse af de irakiske sikkerhedsstyrker i det danske område samt øgede
bidrag til NATOs træningsindsats og den civile genopbygningsindsats. Det danske bidrag
får hermed en k arakter, som stemmer langt bedre overens med ønskerne fra S og R V.
Den analyse, der ligger til grund for regeringens beslutningsforslag, er præget af meget a l-
vorlige mangler til trods for statsministerens offentlige tilsagn om at tilvejebringe et til-
strækkeli gt beslutningsgrundlag. Det gælder særligt på tre punkter: