Til beslutningsforslag nr. B 79
Folketinget 2004 - 05 (2. samling)
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 8. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer tilsat nitrat
eller nitrit med oplysning herom og om forbud mod at mærke økologiske
fød evarer, der indeholder nitrat eller nitrit, med statens røde Ø -mærke
[af Per Clausen (EL) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. april 2005 og var til 1. behandling den 27. maj 2005.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Lan d-
brug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, KF og RV) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre er modstandere af nitrat og nitrit i økologiske fødev a-
rer, fordi stofferne er kendte som værende kræftfremkaldende. I dag kan det statskontrollerede røde
Ø- mærke da også kun gives til varer, der ikke indeholder nitrat eller nitrit. Imidlertid er det tilladt at
tilsætte nitrit og nitrat til økologiske fødevarer i de sydlige medlemslande
af EU endda i relativt
store mængder under henvisning til et varmere klima. Samtidig er der fælles EU
-regler undervejs
for de økologisk e fødevarer, som tillader et meget lavt niveau for tilsætning af nitrit eller nitrat til
økologiske fødevarer. Disse regler vil være en forbedring for forbrugere af økologiske fødevarer i
bl.a. Spanien og Italien.
Ingen danske økologiske producenter vil bl ive tvunget til at tilsætte nitrat og nitrit til produkter,
men i lyset af de kommende fælles EU -regler kan Danmark på sigt ikke afvise at give det statsko n-
trollerede Ø -mærke til importerede produkter, såfremt de overholder de fælles EU
-regler for økol o-
gi. Danmark kan således ikke opretholde særlige krav til økologiske producenter på et område, der
er omfattet af fællesskabsregulering heller ikke når det gælder spørgsmål om mærkning. Det ville
stride mod EU-retten.
Når det gælder spørgsmålet om at skrive
tilsætning sstofferne E 250 (nitrit) og E 252 (nitrat) ved
deres specifikke navn på varedeklarationerne, har Socialdemokrat iet og Det Radikale Venstre note-
ret sig, at regeringen vil lave en kampagne, der skal informere forbrugerne om betydningen af de
forskellige E-numre, herunder E 252 og E 250. Af hensyn til allergikere og personer, der ikke kan
læse, er det Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres opfattelse, at det er bedre at opretholde E-
numrene generelt end at lade de mange forskellige navne på ti lsætningsstoffer optræde på vared
e-
klarationerne med deres specifikke navn.