13. maj 2005 /CS Besvarelse af spørgsmål stillet af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen den 29. april 2005 ad B66 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget Spørgsmål nr. 1: ”Der udbedes en  opstilling over de økonomiske konsekvenser for folketingsgruppestøtte, folketingsgrundvederlag, omkostningstillæg, folketingseftervederlag,   ministervederlag og ministereftervederlag ifølge de  nugældende og de foreslåede regler ved, at der sker en ministerudnævnelse af en person, (A)  der ikke er folketingsmedlem, (B)  der er folketingsmedlem og opretholder sit folketingsmedlemskab uden at tage orlov, (C)  der er folketingsmedlem, men tager orlov i hele ministerperioden og kun vil give møde i Tinget i sin egenskab af at være minister, (D)  der er folketingsmedlem, men tager almindelig privat orlov, (E)  der er folketingsmedlem, men udtræder af Folketinget i forbindelse med ministerudnævnelsen. De økonomiske konsekvenser ønskes opgjort for 1) Folketinget 2) Folketinget og regeringen i fællesskab.” Svar: I korte træk kan forskellen mellem de 5 alternativer i spørgsmålet beskrives således, at der i alternativ (B) med en minister, der er folketingsmedlem og ikke tager orlov, kun skal betales vederlag til ministeren, mens der i de øvrige alternativer også skal betales vederlag til et folketingsmedlem. Desuden vil der ifølge folketingsgruppestøttereglerne i alternativ (B) kun blive udbetalt 1/3 mandatbeløb til en minister, mens der i de øvrige al  ternativer vil blive udbetalt fuldt mandatbeløb. Alternativ (B) er således det billigste alternativ. Folketingsvederlaget er inkl. omkostningstillægget fastsat til 578.000 kr. årligt, og folketingsgruppestøttens mandatbeløb er fastsat til 459.000 kr. årli   gt. Forskellen mellem alternativ (B) og de øvrige alternativer kan således for så vidt angår vederlag og gruppestøtte opgøres til 884.000 kr. årligt. Tages ydermere hensyn til udgifterne til eftervederlag, pension, boliggodtgørelse og befordringsudgifter mellem Christiansborg og bopæl, øges forskellen til ca. 1,3 mio. kr. årligt.
I nedenstående tabeller er under visse forudsætninger, jf. sidst i svaret, opgjort Folketingets og regeringens udgifter det første år efter ministerudnævnelsen ved spørgsmålets 5 alternativer for medlemskab af Folketinget. Opgørelsen er til dels skønsmæssig, men en mere nøjagtig og dermed resursekrævende beregning vil ikke give nogen væsentlig bedre belysning af det stillede spørgsmål. Tabel 1. Folketingets udgifter til minister og en evt. MFer eller stedfortræder (A) Minister, som ikke er MF 0 60.000 578.000 955.000 1.593.000 Minister, som er MF og • (B) uden orlov fra Tinget 578.000 547.000 0 0 1.125.000 • (C) tager ministerorlov *) 0 324.000 578.000 955.000 1.857.000 • (D) tager pr ivat orlov **) 0 517.000 578.000 496.000 1.591.000 • (E) træder ud af Tinget 0 60.000 578.000 955.000 1.593.000 *)    Tager orlov fra folketingsarbejdet, men vil give møde i Tinget som minister. **) Privat orlov forudsætter, at medlemmet ikke giver møde    i Tinget. Da ministeren vanskeligt kan tænkes ikke at give møde, vil privat orlov til ministre næppe kunne forekomme i praksis. Af tabel 1 fremgår, at det er dyrest for Folketinget, hvis en minister tager ministerorlov (C), mens det er billigst, hvis en minister er folketingsmedlem uden orlov fra Folketinget (B). Det ses også, at udgifterne til folketingsvederlag er de samme ved alle 5 alternativer. Forskellen skal altså henføres til andre udgifter, hvor det især er udgifterne til gruppestøtte og efterve   derlag, der varierer. Tabel 2. Regeringens udgifter til en minister (A) Minister, som ikke er MF 1.144.000 801.000 1.945.000 Minister, som er MF og • (B) uden orlov fra Tinget 567.000 496.000 1.063.000 • (C) tager ministerorlov *) 1.144.000 537.000 1.681.000 • (D) tager privat orlov **) 1.144.000 496.000 1.640.000 • (E) træder ud af Tinget 1.144.000 801.000 1.945.000 *)    Tager orlov fra folketingsarbejdet, men vil give møde i Tinget som minister. **) Privat orlov forudsætter, at medlemmet ikke giver møde i Tinget. Da ministeren vanskeligt kan tænkes ikke at give møde, vil privat orlov til mini   stre næppe kunne forekomme i praksis. Af tabel 2 fremgår, at det er dyrest for regeringen, hvis en minister ikke er folketingsmedlem, enten fordi den pågældende ikke er valgt (A) eller er trådt ud af Folketinget (E), mens det for regeringen ligesom for Folketinget er billigst, hvis en minister er folketingsmedlem uden orlov fra Folketinget
(B). Det ses endvidere, at det især er på grund af lavere ministervederlag, at alternativ (B) er billigst for regeringen. Tabel 3. Folketingets og regeringens samlede udgifter til minister og en evt. MFer eller stedfortræder (A) Minister, som ikke er MF 1.593.000 1.945.000 3.538.000 Minister, som er MF og • (B) uden orlov fra Tinget 1.125.000 1.063.000 2.188.000 • (C) tager ministerorlov *) 1.857.000 1.681.000 3.538.000 • (D) tager privat orlov **) 1.591.000 1.640.000 3.231.000 • (E) træder ud af Tinget 1.593.000 1.945.000 3.538.000 *)    Tager orlov fra folketingsarbejdet, men vil give møde i Tinget som minister. **) Privat orlov forudsætter, at medlemmet ikke giver møde i Tinget. Da ministeren vanskeligt kan tænkes ikke at give møde, vil privat orlov til ministr   e næppe kunne forekomme i praksis Af tabel 3 fremgår, at de samlede udgifter for Folketinget og regeringen til en minister, som er folketingsmedlem og ikke tager orlov fra Folketinget (B), udgør 2.188.000 kr. det første år efter udnævnelsen. Det er 1.350.  000 kr. lavere end de samlede udgifter til en minister, som ikke er folketingsmedlem (A) eller tager ministerorlov (C). Forskellen er mindre, når man sammenligner med en minister, som tager privat orlov (D), hvilket skyldes, at det i opgørelsen er forudsat , at gruppestøttens lave mandatbeløb (= 1/3 af fuldt mandatbeløb), som udbetales for folketingsmedlemmer, som også er ministre, ikke forhøjes til fuldt mandatbeløb under en privat orlov. Tabellerne viser kun udgifterne for det første år efter ministerudn  ævnelsen. En forlængelse af beregningsperioden med f.eks. 4 eller 8 år giver imidlertid kun uvæsentlige forskydninger mellem de forskellige alternativer og er derfor ikke medtaget i tabellerne. Opgørelsen af udgifterne er baseret på følgende forudsætninge r: 1) I opgørelsen er medregnet udgifter til Folketingsgruppestøtte Folketingsgrundvederlag Ministervederlag Omkostningstillæg Eftervederlag Boliggodtgørelse Befordringsudgifter mellem Christiansborg og bopæl Beregnet pensionsbidrag 2) I opgørelsen af Folketingets udgifter er i alle 5 alternativer inkluderet udgifterne til et folketingsmedlem, også alternativ (A) og (E), hvor ministeren ikke selv er medlem af
Folketinget. Det skyldes, at Folketinget altid betaler vederlag til 179 medlemmer og således ikke vil kunne spare udgiften, selv om en minister ikke er folketingsmedlem. 3) Udgiften til eftervederlag er sat til 6 måneders grundvederlag, idet ministre og folketingsmedlemmer er berettiget til 1 måneds eftervederlag for  hver 2 måneder som minister og folketingsmedlem. Det forudsættes, at ministerperioden og Folketingsmedlemskabet er på (mindst) 3 år, således at reglen, om at en eftervederlagsperiode altid er på mindst 18 måneder for ministre og 12 måneder for folketingsm edlemmer, ikke får betydning. 4) Udgiften til boliggodtgørelse er skønsmæssigt sat til ½ af den maksimale tilskudssats. 5) Udgiften til befordring mellem Christiansborg og bopæl er sat til 60.000 kr. svarende til den gennemsnitlige årlige udgift  for alle folketingsmedlemmer. 6) Udgiften til beregnede pensionsbidrag er for folketingsmedlemmer henholdsvis ministre sat til 25 pct. af folketingsvederlaget henholdsvis 50 pct. af lønnen på skalatrin 49, som er ministres ”pensionsskalatrin”. Der er ikke forsøgt foretaget nogen egentlig aktuarmæssig beregning af pensionsbidragene. Procenterne er skønsmæssigt fastsat med udgangspunkt i statens beregnede pensionsbidrag for tjenestemænd, der udgør 15 pct. af den pensionsgivende løn. De 15 pct. er forhø jet under hensyntagen til, at ministre henholdsvis folketingsmedlemmer opnår ret til fuld pension efter 8 års ministertid henholdsvis 20 års medlemskab af Folketinget, mens tjenestemænd først opnår ret til fuld pension efter 37 års tjenestemandsansættelse. Der er taget højde for bestemmelsen om, at et folketings medlem sammenlagt højest kan modtage pension fra stat og kommune svarende til en departementschefs pension (skalatrin 55). 7) Ved en ministers private orlov fra Folketinget er forudsat, at Præsidiet ikke bevilger fuldt mandatbeløb i gruppestøtte, selv om orlovsperioden overstiger 30 dage. (I forbindelse med indførelse af ministerorlovsreglen i Folketingets forretningsorden blev g ruppestøttereglerne ændret, således at Præsidiet blev bemyndiget til at bevilge fuldt mandatbeløb, hvis der bevilges orlov til en minister i 30 dage).