Folketingets Boligudvalg Dato: 3. juni 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Boligudvalgs  brev  af  18.  maj  2005 følger hermed  –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 (BOU Alm. del –  ad B 23). Spørgsmål nr.   1: ” Vil  ministeren  oplyse,  hvilken  lejeforhøjelse,  der  forventes  at  ville  gælde for lejerne, såfremt udlejeren forpligtes til at udarbejde  indflytnings- og fra- flytningsrapporter.  Herunder  bedes  ministeren  oplyse  hvordan  dette  vil  på- virke normtallene for administration og om hvilken procentvis forhøjelse af den omkostningsbestemte leje denne aktivitet vil medføre. ” Spørgsmål nr. 2: ” Vil  indførelse  af  indflytnings -  og  fraflytningsrapporter  efter  ministerens skøn mindske eller forøge antallet af tvister mellem udlejer og lejer i sager om fraflytning?” Spørgsmål nr. 3: ” Ministeren bedes oplyse, om indførelse af indflytnings - og fraflytningsrap- porter vil øge gennemskueligheden for lejerne. ” Spørgsmål nr. 4: ” Vil  ministeren  oplyse,  om  lejeren  kan  opnå  besparelser  som  følge  af  den øgede information og åbenhed omkring indflytning og fraflytning?  ” Spørgsmål nr. 5: ” Mener ministeren, at systemet med indflytnings- og fraflytningsrapporter er uhensigtsmæssigt set i lyset af den succes, det har været i den almene udle j- ningssektor,  hvor  mængden  af  tvister  er  faldet  drastisk  efter  indførelsen  af disse rapporter?” Spørgsmål nr. 6: Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] MPK/ J.nr. 81-307

2 ”Vil ministeren opl yse om det er almindeligt, at udlejer frivilligt udarbejder indflytning - og fraflytningsrapporter.” Svar: Hvis udlejerne forpligtes til at udarbejde indflytnings- og fraflytningsrappor- ter vil det medføre huslejestigninger. Størrelsen af denne vil bl.a.    afhænge af, om  rapporterne  udarbejdes  af  en  ekstern  håndværker,  eller  e   ksempelvis  af viceværten. Hvis det antages, at et syn af en lejlighed og rapportskrivning i gennemsnit koster 500 kr. vil de omkring 80.000 fraflytninger fra private udlejningsboli- ger  (og  ligeså  mange  tilflytninger)   medføre  samlede  årlige  lejestigninger  i størrelsesordenen  80 mio. kr., svarende til en gennemsnitlig stigning i husle- jen på knap 2,30 kr. pr. m²  - eller en stigning på 0,4 pct. Det må forventes, at huslejenævnene  vil  indr  egne  en  sådan  udgiftsstigning  i  de  normtal,  som nævnene  har  fastsat  til  brug  for  vurderingen  af  den  omkostningsbestemte leje. Om  antallet  af  tvister  om  istandsættelsesarbejder  vil  falde  eller  stige  som følge  af  indførelse  af  obligatoriske  regler  om  ind  -  og  fraflytningsrapporter, har  jeg  ikke  umiddelbart  grundlag  for  at  udtale  mig  om.  Efter  lejelovens  § 98,  stk.  2,  skal  udlejeren  inden  2  uger  efter  fraflytningstidspunktet  oplyse lejeren  om  de  istandsættelsesarbejder,  som  udlejeren  vil  forlange  udført.  I modsat  fald  mister  udlejeren  retten  til  at  forlange  istandsættelse.    Hvis  der afholdes fraflytningssyn med lejerens deltagelse, skal udlejeren, hvis lejeren ønsker det, indkalde en beboerrepræsentant til deltagelse heri. Jeg  har  meget  svært  ved  at  se,  at  den    omstændighed,  at  parterne  sammen besigtiger lejemålet, i sig selv skulle medføre, at udlejeren vil reducere o  m- fanget  af  istandsættelsesarbejder,  således at  antallet af  tvister  vil  falde.  Det bemærkes,  at  fraflytningsrapporten  kun  oplyser,  hvilke  arbejder  d  er  forlan- ges udført  – ikke prisen på arbejderne. Endvidere bemærkes, at ind - og fra- flytningsrapporter  er  udlejerens  angivelse  af  de faktiske  forhold  på  ind -  og fraflytningstidspunktet, og dermed ikke en uvildig konstatering af forholde- ne.  Jeg  kan  derfor  heller  ikke  se,  at  indflytnings-  og  fraflytningsrapporter generelt vil øge gennemskueligheden for lejerne Jeg er ikke i besiddelse af oplysninger, som indikerer, at lejerne skulle opnå besparelser ved indførelse af obligatoriske ind - og fraflytningsrapporter, når udgiften  hertil  samtidig  tages  i  betragtning.  Efter  min  opfattelse  forløber fraflytninger i langt hovedparten af tilfældene   trods alt uproblematisk. Denne vurdering  skal  bl.a.  ses  i  lyset  af,  at  netop  istandsættelse  ved  fraflytning  i sagens natur er et potentielt konfliktområde, da aftaleforholdet imellem pa r- terne ikke længere består. For  den lejer, som har haft sit hjem i det pågæ l- dende  lejemål  og  har  været     tilfreds  med  lejlighedens  stand,  kan  det  fore- komme at være en omfattende istandsættelse, der forlanges af udlejeren. Og er  lejeren  vant  til  selv  at  udføre  vedligeholdelse  og  dermed  ikke  vant  til håndværkerudgifter, kan disse f   orekomme at være meget store.

3 En anden omstændighed, som også er af betydning i denne sammenhæng er, at det er udlejeren, som skal rejse en sag om dækning af udgifter til istan  d- sættelse, hvis   lejerens depositum ikke slår til . Hvis en sag om istandsætte  lse indbringes for boligretten, vil det endvidere være udlejeren, der skal bev  ise, at istandsættelseskravet  er  berettiget.  Det  te  vil alt  i alt  være  mome  nter,  der taler imod, at udlejeren kræver uberettigede istandsættelser. På denne baggrund har jeg svært ved at forestille mig, at der ligefrem sku   lle blive tale om besparelser for lejerne ved forslaget. Med hensyn til ordningen på det almene område kan jeg oplyse, at ordningen med indflytningsrapporter blev indført i 1998 i forbindelse med vedtagelsen af  den  almene  lejelov.  Regler  om  flyttesyn-  og  rapporter  var  allerede  gæ  l- dende  på  dette  tidspunkt.  Jeg  er  ikke  bekendt  med,  at  der   skulle  foreligge dokumentation for, at det er indførelsen af  indflytningsrapporter - eller tidli- gere fraflytningsrapporter –   der har bevirket, at antallet af tvister om istand- sættelse   er faldet drastisk. Jeg  kan  om  den  aktuelle  benyttelse  af  ind-  og  fraflytningsrapporter  på  det private udlejningsmarked oplyse, at der efter de oplysninger jeg har, tegner sig det mønster, at det i nyere byggerier og i ejendomme med moderniser ede boliger  er  ganske  almindeligt  at  anvende  sådanne rapporter.  Især  blandt  de stør rapporter. I den ældre    ikke-moderniserede boligmasse er anvendelse af ind- og   fraflytningsrapporter   mindre   udbredt.   Ejendomsforeningen   Danmark, som har et indgående kendskab til forhold ene på det private udlejningsomr å- de, er enig i denne vurdering af forholdene. På baggrund af dette billede af forholdene forekommer det hensigtsmæssigt, at der er valgfrihed med hensyn til benyttelse af ind- og fraflytningsrappor- ter, så det  er muligt at tilpasse lejevilkårene efter omstændighederne. Det er samtidig  min  principielle  opfattelse,  at  man  skal  udvise  stor  tilbageholden- hed med hensyn til at foretage endnu flere ændringer i den i forvejen alt for komplicerede lejelovgivning og  kun ændre der, hvor   der er påvist et behov for det. Eva Kjer Hansen /Charlotte Kruse Lange