Folketingets Boligudvalg Dato: 3. juni 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  Boligudvalgs  brev  af  18.  maj  2005 følger hermed  –  i 5 eksemplarer –  socialministerens svar på spørgsmål nr. 13-15 (BOU B 23). Spørgsmål nr.   13: ” Vil  ministeren  oplyse,  om  huslejenævnet  kan  eller  bør  indhente  skriftlige udsagn fra sagens parter til at oplyse sagen.” Spørgsmål nr. 14: ”Ministeren bedes o plyse, om skriftlige udsagn fra sagens  parter har bevis- mæssig betydning i en eventuel senere boligretssag.” Spørgsmål nr. 15  : ” Vil  ministeren  oplyse,  om  huslejenævnet  bør  lade  det  komme  den  anden part til gode, hvis en part i sagen ikke ønsker at medvirk e til sagens opkla- ring.” Svar: Huslejenævnet er en offentlig myndighed og skal derfor overholde almind  e- lig  forvaltningsretlige  regler.  En  almindelig  forvaltningsretlig  regel  er  det såkaldte officialprincip. Heraf følger, at   huslejenævnet selv skal sørge    for, at sagen oplyses i en sådan grad, at der kan træffes en korrekt afgørelse. Hvad der kan anses for en fuldt forsvarlig oplysning af en sag, afhænger af sagens karakter. Det kan derfor ikke generelt siges, at der fx i fraflytningssa- ger altid vil skulle indhentes oplysninger på en nærmere bestemt m   å de. Det  fremgår  af  boligreguleringsloven,  at   huslejenævnet    selv  afgør,  hvilke nærmere  undersøgelser,  der  skal  foretages  af  nævnet  i  forbindelse  med  b e- handlingen af den enkelte sag. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] MKI/ J.nr. 81-307

2 Huslejenævnet  skal  dog    senest  1  uge  efter  en  sags  indbringelse  give  den anden part i lejeforholdet underretning om indbringelsen med angivelse af, at parten må fremsætte sine ytringer i sagen inden 2 uger. Denne frist kan fo   r- længes   af   nævnet,   såfremt   særlige   omstændigheder   taler   h erfor.   Denne kommunikation vil typisk foregå skriftligt. Nævnet har endvidere ret til at kræve fornødne oplysninger hos sagens pa r- ter,  alle  offentlige  myndigheder  og  private.  Nævnet  fastsætter  en  frist,  der normalt  ikke  kan  overstige  2  uger  for  besvarelse  af  de  spørgsmål,  nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor. Boligreguleringslovens  regler  om  partshøring  suppleres  af  forvaltningsl o- vens almindelige regler om kontradiktion (en parts mulighed for at kommen- tere modpartens indlæg)  . Af  boligreguleringsloven  følger  endvidere,  at  huslejenævnet  til  brug  for  en sags oplysning kan foretage besigtigelse af de lejemål, som tvisten vedr ø rer, og at sagens parter skal indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel. Yderligere kan nævnet indkalde parterne og andre til møde i nævnet. Sagens parter modtager alle oplysninger, som nævnet finder af bety  dning for sagens afgørelse. Sidstnævnte gælder , uanset i hvilken form huslejenævnet har   mod- taget de pågældende oply   sninger af betydning for sagen. Oplysninger, som et huslejenævn fx modtager mundtligt   vedrørende  sagens faktiske  omstændigheder    og  af  betydning  for  en  sags  afgørelse,   skal  der  i overensstemmelse  med  offentlighedsloven  gøres  not at  om.  Modparten  vil efter omstændighederne skulle partshøres herover. I det omfang en part ikke svarer inden for de givne frister, kan nævnet fo  r- tolke  tavsheden  på  den  for  modparten  gunstigste  måde  og  navnlig  lægge dennes fremstilling til grund for afgør elsen. Huslejenævns  - eller ankenævnssager, der indbringes for boligretten, behan  d- les i h.t. lejeloven efter retsplejelovens regler for byretssager med de ændri  n- ger,  som  forholdene  gør  nødvendige.  Udgangspunktet  er  således,  at  boli   g- retssager behandles  efter  de  almindelige  civilprocessuelle  regler.  Heraf fø l- ger  blandt  andet,  at  boligretssager  behandles  i  overensstemmelse  med  for- handlingsprincippet.  Det  betyder,  at  retten  ikke  kan  tilkende  en  part  mere, end parten har påstået, og kun kan tage hensyn til de an  bringender, som par- ten har gjort gældende. Det  påhviler således  sagens  parter at  fremskaffe grundlaget for domstolsa  f- gørelsen i form af beviser og  redegøre for de anbringender, hvorpå påsta n- dene støttes.  Under domsforhandlingen, der foregår mundtligt, er  det parter-

3 ne der forelægger sagen, ligesom det er parterne, der forestår afhøringen af parter  og  vidner,  hvis  forklaringer  gives  under  straffeansvar.  Såfremt  mo d- partens skriftlige erklæringer fra huslejenævnssagen ønskes inddraget under boligretssagen,  vil  det  efter  min  opfattelse  kunne  være  hensigtsmæssigt  at bede vedkommende forholde sig hertil i forbindelse med afhøringen. Eva Kjer Hansen /Charlotte Kruse Lange