Skatteministeriet J.nr.    Den Spørgsmål    124 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.   124 af 7. juni 2005. (Alm. del). Kristian Jensen /Ivar Nordland

Spørgsmål:   Ministeren bedes oversende en oversigt over afsagte domme ved EF- domstolen fra 1. januar 2003 frem til d.d., der vedrører skatteforhold, og som har relevans for Danmark. Svar:  Følgende afgørelser fra EF  -domstolen vedr. skatteområdet  efter 1. januar 2003 er af relevans for Danmark Indkomstskat af udenlandske lotterigevinster (C-42/02) Lindman mod Finland EF-domstolen tog i Lindman dommen (fra 13. november 2003) stilling til de finske skatteregler, hvorefter en fuldt skattepligtig person bliver beskattet af udenlandske lotterigevinster med statsskat, kommuneskat, kirkeskat og sygeforsikringspræmie. Gevinst ved finske lotterier er ikke skattepligtige, i stedet betales der lotteriafgift. Domstolen  anså  de  finske  regler  som  i  strid  med  den  fri  bevægelighed  for tjenesteydelser. Dansk    skatteret    medførte    tidligere,    at    gevinst    fra    udenlandsk    spil    var indkomstskattepligtig, mens gevinst ved dansk spil ikke var indkomstskattepligtig, men omfattet af en 15 pct. afgift af gevinst over 200. kr. Dansk skatteret er ændret som følge af Lindman -dommen. Fraflytningsbeskatning (C-9/02) Lasteyrie du Saillant mod Frankrig EF-domstolen tog i Lasteyrie du Saillant dommen (fra 11. marts 2004) stilling til den franske fraflytterbeskatning ved en fysisk persons flytning fra Frankrig til et andet EU-land. Domstolen afgjorde, at den fri etableringsret må fortolkes som et forbud mod, at et EU-land  har  regler  om  beskatning  af  latente  værdistigninger,  når  en  skatteyder flytter fra dette land. I præmisserne lagde domstolen bl.a. vægt p å, at der ikke blev givet automatisk henstand med betaling af fraflytterskat, men henstand afhang af strikte betingelser, som medførte begrænsninger i retten til fri etablering i et andet EU   -land, samt at disse betingelser ikke kunne forsvares ved målet me d fraflytterskatten. Danmark har også regler om fraflytterbeskatning af aktier mv. ved en fysisk persons flytning til udlandet. I forbindelse med Lasteyrie du Saillant-sagen blev de danske regler ændret, så der automatisk gives henstand med den beregnede    fraflytterskat uden sikkerhedsstillelse og forretning. Skærpet beskatning af udbytter fra udenlandske aktier (C  -315/02) Anneliese Lenz mod Østrig EF-domstolen tog i Lenz dommen (fra 15. juli 2004) stilling til de østrigske regler, hvorefter udbytter fra udenlandske selskaber blev beskattet hårdere end udbytte fra østrigske selskaber.

Domstolen anså, at disse skatteregler udgjorde en forskelsbehandling i strid med kapitalens fri bevægelighed. Domstolen udtalte også, at den skærpede beskatning af indtæg t fra et andet EU-land ikke kan berettiges af den omstændighed, at indkomst fra selskaber i det andet land eventuelt beskattes mere lempeligt dér. Danmark  havde  tidligere  regler,  hvorefter  avancebeskatningen  var  hårdere  ved afståelse af aktier i udenlands ke selskaber i lavskattelande. Dansk skattelovgivning er ændret som følge af Lenz   -dommen. Mest begunstigelsesklausul for dobbeltbeskatningsoverenskomster (C-376/03) D mod Holland og (C-8/04) Bujara mod Holland EF-domstolen   tog   i   D-dommen   (fra   5.   juli   2005)   stilling   til   hollandsk formuebeskatning af en  person (D), som er hjemmehørende i Tyskland og har formue i Holland. Personen er omfattet af hollandsk formuebeskatning. Ved  hollandsk  formuebeskatning  får  personer,  hjemmehørende  i  Holland,  et bundfradrag. Personer, hjemmehørende i udlandet, får bundfradrag, hvis mindst 90 pct.   af   deres   aktiver   er   placeret   i   Holland.   Efter   den   hollandsk-belgiske dobbeltbeskatningsoverenskomst   giver   Holland   også   fradraget   til   personer, hjemmehørende i Belgien, uanset om de  opfylder 90 pct.-betingelsen eller ikke. Sagerne  angik  først  spørgsmålet,  om  den  hollandske  formuebeskatning  er  en hindring for kapitalens fri bevægelighed, fordi Holland giver bundfradrag til en person,  hjemmehørende  i  Holland,  men  ikke  til  en  person,  hj emmehørende  i udlandet, hvis formue hovedsageligt er placeret i den pågældendes bopælsstat. Hvis svaret var benægtende, var det andet spørgsmål, om det medfører nogen forskel, at Holland – i henhold til den dobbeltbeskatningsoverenskomst   - giver bundfradrag til en  person,  hjemmehørende  i  Belgien,  som  i  alle  andre  henseender  er  i  en sammenlignelig situation med den i første spørgsmål nævnte person. Domstolen svarede, at traktatens bestemmelser om kapitalens frie bevægelighed ikke forhindrer en formuebeskatning som den hollandske, og at bestemmelserne ikke  forhindrer,  at  en  regel  i  en  bilateral  dobbeltbeskatningsoverenskomst  ikke bliver  udvidet  til  at omfatte borgere i en medlemsstat, der ikke er del af denne overenskomst. Det må ventes, at dommen i Bujara -sagen vil svare til dommen i D-sagen. Dommen giver ikke anledning til ændring af dansk skatteret. Følgende domme vedr.  afgifter er valgt efter bedste skøn og via søgning på EF   - domstolens hjemmeside. Dommene er anført efter datoen for domsafsigelsen ved EF-domstolen, og de er opdelt i to grupper. Gruppe 1 er domme af særlig dansk interesse, så som domme der kan medføre lov  -  eller praksisændring. Gruppe 2 vedrører domme, som giver fortolkningsbidrag til nationale bestemmelser, men

som ikke har givet anledning til ændring af dansk lovgivning eller nævneværdig ændring af dansk praksis, eksempelvis fordi dommen stadfæster dansk praksis. 1. Følgende afsagte domme fra EF -domstolen i den omhandlede periode har/er af særlig dansk interesse: Dom i C-435/03 af 14. juli 2005 Belgien –  British American Tobacco International Ltd Dommen  fastslår,  at  tyveri  af  varer  ikke  kan  anses  for  levering  af  varer  mod vederlag i 6. direktivs forstand, og kan derfor ikke som sådan være momspligtig. Det  forhold,  at  varer  er  punktafgiftspligtige,  har  ingen  betydning  for  denne vurdering. Vurderingen  af,  om  dommen  skal  medfører  ændringer  i  dansk  lovgivning  eller praksis, er ikke afsluttet. Dom C-138/04 af 16. juni 2005   (Den danske flyttegodssag) Kommissionen mod Danmark Domstolen fastslår, at Danmark ikke har tilsidesat artikel 1 i direktiv 83/183/EØF af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse ved privatpersoners endelige indførsel af personlige   ejendele   fra   en   medlemsstat,   når   Danmark   kræver   betaling   af registreringsafgift fra personer, der indfører deres køretøj til Danmark i forbindelse med deres flytning af sædvanlig bopæl til denne medlemsstat. Det har domstolen allerede fastslået i Weigel -dommen og Marie Lindfors-dommen. Dette skyldes, at afgiften ikke er forbundet med indførslen af  bilen, men at afgiften først forfalder ved bilens indregistrering. Domstolen   bemærker   endeligt,   at   den   omstændighed,   at   en   afgift   såsom registreringsafgiften ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 1, stk. 1 i flyttegodsdirektivet ganske vist ikke nødvendigvis indebærer, at opkrævningen af denne afgift i forbindelse med flytning af bopæl fra en medlemsstat til en anden er forenelig med EF-traktatens bestemmelser om den frie bevægelighed for personer. Dommen vurderes ikke at medføre ændring af    dansk lovgivning eller praksis, idet den stadfæster dansk praksis. Dom i C-465/03 af 26. maj 2005 Østrig    –  Kretztechnik AG Dommen fastslår, at udstedelse af nye aktier ikke er en transaktion, der falder ind under 6. momsdirektivs anvendelsesområde. Endvid ere giver 6. momsdirektiv fuld fradragsret for moms af udgifter, en afgiftspligtig person har afholdt til forskellige ydelser, han har erhvervet i forbindelse med udstedelsen af aktierne, for så vidt som samtlige de transaktioner, som den afgiftspligtige har foretaget inden for rammerne af sin økonomiske virksomhed, er afgiftspligtige. Dommen ændrer dansk praksis, idet der ikke efter dansk praksis har været mulig for fradragsret for indkøb m.v. af ydelser mv., der anvendes til brug for udstedelse af selskabsandele. Der vil om kort tid blive udstedt en meddelelse om ændret praksis

samt om reglerne for tilbagebetaling og genoptagelse. Vurderingen af, hvorvidt dommen har betydning for andet end indkøb mv. anvendt til brug for udstedelse af selskabsandele, er endnu ikke afsluttet. Dom i C-452/03 af 12. maj 2005 UK mod RAL (Channel Islands) Ltd. Dommen  fastslog,  at  ydelser,  der  består  i  at  lade  offentligheden  mod  vederlag anvende  spilleautomater,  der  er  opstillet  i  spillehaller,  der  etableret  med  en medlemsstats  område,  skal  anses  for  virksomhed inden for underholdning eller lignende i 6. momsdirektivs forstand, og momsen skal derfor betales det sted, hvor ydelsen faktisk udføres. Det  undersøges  for  øjeblikket,  om  og  i  hvilket  omfang  dommen  skal  medføre ændri  nger af dansk praksis. Dom i C-32-/03 af 3. marts 2005 I/S Fini H mod Skatteministeriet Denne danske sag vedrørte spørgsmålet om,    hvorvidt der er fradragsret for moms af udgifter  til  varme,  el  m.v.,  når  en  virksomhed  har  lejet  lokaler  på  en  10  -årig uopsigelig kontrakt, brugt lokalerne til en restaurant, men efter et par år opgiver at drive restauranten uden at kunne komme af med lejemålet eller anvende lokalerne til anden økonomisk virksomhed. Domstolen  traf  afgørelse  om,  at  lejemålet  kan  anses  for  at  vær e  direkte  og umiddelbart   forbundet   med   restaurationsvirksomheden.   Pligten   til   at   betale lejemålet  –  der var nødvendigt for driften af restauranten  – udspringer således af restaurationsvirksomhed og altså den økonomiske virksomhed.  Så længe der er pligt  til  at  betale  lejen,  må  personen  betragtes  som  en  afgiftspligtig  person,  og derved har han fradragsret for momsen af sine udgifter til lejemålet. Dommen sætter som betingelse for denne fradragsret, at der er tale om normale forretningsdispositioner, og det er godtgjort, at der ikke foreligger hensigt til svig eller misbrug. Danmark tabte sagen, men da dommen er meget konkret og konsekvenserne er meget begrænsede. Der vurderes ikke at være mange tilfælde, hvor en virksomhed stopper den reelle økonomiske vi rksomhed, men er juridisk forpligtet til i flere år at have fortsatte udgifter. De fleste med f.eks. som i sagen længere opsigelige lejemål vil nok søge at opnå en form for indtægt (eller undgå tab) ved at fremleje lokalerne eller selv lave en anden form for virksomhed. At dommen direkte fastslår, at der ikke kan være fradragsret i tilfælde, hvor der foreligger hensigt til svig eller misbrug, er væsentligt og positivt. Dom i C-412/03 af 20. januar 2005 Hotel Scandic Gåsabäck AB mod Riksskatteverket Domstolen traf i denne svenske sag afgørelse om, at 6. momsdirektiv er til hinder for, at medlemsstaterne kan indføre nationale bestemmelser, hvorefter levering af

en vare eller en ydelse mod en faktisk betaling udgør udtagelse af en vare eller ydelse  til  eget  brug,  selv  når  denne  betaling  er  lavere  end  kostprisen  for  den leverede vare eller ydelse. Dommen er interessant for Danmark, idet vi indtil for nogle år siden på linie med Sverige har anvendte kostprisen som beregningsgrundlag for momsindbetaling, når kantiner solgte varer til medarbejdere til en pris under kostprisen. Den nuværende praksis er i overensstemmelse med dommen, som derfor ikke medfører ændringer i Danmark. Dom i C-8/03 af 21. oktober 2004 Belgien –  BBL Domstolen fastslåer, SICAV -investeringsforeninger, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til   offentligheden,   skal   anses   for   afgiftspligtige   personer   i   henhold   til   6. momsdirektiv. Leveringsstedet (beskatningsstedet) for de i direktivets artikel 9, stk. 2,    litra    e),    omhandlede    ydelser,    som    præsteres    for    sådanne    SICAV   - investeringsforeninger, der er etableret i en anden medlemsstat end tjenesteyder, er det  sted,  hvor  disse  SICAV-investeringsforeninger  har  etableret  hjemstedet  for deres økonomiske virksomhed. Dommen vurderes ikke at medføre ændring af dansk lovgivning, men vurderingen af, om den medfører ændringer i dansk praksis, er endnu ikke afsluttet (vurderes sammen med C-77/01 af 29. april 2004) Dom i C-382/02 af 16. september 2004 Danmark –  Cimber Air Dommen  fastslår,  at  artikel  15,  nr.  6,  7  og  9,  i  6.  momsdirektivskal  fortolkes således,   at   den   levering   af   varer   og   de   ydelser,   der   er   omhandlet   i   disse bestemmelser,  til  fly,  der  foretager  indenrigsflyvninger,  men  som  anvendes  af luftfartsselskaber,  der  mod  betaling  hovedsageligt  flyver  i  udenrigstrafik,  er momsfritaget. Dommen fastslog endvidere, at det tilkommer de nationale domstole at vurdere den respektive størrelse af udenrigsandelen af disse selskabers virks omhed og af deres andel af anden virksomhed end udenrigsvirksomhed. Der kan ved denne vurdering tages hensyn til alle forhold, der giver en indikation af det forholdsmæssige omfang af den pågældende type trafik, bl.a. omsætningen. Dommen vil medføre ændr   ing af den danske momslov. Omfanget og udformningen af  lovændringen  vurderes  for  øjeblikket  og  afhænger  delvist  af  Landsrettens vurdering af, hvor stor andel udenrigsvirksomheden skal udgøre af den samlede virksomhed,     før     luftfartsselskabet     ”hovedsageligt flyver     udenrigstrafik”. Landsretten ventes at afsige dom 9. november 2005. Dom C-365/02 af 15. juli 2004   (Den finske flyttegodssag) Finland –  Marie Lindfors Dommen fastslår, at artikel 1 i Rådets direktiv 83/183/EØF af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse ved privatpersoners endelige indførsel af personlige ejendele fra en

medlemsstat skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en afgift som den, der er fastsat i autoverolaki (1482/1994) (lov om automobilafgift), opkræves i forbindelse med, at ejeren af et køretøj flytter sin bopæl fra en medlemsstat til en anden,  før  indregistrering  eller  ibrugtagning  af  køretøjet  i  den  medlemsstat, flytningen er sket til. Dommen vurderes ikke at medføre ændring af dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-77/01 af 29. april 2004 Portugal –  EDM Domstolen fastslog, at i den konkrete sag, er  virksomhed,  der  består  i  salg  af  aktier  og  andre  værdipapirer,  såsom kapitalandele i investeringsfonde, ikke økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, og er derfor ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde er  investeringer  i  investeringsfonde  ikke  tjenesteydelser,  som  foretages  »mod vederlag«, som omhandlet i artikel 2, nr. 1, i sjette direktiv 77/388, og er derfor heller ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde skal  omsætningsbeløb,     som  vedrører  disse  transaktioner,  derfor  udelukkes  ved beregningen af den pro rata-sats for fradraget, der er omhandlet i direktivets artikel 17 og 19 er et holdingselskabs årlige ydelse af forrentede lån til de selskaber, hvori det   besidder   kapitalandele,   samt   dets   investeringer   i   bankindskud   eller   i værdipapirer,  såsom  statsobligationer  eller  indlånsbeviser,  derimod  økonomisk virksomhed, der udøves af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, nr. 1, og artikel 4, stk. 2, i sjette direktiv 77/388 er disse transaktioner imidlertid fritaget for merværdiafgift i medfør af direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1 og 5 skal disse transaktioner ved beregningen af den pro rata-sats for fradraget, der er omhandlet i artikel 17 og 19 i sjette direktiv 77/388, anses for bitransaktioner i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 19, stk. 2, andet punktum, for så vidt som de kun indebærer en yderst begrænset anvendelse af god er eller tjenesteydelser, for hvilke der skal betales merværdiafgift. Selv om størrelsen af de indtægter, der genereres ved de finansielle transaktioner, der er omfattet af anvendelsesområdet for sjette direktiv 77/388, kan være et indicium for, at disse t  ransaktioner ikke skal anses for bitransaktioner i bestemmelsens forstand, kan den omstændighed, at der ved sådanne transaktioner genereres større indtægter end dem, der skabes ved den aktivitet, som den pågældende virksomhed har angivet som sin hovedaktiv   itet, ikke i sig selv udelukke, at disse transaktioner anses for »bitransaktioner« tilkommer  det  den  nationale  ret  at  fastslå,  om  de  pågældende  transaktioner  i

hovedsagen   kun   indebærer   en   yderst   begrænset   anvendelse   af   goder   og tjenesteydelser,  for  hvilke  der  skal  betales  merværdiafgift,  og  i  givet  fald  at udelukke renter, der genereres ved disse transaktioner, fra nævneren i den brøk, der anvendes til beregning af pro rata-satsen for fradraget. Arbejder  som  de  i  hovedsagen  omhandlede,  der  udføres  af  medle mmer  af  et konsortium i henhold til bestemmelserne i en konsortiekontrakt, og som svarer til den  del,  der  i  denne  kontrakt  er  pålagt  hvert  af  medlemmerne,  er  hverken  en levering  af  goder  eller  tjenesteydelser,  som  foretages  »mod  vederlag«  i  den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, nr. 1, i sjette direktiv 77/388, eller derfor en afgiftspligtig transaktion i henhold til direktivet. Den omstændighed, at arbejderne udføres af det medlem af konsortiet, der administrerer det, er herved uden betydning. Når overskridelse af den del af arbejderne, der i medlemmer skal betale et vederlag for de arbejder, der overstiger denne del, er dette derimod en levering af goder eller tjenesteydelser, som foretages »mod vederlag« i bestemmelsens forstand. Dommen vurderes ikke at have betydning for dansk lovgivning, men vurderingen af, om dommen har betydning for dansk praksis er endnu ikke afsluttet. Dom C- 387/01 af 29. april 2004  (Den østrigske flyttegodssag) Østrig    -  Weigel og Weigel Domstolen fastslår, at de t ikke er i strid med EU-rettens regler om arbejdskraftens frie bevægelighed eller flyttegodsdirektivet, at Østrig opkræver en registreringsafgift   ved  indregistreringen  af  et  motorkøretøj,  som  medtages  i forbindelse med en flytning, der sker som følge af e n ændring af arbejdspladsen. Dommen vurderes ikke at medføre ændring af dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-320/02 af 1. april 2004 Sverige - Stenholmen Domstolen  fastslog,  at  artikel  26a  i  6.  momsdirektiv  skal  fortolkes  således,  at levende dyr kan betragtes som brugte genstande i bestemmelsens forstand. Et dyr, som købes fra en privatperson (en anden end opdrætteren), og som    – efter træning med henblik på en specifik anvendelse  –  sælges videre, kan således betragtes som en brugt genstand i bestemmelsens forstand. Dommen   vurderes   meget   konkret   og   med  begrænset  rækkevidde,  men  den indarbejdes i dansk praksis. Dom i C-212/01 og C-307/01 af 20. november 2003 Østrig    –  Unterpertinger Dommen   i   C-212/01   fastslår,   at   artikel   13,   punkt   A,   stk.  1,   litra   c),   i   6. momsdirektiv skal fortolkes således, at momsfritagelsen efter denne bestemmelse ikke   finder   anvendelse   på   en   læges   ydelser,   der   består   i   at   udarbejde   en undersøgelsesrapport   om   en   persons   sundhedstilstand   med   henblik   på   at underbygge eller underkende en ansøgning om udbetaling af invalidepension. Den omstændighed,    at    den    lægesagkyndige    er    udmeldt    af    en    ret    eller    en pensionsforsikringsanstalt, er herved uden betydning.

Dommen   i   C   307/01   fastslår,   at   artikel   13,   punkt   A,   stk.  1,   litra   c),   i   6. momsdirektiv skal fortolkes således, at fritagelsen for merværdiafgift efter denne bestemmelse finder anvendelse på lægelige ydelser, der består i: udførelse    af    lægeundersøgelser    foretaget    på    arbejdsgiveres    eller forsikringsselskabers anmodning udtagelse  af  blodprøver  eller  andre  legemsprøver  med  henblik  på  at undersøge,  om  den  pågældende  person  har  en  virus,  infektioner  eller  andre sygdomme, efter anmodning fra arbejdsgivere eller forsikringsselskaber, eller udstedelse af en lægeattest vedrørende en persons egn   ethed – f.eks. til at rejse når  disse  ydelser  hovedsageligt  har  til  formål  at  beskytte  den  berørtes sundhed. Fritagelsen finder ikke anvendelse på følgende ydelser, der udføres som et led i udøvelse af lægegerning: udstedelse af lægeattester om en per  sons sundhedstilstand med henblik på tildeling af en krigspension lægeundersøgelser udført med henblik på udarbejdelse af en lægerapport med henblik på ansvarsspørgsmål og vurdering af skader, der er lidt af personer, som overvejer at anlægge sag om perso  nskade udarbejdelse   af   lægerapporter   efter   de   i   foregående   led   omhandlede undersøgelser samt udarbejdelse af lægerapporter på grundlag af lægelige notater, men uden at der udføres lægeundersøgelser lægeundersøgelser  udført  med  henblik  på  udarbejdelse  af lægerapporter vedrørende  lægefejl  efter  anmodning  fra  personer,  der  overvejer,  om  de  skal anlægge sag udarbejdelse   af   lægerapporter   efter   de   i   foregående   led   omhandlede undersøgelser samt udarbejdelse af lægerapporter på grundlag af lægelige notater, men uden at der udføres en lægeundersøgelse. Dommene   har   haft   betydning   for   dansk   praksis,   således   at   området   for momsfritagelsen er blevet indsnævret. I TSS cirkulære 2004 -27 præciseret, at d  et skal vurderes om hovedformålet med ydelsen er at beskytte, heru nder fastholde eller reetablere en sundhedstilstand. Lægelige ydelser, der er udført med et andet formål,  er  ikke  momsfritaget  efter  momslovens  §  13,  stk.  1,  nr.  1.  Senere  er offentliggjort lister over momsbehandlingen af specifikke lægeerklæringer. Dom i C-8/01 af 20. november 2003 Danmark –  Taksatorringen Dommen fastslår, at artikel 13, punkt B, litra a) skal fortolkes således, at taksation af motorkøretøjsskader, som en forening, hvis medlemmer er forsikringsselskaber, yder    til    sine    medlemmer,    hverken    udgør    forsikringstransaktioner    eller tjenesteydelser    i    forbindelse    med    disse    transaktioner,    som    udføres    af forsikringsmæglere eller forsikringsformidlere i bestemmelsens forstand.

Endvidere skal artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f), i direktivet skal fortolkes således, at indrømmelse af fritagelse for merværdiafgift i henhold til denne bestemmelse til en forening som den, der er tale om i hovedsagen – der opfylder alle bestemmelsens øvrige betingelser  – skal nægtes, hvis der består en reel risiko for, at fritagelsen i sig selv, aktuelt eller i fremtiden, kan fremkalde konkurrencefordrejning. Domstolen fastslår desuden, at en national lovgivning, hvorefter det er muligt at indrømme  en  tidsbegrænset  fritagelse  i  tilfælde,  hvor  der  er  tvivl  om,  hvorvidt fritagelsen vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning på et senere tidspunkt, er forenelig med artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f) på betingelse af, at fritagelsen forlænges, så længe den pågældende opfylder bestemmelsens betingelser. Endelig fastslå s, at det har ikke betydning for besvarelsen af det første, andet og tredje præjudicielle spørgsmål, at de største forsikringsselskaber lader taksation af motorkøretøjsskader udføre af deres egne ansatte taksatorer, hvorved de undgår, at disse tjenesteydelser pålægges merværdiafgift. For så vidt angår hovedspørgsmålet i sagen giver EU -domstolen Danmark ret, idet det blev afgjort, at skadevurderinger af køretøjer, som Taksatorringen udfører for sine  medlemmer  (forsikringsselskaberne),  ikke  er  forsikringsvirksomhed  eller ydelser i forbindelse med forsikringsvirksomhed, som udføres af forsikringsmæglere eller formidlere. Det andet spørgsmål gik på, om Taksatorringen så er momsfritaget efter direktivets art.  13,  A,  stk.  1,  litra  f    (momslovens  §  13,  stk.  1,  nr.  20),    hvorefter  en gruppe/sammenslutning på visse betingelser  momsfrit kan leverer ydelser (som normalt er momspligtige) til momsfritagne personer (f.eks. forsikringsselskaber), som er medlem af sammenslutningen. En af betingelserne for momsfritagelsen er,   at  fritagelsen  ikke  må  kunne  fremkalde  konkurre ncefordrejning.  Her  fastslog dommen, at en momsfritagelse skal nægtes, hvis det skønnes, at der er    aktuelt eller i fremtiden er en reel risiko for konkurrencefordrejning. Selve skønnet er op til en national bedømme lse. Dommen medfører ikke lovændring, og hvorvidt praksis skal ændres, afhænger af den nationale domstols bedømmelse af skønnet vedrørende konkurrenceforvridning. Dommen er ikke afsagt endnu. 2. Følgende    domme    giver    input    til    fortolkningen    af    na tionale bestemmelser, men det er blevet vurderet, at de ikke medfører ændringer af dansk lovgivning eller nævneværdig ændring af dansk praksis: Dom i C-349/03 af 21. juli 2005 Kommissionen mod UK Dommen fastslog, at UK har tilsidesat sine forpligtelse i henhold til EF-traktaten ved ikke i relation til Gibraltar at have gennemført Rådets direktiv 77/799/EØF om gensidig  bistand  mellem  medlemsstaternes  kompetente  myndigheder  inden  for området direkte og indirekte skatter. Dommen har ikke betydning for Danmark.

Dom i C-434/03 af 14. juli 2005 Holland –  Charles og Charles-Tijmens Dommen fastslår, at 6. momsdirektiv er til hinder for en national ordning, som ikke berettiger en afgiftspligtig person til fuldt ud at lade et investeringsgode indgå i virksomheden,   når   godet   anvendes   til   virksomhedens   formål   og   dels   til virksomheden uvedkommende formål, og til efter omstændighederne fuldt ud og øjeblikkeligt at fratrække momsen for det erhvervede gode. Dommen vurderes ikke at medføre ændringer i dansk lovgivning ell   er praksis, idet det  bemærkes,  at der efterfølgende skal betales udtagningsmoms for den del af goderne, der anvendes til virksomheden uvedkommende formål. Dom i C-378/02 af 2. juni 2005 Holland –  Waterschap Zeeuws Vlaanderen Dommen fastslår, at et offent ligretligt organ, der erhverver et investeringsgode i sin egenskab af offentlig myndighed – det vil sige i sin egenskab af ikke   -afgiftspligtig person – og efterfølgende sælger dette gode i egenskab af afgiftspligtig person, har i forbindelse med salget ikke ret til efter 6. momsdirektiv efterfølgende at få fradrag for indkøbsmomsen. Dommen  har  ikke  betydning  for  dansk  lovgivning  eller  praksis,  idet  det  dog bemærkes, at i Danmark kan de offentlige organer ved erhvervelsen af et sådant investeringsgode få mo msen godtgjort gennem den kommunale og amtskommunale momsudligningsordning. Dom i C-536/03 af 26. maj 2005 Portugal - Antonio Jorge Dommen fastslår, at 6. momsdirektiv er til hinder for, at værdien af igangværende arbejder, der udføres af en afgiftspligt ig person ved udøvelse af byggevirksomhed, medregnes  i  opgørelsen  af  delvis  fradragsret,  når  denne  værdi  ikke  svarer  til overdragelser  af  varer  eller  ydelser,  som  den  afgiftspligtige  person  allerede  har udført, eller som har givet anledning til, at der er  udfærdiget afregninger og/eller betalt afdrag. Dommen vurderes ikke at medføre ændringer i dansk lovgivning eller praksis. Dom i C 498/03 af 26. maj 2005 UK –  Kingscrest Dommen   fastslår,   begrebet   ”organer,   der   er   anerkendt   af   den   pågældende medlemsstat som foretagende af almennyttig karakter” i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra g og h ikke udelukker private virksomheder, der drives med gevinst for øje. Dommen  understøtter  den  danske  praksis  på  området,  som  i  2004  blev  ændret således, at  også private virksomheder, der leverer frit valg ydelser efter sociallovens § 71 er omfattet af momslovens fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 2, som gennemfører ovennævnte direktivbestemmelser.

Dom i C43/04 af 26. maj 2005 Tyskland –  Stadt Sundern Dommen  vedrører  fortolkningen  for  medlemsstaterne  mulig  særordningen  for landbrugere i 6. momsdirektiv, som ikke anvendes i Danmark. Dom i C-376/02 af 26. april 2005 Holland - Goed Wonen Dommen fastslog, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet ikke er til hinder for, at en medlemsstat undtagelsesvis og for at forhindre misbrug af momsreglerne giver loven tilbagevirkende kraft, når de erhvervsdrivende    er    blevet    advaret    om    indgrebet    og    har    kunnet    forstå konsekvenserne af dette. Dommen vurderes ikke at medføre ændringer i dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-491/03 af 10. marts 2005 Tyskland - Hermann Dommen fastslår, at en afgift på 10 % ved salg af alkoholholdige drikkevarer, der foretages af en erhvervsdrivende med henblik på umiddelbar indtagelse på stedet, skal    anses    for    at    være    en    afgift    på    tjenesteydelser    i    forbindelse    med punktafgiftspligtige varer. Dommen vurderes ikke at medføre ændring af dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-472/03 af 3. marts 2005 Holland mod Arthur Andersen & Co. Dommen fastslår, at ”backoffice”   -virksomhed, der består i mod vederlag at udføre ydelser    for    et    forsikringsselskab,    ikke    er    ydelser    i    forbindelse    med forsikringstransaktioner, som udføres af forsikringsmæglere ell   er –formidlere i 6. momsdirektivs forstand. Dommen medfører ikke ændringer af dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-428/02 af 3. marts 2005 Danmark –  Fonden Marselisborg Lystbådehavn Dommen fastslog, at der ved udlejning af en bådplads på land er tale   om udlejning af  fast  ejendom  og  at  en  båd  er  omfattet  af  begrebet  køretøj  og  derved  er udlejningen momspligtig. Dommen fastslog endvidere, at udlejning af en bådplads på vandet er udlejning af fast  ejendom  og  da  en  båd  er  omfattet  af  begrebet  køretøj,  er udlejningen  af bådpladserne på vandet også momspligtige. Dommen betyder, at dansk lovgivning og praksis ikke skal ændres. Dom i C-453/02 og C-462/02 af 17. feburar 2005 Finanzamt Gladbeck - Edith Linneweber Finanzamt Herne-West –  Savvas Akritidis

Dommen  fastslår,  at  afgiftsfritagelsen  for  hasardspil  i  6.  momsdirektiv  skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter al drift af hasardspil og spilleautomater er fritaget for moms, når den foregår i godkendte offentlige  kasinoer,  mens  andre  erhvervsdrivendes  udøvelse  af  en  tilsvarende virksomhed ikke er omfattet af denne afgiftsfritagelse. Dommen har ikke betydning for Danmark. Dom i C-284/03 af 18. november 2004 Belgien –  Temco Europe Dommen  fastslår,  at  6.  momsdirektiv  s kal  fortolkes  således,  at  transaktioner   – hvorved et selskab samtidigt, i form af særskilte aftaler, overdrager selskaber, der er forbundet med dette, en midlertidig ret til at tage den samme faste ejendom i brug mod  betaling  af  et  fast  vederlag, der hovedsagelig er fastsat på grundlag af det benyttede areal – er »udlejning af fast ejendom« i direktivets forstand, når disse aftaler,  således som de opfyldes, i det væsentlige har til formål passivt at stille lokaler eller arealer i fast ejendom til rådighed m od et vederlag, der er knyttet til den tid, der forløber, og ikke levering af en tjenesteydelse, som kan undergives en anden kvalifikation. Dommen vurderes ikke at medføre ændring af dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-475/01 af 5. oktober 2005 Kommissionen –  Grækenland Dommen fastslår, at Grækenland ikke har overtrådt Traktaten ved at opretholde en lavere afgift på ouzo i forhold til andre alkoholholdige drikke. Dommen vurderes ikke at medføre ændring af dansk lovgivning eller praksis. Dom i sag C-269/03 af 9. september 2004 Luxembourg - Vermietungsgescellschaft Objekt Kirchberg Dommen   fastslog,   at   medlemsstaterne   –   ligesom   Luxembourg – efter   6. momsdirektiv   gerne   må   betinge   fuld   fradrag   for   indgående   moms   af,   at virksomheder, der er frivilligt registreret for bortforpagtning og udlejning af fast ejendom, af, opnår en forudgående godkendelse. Dommen medfører ikke ændringer i dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-144/02, C-381/01, C-463/02 og C-495/01 af 15. juli 2004 Kommissionen –  Tyskland, Italien, Sverige og Finland Domstolen fastslår, at ovennævnte lande har tilsidesat deres forpligtelser i henhold til artikel 11 i 6. momsdirektiv, idet de ikke opkræver moms af de støttebeløb, som udbetales i henhold til Rådets forordning om den fælles marked   sordning for tørret foder. Dommen vurderes ikke at medføre ændring af dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-321/02 af 15. juli 2004 Tyskland –  Harbs Dommen  vedrører  fortolkningen  for  medlemsstaterne  mulig  særordningen  for

landbrugere i 6. momsdirektiv, som ikke anvendes i Danmark. Dom i C-152/02 af 29. april 2004 Tyskland –  Terra Baubedarf-Handel Dommen fastslår, at 6. momsdirektivs artikel 18, stk.  2, første afsnit, skal fortolkes således, at fradragsretten skal udøves for den afgiftsperiode, hvori d  e to betingelser, der er fastsat i bestemmelsen, er opfyldt, dvs. at der er sket levering af goder eller tjenesteydelser,  og  at  den  afgiftspligtige  er  i  besiddelse  af  en  faktura  eller  et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat     kan anses for et tilsvarende dokument. Det vurderes, at der ikke bør foretages ændringer i dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-17/01 af 29. april 2004 Tyskland –  Sudholz Dommen fastslår, at tilladelser til at afvige bestemmelserne i 6. momsdirektiv g ivet efter direktivets artikel 27 ikke kan have tilbagevirkende kraft. Dommen vurderes ikke at medfører ændringer i dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-240/01 af 29. april 2004 Kommissionen –  Tyskland Dommen  fastslår,  at  Tyskland  har  tilsidesat  sine   forpligtelser  i  forhold  til  den tidligere   gældende   art.   8,   stk.   2   og   3   i   direktiv   92/81   (nu   erstattet   af energibeskatningsdirektivet   2003/96/EF)   ved   ikke   at   pålægge   afgift   på   alle mineralolier, der anvendes til brændsel. Dommen vurderes ikke at medfører  ændringer i dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-308/01 af 29.april 2004 UK –  Gil Insurance m.fl. Dommen  fastslår,  at  artikel  13,  punkt  B,  litra  a),  i  6.  momsdirektiv,  hvorefter forsikringstransaktioner er fritaget for merværdiafgift, ikke er til hinde  r for –  for så vidt  angår  en  afgift  på  forsikringspræmier  som  den,  hovedsagen  angår –  at der indføres en særlig afgiftssats, som svarer til den almindelige merværdiafgiftssats, når afgiften er forenelig med artikel 33 i direktivet,  således at proceduren i   henhold til samme direktivs artikel 27, hvorefter enhver medlemsstat, der ønsker at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger direktivet, skal anmode om Rådet for Den Europæiske  Unions  forudgående  godkendelse,  ikke  skal  følges,  før  en  sådan afgiftssats indføres. Dommen vurderes ikke at medføre ændring af dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-487/01 og C-7/02 af 29. april 2004 Holland –  Gemeente Leusden Dommen   fastslår,   at   artikel   17   og   20   i   6.   momsdirektiv    -   fortolket   i overensstemmelse med principperne om beskyttelse af den berettigede forventning

og om retssikkerhed - ikke er til hinder for, at en medlemsstat ophæver retten til at vælge at erlægge afgift i tilfælde af udlejning af fast ejendom, med den konsekvens, at  der  i  henhold  til  artikel  20  i  direktivet  foretages  en  berigtigelse  af  fradrag foretaget af investeringsgoder i form af fast ejendom, som udlejes. Dommen fastslår endvidere, at såfremt en medlemsstat ovennævnte, påhviler det denne    medlemsstat    ved    fastsættelsen    af    de    nærmere    bestemm elser    for gennemførelsen af lovændringen at tage hensyn til de afgiftspligtiges berettigede forventning. Ophævelsen af den retstilstand, som en momspligtig person har kunnet drage fordel af med henblik på at betale mindre i afgifter, uden at dette udgør et misbrug, kan dog ikke i sig selv tilsidesætte en berettiget forventning, som bygger på fællesskabsretten. Dommen vurderes ikke at medføre ændring af dansk lovgivning eller praksis. Dom C-137/02 af 29. april 2004 Tyskland –  Faxworld Vorgründungsgesellsc haft Dommen fastslår i en konkret sag, at et personselskab, der kun er oprettet med henblik på at stifte et kapitalselskab, er berettiget til fradrag for indgående moms for levering af tjenesteydelser og goder,  når selskabets eneste transaktion i senere led i overensstemmelse med dets selskabsformål har været ved en retshandel at overdrage de leverede ydelser til det senere stiftede kapitalselskab mod vederlag.   Domstolen  lagde  vægt  på,  at  Tyskland  havde  gjort  brug  af  sin  valgmulighed  i henhold til 6. momsdirektiv artikel 5, stk. 8, hvorefter der ved overdragelse af en samlet formuemasse i den pågældende medlemsstat ikke antages at være sket en levering af goder eller tjenesteydelser.   Dommen vurderes ikke at medføre ændring af dansk lovgivning eller pra   ksis Dom i C-68/03 af 27. april 2004 Holland –  Lipjes Dommen  fastslår,  at  artikel  28b,  punkt  E,  stk.  3,  i  6.  momsdirektiv  skal  ikke fortolkes således, at den kun angår tjenesteydelser, der leveres af formidlere, hvor aftageren af tjenesteydelsen er en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person. Når en formidlingstransaktion henhører under artikel 28b, punkt E, stk. 3, i direktivet skal direktivets artikel 28b, punkt A og B, anvendes med henblik på  fastsættelsen  af  det  sted,  hvor  de transaktioner,  der  ligger  til  grund  for formidlingsydelserne, er blevet udført. Dommen vurderes ikke at medføreændringer i dansk lovgivning eller praksis. Dom i C- 90/02 af 1. april 2004 Tyskland - Bockemühl Dommen indebærer, at en virksomhed, der erhve  rver en vare/ydelse fra et andet EU-land,  hvor  virksomheden  er  afgiftspligtig  (omvendt  betalingspligt)  ikke  er forpligtet    til    at    være    i    besiddelse    af    en    faktura,    der    er    udfærdiget    i overensstemmelse med 6. momsdirektivs art. 22, stk. 3, for at kunne udøve   sin fradragsret. Dommen medfører ikke ændringer af dansk lovgivning eller praksis.

Dom i C-185/00 af 27. november 2003 Kommissionen –  Finland Dommen fastslår, at Finland har tilsidesat sine forpligtelser efter direktiv 92/81 og direktiv  92/82  (begge  erstattet  af  energibeskatningsdirektivet  2003/96/EF),  ved   ikke effektivt at hindre anvendelsen som motorbrændstof af mineralolie, der er bestemt til andre formål, og som derfor er afgiftspålagt lempeligere. Dommen vurderes ikke at medføre ændringer i dansk lo   vgivning eller praksis. Dom C389/02 af 1. april 2004 Deutsche See-Bestattungs-Genossenschaft eG –  Hauptzollamt Kiel Dommen fastslår at begrebet „sejlads i EF  -farvande (herunder fiskeri), medmindre der er tale om lystsejlads”, omfatter enhver form for sej lads uanset det nærmere øjemed, såfremt den udføres med erhvervsmæssigt formål. Dette skal fritages for energiafgifter efter Energibeskatningsdirektivets (2003/96/EF), art. 14, stk. c. Dommen vurderes ikke at medføre ændringer af dansk lovgivning eller pr   aksis. Dom i C-497/01 af 27. november 2003 Luxembourg –  Zita Modes Dommen fastslår, at artikel 5, stk.  8, i 6. momsdirektiv skal fortolkes således, at når en medlemsstat gør brug af muligheden i denne bestemmelses første punktum for at anlægge den betragt  ning, at der i merværdiafgiftsmæssig henseende ikke er sket en levering af goder ved overdragelse af en samlet formuemasse, finder denne regel, at der ikke foreligger en levering, anvendelse – med forbehold for en eventuelt brug af muligheden  for  at  begræn  se  anvendelsen  af  denne  regel  på  de  betingelser,  der fremgår af stk.  8, andet punktum – på enhver overdragelse af en forretning eller en selvstændig del af en virksomhed, som omfatter materielle aktiver og eventuelt immaterielle  aktiver,  som  tilsammen  udgø r  en  virksomhed  eller  en  del  af  en virksomhed, der kan fortsætte med at drive en selvstændig økonomisk virksomhed. Modtageren  i  forbindelse  med  overdragelsen  skal  dog  have  til  hensigt  at  drive forretningen eller en del af den virksomhed, som således er ove rdraget, og ikke blot have til hensigt øjeblikkeligt at likvidere den pågældende virksomhed eller at sælge lagerbeholdningen. Når en medlemsstat gør brug af muligheden i artikel 5, stk.   8, første punktum, i 6. momsdirektiv  for  at  anlægge  den  betragtning  ,  at  der  i  merværdiafgiftsmæssig henseende  ikke  er  sket  en  levering  af  goder  ved  overdragelse  af  en  samlet formuemasse,   er   bestemmelsen   til   hinder   for,   at   medlemsstaten   begrænser anvendelsen af denne regel om, at der ikke foreligger en levering, til kun at omfatte overdragelse af en samlet formuemasse i tilfælde, hvor modtageren har tilladelse til at udøve den virksomhed, som det overdragne gør det muligt at udøve. Dommen vurderes ikke at medføre ændring af dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-78/02, C-79/02 og C80/02 af 11. november 2003 Grækenland   - Karageorgou Dommen fastslår, at et beløb, som en person, der leverer ydelser til staten i henhold

til  et  ansættelsesforhold,  anfører  på  en  faktura,  ikke  skal  anses  som  moms  i  6. momsdirektivs forstand. Dommen medfører ikke ændringer af dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-45/01 af 6. november 2003 Tyskland –  Christoph-Dornier-Stiftung für Klinische Psychologie Dommen fastslår, at a nerkendelsen af en institution i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b) forudsætter ikke en formel anerkendelsesprocedure, og anerkendelsen skal ikke nødvendigvis følge af nationale bestemmelser af afgiftsmæssig karakter. Når de nationale bestemmelser om anerkendelse indeholder restriktioner, der går ud over   grænserne   for   den     skønsbeføjelse,   der   er   tildelt   medlemsstaterne   ved bestemmelsen, tilkommer det den nationale ret at afgøre, om en afgiftspligtig henset til  alle  de  relevante  forhold  alligevel  skal  betragtes  som  »en  anden  lignende behørigt anerkendt institution« i bestemme lsens forstand. Endvidere fastslås, at da afgiftsfritagelsen i artikel 13, punkt A, stk.  1, litra c) ikke afhænger af den retlige organisationsform for den afgiftspligtige, der udfører de lægelige  eller  dertil  knyttede  ydelser,  der  er  nævnt  heri,  kan  psy koterapeutiske behandlinger udført af en privatretlig stiftelse af psykoterapeuter, der er ansat af stiftelsen, fritages. Endelig fastslår dommen, at artikel 13, punkt A, stk.  1, litra b) og c) kan under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende p  åberåbes af en afgiftspligtig ved  en  national  ret  med  henblik  på  at  gøre  indsigelse  mod  anvendelsen  af  en national bestemmelse, der er uforenelig med denne bestemmelse. Dommen vurderes ikke at medføre ændringer i dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-109/02 af 23. oktober 2003 Kommisionen –  Tyskland Dommen  fastslog,  at  Tyskland  har  tilsidesat  sine  forpligtelser  i  henhold  til  6. momsdirektiv, idet de anvender en reduceret momssats på ydelser, som leveres af musikensembler direkte til publikum eller til en koncertarrangør, og på ydelser, som leveres af solister direkte til publikum, mens normalsatsen gælder for ydelser, som leveres af solister, der arbejder for en arrangør. Dommen   har   ikke   betydning   for   Danmark,   idet   vi   ikke   anvender   nedsatte momssatser. Dom i C-147/01 af 2. oktober 2003 Denne dom vedrører spørgsmålet om en stats tilbagebetaling af afgift opkrævet i strid med fællesskabsretten   - i sagen havde Østrig opkrævet alkoholafgift i strid med  direktiv  92/12.  Dommen  fastslår  blandt  andet  princippe t  om,  at  det  er medlemsstaten,  der  skal  godtgøre,  at  der  er  sket  overvæltning  til  tredjemand, således at den afgiftspligtige ikke har lidt tab som følge af den fællesskabsstridig afgift - og at medlemsstaten i den forbindelse ikke må udøve en generel fast   praksis, hvorefter staten formoder, at en sådan overvæltning er sket.

Dommen vurderes ikke at medføre ændringer i dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-437/01 af 25. september 2003 Kommissionen –  Italien Sagen omhandler en konkret traktatkrænkelsessag   fra Italien. Dommen slår fast, at Italien har krænket traktaten ved at opretholde en forbrugsafgift på smøreolie efter udløbet af fristen i den begrundede udtalelse. Dommen vurderes ikke at medføre ændringer i dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-155/01 af 11. september 2003 Østrig    –  Cookies World Dommen  fastslår,  at  bestemmelserne  i  6.  momsdirektiv  er  til  hinder  for  en bestemmelse i en medlemsstat, hvorefter afholdelse af udgifter vedrørende ydelser, der i andre medlemsstater præsteres for en modtager   fra den første medlemsstat, pålægges merværdiafgift, når modtageren, hvis de pågældende ydelser var blevet udført  for  denne  i  indlandet,  ikke  ville  have  været  berettiget  til  at  fradrage indgående afgift. Dommen berører ikke dansk lovgivning eller praksis . Dom i C-442/01 af 26. juni 2003 Tyskland   –    KapHag   Renditefinds   35   Spreecenter   Berlin-Hellersdorf   3. Tranche GbR Domstolen fastslog, at et personselskab, der optager en selskabsdeltager mod et kontantindskud, leverer ikke over for denne selskabsdeltager en tjenesteydelse mod vederlag  i  den  forstand,  hvori  dette  begreb  anvendes  i  artikel  2,  nr.  1,  i  6. momsdirektiv. Dommen vurderes ikke at medføre ændringer i dansk lovgivning eller praksis. Dom C-149/01 af 19. juni 2003 UK –  First Chose Holidays Dommen fastslår, at artikel 26, stk. 2, i 6. momsdirektiv skal fortolkes således, at begrebet »samlede beløb [...], der skal betales af den rejsende«, i bestemmelsens forstand omfatter det ekstra beløb, som et rejsebureau, der optræder som agent for regning  af  den,  der  organiserer  turistrejser,  under  omstændigheder  som  de  i forelæggelsesafgørelsen beskrevne skal betale den, der organiserer turistrejser, ud over  den  pris,  som  den  rejsende  har  betalt,  og  svarende  til  den  rabat,  som  den rejsende har fået af rejseburea uet i forhold til katalogprisen fra den, der organiserer turistrejser. Dommen vedrører den en særlige ordning for rejsebureauer, som ikke anvendes af Danmark og dommen har derfor ingen betydning for dansk lovgivning eller praksis. Dom i C 275/01 af 12. juni 2003 UK –  Sinclair Collis Dommen fastslår, at artikel 13, punkt B, litra b), i 6. momsdirektiv skal fortolkes således, at det ikke udgør udlejning af fast ejendom i bestemmelsens forstand, at en

indehaver af lokaler giver en indehaver af en cigaretautomat ret til at opstille en automat, forestå driften heraf og vedligeholde den i lokalerne i en periode på to år på et sted, der udpeges af indehaveren af lokalerne, mod, at denne får en procentdel af bruttofortjenesten fra salget af cigaretter og andre tobaksvarer i lokalerne, men der ikke indrømmes indehaveren af automaten andre rettigheder til at råde eller bestemme  over  lokalerne  end  dem,  der  fremgår  af  den  skriftlige  aftale,  der  er indgået mellem parterne. Dommen vurderes ikke at medføre ændringer i da   nsk lovgivning eller praksis. Dom i C-438/01 af 5. juni 2003 Luxembourg –  Design Concept Dommen  fastslår,  at  artikel  9,  stk.  2,  litra  e),  i  6.  momsdirektiv  skal  fortolkes således,   at   bestemmelsen   finder   anvendelse   på   ydelser   i   forbindelse   med reklamevirksomhed,  som  leveres  indirekte  til  annoncøren  og  faktureres  til  en tredjemand, der viderefakturerer dem til annoncøren. Det forhold, at annoncøren ikke fremstiller et gode eller udbyder en tjeneste, i hvis pris omkostningerne til tjenesteydelsen   kan   indgå,   e r   ikke   relevant   med   henblik   på   at   fastlægge leveringsstedet for de tjenester, der ydes til den formidlende aftager. Dommen vurderes ikke at medføre ændringer i dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-269/00 af 8. maj 2003 Tyskland –  Seeling Dommen fastslår, at artikel 6, stk. 2, første afsnit, litra a), og artikel 13, punkt B, litra b), i 6. momsdirektiv skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale retsforskrifter, der behandler anvendelse af en del af en bygning, der udelukkende er bestemt for virksomheden, til privat brug for den afgiftspligtige person, som en ydelse, der - som bortforpagtning eller udlejning af fast ejendom i nævnte artikel 13, punkt B, litra b)'s forstand - er afgiftsfritaget. Dommen vurderes ikke at medføre ændringer i    dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-144/00 af 3. april 2003 Tyskland –  Hoffmann Dommen fastslår, at artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), i 6. momsdirektiv skal fortolkes således, at udtrykket »andre kulturelle organer, som er anerkendt«, ikke udelukker solister, der optræder individuelt. Overskriften til direktivs artikel 13, punkt A, medfører ikke i sig begrænsninger i fritagelsesmulighederne i henhold til denne bestemmelse. Dommen vurderes ikke at medføre ændringer for dansk lovgivning eller prak   sis. Dom i C-185/01 af 6. februar 2003 Tyskland –  Auto Lease Holland Dommen fastslår, at artikel 5, stk. 1, i 6. momsdirektiv skal fortolkes således, at der ikke foreligger en brændstoflevering fra leasinggiver til leasingtager, såfremt en leasingtager  på fylder  det  leasede  køretøj  brændstof  på  tankstationer,  selv  om påfyldningen foretages i leasinggivers navn og for dennes regning.

Dommen vurderes ikke at medføre ændringer i dansk lovgivning eller praksis, men understøttede en præcisering af, at brændsto f ikke kan indgå i leasingaftaler (Told - og Skattestyrelsens meddelelse SKM2003.58.TSS). Dom i C-315/00 af 16. januar 2003 Tyskland - Maierhofer Dommen fastslår, at udlejning af en bygning, som er fremstillet af præfabrikerede dele, og som er grundfæstet   således, at den hverken let kan demonteres eller let kan flyttes, er »udlejning af fast ejendom« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 13, punkt B, litra b), i 6. momsdirektiv, også selv om bygningen skal fjernes ved    lejekontraktens    udløb    og     genanvendes    på    en    anden    ejendom.    Den omstændighed, at udlejeren stiller ejendom og bygning, eller blot den bygning, som han har opført på lejerens ejendom, til rådighed for lejeren, er ikke relevant for afgørelsen af, om en udlejning er »udlejning af fast  ejendom« i direktivets forstand. Dommen vurderes ikke af medføres ændringer af dansk lovgivning eller praksis. Dom i C-398/99 af 16. januar 2003 UK –  Yorkshire Co-operatives Dommen fastslår, at artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), og artikel 11, punk t C, stk. 1, i 6. momsdirektiv skal fortolkes således, at når en detailhandler ved salg af en vare accepterer, at den endelige forbruger betaler en del af salgsprisen kontant og resten med en rabatkupon, der er udstedt af producenten af varen, og at producenten godtgør detailhandleren det beløb, der er anført på kuponen, skal den nominelle værdi, der er anført på kuponen, medregnes i detailhandlerens beskatningsgrundlag. Dommen vurderes ikke at medføre ændring af dansk lovgivning eller praksis.