Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-792-0051 Dok.: HHM40078 Besvarelse af spørgsmål nr.  87 af 4. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Ministerens kommentar udbedes til artiklen i Politiken den 1. april 2005: ’Offentligt ansatte mere udsat for vold og trusler’ specielt med fokus på, hvordan stra fskærpel- serne har virket.” Svar: 1.  Straffelovens  119  yder  personer  i  offentlig  tjeneste  eller  hverv  et  særligt  strafferetligt  værn mod vold eller trusler om vold mv. i forbindelse med tjenesten. Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjen este eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham eller hende til at foretage en sådan tjenestehandling. Ved  grove  former  for  vold  mod  personer  i  offentlig  tjeneste  eller  hverv  vil  der  kunne  straffes både  e fter  straffelovens  §  119,  stk.  1,  og  straffelovens  §§  245  eller  246.  Ved  simpel  vold  mod personer  i  offentlig  tjeneste  eller  hverv  straffes  der  alene  efter  straffelovens  §  119,  stk.  1,  idet straffelovens § 119, stk. 1, antages at ”absorbere” strafansvar efter straffelovens § 244.   Ved  lov  nr.  218  af  31.  marts  2004  om  ændring  af  straffeloven  og  retsplejeloven  (Ændring  af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.) blev der gennemført en række ændrin- ger af straffeloven, der havde til formål at s kærpe straffen bl.a. for vold eller trusler om vold mv. rettet mod tjenestemænd i funktion. Ved loven blev strafferammen i straffelovens     § 119 forhø- jet fra 6 års fængsel til 8 års fængsel. Loven trå   dte i kraft den 2. april 2004. Af forarbejderne til loven fremgår, at det tilsigtes, at straffen i disse sager gennemgående fo  rhø- jes  med  omkring  en  tredjedel  i  forhold  til  den  straf,  der  efter  hidtidig  praksis  ville  være  blevet fastsat af domstolene. Endvidere tilsigtes det, at skærpelserne tillige finder anvendelse i sager om

- 2 - grov vold mod tjenestemand i funktion, jf. straffelovens §§ 245 og 246, hvor der straffes i sam- menstød med straffelovens § 119. Lovændringen blev bl.a. gennemført med henblik på , at strafniveauet i disse sager i højere grad skal afspejle den krænkelse af ofret, der finder sted ved sådanne overgreb. 2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rig sad- vokaten, der bl.a. har oplyst følgende: ”Med  henblik  på  at  belyse  strafniveauet  for  overt rædelse  af  straffelovens  §  119,  stk.  1,  har  jeg gennemgået en række afgørelser refereret i Ugeskrift for Retsvæsen og Tids skrift for Kriminalret i perioden fra 2001 til nu. Endvidere har jeg fra Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby, Stats advokaten for Fyn, Sydøstsjælland, Lolland, Falster og Bornholm samt Statsadvo- katen i Viborg modtaget utrykte landsretsdomme. Nedenfor gennemgås udvalgte afgørelser vedrørende typiske overtrædelser af stra ffelovens § 119, stk. 1. Gennemgangen er opdelt således, at sager om trusler om vold be skrives først. Heref- ter beskrives de sager, der omfatter vold, idet disse sager yderligere inddeles i sager om mindre alvorlig vold, ordinær vold og vold omfattet af § 245. Trusler Fremsættelse af trusler mod offentligt ansatte er forholdsvis hyppigt forekommende, og der afsi- ges som følge heraf en del domme herom. I de sager, jeg har gennemgået, og hvor gerningstidspunktet ligger  før forhøjelsen af strafferam- men  i  §  119  i  2004,  er  der  udmålt  straffe  i  niveauet   fra  betinget  dom  uden  straffastsættelse  til fængsel i 6 måneder. En stor del af straffene er udmålt til fængsel i 14 dage, men der er o  gså en del  domme  med  straffe  på  fængsel  i  20,  30,  40  eller  60  dage.  Sagerne  angår  typisk  trusler  om vold rettet mod socialrådgivere, polititjeneste mænd, fængselsfunktionærer og parkeringsvagter. Som et eksempel kan nævnes Højesterets dom i UfR 2001, side 1082, hvor tiltalte på et rådhus over for en overassistent udtalte: ”Maybe you will get killed, or I will go to the televison”. Straf- fen blev fastsat til fængsel i 10 dage, som af Højesteret blev gjort betinget, idet Højesteret henvi- ste til, at tiltalte og overassistenten talte sammen på en gelsk, der var et fremmedsprog for dem begge, og at truslen fremkom som en spontan reaktion på, hvad tiltalte opfattede som en meget langsommelig behandling af hans sag vedrørende indgåelse af ægteskab.

- 3 - Endvidere kan nævnes Højesterets dom refereret i UfR 2003, side 412. Den tiltalte havde truet en parkeringsvagt med ordene ”Hvis du skriver mig, får du en på skallen”. Straffen blev fas  tsat til fængsel i 10 dage. Højesteret udtalte i dommen, at trussel om vold mod en parkeringsvagt som udgangspunkt må straffes med ubeti nget frihedsstraf. Rigsadvokaten har som følge af denne dom udsendt Rigsadvokaten Informerer nr. 3/2003, hvor- af  det  fremgår,  at  anklagemyndigheden  i  sager  om  trussel  om  vold  mod  o ffentligt  ansatte  som udgangspunkt bør nedlægge påstand om ubetinget fr ihedsstraf. Dette gælder i hvert fald i sager vedrørende offentligt ansatte, der efter karakteren af deres arbejde er særlig udsat for i det dagli- ge at blive mødt med aggressiv adfærd fra borgeres side. Det fremgår endvidere, at betinget dom, herunder  med  vilkår  om  sam fundstjeneste,  efter  rigsadvokaturens  opfattelse  kun  bør  anvendes undtagelsesvis og efter en nøje individuel vurdering. I dommene, hvor der er udmålt straffe på fængsel i 30 dage og derover, var den tiltalte i n  æsten alle tilfælde tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens § 119 eller anden voldskriminali- tet. Flere af sagerne med de højeste straffe på fængsel i 3  - 6 måneder angår trusler mod fængsel  s- personale. Som eksempel herpå kan nævnes TfK 2003.379 Ø, hvor en strafaf soner tre gange med nogle dages mellemrum fremkom med trusler over for samme fængselsfunktionær, som han bl.a. truede med at ville dræbe. Straffen blev fastsat til fængsel i 3 må neder. Blandt  de  sager,  hvor  gerningstidspunktet  ligger  efter  lovændringen  i  2004,  kan  nævnes  UfR 2005.1 V, hvor straffen blev udmålt til fængsel i 20 dage. S agen vedrørte en mand, som to gange telefonisk havde fremsat trusler mod en kommunal sagsbehandler, idet han bl.a. sagde: ”Hvis du ikke behandler min sag  hurtigt og  giver mig pengene, dan knall ich dir ab” og ”Kan du huske, hvad  jeg  sagde  i  sidste  uge”.  Landsretten  begrundede  strafudmålingen  med,  at  udt alelserne  var fremsat efter strafskærpelsen i 2004. Jeg kan herudover henvise til TfK 2005.107 V. Sagen vedrørte en strafafsoner, som til en fæng- selsfunktionær, der ville fratage den på gældende en lighter, udtalte: ”Hvis du tør, så kommer du her, men så dør du fan´me”. Tiltalte var tidligere straffet for over trædelse af bl.a. straffelovens § 119. Straffen blev fastsat til fængsel i 30 dage. Der  foreligger  i  de  gennemgåede  sager  kun  et  beskedent  antal  ank edomme,  hvor  truslerne  er fremsat efter lovændringen i 2004, og der er ikke i den praksis, som indgår i denne unders øgelse, eksempler på straffe, der overstiger fængsel i 40 d age. Som det fremgår af landsrettens præmi s- ser i afgørelsen i UfR 2005.1 V, lægger domstolene ved fastsættelsen af straffen for trusler vægt på forhøjelsen af straff erammen i § 119, stk. 1, i 2004.

- 4 - Vold I  de  sager  om  overtrædelse  af  straffelovens  §  119,  stk.  1,  der  vedrører  mindre  alvorlig  vold  - spyt,  skub  eller  mindre  kraftfulde  slag  –  er  der  i  perioden  før  strafskærpelsen  i  2004    udmålt straffe på mellem 10 og 20 dages fængsel. Som eksempel kan nævnes TfK 2001.296/2 V vedrørende en tiltalt, som havde kaldt en politias- sistent for bl.a. ”nazisvin” og foretaget andre fornærmelige handlinger. I forbindelse med trans- port  til  politistationen  og  på  politistationen  fremsatte  den  tiltalte  flere  trusler  om  vold,  l igesom han sparkede en sko efter en politiassistent, som blev ramt på ski nnebenet, og prikkede samme politiassistent tre gange hårdt i brystet sam tidig med, at han fremsatte yderligere trusler. Straffen blev fastsat til hæfte i 10 dage. Blandt de sager, hvor gerningstidspunktet ligger efter strafskærpelsen i 2004, kan jeg henvise til Østre Landsret ankedom af 12. april 2005. Sagen vedrørte en mand, som havde råbt ukvemsord mod to politibetjente og på politistationen havde udtalt, at han ville dræbe en polit ibetjent, som han samtidig trådte over foden. Som begrundelse for strafudmåli  ngen på 14 dages fængsel anfø r- te landsretten følgende: ’Alle   voterende   finder,   særligt   efter   omstændighederne   i   forbindelse   med   an- holdelsen, grovheden af forhold 2, samt den strafskærpelse, som er tilsigtet ved lov nr. 218 af 31. marts 2004, at tiltalte skal straffes med fængsel i 14 dage. Fire vote- rende finder, særligt efter karakteren af forhold 2, at der ikke er grundlag for at gøre straffen  betinget,  heller  ikke  med  vilkår  om  samfundstjeneste.  To  voterende  finder, særlig efter omstændighederne i forbindelse med anholdelsen, at straffen skal gøres betinget med vilkår om 2 års prøvetid fra landsrettens dom. Der afsiges vedrørende sidstnævnte  spørgsmål  dom  efter  stemmeflertallet,  sål  edes  at  tiltalte  straffes  med ubetinget fængsel i 14 dage.’ Som et andet eksempel kan nævnes Vestre Landsrets ankedom af 11. januar 2005, der angik en far, som havde tildelt en skoleinspektør på sin søns skole en lussing. Som be grundelse for straf- udmålingen på 30 dages fængsel anførte landsretten fø  lgende: ’Straffen  fastsættes  efter  straffelovens  §  119,  stk.  1,  under  henvisning  til  den  straf- skærpelse, der er tilsigtet ved ændringen af § 119, stk. 1, ved lov nr. 218 af 31. marts 2004. Der er herefter ikke grundlag for at nedsætte straffen.’ Det bemærkes, at det for så vidt straffe i niveauet 10 –30 dages fængsel, som anvendes ved min- dre alvorlig vold, kan være vanskeligt at vurdere, om en strafskærpelse på en tredjedel generelt er slået igennem. I begge de nævnte domme, der vedrører overtr ædelser begået efter lovændri n-

- 5 - gen i 2004, er strafskærpelsen imidlertid nævnt i begrundelsen for strafudmålingen, og landsre t- terne lægger således vægt på denne ved stra  ffastsættelsen. Vedrørende overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, i form af ordinær vold, der er omfattet af § 244, foreligger mange sager forud for ændringen i 2004 af strafferammerne i § 119, stk. 1. I de trykte afgørelser om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, med et gerningstidspunkt før 8. juni 2002, hvor strafferammen i straffelovens § 244 blev forhøjet, er der udmålt straffe på me  l- lem 14 og 60 dages fængsel. De fleste af straffene er udmålt i n iveauet 30 til 40 dages fængsel. Som et eksempel herpå  kan nævnes TfK 2002.456 V, der vedrørte en 21 -årig mand, som sa m- men med en kammerat var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved i forbindelse med, at de skulle stige af en bus, at have tildelt buschaufføren flere knytnæveslag i ansigtet og flere slag i ansigtet med plastflasker, fordi chaufføren havde sagt til dem, at de ikke måtte drikke i bussen. Straffen blev fastsat til fængsel i 40 dage. I de sager, hvor gerningstidspunktet ligger i perioden mellem lovændringen vedrørende § 244 i 2002 og forhøjelsen af strafferammen i straffelovens § 119, stk. 1, i 2004, er der udmålt stra ffe på mellem 20 dage og 8 måneders fængsel. De fleste stra  ffe er udmålt i niveauet 40 til 60 dages fængsel. Som et eksempel kan nævnes Østre Landsrets ankedom af 7. april 2005, hvor den tiltalte under transport til politistationen havde sparket en politibetjent i hovedet, ligesom han var fremkommet med grove trusler mod flere polititjenestemænd. Tiltalte blev i byretten straffet med fængsel i 4 måneder, som blev gjort betinget med vilkår om bl.a. 100 timers samfundstjeneste. Landsretten fastsatte straffen til 60 dages ubetinget fængsel og bemærkede, at de pådøm te forhold var begået forud for strafskærpelsen i 2004. Blandt de sager, hvor gerningstidspunktet ligger efter strafskærpelsen i 2004, kan nævnes Østre Landsrets ankedom af 6. april 2005, hvor den tiltalte på en kommunal genbrug splads havde taget halsgreb  på  en  pladsmand,  som  havde  påtalt,  at  tiltalte  ha  vde  afleveret  en  fryser,  der  indeholdt madvarer.  Straffen  blev  under  hensyn  til  tiltaltes  alder  (56  år)  og  ustraffede  va ndel  fastsat  til fængsel i 30 dage. Herudover kan henvises til Østre Landsrets ankedom af 19. januar 2005, der vedrørte en mand, som havde nikket en politiassistent en skalle og fremsat trusler om vold over for ham og en an- den  politiassistent.  Som  begrundelse  for  strafudmålingen  på  40  dages  fængsel  anførte  b  yretten følgende, der blev tiltrådt af landsre tten:

- 6 - ’Retten har lagt vægt på, at vold og trusler om vold efter straffelovens § 119, stk. 1, som altovervejende udgangspunkt bør straffes med en ubetinget frihedsstraf. Retten har  ikke  fundet,  at  der  er  oplysninger  om  relevante  formildende  omstændigheder. Under  hensyn  til  voldens  karakter  samt  til  den  skete  skærpelse  af  strafferammen  i straffelovens § 119, stk. 1, ved lov nr. 218 af 31. marts 2004, jf. lovbekendtgørelse nr.  960  af  21.  september  2004,  finder  retten  ikke,  uanset  at  kriminalforsorgen  har fundet tiltalte egnet til at afvikle samfundstjeneste, og at tiltalte i øvrigt har gode per- sonlige  forhold,  at  der  er  grundlag  for  at  gøre  straffen  helt  eller  delvist  betinget,  ej heller med vilkår om samfundstj eneste.’ Det  er  på  det  forelig gende  grundlag  vanskeligt  at  vurdere,  om  strafskærpelsen  på  en  tre djedel generelt  er  slået  igennem,  bl.a.  fordi  der  kun  foreligger  forholdsvis  få  sager  om  overtræde  lser begået  efter  forhøjelsen  af  strafferammen  i  §  119,  stk.  1,  i  2004,  men  det  fremgår  bl.a  .  af  den sidstnævnte dom, at domstolene inddrager lovændringen i 2004 ved straffastsættelsen. Der foreligger kun få domme, hvor den udøvede vold mod personer omfattet af straf felovens   § 119, stk. 1, har været af  en sådan karakter, at der er  straffet i sammenstød med straffelovens § 245.  Jeg er endvidere ikke bekendt med trykte eller utrykte domme af denne art, hvor gernings- tidspunktet ligger efter ændringen i 2004 af strafferammen i § 119, stk. 1. Som eksempel på en sag, hvor gerningstidspunktet lå f  ør forhøjelsen af strafferammen i § 245 i 2002, kan henvises til TfK 2002.535 Ø, der angik en 20-årig mand, som med en kniv i hånden gik frem mod en politibetjent for at stikke ham, hvilket mislykkedes, da han blev skudt i benet. Straffen blev fastsat til fængsel i 3 mån eder. Endvidere  kan  nævnes  Østre  Landsrets  ankedom  af  1.  april  2004,  hvor  gerningstidspunktet  lå efter den skærpede straf for overtrædelse af § 245 i 2002. Sagen vedrørte en mand, som havde tildelt en politiassistent flere slag i ansigtet med en tom ølflaske. Straffen blev fastsat til fængsel i 5 måneder. Der foreligger på denne baggrund ikke grundlag for at vurdere strafniveauet i sager om ove rtræ- delse af straffelovens § 119, stk. 1, hvor der straffes i sammenstød med straffelovens § 245, før og efter lovændringerne i 2002 og 2004. Sammenfatning Det bemærkes, at det foreliggende domsmateriale vedrørende overtrædelser begået efter lo vænd- ringen i 2004 er spinkelt. Hertil kommer, at det er meget vanskeligt at sammenligne straffe i det niveau, der anvendes i de beskrevne sager, fordi det er svært at afgøre, om en sag forud for lov- ændringen  ville  have  medført  fængsel  i  14  dage  eller  20  dage  eller  fængsel  i  30  dage  eller  40

- 7 - dage, og om der herefter må anses at være sket en forhøjelse a f straffen med en tredjedel. Endvi- dere bemærkes, at karakteren af truslerne  eller volden og omstændighederne, da forholdet blev begået, spiller en meget væsentlig betydning ved stra ffastsættelsen. Det er på den baggrund svært at sige med sikkerhed, i hv ilket omfang der er sket en skærpelse af straffene, og om der er tale om en skærpelse med en tredjedel. Som det fremgår ovenfor vedrørende både trusler og vold, der straffes efter straff  elovens § 119, stk. 1, nævner domstolene i en række domme udtrykkeligt i forbindelse med straffastsættel- sen lovændringen i 2004 og den strafskærpelse, som er tilsigtet ved forhøjelsen af strafferammen i § 119. Det må derfor antages, at lovæn dringen allerede har betydet en skærpelse af straffene og også fremover vil  medføre en forhøjelse af strafniveauet i forhold til tidligere praksis. Endelig  bemærkes,  at  der  i  hovedparten  af  sagerne  er  idømt  ubetingede  straffe,  og  at  betinget straf stort set kun er anvendt i sager, hvor der er tale om meget begrænset vold i form af skub og lette  slag,  eller  hvor  mindre  grove  trusler  er  fremsat  som  en  spontan  reaktion,  og  hvor  der  har foreligget andre formildende omstændigheder.” Endvidere har Rigspolitichefen til brug for besvarelsen af spørgsmålet  bl.a. oplyst følgende: ”(D)et samlede antal anmeldelser om vold eller trussel om vold mod personer, der handler i med- før  af  offentlig  tjeneste  eller  hverv,  samt  de  tilfælde,  hvor  nogen  lægger  hindringer  i  vejen  for udførelse af offentlig myndighed, jf. straffelovens § 119, er steget fra 2410 anmeldelser i 2003 til 2744 anmeldelser i 2004, hvilket svarer til en stigning på 14 pr ocent. I  1.  kvartal  af  2005  kan  der  imidlertid  konstateres  et  mindre  fald  i  antallet  af  anmeldelser,  der omfatter straffelovens § 119. Der er således sket et fald  fra 653 anmeldelser i 1. kvartal 2004 til 642 anmeldelser i 1. kvartal 2005. Det  skal  bemærkes,  at  der  ikke  findes  statistik,  som  specifikt  belyser  antallet  af  sager  om  vold mod sagsbehandlere i kommuner, socialrådgivere, parkeringsvagter og lignende per sonalegrup- per. Det er ikke muligt på baggrund af politiets statistik at angive årsagerne til stigningen i anme  ldel- serne vedrørende straffelovens § 119. Det kan derimod konstateres, at selvom der i de seneste år er sket en stigning i antallet af anmeldelser, har politiet fastholdt en relativ høj opklaringsprocent i 2003, 2004 og 1. kvartal 2005 på ca. 90 procent. ” Jeg kan henholde mig til Rigsadvokatens og Rigspolitichefens udtalelser.

- 8 -