Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0078 Dok.: IHT40162 Besvarelse af spørgsmål nr.   157 af 2. juni 2005 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del). Spørgsmål    nr. 157: ” Ministeren bedes oplyse, om det er muligt at søge fri proces til en anmodning om genoptagelse af en sag om børnebortførelse ved   fogedretten, på baggrund af at der er kommet nye oplysninger frem i sagen, herunder oplyse om en sådan ansøgning om fri proces kan søges på forhånd hos statsamtet eller skal søges hos retten i fo rbindelse med anmodningen om genoptagelse af sagen.” Svar: Efter retsplejelovens § 330, stk. 1, kan der efter ansøgning meddeles en pe rson fri proces, hvis den pågældende skønnes at have rimelig grund til at føre proces og ikke uden at lide væ  sentlige afsavn kan betale de omkostninger, der er forbundet med sagen. Fri proces i sager i 1. instans meddeles af det lokale statsamt, mens fri proces i anke- og kæresager   meddeles af justitsministe- ren (Civilstyrelsen), jf. § 330, stk. 4 og 5. Det følger af retspleje lovens § 331, at der kan meddeles fri proces, selv om betingelserne i § 330 ikke er opfyldt, når særlige grunde taler for det.    Dette gælder navnlig i sager, som er af pri  ncipiel karakter eller af almindelig offentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situa  tion. Fri proces efter § 331 meddeles af justitsministeren (Ci- vilstyrelsen). Fri proces omfatter fritagelse for retsafgifter, beskikkelse af en advokat, hvis vederlag betales af statskassen, godtgørelse fra statskassen for udgifter til vidneførsel, syns  - og skønsforretni nger og andre foranstaltninger, der med føje  er iværksat af hensyn til sagens behandling eller o  plysning, samt fritagelse for at erstatte modparten sagens omkostninger, jf. retsplejelovens § 332, stk. 1. I børnebortførelseslovens kapitel   5 (lov nr. 793 af 27. november 1990 som ændret ved lov nr. 387 af 28. maj 2003 om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (i   nter- nationale børnebortførelser)) er der fastsat nærmere regler om bl.a. fogedrettens behandling af

- 2 - sager om fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om forældremyndighed, om hvor ba   rnet skal bo eller om samværsret  , samt om tilbagegivelse af et barn, der ulovligt er ført her til la ndet eller ulovligt opholder sig her. Børnebortførelsesloven henhører under ministe   ren for familie - og for- brugeranliggenders ressort. Det følger af lovens § 18, stk. 2, at der altid skal beskikkes en advokat for den, der har indg ivet en anmodning om fuldbyrdelse eller tilbagegivelse. Spørgsmålet om beskikkelse af advokat for den, mod hvem anmodningen er rettet, reguleres af den almindelige regel om advokatbeskikkelse under fogedforretninger i retsplejelovens § 500, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan fogedretten beskikke advokat for en part eller tredjemand under en fogedforretning, hvis d en pågældende opfylder de økonomiske betingelser for at opnå fri proces, og den pågæ ldende har behov for ad- vokatbistand i forbindelse med behandlingen af sagen i fogedretten. En advokatbeskikkelse giver – parten dækning for eventuelle sagsomkostninger til modparten. Beskikkelsen indebærer således alene, at der gives parten dækning for advokatens salær og godtgørelse for udlæg . Der er intet til hinder for, at der meddeles en part særskilt fri proces til en   fogedsag i medfør af de almindelige regler herom i retsplejelovens §§ 330 og 331. Adgangen til direkte beskikkelse af advokat blev imidlertid efter forarbejderne til bestemmelsen indført, fordi det var en enklere og hurtigere fremgangsmåde, jf. Folketingst idende 1975-76, Tillæg A, sp. 252  -253. Vestre Landsret har i en beslutning gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1992  , s. 366, udtalt, at bestemmelsen i retsplejelovens § 500, stk. 2, i almindelighed ikke bør anvendes i tilfælde, hvor der er givet a   f- slag på f ri proces. Fogedrettens afgørelse om advokatbeskikkelse  efter retsplejelovens § 500 kan indbringes for landsretten efter retsplejelovens regler om kære af fogedrettens afgørelser.