Lovforslag nr. L 173 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Fremsat den 1. juni 2005 af økonomi - og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (Salg af private andelsboligforeningsejendomme) § 1 I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af 2. juli 2001, som ændret ved § 2 i lov nr. 137 af 20. marts 2002, § 3 i lov nr. 1219 af 27. december 2003, § 4 i lov nr. 1235 af 27. december 2003 og § 1 i lov nr. 204 af 29. marts 2004, foretages følgende  æ  n- dringer: 1. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. En andelsboligforening kan ikke gyldigt indgå aftale om erhvervelse af en ejendom, der inden for de seneste 5 år har været ejet af en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et bo   lig- anpartsselskab. Reglerne om tilbudspligt i kapitel XVI i lov om leje gælder ikke for ejendomme, der inden for de seneste 5 år har været ejet af en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boli   g- anpartsselskab.« Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8. 2. I § 2, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«. 3. I § 2, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1  -2 og stk. 6« til: »stk. 1, 3 og 7«. 4. I § 9, stk. 1, ændres »stk. 2  -3« til: »stk. 2-4«. 5. I § 9, stk. 2, ændres »stk. 4  -5« til: »stk. 5 og 6«. 6. I § 15, stk. 1, ændres »stk. 3, stk. 4 eller stk. 5« til: »stk. 4, 5 eller 6«. 7. I § 15 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke: »Stk. 8. Den, der overdrager en ejendom til en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab i strid med reglerne i § 2, stk. 2, jf. § 9, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Tilsvarende gælder den, der som tegningsberettiget foretager en sådan handling på vegne af en juridisk person.« Stk. 8 bliver herefter stk. 9. 8. I § 16, stk. 5,   ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

2 § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Stk. 2. § 2, stk. 2, 1. pkt., jf. § 9, stk. 1, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 4, finder anvendelse på aftaler om erhvervelse af eje n- domme, der efter lovens ikrafttræden er eller har været ejet af en andelsboligforening, et boligakti e- selskab eller et boliganpartsselskab. Stk. 3. § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse på ejendomme, der  efter lovens ikrafttræden er eller har været ejet af en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab.

3 Bemærkninger til   lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning En af regeringens målsætninger er, at der er et bredt udbud af boliger, så det er muligt for den enkelte at skaffe sig en rimelig  bolig.  I  en periode med stærkt stigende priser på ejerboligmarkedet er an   delsboliglo- vens  maksimalprisbestemmelser  med  til  at  sikre,  at  også  personer  med  jævne  indkomster  har  økonomisk mulighed for at skaffe sig en bolig i bl.a. de store byer. Der  har  gennem  de  senere  år  været  en  stigende  tendens  til,  at  andelsboligforeninger  op   løser  sig  selv  og sælger ejendommen til en pris, der er langt over den pris, der kan opnås efter andelsboliglovens maksima   l- priser. Dermed overgår prisbillige andelsboliger til at være dyre enten leje   - eller andelsboliger. Ved overdragelse af private andelsboliger gælder der efter andelsboliglovens § 5 en øvre grænse for den pris, en andelshaver må sælge sin andel i andelsboligforeningen til. Maksimalprisreglerne i andelsboligloven er koblet til priserne på det private udlejningsmarked. Som følge af husleje  reguleringen er priserne på især de ældre andelsboliger betydeligt lavere end markedsprisen på tilsvarende ejerboliger. Når en andelsboligforening beslutter sig for at sælge hele andelsboligforeningsejendommen (likvidation), finder andelsboliglovens prisfastsættelsesregler imidlertid ikke anvendelse. Det vil sige, at ejendommen kan sælges til den pris, en investor er villig til at give. Formålet med dette  lovforslag er  at  mindske muligheden for, at andelsboligforeninger i spekulationsøj  e- med opløser deres a ndelsboligforening og sælger deres ejendom til en ny andelsboligforening eventuelt med samme medlemmer. Lovændringen vil medføre, at en ejendom, som sælges af en andelsboligforening, ikke kan erhverves af en privat andelsboligforening inden for en periode på 5 år efter foreningens salg af eje  n- dommen. Dermed sikres det, at andelsboliger fortsat er koblet til markedet for private udlejningsejendomme, og at forholdsvis prisbillige andelsboliger ikke overgår til at være dyre andelsboliger. Med lovforslaget undgås det, at de enkelte andelshavere ved salg af hele andelsboligforeningens ejendom til  en  ny  andelsboligforening  eller  en  andelsboligforening  med  samme  medlemmer  som tidligere opnår en økonomisk gevinst ved salget, der er større end den gevinst, de ville   have opnået ved salg af de enkelte and e- le efter andelsboliglovens maksimalprisregler. 2. Baggrunden for lovforslaget Reglerne om drift af private andelsboliger findes i andelsboligloven. Loven fastsætter en række ufravigel i- ge bestemmelser om stiftelse af foreningen samt om overdragelse og prisfastsættelse af andele. Herudover er det overladt til den enkelte forening gennem vedtægterne for foreningen at fastsætte bestemmelser om in d- skud, boligafgift, vedligeholdelse, opløsning m.v. Andelsboligerne er subsidieret gennem skattesystemet via fritagelsen for ejendomsværdiskat. Der findes i alt ca. 182.000 andelsboliger fordelt med ca. 132.000 traditionelle andelsboliger og ca. 50.000 nye andelsboliger opført efter 1981. Dette skal ses i forhold til, at der findes  ca. 216.000 ejerlejligheder. Den årlige tilvækst af andelsboliger udgør for tiden ca. 3.000 traditionelle andelsboliger og ca. 3.000 nyopførte andelsboliger. 80 pct. af de traditionelle andelsboliger ligger i København og Frederiksberg kommuner. I de to  kommuner  til  sammen  udgør  de  traditionelle  andelsboliger  31  pct.  af  boligmassen.  I  Århus  Kommune udgør de traditionelle andelsboliger 2 pct. af boligmassen. Andelsboliger er ligesom lejeboliger en reguleret boligform. I andelsboliglovens § 5 er der fastsat regler for,  hvilken  pris  en  sælger  af  en  andelsbolig  højst  kan  beregne  sig  ved  videresalg  af  andelen.  Efter  disse regler må prisen på en andelsbolig ikke overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedri n- ger i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge.

4 Andelsboligmarkedet  er  via  prismaksimeringsreglerne  i  andelsboligloven  koblet  til  det  private  udlej- ningsmarked, som pga. huslejereguleringen er betydeligt lavere end markedsprisen for tilsvarende boliger. Andelsboliglovens maksimalprisregler finder ikke anvendelse, når en andelsboligforening beslutter sig for at sælge hele andelsboligforeningsejendommen (likvidation). Det vil sige, at ejendommen frit kan sælges til den pris, som en køber (typisk en investor) er villig  til at give. Der har gennem en periode som nævnt været en tendens, hvor andelsboligforeninger likvideres, og eje n- dommen sælges samlet til en investor. Ved de hidtil sete likvidationer opnår beboeren en pris, der er højere end  den  pris,  beboeren  ville  kunne  beregne  sig, hvis  vedkommende solgte andelen på almindelig vis efter andelsboliglovens maksimalpriser. Skatteministeriet, Socialministeriet og Økonomi  - og Erhvervsministeriet har på den baggrund gennemført en analyse af salg af ejendomme tilhørende priva te andelsboligforeninger. Analysen  viser,  at  i  perioden  2000-2005  (medio  april)  har  109  private  andelsboligforeninger solgt deres ejendom.  Der  er  tilsyneladende  tale  om  en  stigende  tendens,  derved  at  der  er  sket  en  væsentlig  stigning  i antallet  af  salg  fra  2003  til 2004, idet ca. 40 pct. af de solgte ejendomme er solgt i 2004. De solgte ejen- domme omfatter i alt 971 boliger. Indtil nu er der i praksis set  to  varianter af salg af andelsboligforeningsejendomme, som begge vedrører ældre ejendomme: I  den  ene  variant  opløses  andelsboligforeningen,  og  beboerne  fraflytter  helt  eller  delvist  ejendommen. Ejendommen sælges til en investor, der renoverer boligerne og efterfølgende driver ejendommen som privat udlejningsejendom.  Derved  flyttes  de  renoverede boliger ud af det omkostningsbaserede huslejeprincip og over i det markedslejebaserede huslejeprincip. I den anden variant opløses foreningen, og beboerne fraflytter helt eller delvist ejendommen. Ejendommen sælges til en investor, der renoverer ejendommen, hvis der e  r behov derfor. Derefter sælges ejendommen på ny til en privat andelsboligforening. Ved salg af andele i en andelsboligforening i forbindelse med forenin- gens stiftelse gælder andelsboliglovens maksimalprisregler ikke, hvorfor der ved sådanne salg er set pr   iser, som er i nærheden af prisen for tilsvarende ejerboliger. Herudover  er  der  kendskab  til  en  tredje  variant,  hvorefter  andelsboligforeningen  opløses  og foreningens ejendom  sælges  direkte  eller  gennem  en  stråmand  til  de  samme  andelshavere,  som  derefter  d   anner  en  ny andelsboligforening. Den nye andelsboligforening køber ejendommen tilbage til en pris betragteligt over den maksimalpris,  andelshaverne  før  salget  har  kunnet  opnå.  Omfanget  af  værdiforøgelsen  beror  alene  på  a n- delshavernes skøn, da der ikke er n ogen reel tredjemand involveret. Der er dog endnu ikke kendskab til vari- antens gennemførelse i praksis. Analysen tegner et billede af, at den mest udbredte variant er den, hvor en andelsboligforening sælger sin ejendom til en investor, som sælger videre ti  l en ny andelsboligforening. Det har vist sig, at salg af andelsboligforeningsejendomme især har fundet sted i mindre foreninger (med under 10 boliger), hvor det alt andet lige har vist sig at være lettere at opnå flertal blandt andelshaverne for en beslutning om salg af foreningens ejendom. En beslutning om opløsning af en andelsboligforening kan alt efter det nærmere indhold af foreningsvedtægten træffes på en generalforsamling og med enten 2/3 eller 3/4 flertal. Det må herefter lægges til grund, at salg    af andelsboligforeningsejendomme fortsat kun sker i begrænset omfang og typisk i små ejendomme. Hensigten  med  prisreguleringen  af  andelsboliger  er  at  bevare  relationen  til  udlejningsejendomme.  Dette formål omgås, når andelshavere, der har købt deres ejen dom billigt via lejelovens tilbudspligtsregler, og som er undtaget fra at betale ejendomsværdiskat, efterfølgende sælger hele ejendommen. Dette kan på sigt me d- føre, at udbuddet af prisbillige boliger i de største byer mindskes.

5 På denne baggrund ønsker reg  eringen at begrænse antallet af salg af ejendomme tilhørende private andel   s- boligforeninger. Det bemærkes i den forbindelse, at man ikke kan afskære en privat forening fra at beslutte sig for at likvidere. 3. Lovforslagets indhold Der findes ikke regler i andelsboligloven, som kan bringes i anvendelse over for de salg af ejendomme til- hørende private andelsboligforeninger, som i stigende omfang finder sted. Derfor foreslås det, at der i andelsboligloven indføres et forbud mod, at en andelsboligforening erhve  rver en ejendom, der ejes af en andelsboligforening eller som inden for de seneste 5 år har været ejet af en a   n- delsboligforening. Det foreslås endvidere, at lejelovens regler i kapitel XVI om tilbudspligt ikke skal finde anvendelse i den foreslåede 5 -årspe riode. Det er hermed hensigten  at udelukke de eksisterende muligheder for, at en ejendom tilhørende en privat andelsboligforening kan erhverves af en ny privat andelsboligforening – enten direkte eller med et melle   m- led. For at dette kan gennemføres effekt ivt, vil det udover at indsætte et direkte forbud mod sådanne erhve   r- velser i loven også være nødvendigt at sikre, at den køber af ejendommen, som efter købet driver ejendo m- men som privat udlejningsejendom, ikke tvinges til at tilbyde lejerne at overtage ejendommen på andelsbasis efter lejelovens regler om tilbudspligt. Der foreslås endvidere indført et forbud mod, at ejendommen inden for samme 5  -årsperiode ikke kan e r- hverves af et boligaktie- eller boliganpartsselskab omfattet af andelsboliglovens kapitel III. Som følge af, at de nævnte boligfællesskabstyper i forhold til prisfastsættelsen er reguleret på samme måde som de private andelsboliger, er det også fundet nødvendigt at sikre, at andelsboligforeningsejendomme heller ikke vil ku  n- ne erhverves af et boligaktie- eller boliganpartsselskab. Boligaktie- og boliganpartsselskaber er som nævnt også karakteriseret ved at være undergivet maksima l- prisbestemmelser. Derfor vurderes der at være behov for, at det foreslåede forbud også skal gælde for disse boligfælle  sskaber. Der er ikke  kendskab til  overdragelser af ejendomme tilhørende boligaktie - og boligan- partsselskaber, men i princippet er problemstillingen den samme for disse selskaber som for private andels- boligforeninger. Det foreslås endelig,  at  overdragelser  i strid med forbudet  kan  straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, hvilket svarer til den strafferamme, som er gældende efter andelsboliglovens § 15. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Lovforslaget forventes ikke at få nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for stat, a m- ter og kommuner. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Den del af lovforslaget, der vedrører forbud mod erhvervelse af en andelsboligforening, vurderes  ikke på det foreliggende grundlag at få økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Den del af lovforslaget, der suspenderer lejelovens bestemmelser om tilbudspligt, vurderes at kunne med- føre positive strukturelle konsekvenser og admin istrative lettelser for erhvervslivet. Dette skyldes, at sælg  e- ren ikke vil være forpligtet til at fremsætte et tilbud til samtlige af ejendommens lejere, men kan sælge eje n- dommen på markedsvilkår til den køber, som sælgeren måtte ønske at sælge til, hvilke t vil kunne medføre en større konkurrence på markedet og dermed eventuelt en større omsætning. Derudover vil en sælger ikke i en 5-årig periode skulle iagttage de forskellige informationsforpligtelser, som tilbudspligten medfører. Forslaget  har  været  sendt    til  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsens  Center  for  Kvalitet  i  ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi - og Erhvervsministeriets virk- somhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervsli- vet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget er derfor ikke forelagt et af Økonomi  - og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

6 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget skønnes ikk e at have miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Høring Lovforslaget har forud for fremsættelsen af tidsmæssige grunde ikke været sendt i høring, da det er fundet nødvendigt  hurtigst  muli gt  at  foretage  et  indgreb,  der  begrænser  antallet  af  salg  af  ejendomme  tilhørende private andelsboligforeninger. Lovforslaget er sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Et  udkast  af  dette  lovforslag  er  samtidig  med  fremsættelsen  sendt  i  høring  hos  følge nde  organisationer m.v.: Advokatrådet,  Andelsboligforeningernes  Fællesrepræsentation,  Amtsrådsforeningen,  BAT -Kartellet,  Bo- ligselskabernes  Landsforening,  Byggeskadefonden,  Byggesocietetet,  Bygherreforeningen  i  Danmark,  Dan- marks Lejerforening, Danske Finansieringsselskabers Landsforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæ  g- lerforening,  Dansk  Industri,  Den  Danske  Dommerforening,  Den  Danske  Landinspektørforening,  Domme r- fuldmægtigforeningen,   Domstolsstyrelsen,   Ejendomsforeningen   Danmark,   Ejerlejlighedernes   Landsfo  r- ening,  Finansministeriet,  Finansrådet,  Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ing   e- niører,  Forsikring  og  Pension,  Frederiksberg  Kommune,  HTS   –  Handels, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs - og Sundhedsministeriet, Jydske Grundejerforeninger, Kommunernes Landsfor- ening,  Københavns  Kommune,  Landsbyggefonden,  Lejernes  Landsorganisation,  Praktiserende  Arkitekters Råd, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præs  identerne for retterne i Århus, Ålborg, Odense og Roskilde, Realkreditrådet, Skatteministeriet og Soc i- alministeriet. Samlet vurdering af konsekvenserne Positive konse- kvenser/mindre udgifter Negative kon- sekven- ser/merudgifter Økonomiske og administrative k  onsekven- ser for stat, amter og kommuner Ingen Ingen Økonomiske og administrative konsekve  n- ser for erhvervslivet Enkelte strukturelle fordele Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU- retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Bestemmelsen i 1. pkt. indeholder et forbud mod, at en andelsboligforening erhverver en ejendom, der ejes af  en  andelsboligforening  eller  som  inden  for  de  seneste  5  år  har  været  e   jet  af  en  andelsboligforening,  et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab.

7 Omfattet af forbudet er enhver erhvervelse af en sådan ejendom, uanset formålet med erhvervelsen og de nærmere omstændigheder.  Dette  gælder således også erhvervelse af en eje ndom som led i en sammenlæ  g- ning eller deling af en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab. Forslaget har således den konsekvens, at der i 5 -årsperioden ikke gyldigt vil kunne ske erhvervelser som led i en sammenlægning af fl  ere andelsboligforeninger, ligesom en sammenlægning af eksempelvis et boli  g- aktieselskab og en andelsboligforening vil være udelukket. Bestemmelsen finder efter lovens § 9 tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en ejendom til et boligak- tieselskab eller et boliganpartsselskab. Forbudet har gyldighed mod enhver uden tinglysning på ejendommen. Erhvervelse i strid med forbudet er uden retsvirkning (en nullitet). Tinglysningsdommeren vil i forbindelse med tinglysning af skøde vedrørende en eventuel overdragelse af en ejendom påse, om en eventuel erhvervelse af ejendommen er i strid med fo r- budet. I 2. pkt. foreslås, at lejelovens regler i kapitel XVI om tilbudspligt ikke skal finde anvendelse i den i 1. pkt. foreslåede 5 -årsperiode. Det er hensigten med det samlede forslag at udelukke de eksisterende muligheder for, at en ejendom tilhø- rende en privat andelsboligforening erhverves af en ny privat andelsboligforening – enten direkte eller med et mellemled. For at dette kan gennemføres effektivt, vil det udover at  indsætte et direkte forbud imod s  å- danne erhvervelser i loven også være nødvendigt at sikre, at den køber af ejendommen, som efter købet dr i- ver ejendommen som privat udlejningsejendom, ikke tvinges til at tilbyde lejerne at overtage ejendommen på andelsbasi s efter lejelovens regler i kapitel XVI om tilbudspligt. Opretholdelse af lejelovens regler om tilbudspligt for ejendomme omfattet af forbudet giver ingen mening, når der i 1. pkt. foreslås indført et forbud mod erhvervelse af ejendommen af en privat andel   sboligforening, og derfor foreslås det, at lejelovens tilbudspligt suspenderes i den foreslåede 5  -årsperiode. Det foreslåede forbud  mod  en andelsboligforenings erhvervelse af en ejendom ejet af en andelsboligfo r- ening berører ikke andelsboligforeningens mul ighed for at sælge ejendommen til en køber, som driver eje   n- dommen som privat udlejningsejendom, jf. den ovenfor under de almindelige bemærkninger nævnte variant 1. Til nr. 2 og 3 Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 1. Til nr. 4 Det foreslås med henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 2, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at forbudet mod, at en andelsboligforening erhverver en ejendom, der ejes af en andelsboligforening, eller som inden for de seneste 5 år har  været ejet af en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpart  s- selskab, tilsvarende  finder  anvendelse  for et boligaktieselskabs eller et boliganpartsselskabs erhvervelse af ejendom. Dette skal ses i sammenhæng med, at reglerne om maksimalp  ris i andelsboliglovens § 5 også gælder for boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber, jf. andelsboliglovens § 11. Endvidere indeholder bestemmelsen konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 1. Til nr. 5 og 6 Der er tale om konsekvensændri  nger som følge af lovforslagets § 1, nr. 1. Til nr. 7

8 Det foreslås, at der i andelsboligloven indføres en bestemmelse, hvorefter den, der overdrager en ejendom til en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab i strid med reglerne i lovforsla- gets § 1, nr. 1 (andelsboliglovens § 2, stk. 2), straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. 1. pkt. omfatter ejeren af ejendommen, fx en investor eller en andelsboligforening. 2. pkt. omfatter perso- ner, der som tegningsberettigede handler på vegne af en juridisk person, fx bestyrelsesmedlemmer i en a n- delsboligforening eller en direktør i et selskab. Det forudsættes, at ansvaret i 2. pkt. er subsidiært, således at det kun finder anvendelse, hvor der ikke kan gøres  et  strafferetligt  ansva r  gældende  mod  en  juridisk  person,  fx  fordi  den juridiske person ikke længere eksisterer. Det er alene den, som overdrager ejendommen som sælger, som vil kunne straffes efter bestemmelsen, og ikke den andelsboligforening, der måtte erhverve ejendommen i st rid med reglerne som køber. Da den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1 (andelsboliglovens § 2, stk. 2), efter lovforslagets §  1,  nr.  4,  finder  tilsvarende  anvendelse  for boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber, finder straffebe- stemmelsen også anvendelse på disse overdragelser. Til nr. 8 Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1. Til § 2 Lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Det foreslås i stk. 2, at den foreslåede bestemmelse   i andelsboliglovens § 2, stk. 2, 1. pkt., jf. § 9, stk. 1, finder anvendelse på aftaler om erhvervelse af ejendomme, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er eller efter lovens ikrafttræden har været ejet af en andelsboligforening, et boligaktieselska b eller et boliganparts- selskab. Det  er hensigten med  bestemmelsen,  at forbudet mod andelsboligforeningers erhvervelse af ejendomme, der de seneste 5 år har været ejet af en andelsboligforening, skal finde anvendelse fremadrettet, således at den omfatter eksisterende andelsboligforeninger og  andelsboligforeninger, der er blevet stiftet efter lovens ikrafttræden. Det er hensigten med overgangsbestemmelsen, at der med begrebet ”har været ejet” alene si g- tes  til ejendomme, der  på et givent tidspunkt efter lovens  ikrafttræden har været ejet af en andelsboligfo r- ening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab. Erhvervelsesforbudet  vil derimod ikke finde anvendelse på ejendomme, der  inden lovens ikrafttræden er blevet  erhvervet  af  en  investor.  Investorer  kan  have  erhvervet  en  ejendom  fra  en  andelsboligforening  før lovens ikrafttræden i tillid til de på daværende tidspunkt gældende regler og bør derfor ikke rammes af det foreslåede forbud. Overgangsbestemmelsen finder med henvisningen til andelsboliglovens § 9, stk. 1, tilsvarende anvendelse på boligaktie - og boliganpartsselskabers aftaler om erhvervelse af ejendomme. Suspensionen af lejelovens regler om tilbudspligt, jf. den foreslåede bestemmelse i andelsb oliglovens § 2, stk. 2, 2. pkt. (forslagets § 1, nr. 1), skal følge anvendelsen af erhvervelsesforbudet. Det foreslåede stk. 3 har derfor  den  konsekvens,  at  tilbudspligten  kun  tilsidesættes  for  ejendomme,  der  på  tidspunktet  for  lovens ikrafttræden er eller efter lovens ikrafttræden har været ejet af en andels boligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab. Tilsvarende som for det foreslåede stk. 2 foreslås det med overgangsbestemmelsen i stk. 3, at der med b  e- grebet ”har været ejet” alene sigtes til ejendomme, der på et givent tidspunkt efter l ovens ikrafttræden har været ejet af en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab.

9 Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om andelsboligforeninger og an- dre boligfællesskaber, jf. lovbekendtg  ø- relse nr. 652 af 2. juli 2001, som ændret ved § 2 i lov nr. 137 af 20. marts 2002, § 3 i lov nr. 1219 af 27. december 2003, § 4 i lov nr. 1235 af 27. decem- ber 2003 og § 1 i lov nr. 204 af 29. marts 2004, foretages følgen de ændri  n- ger: 1. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: § 2. … »Stk. 2. En andelsboligforening kan ikke gyldigt indgå aftale om erhverve l- se af en ejendom, der inden for de sene- ste på 5 år har været ejet af en andel s- boligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab. Reglerne om tilbudspligt i kapitel XVI i lov om leje gælder ikke for ejendomme, der inden for de seneste 5 år har været ejet af en andelsboligforening, et boligaktiesel- skab eller et boliganpartsselskab.« Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8. Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan en kommune med foreningens sam- tykke indtræde som andelshaver til a  n- dele vedrørende beboelseslejligheder, hvor lejeren ikke ønsker at indtræde som medlem. Udlejede lejligheder, der overtages af kommunen som andelsha- ver, skal ved ledighed søges overdraget til nye andelshavere. Kommunen kan ikke betinge sit medlemskab af indfly- 2. I § 2, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

10 delse på ejendommens eller foreni n- gens drift udover, hvad stemmeret for de af kommunen overtagne andele be- rettiger til. Kommunen kan heller ikke betinge sig særstilling i forhold til de andre medlemmer. De af kommunen tegnede andele medregnes ikke, når der i lovgivningen er stillet krav om, at et vist antal beboere skal være medle  m- mer af andelsboligforeningen. Stk. 7. Bestemmelserne i stk.1-2 og stk. 6, gælder ikke for andelsboligfo  r- eninger, der er omfattet af kapitel 10 i lov om boligbyggeri eller kapitel 11 a eller kapitel 11 b i lov om almene boli- ger samt støttede private andelsboliger m.v. 3. I § 2, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-2 og stk. 6« til: »stk. 1, 3 og 7«. § 9. Ved overdragelse af en ejendom til et boligaktieselskab eller et boligan- partsselskab finder reglerne i § 2, stk. 2-3, samt § 3 tilsvarende anvendelse. 4. I § 9, stk. 1, ændres »stk. 2  -3« til: »stk. 2-4«. Stk. 2. Ved finansiering af en aktio- nærs eller en anpartshavers indskud i selskabet finder reglen i § 2, stk. 4-5, tilsvarende anvendelse. 5. I § 9, stk. 2, ændres »stk. 4  -5« til: »stk. 5 og 6«. § 15. Overtrædelse af reglerne i § 2, stk. 3, stk. 4 eller stk. 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder 6. I § 15, stk. 1, ændres »stk. 3, stk. 4 eller stk. 5« til: »stk. 4, 5 eller 6«. Stk. 2-7. … 7. I § 15 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke: »Stk. 8. Den, der overdrager en ejen- dom til en andelsboligforening, et bo- ligaktieselskab eller et boliganpartssel- skab i strid med reglerne i § 2, stk. 2, jf. § 9, stk. 1, straffes med bøde ell er fængsel indtil 4 måneder. Tilsvarende gælder den, der som tegningsberettiget foretager en sådan handling på vegne af en juridisk person.«

11 Stk. 8 bliver herefter stk. 9. § 16. … Stk. 5. Optages et medlem i forenin- gen i strid med reglen i § 2, stk. 3, kan han kræve et eventuelt erlagt beløb ti   l- bagebetalt. 8. I § 16, stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen e  f- ter bekendtgørelse i Lovtidende. Stk. 2. § 2, stk. 2, 1. pkt., jf. § 9, stk. 1, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 4, finder anvendelse på aftaler om erhvervelse af ejendomme, der efter lovens ikrafttræ- den er eller har været ejet af en andel  s- boligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab. Stk. 3. § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om an- delsboligforeninger og andre boligfæ  l- lesskaber, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse på eje n- domme, der efter lovens ikrafttræden er eller har været ejet af en andel  sbolig- forening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab.