Folketingets Socialudvalg Dato: 11. marts 2005 Hermed   følger   til   orientering  -   i   5   eksemplarer   -   oplysningspjecen ”Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psykoterapeut” og ori- entering  om  evalueringsordningen  for  private  uddannelser  til  psykote- rapeut. Oplysningspjecen ”Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psy- koterapeut” Et led i opfølgningen af de udformede kvalitetskriterier for private uddannel- ser  til  psykoterapeut,  som  blev  offentliggjort  i  november  2004,  var,  at  der skulle udarbejdes en oplysningspjece til borgerne om, hvilke overvejelser de bør gøre sig inden valg af privatpraktiserende psykoterapeut samt under sel- ve terapiforløbet. Socialministeriet  har  nu  udarbejdet  den  vedlagte  oplysningspjece  ”Værd  at huske ved valg af privatpraktiserende psykoterapeut”. Pjecen giver nok ikke svar på alle de spørgsmål, folk kan have, når de overvejer at få hjælp af en psykoterapeut, men pjecen kan forhåbentlig bidrage til, at folk tænker sig lidt om, inden de vælger en psykoterapeut. Evaluering af private uddannelser til psykoterapeut På baggrund af de udformede kvalitetskriterier har Danmarks Evalueringsi n- stitut udformet et design for evaluering af indhold og struktur af de private uddannelser til psykoterapeut. Fra den 1. marts 2005 kan private uddannelser til psykoterapeut ansøge Dan- marks  Evalueringsinstitut  om  en  evaluering  af  uddannelsens  indhold  og struktur. Det  er  frivilligt  for  de  private  psykoterapeutuddannelser,  om  de  vil  ansøge om en evaluering, og evalueringen har ikke retlige virkninger for uddannel- serne. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] MAC/ J.nr. 649-1469

Det vil sige, at en positiv evaluering ikke betyder, at uddannelsen er offent- ligt godkendt, statsanerkendt eller lignende. En negativ evaluering vil heller ikke betyde, at uddannelsen skal nedlægges. Evalueringen er alene en vurdering af, om uddannelsen er i overensstemmel- se med de udformede kvalitetskriterier, og uddannelserne kan efter en positiv eller betinget positiv evaluering reklamere med, at de opfylder alle eller nog- le af kvalitetskriterierne. Evalueringsrapporten  vil  indeholde  begrundede  vurderinger inden  for  hvert enkelt tema i kvalitetskriterierne. På den måde vil borgere, potentielle stud  e- rende,  uddannelserne  selv  m.fl.  have  et  grundlag  for  at  vurdere,  i  hvilket omfang indhold og struktur er i overensstemmelse med kvalitetskriterierne. Uddannelserne  vil  dermed  også  have  et fornuftigt udgangspunkt  til evt. j u- steringer i uddannelsen. Eva Kjer Hansen /Peter Juul Bilag vedlagt: Oplysningspjecen ”Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psykoterapeut” Rammer og kriterier for evaluering af de private psykoterapeutud- dannelser, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psykoterapeut Socialministeriet Marts 2005

Indhold Indledning.................................................. side   3 Afsnit 1. Hvordan finder jeg en god behandler ........ side   6 Afsnit 2. Kontakt til psykoterapeuten ....................... side   8 Afsnit 3. Under terapiforløbet  .................................. side 10 Afsnit 4. Klagemuligheder ....................................... side 12 Afsnit 5. Kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut.................... side 13

Indledning Denne  pjece  er  målrettet  til  dig,  der  af  den  ene  eller  a nden grund er inde i eller kommer ind i en livssituation, som du har svært ved at takle selv eller sammen med familie og venner. Derfor kan professionel hjælp fra fx en psykoterapeut være en mulighed. Og så re jser der sig mange spørgsmål, fx: Hvilken form for behandler har jeg brug for? Hvordan finder jeg en god behandler? Mon han eller hun overhovedet kan hjælpe mig? Kan jeg afbryde et behandlingsforløb? Kan jeg klage over behandlingen? Pjecen vil nok ikke give dig svar på alle dine spørgsmål. Råd    e- ne i pjecen kan dog forhåbentlig give dig et i ndtryk af, hvad du skal være opmærksom på ved dit valg af psykoterapeut og o  g- så under selve behan dlingen. Psykoterapi er en ret ny disciplin inden for viften af behandling af psykiske problemer. Derfor bliver der hele tiden udviklet nye teorier og behandlingsmetoder. Nogle kasseres igen, mens an- dre forbliver. Der findes derfor mange forskellige retninger inden for psykote- rapi og mange forskellige private uddannelser. Nogle er langva- rige og andre er af kortere varighed. Du skal være opmærksom på, at enhv  er kan nedsætte sig som psykoterapeut - også uden nogen fagl ig baggrund.

Kvalitetskriterier for private uddannelser til psykoterapeut Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen har i november 2004 offentliggjort et oplæg om kvalitetskriterier for priva- te uddannelser til psykoterapeut, der er godkendt af ministrene for de tre ministerier. Det er første gang, at der er udarbejdet retningslinier for indhold og struktur  af  private  uddannelser  til  psykoterapeut.  Kvalitetskriterierne er vejledende, dvs. at en uddannelse, der ikke opfylder kravene, alli- gevel kan fortsætte. Ved  udarbejdelsen  af  kvalitetskriterierne  har  arbejdsgruppen  haft fokus  på  de  psykoterapeuter,  der  vil  være  priva tpraktiserende.  Der stilles derfor ret store krav til uddannelserne ved kvalitetskriterierne. Ministerierne ville ikke slække på  de faglige krav til uddannelser, hvor de færdiguddannede får et ansvar for at behandle psykisk skr ø belige mennesker. Kvalitetskriterierne omfatter både det faglige indhold af udd annelser- ne og organiseringen af uddannelserne. Uddannelserne kan nu lade et  uafhængigt  evalueringsinstitut,  fx  Danmarks  Evalueringsinstitut, give en vurdering af, om de lever op til kvalitetskriterierne. Uddannelsen  bliver  ikke  statsanerkendt  eller  lignende  i  tilfælde af en positiv evalueringsrapport. Der er heller ikke garanti for, at de enkelte uddannede psykoterapeuter vil være gode behandle- re.  Evalueringen siger alene noget om kvaliteten i uddannelsens faglige niveau mv. Formålet med kvalitetskriteri erne er bl.a.: At give borgerne oplysning om, hvilke former for indhold mv., der bør være til stede i de private ps  ykoterapeutuddannelser og derved give borgerne en bedre mulighed for at vælge en psykoterapeut med en forsvarlig faglig baggrund. At  bidrage  til,  at  psykoterapeutuddannelserne  udvikler  sig hen i mod kvalitetskriterierne og dermed forbedre kvaliteten i uddannelsen. At  danne  baggrund  for,  at  psykoterapeutuddannelserne  har mulighed for at  lade sig evaluere og få en vurdering af in d- holdet af uddannelsen Du kan læse kvalitetskriterierne i afsnit 5 i folderen. Mange  private  uddannelser  vil  på  nuværende  tid spunkt  ikke være i overensstemmelse med kvalitetskriterierne. Alene kravet om, at uddannelsen skal være af 4 års vari ghed, og at der skal være  et  videnskabeligt  udgangspunkt  for  uddannelsen,  vil  på forhånd  udelukke  de  korterevarende  uddannelser,  og  udda n- nelser der underviser i nye retninger inden for terapien.

Det betyder imidlertid ikke, at psykoterapeuter med en kortere- varende uddannelse eller en uddannelse baseret på nye retni n- ger ikke kan være egnede til at få netop dig v idere i livet på en god  måde.  Og  det  betyder  heller  ikke,  at  alle  psykoterapeuter uddannet fra en 4 årig uddannelse vil kunne hjælpe dig. Det vigtige er, at du skal have øj nene åbne og være kritisk, i n- den du vælger en psykoterapeut! Men om du så vælger en mere traditionel retning inden for ps y- koterapien eller en mere alternativ form er underordnet – blot du har tillid til terapeuten, og til at behandlingsmetoderne vil hjælpe dig.

Afsnit 1 Hvordan finder jeg en god behandler? Som regel er der gået et stykke tid, fra du begynder at f ø le, at du har nogle psykiske problemer, som du selv har svært ved at overkomme,  til  du  beslutter  dig  til  at  søge  profess ionel  hjælp. Men selv om du føler, at ”nu skal det være”, bør du ikke konta   k- te den første terapeut, som du ser i en anno nce. Hvorfor har jeg det dårligt? For det første er det vigtigt, at du prøver at indkredse, hvad er det for en form for krise, du er i. Har  det  noget  at  gøre  med  udbrændthed  på  jobbet?  Samliv  s- vanskeligheder? Nedtur efter et dødsfald i familien eller venn e- kredsen?  Psykiske  men  efter  seksuelle  overgreb,  fx  voldtægt eller incest? En spiseforstyrrelse? En følelse af at være låst fast i en bestemt position? Hyppige selvmordstanker? Tal med din læge Det er vigtigt, at du taler med din læge om din situation, så han eller hun har mulighed for at vurdere, om du har en psykisk li- delse,  der  bør  behandles  af  en psykiater  eller  en faguddannet psykolog. Hvis din læge vurderer, at dine psykiske problemer er af mere almen karakter, kan behandling hos en psykoterapeut være en mulighed. Du kan spørge din læge, om han eller hun kender nogle gode psykoterapeuter, men du skal ikke blive overrasket, hvis svaret er nej. Forhør dig lidt rundt omkring Du har nok ikke gået med dine problemer helt alene, men har snakket  med  familie,  venner  og  måske  også  med  ko  lleger  om dine følelser. Der er efterhånden en hel del borgere, der af den ene eller a n- den  grund  har  konsulteret  en  psykoterapeut,  så  spørg  rundt blandt din omgangskreds, om nogen kender en psykoterapeut, som han eller hun har tillid til og derfor kan anbefale.

Du kan også surfe lidt rundt på internettet for at få en forne   m- melse af, hvad markedet kan tilbyde. Kontakt eventuelt psykoterapeutforeningerne Der  findes  flere  forskellige  psykoterapeutforeninger.  Forenin- gerne er dannet på forskelligt grundlag, og deres krit erier for at optage  medlemmer  er  også  forskellige.  Nogle  foreninger  har meget  strenge  optagelseskriterier,  mens  andre  optager  med- lemmer på lempeligere vi lkår. Fælles  for  foreningerne  er,  at  foreningerne  kan  informere  om deres medlemmer, hvilken uddannelsesbaggrund, de har, hvil- ken terapiretning og –metode, som de anvender mv. For  ikke  at  glemme  nogle  af  de  psykoterapeutforeninger,  der findes,   vil   vi   henvise   dig   til   at   søge   på   internettet,   fx   via www.google.dk. Egenbetaling Du skal være opmærksom på, at der ikke er offentligt tilskud til behandling  hos  en  privatpraktiserende  psykoterapeut.  Det  vil sige, at du selv skal betale for behandlingen. Priserne varierer noget fra psykoterapeut til psykoterapeut, lige- som varigheden af den enkelte konsultation gør det . Prislejet  ligger  dog  oftest  mellem  600-650  kr.  pr.  konsultation, og varigheden af en konsultation ligger mellem 1-1½ time.

Afsnit 2 Kontakt til psykoterapeuten Indledende samtale Når du har besluttet, hvilken psykoterapeut, du vil konta kte, vil det være fornuftigt, at du bestiller en tid til en indledende samta- le med terapeuten. Spørg om alt Ved  samtalen  har  du  mulighed  for  at  spørge  om  terape utens uddannelse,   behandlingsmetode,   etiske   indfaldsvinkler   i   be- handlingen, herunder tavshedspligt, erfaringer med klienter, om han eller hun er medlem af en forening - og i benægtende fald hvorfor ikke. Vær  ikke  tilbageholdende  med  spørgsmålene  selv  om  de  m  å- ske kan virke meget personlige.  Det er vigtigt, at terapeuten og behandlingsmetoderne  svarer  til  dine  forventninger  –  selv  om de måske er vage. Tavshedspligt Alle psykoterapeutforeningerne har udformet etiske regler, her- under regler om tavshedspligt. Tavshedspligten betyder bl.a., at psykoterapeuten – inden for lovgivningens regler - ikke må fo r- tælle  andre  om  de  ting,  som  I  taler  om  i  behandlingsforløbet, uden dit samtykke. Du bør sikre dig, at psykoter apeuten er underlagt et etisk regel- sæt og dermed har tavshedspligt omkring dit behandlingsforløb. Kemi og tillid er nødvendigt Under samtalen vil du få en god fornemmelse af, om ko ntakten og  kemien  er  til  stede  mellem  jer.  Det  er  vanskeligt  at  få ful d- stændig tillid til et menneske, du ser for første gang, men du vil under  samtalen  kunne  mærke,  om  terapeuten  er  en  person, som  du  gerne  vil  tale  med  om  dine  problemer.  Den  fulde  tillid kan derefter opbygges hen ad vejen. Du kommer måske til at åbne helt op f  or følelser og tanker u n- der  selve  behandlingsforløbet,  og  derfor  er  kemien  og  till iden meget vigtig.

Hvis du føler dig utryg eller usi kker ved terapeuten, så sig det, og  husk  at du  til enhver  tid  kan  kontakte  en  anden  psykotera- peut.

Afsnit 3 Under terapiforløbet Hvis du efter den første samtale synes, at terapeuten vil være den  rigtige  for  dig,  vil  I  formentlig  aftale  en  række  konsultatio- ner. Hjælper behandlingen? Under  terapiforløbet  skal  du  hele  tiden  være  opmærksom  på, om terapien hjælper dig fremad. Det er vigtigt, at du har en god fornemmelse ved behandlingen. Er tillid og tryghed stadig til stede Du skal også være opmærksom på, om du føler dig tryg og har tillid  til  terapeuten  under  terapiforlø bet.  Hvis  der  er  metoder  i behandlingen, som du ikke bryder dig om, så sig det, men lad dig ikke spise af med en forklaring om, at det er et vigtigt ele- ment i behandlingen. Under behandlingen kan der komme ting frem, som du ikke har det særligt godt med. I sådanne tilfælde er det igen vigtigt, at du har  tillid  og  føler  tryghed  ved  terapeuten.  Du  skal  sige  til  ter a- peuten,  når  du  ikke  føler  dig  godt  til  mode,  så  I  sammen  kan finde ud af, hvor hurtigt eller langsomt, du har lyst til at gå frem. Professionelt forhold Der er tale om et professionelt forhold mellem dig og terapeu- ten, der udelukkende er etableret for at få dig til at kunne ko m- me videre på en god måde, trods dine psyk  iske problemer. Der er hverken tale om et venskab, eller et handelsforhold hvor du bør købe ting af terape  uten. Undgå afhængighe dsforhold Vær meget opmærksom på, at du ikke kommer i et afhængi  g- hedsforhold til terapeuten. Det er desværre sket, at terapeuten direkte eller indirekte har sat klienten i et afhængighedsforhold til  ham  eller  hende, og  det  hjælper  dig  ikke  ud  af  dine proble- mer. Ophør af behandlingsforløbet Hvis du ikke synes, at du får det bedre efter nogle konsultati o- ner, bør du tale med t erapeuten om det.

Det  kan  være,  at  der  bare  er  brug  for  en  lidt  ændret  behan d- lingsmetode,  fx  fordi  ”tingene  er  gået  for  hurtigt”,  el ler  at  tera- peuten har overskredet dine grænser. Det kan også være, at terapeuten finder ud af, at du m å ske har brug for en anden form for terapi, end han eller hun kan tilbyde. Hvis du mister tilliden til psykoterapeuten, bør du også   tale med terapeuten   om   det.   Hverken   du   eller   terapeuten   vil   have interesse i at fortsætte behandlingen, hvis du ikke har tillid til, at behandlingen hjælper dig. Hvis du  vælger at afbryde behandlingsforløbet, kan psykoter  a- peuten måske anbefale en anden terapeut, der bedre  vil kunne hjælpe dig over din krise.

Afsnit 4 Klagemuligheder Privatpraktiserende psykoterapeuter er ikke en del af det offent- lige sundhedsvæsen. Der er derfor ikke adgang til at klage over behandlingen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Lægelovens regler Alle personer, herunder også psykoterapeuter, kan tage  ”syge i kur” (behandling). Efter  bestemmelsen  i  lægelovens  §  24  kan  behandleren  dog straffes, hvis patienten ved behandlingen udsættes for påviselig fare. Det er også kun læger, der må fore  tage bl.a. operationer, bedø- velse  m.v.  Hvis  sådanne  indgreb  foretages  af  andre,  kan  de straffes efter bestemmelsen i lægelovens § 25. Anmeldelse skal ske til politiet, som er anklagemyndighed i så- danne sager. Psykoterapeutforeningerne Terapeutforeningerne  bør  have  et  klageorgan,  som  bo rgerne kan  benytte,  hvis  de  mener,  at  de  er  blevet  fejlbehandlet  eller har lidt anden overlast ved behandlingen hos en psykoterapeut, som er medlem af foreningen. Hvis  klageorganet  vurderer,  at  klagen  er  begrundet,  kan  den pågældende  psykoterapeut  i  værste  fald  blive  ekskl  uderet  af foreningen. Hvis du vil sikre dig, at der er klageadgang, bør du derfor vælge en psykoterapeut, der er medlem af en psykoterapeutforening, der har et klageorgan. Du skal dog være opmærksom på  , at en psykoterapeut, der er ekskluderet fra én forening, har mulighed for at s ø ge optagelse i en anden psykoterapeutforening. De forskellige psykoterapeut- foreninger har ikke en fælles aftale om ikke at optage psykote- rapeuter  som  medlemmer,  selv  om  de  tidligere  er  blevet  eks- kluderet fra en forening.

Afsnit 5 Kvalitetskriterier  for  private  uddannelser  til psykoterapeut Kriterierne er defineret inden for 12 områder: 1.   Formål 2.   Optagelseskriterier 3.   Uddannelsens struktur og indhold 4.   Underviserne 5.   Undervisningsformer 6.   Eksamen/prøver/evaluering 7.   Eksterne censorer 8.   Fysiske faciliteter 9.   Intern kvalitetssikring 10.Registrering af de studerende 11.Organisation og ledelse 12.Økonomi 1. Formål Uddannelsen skal have formuleret et formål. 2 .   O p t a g e l s e s k r i t e r i e r Uddannelsen skal have offentligt tilgængelige formulerede optagelseskriterier og en beskrivelse af muligheder for dispen- sation. Ansøgerne skal have en relevant lang eller mellemlang vider e- gående uddannelse af psykologisk, pædagogisk eller sun d- hedsfaglig karakter, som fx psykolog, læge, lærer, sygepleje r- ske, socialrådgiver, ergo - eller fysioterapeut eller pædagog. An- dre med uddannelser på tilsv arende niveau kan dog optages efter en konkret evaluering. Herudover skal ansøgeren have efterfølgende praktisk a nvendelse af uddannelsen i minimum 3 år eller anden rel evant erhvervserfaring Ansøgerne skal ligeledes kunne dokumentere, at de har en vis viden om psykologiske og terapeutiske teorier og principper. Dokumentation kan fx ske ved beskrivelse af ansøgernes e r- hvervsarbejde o.l., ved kursusbeviser for gennemførelse af r e- levante kurser mv.

3. Uddannelsens struktur og indhold Det videnskabelige udgangspunkt, dvs. psykoterapeutisk ret- ning, metode- og værdigrundlag for uddannelsen, skal doku- menteres. Endvidere skal uddannelsen have formuleret etiske regler for udøvelse af psykot erapi. Uddannelsen skal have en formaliseret studiebeskrivelse, som skal være offentligt tilgængelig. Studiebeskrivelsen skal ind e- holde nærmere regler for: 1) mål, indhold og længde af fagene i uddannelsen, herunder specialiseringer, 2) undervisnings-, ar- bejds-, og prøveformer, 3) afgangsprojektet/afsluttende eks a- men, herunder omfang, 4) beskrivelser af hovedområdet, 5) merit, 6) et forløb, som er i overensstemmelse med uddanne l- sens formål og 7) antal delkurse r/moduler. For hvert delkur- sus/modul skal der være en kursusplan, som beskriver formål, indhold, omfang og pensum samt kursuslitteratur. Uddannelsen skal tilrettelægges, så den har et sammenhæ  n- gende forløb af minimum 4 års varighed. Som udgangspunkt skal de studerende være færdige med uddannelsen senest 6 år efter starten. Muligheder for dispens a- tion for et længere studieforløb skal være formuleret i studieb  e- skrivelsen. Uddannelsestiden skal være fastlagt i timetal fordelt på de enkelte år. Uddannelsen skal  i alt svare til minimum 800 ti- mer/lektioner. Uddannelsen skal indeholde 1) teori og metode, 2) egentera- pi/selvrefleksion, 3) supervision og 4) færdighedstræning i at udøve t erapi/praksiserfaring. Undervisningen i teori og metode skal svare til minimum 450 timer. I undervisningen i teori skal bl.a. indgå: Pågældende psykot  e- rapeutiske retnings historie og udvikling i samfundsmæssig sammenhæng. Teori om psykoterapibegrebets historiske udvik- ling. Teori om kommunikation. Teori om udvikling og personlig- hedsdannelse. Forståelse af te oriens implikationer for begreber som sundhed og sygdom. Teori om på gældende psykoterapis mål, muligheder og begrænsninger. Teori om psykoterapeutiske processer. Relevant teori om relationerne i selve psykoterapien. Teori om den pågæld ende retnings psykoterapeutiske behand- lingsforståelse. Endvidere skal der være undervisning i psyk o- patologi samt i metodik og empiri fra psykoterapiforskningen og i evidensbaserede psykoterapimetoder mv. I undervisningen i metoder og praksis skal bl.a. indgå: Relevante behandlingsm e- toder og teknikker inden for den pågældende retning. Anve n- delsesområder. Undersøgelsesmetoder. Indikation og kontrai  n-

dikation. Prognose. Evaluering og rapportering. Etik- og værdi- begreber i behandling og i kollegiale forhold. Der skal i uddannelsesforløbet være indlagt minimum 150 timer til egenterapi/selvrefleksion i gruppe, individuelt eller en kombi- nation heraf. Der skal i uddannelsesforløbet være indlagt minimum 200 timer til supervision i gruppe, individuelt eller en kombination heraf. Der skal i uddannelsesforløbet være indlagt færdighed  stræning i at udøve terapi. Denne terapitræning skal foregå under vejle   d- ning af en erfaren underviser og skal ske i sammenhæng med undervisningen i teori og metode. 4. Underviserne Undervisere, der underviser i den praktiske del af uddannelsen, skal have en psykoterapeutuddannelse af minimum 4 års vari g- hed og praktisk erfaring af minimum 4-5 års varighed inden for det terapiområde, de underviser i. Hvis underviseren er psyki a- ter eller psykolog, skal han/hun have en relevant specialistud- dannelse til psykoterapeut og praktisk erfaring af minimum 4-5 års varighed inden for det terapio mråde, der undervises i. Der kan som supplement tilknyttes undervisere med en anden uddannelsesbaggrund til undervisning i emneområder, der er relevante for de studerende. Disse underv i sere skal have en relevant lang videregående uddannelse. Uddannelsen skal kunne dokumentere, at underviserne har tilfredsstillende formidlingsmæssig kompetence. Uddannelsen skal dokumentere undervisernes ansættelses- og lønfo rhold. For fastere tilknyttede undervisere skal der være fastsat ret- ningslinier for en løbende faglig u dvikling. 5 .   U n d e r v i s n i n g s f o r m e r De anvendte undervisningsformer skal være begrundede og i overensstemmelse med formålet for uddannelsen og beskrevet klart i studiebeskrivelsen. 6. Eksamen/prøver/evaluering Der skal som minimum være indlagt 4-6 eksaminer/prøver i studieforløbet samt en afsluttende eksamen, som tester i hvi l- ken grad den studerende har nået målet   i uddannelsen både teoretisk og praktisk (klinisk). Derudover skal der ske en løbe n- de evaluering af de studerendes udvikling.

Der skal udarbejdes en årlig bedømmelse af de studere  ndes terapeutiske kompetencer. Sigtet er at vejlede og rå dgive den studerende om kvaliteter, færdigheder og arbejdspunkter. Antal, former og formål med eksaminerne samt bedø  mmelsen af de terapeutiske kompetencer skal være beskrevet i studiebe- skrivelsen. De anvendte eksamensformer skal være begrundede og i over- ensstemmelse med formålet for uddannelsen. Minimum 1/3 af uddannelsens eksaminer skal være eksternt bedø mte. Der skal være en afsluttende eksamen, der består af en teor e- tisk og en praktisk (klinisk) del (”laboratorieprøve”), som er ek  s- ternt bedømt, dvs. med ekstern ce nsor og efter 13-skalaen. Uddannelsen afsluttes med den endelige eksamen. Uddannel- sen skal dokumentere, at de studerende får et b evis e.l. efter den afsluttende eksamen. 7. Eksterne censorer Der skal være etableret et censorkorps for uddannelsen. 8. Fysiske faciliteter De fysiske forhold (lokaler mv.) skal være befordrende for un- dervisning og indlæring og understøtte de undervisningsmæ  s- sige målsætninger for uddannelsen. Fx bør v  ideoudstyr, PCere, adgang til databaser o.l. stilles til rådi ghed for de studerende. 9 .   I n t e r n   k v a l i t e t s s i k r i n g Der skal være etableret interne kvalitetssikringsmekanismer. Sikring og opdatering af uddannelsens indhold skal ske ved systematisk kontakt og tilbagemelding fra relevante fagmiljøer.. De uafhængige eksterne censorer skal medvirke ved kvalitet s- sikringen. 10. Registrering af de studerende Antallet af ansøgere og optagne pr. år og det samlede antal studerende skal angives. Der skal være oversigter over frafaldsprocenten. Der skal være oversigter over den gennemsnitlige studietid. Der skal være oversigter over studerende på dispensation inkl. begrundelse. 11. Organisation og ledelse Der skal være en ansvarlig leder for uddannelsen.

De organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, herunder kompetencefordelingen, skal være nedskrevet Der skal være en administrativ funktion, som kan varetage administrative opgaver, fx indskrivning af nye studerende, kur- sus/skemaplanlægning, udstedelse af eksamensbeviser mv. Der skal være en studie- og erhvervsvejleder. Der skal udpeges en overordnet uddannelsesansvarlig, der har en psykoterapeutisk uddannelse af minimum 4 års varighed, og som har en længerevarende erfaring som supervisor og som eksaminator/censor. Den uddannelsesansvarlige skal sikre, at eksaminerne er af høj kvalitet. Der skal være nedsat et kursusråd bestående af stud  erende, undervisere, supervisorer, kursuslederen og den uddannelses- ansvarlige. Kursusrådet skal deltage løbende i planlægning og opfølgning af u ddannelsen. 12. Økonomi Uddannelsen skal kunne dokumentere et stabilt økon omisk grundlag for uddannelsen. Uddannelsen skal kunne dokumentere, at indtægterne i forbin- delse med uddannelsen (elevbetaling, driftstilskud mv.) står i et hensigtsmæssigt forhold til udgifterne ved driften af uddannel- sen. Uddannelsen skal kunne fremlægge år lige regnskaber, der er påte gnede af en revisor.

Private psykoterapeutuddan- nelser Rammer og kriterier for evaluering af de private psykotera- peutuddannelser DANMARKS E V A L U E R I N G S I N S T I T U T

Private psykoterapeutuddan- nelser Rammer og kriterier for evaluering af de private psykotera- peutuddannelser 2005 DANMARKS E V A L U E R I N G S I N S T I T U T

Indhold 1 Indledning 2 2 Forløb 3 2.1 Ansøgning om evaluering 3 2.2 Evaluering 4 3 Kriterier 8 P r i v a t e  p s y k o - t e r a p e u t -  u d - d a n n e l s e r 2005  Danmarks  Evalue- ringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivel- se er tilladt Bestilles hos: Danmarks Evalueringsinsti- tut Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 35 55 01 01 F  35 55 10 11 E [email protected] H www.eva.dk ISBN 87-7858 - 214-1

Indledning Socialministeriet  har  bedt  Danmarks  Evalueringsinstitut  (EVA)  om  at  ud- færdige et koncept for evaluering af de private psykoterapeutuddannelser. Formål Formålet  med  evalueringerne  af  de  private  psykoterapeutuddannelser  er  at afgøre  om  de  lever  op  til  en  række  kvalitetskriterier.  Kriterierne  er  blevet fastsat af en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Socialmi- nisteriet, Undervisningsministeriet  og  Indenrigs- og  Sundhedsministeriet  og er godkendt af de respektive ministre i oktober 2004. Kriterierne tager blandt andet udgangspunkt i SU-konceptet udviklet af Danmarks Evalueringsinsti- tut. Endvidere  har  den  tværministerielle  arbejdsgruppe  hentet  inspiration  fra Dansk  Psykolog  Forening,  Dansk  Psykiatrisk  Selskab  og  i  beskrivelser  af private psykoterapeutuddannelser. Kriterierne omfatter både en række foru d- sætninger for forsvarlig drift af en uddannelse og egentlige kvalitetskrav til indholdet af uddannelsen. I  forbindelse  med  evalueringen  vil  der  blive  udarbejdet  begrundede  vurde- ringer inden for hvert enkelt tema hvor det vil fremgå hvorvidt uddannelsen er  i  overensstemmelse  med  kvalitetskriterierne.  Negative  vurderinger  vil ligeledes være begrundet. Uddannelsen  bliver  ikke  statsanerkendt,  godkendt  eller  lignende  ved  en positiv evaluering. Evalueringen er en vurdering af kvaliteten i uddannelsens faglige niveau og de organisatoriske forhold. Uddannelsen kan efter en posi- tiv evaluering reklamere med evalueringens konklusioner, men ikke med at uddannelsen er blevet godkendt.

3 Forløb Evalueringen foregår i en række faser som frem går af nedenstående figur og beskrives i dette afsnit. Evaluering  af  de  private  psykoterapeutuddannelser  fra  ansøgning  til afgørelse Ansøgning om evaluering Ansøgning Uddannelsen ansøger om evaluering hos EVA. Der skal anvendes et ansøg- ningsskema som kan rekvireres hos EVA. Ud over ansøgningen skal uddannelsen skriftligt besvare en række spørgsmål om uddannelsens struktur, jf. kriterium nr. 3 i kapitlet om kriterier bagerst i dette  hæfte.  Det  drejer  sig  om  spørgsmålene  om  uddannelsens  varighed  og timeforbrug på en række aktiviteter. Opfyldelse af underpunkterne til kriter i- um nr. 3 er kravene til prækvalifikation. Ansøgning Indledende behandling Evt. afslag Evt. faglig høring Orienteringsmøde Uddannelsens redegørelse Besøg ved uddannelsen Foreløbig eval. rapport Udtalelse fra uddannelsen Endelig eval. rapport Rapporten sendes til uddannelsen