Justitsministeriet
Administrationsafdelingen
Dato:
Kontor:
Budget- og Planlægning skon-
toret
Sagsbeh.:
Henriette Braad Olesen
Sagsnr.:
2005-020-0015
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K.
Dok.:
HBO20489
Slotsholmsgade 10
Telefon: 33 92 33 40
E-post: [email protected]
1216 København K.
Telefax: 33 93 35 10
Internet: http://www.jm.dk
Retsvæsenets sagsbehandlingstider i voldtægtssager.
Den 4. juni 2004 vedtog Folketinget beslutning nr. B 82 om forbedring af voldtægtsofres retsstil-
ling  før  og  under  retssagen.  Det  fremgår  af  Folketingsbeslutningens  punkt  3,   at  sagsbehand-
lingstiden for voldtægtssager skal nedbringes og på samme måde som for voldssager være o  m-
fattet af en konkret målsætning for sagsb ehandlingstiden. 
 
På  den  baggrund  har  Justitsministeriet  efter  d røftelse  med  politiet,  anklagemyndigheden,  dom-
stolene og kriminalforsorgen udarbejdet vedlagte oplæg til målsætninger  for sagsbehandlingst i-
den i vol
dtægtssager.
Ved  afgrænsningen  af,  hvilke  sager  der  omfattes  af  målsætningerne,  er  oplægget  parallelt  med 
den gældende ordning for voldssager, idet målsætningerne  vil omfatte de voldtægtssager, der ved 
domstolene  behandles  som  byretssager,  og  hvor  voldtægtsforholdet  er  sagens  hovedforhold. 
Målsætningerne vil således ikke omfatte nævningesager, der behandles ved landsretten som fø  r-
ste instans, eller sager, der  udover et voldtægtsforhold  omfatter anden alvorlig kriminalitet, 
eksempelvis  røverier,  anden  grovere  berigelseskriminalitet  eller  adskillige  voldsforhold,  der  i 
væsentlig grad vil have betydning for behandlingen af sagen. 
Som det fremgår af oplægge t, er det væsentligt at være opmærksom på, at   voldtægtssager ikke 
umiddelbart  kan  sammenlignes  med  voldssager,  da  bevisførelsen  og  den  øvrige  sagsoplysning 
generelt er mere tidskrævende. Justitsministeriet har derfor bl.a. overvejet, om der ved fastsættel-
sen af må lsætningerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandlingstid i voldtægtssa-
ger burde ske fradrag for den tid, der medgår til særlige efterforskningsskridt som f.eks.  indhen-