Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20   2100 København Ø      Tlf 39 17 40 00    Fax 39 17 41 41     www.dn.dk    [email protected] 26. september 2005 Journal: 3-57 / 021599   Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro Plads 4 1200  København K Kære Connie Hedegaard Med forslag til en ny vejledning fra Miljøstyrelsen åbnes der i Danmark op for en massivt større forurening af havmiljøet med forurenet havneslam. Forarbejdet, som Danmarks Naturfredningsforening har deltaget i, har vist at Miljøstyrelsen bagatelliserer virkningerne af den lettere adgang til at dumpe forurenet havneslam, men at der er tale om endog meget betydelige lempelser kan der ikke herske nogen som helst tvivl om: For det første fastlægges en ny dumpningsgrænseværdi for slammets indhold af det ekstremt økologisk skadelige stof TBT fra skibsmalinger. Den er mere end dobbelt så høj end de af am- terne hidtil anvendte værdier. For det andet indføres som noget nyt bagatelgrænser hvad angår TBT og kobber i slammet. Fremover kan havnene dumpe 1 kg TBT og 200 kg kobber årligt uanset hvor høj koncentratio- nen er i slammet. Det åbner en veritabel ladeport for at havnene fremover strategisk over tid kan dumpe slam fra deres allermest forurenede havnebassiner, blot det sker i portioner af de nævnte størrelser. Danmarks Naturfredningsforening er dybt forundret over at alle argumenter om øget forure- ning af havmiljøet ikke er imødegået, men blot negligeret fra Miljøstyrelsens side i vejlednin- gens tilblivelsesproces. Danske havne er klart nok særdeles tilfredse, ikke mindst danske lystbådehavne, som nu kan dumpe 2/3 af de 700.000 m3 slam, som de hævder ikke at have haft råd til at oprense i en årrække på trods af at oprensning skal finansieres via havneafgifterne.   Det er stærkt foruroligende at Miljøstyrelsen med denne vejledning har prioriteret at holde havneafgifterne nede på havmiljøets bekostning. Det er en markant afvigelse fra princippet om at forureneren betaler.  
2 EU's Vandrammedirektiv fastslår at forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder skal forebygges og at der ikke må ske en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand. Tilsvarende taler samtlige relevante internationale aftaler om at forurenende stoffer kun må tilføres havmiljøet i ringe og ubetydende mængder. Vejledningen i sin nuværende form er så- ledes i stærk modstrid med alle aktuelle bestræbelser på at nedsatte belastningen af havmiljø- et.   Med dette brev håber foreningen virkelig at du vil genoverveje vejledningen og dens virkninger – både på det danske havmiljø og holdningsmiljø. Det er fornuftigt med en fælles administrati- onspraksis på klapningsområdet, men som den aktuelle vejledning ser ud er naturen bedre tjent uden. Foreningen har sendt kopi af denne henvendelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Med venlig hilsen Poul Henrik Harritz                                   Gunver Bennekou præsident                                              direktør