Justitsministeriet Dato: 25. april 2005 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2005-610/21-0014 Dok.: NHC40032 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: jm@jm.dk DK 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk N O T A T om  fortolkningen  af  begrebet  ”vildledning”  i  Europa-Parlamentets  og  Rådets  dire ktiv 2000/13/EF  af  20.  marts  2000  om  indbyrdes  tilnærmelse  af  medlemsstaternes  lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for  så danne levnedsmidler. 1. Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes ti l- nærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for le vneds- midler  samt  om  reklame  for  sådanne  levnedsmidler  er   der  fastsat  fælles  EU-regler  om  krav  til mærkning  m.v.,  der  gælder  for  alle  levnedsmidler,  som  bringes  i  omsætning  inden  for  EU,  jf. direktivets  4.  indledende  betragtning.  Efter  direktivets  artikel  18,  stk.  1,  må  medlem sstaterne ikke forbyde handel med levnedsmidler, som er i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i direktivet. Det fremgår af direktivets artikel 2, stk. 1,  litra a,at mærkningen og dennes nærmere udfor  mning ikke må være af en sådan art, at den vildl  eder køberen.  Det spørgsmål er r ejst, hvorledes begre- bet ”vildledning” i direktivets forstand skal fortolkes. Spørgsmålet er opstået i forbinde  lse med Ministeriet  for  Familie-  og  Forbrugeranliggenders  afgørelse  af  25.  august  2004,  hvorefter  et juiceprodukt, der er tilsat vitaminer, kan sælges i Danmark under navnet ”Multivitamin juice”. Til brug for et samråd i Fødevareudvalget den 29. september 2004 udarbejdede Justitsminist eriet til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender et notat af 27. september 2004 om navngiv- ning og mærkning af fødevarer, der er tilsat vitaminer, og EU-rettens krav til varernes fri bevæ- gelighed. Det fremgår bl.a. af notatet, at Ministeriet for Familie - og  Forbrugeranliggender ville

- 2 - have handlet i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser, hvis ansøgeren ikke havde fået till a- delse til at benævne juiceproduktet ”Multivitamin juice”. 2. Artikel 2 i direktiv 2000/13/EF har følgende ordlyd: ”Mærkningen og dennes nærmere udformning må ikke: a) være af en sådan art, at den vildleder køberen, især: i) med hensyn til levnedsmidlets beskaffenhed, og især dets art, identitet, egenskaber, sammensætning, mæng- de, holdbarhed, oprindelsessted eller det sted, hvor levnedsmidlet kommer fra, fremstillings- eller frembringel- sesmåde ii) ved at tillægge det pågældende levne dsmiddel virkninger eller egenskaber, som det ikke har iii)  ved  at  give  denne  indtryk  af,  at  det  pågældende  levnedsmiddel   har  særlige  egenskaber,  når  alle  lignende levnedsmidler har samme egenskaber b)  med  forbehold  af  de  fællesskabsbestemmelser,  der  gælder  for  naturligt  mineralvand  og  for  levnedsmidler bestemt til  særlig ernæring, tillægge et levnedsmiddel egenskaber til  forebyggelse, behandling og helbredelse af en menneskelig sygdom eller give indtryk af sådanne egenskaber. 2. … 3. …” Som  det  fremgå r  af  artikel  2,  stk.  1,  litra  a,  foreligger  der  ”vildledning”  i  direktivets  forstand, hvis et levnedsmiddel f.eks. mærkes på en sådan måde, at køberen    enten får en fejlagtig opfa ttel- se af dets beskaffenhed (f.eks. hvis et kaffesurrogatprodukt benævnes ”eksotisk kaffe”), eller at det er fremstillet på en anden måde  , end køberen har grund til at tro som følge af mærkningen (f.eks.  hvis  et  juiceprodukt  mærkes  ”frisk  pressede  appelsiner”,  selv  om  det  er  fremstillet  af  et appelsinkoncentrat). Der vil også foreli gge ”vildledning” i direktivets forstand, hvis mærkningen af levnedsmidlet indebærer, at køberen har grund til at tro, at levnedsmidlet har virkninger eller egenskaber,  som  det  ikke  har  (f.eks.  at  indtagelsen  af  levnedsmidlet  virker  slankende),  eller  at det  har  særlige  egenskaber,  når  alle  lignende  levnedsmidler  har  samme  egenskaber   (f.eks.  en urigtig  opfattelse  om,  at  det  har  en  særlig  ernæringsværdi  i  forhold  til  andre  lignende  levneds- midler). Opregningen i litra a af tilfælde, hvor der foreligger vildledende mærkning, er ikke udtømmende, idet  bestemmelsen  indeholder  ordet  ”især”.  Der  vil  derfor  kunne  forekomme  andre  tilfælde  af vildledende mærkning, end hvad der følger af opregningen i litra a.   Derudover må mærkningen e fter direktivets artikel 2, stk. 1, litra b, ikke indebære, at køberen får den  opfattelse,  at  indtagelse  af  levnedsmidlet  vil  kunne  forebygge,  behandle  og  helbrede  en

- 3 - menneskelig  sygdom  eller  give  indtryk  af  sådanne  egenskaber.   Bestemmelsen  forbyder  derved enhver ”angivelse vedrørende menneskelige sygdomme, uanset om de kan vildlede forbrugeren eller ej”, jf. præmis 36 i dom af 15.7.2004, sag C-239/02, Douwe Egberts NV, (endnu utrykt). ”Køberen”, der er anført i direktivets artikel 2, er den endelige forbruger. Det fremgår  således  af direktivets artikel 1, at direktivet vedrører mærkning af levnedsmidler, der er bestemt til i ufor- andret stand at blive leveret til den endelige forbruger. I den førnævnte Douwe Egberts NV-dom, præmis 46, fastslog EF-Domstolen følgende retnings- linier,  som  de  nationale  myndigheder  skal  følge  i  de  tilfælde,  hvor  det  kan  give  anledning  til tvivl, om en bestemt mærkning af et levnedsmiddel må  antages at være vildledende for forbruge- ren: ”Hvad endelig angår den omstændighed, at det muligvis i visse tilfælde er  vanskeligt at fastslå, om en given  angivelse  er  vildledende,  bemærkes,  at  det  i  tvivlstilfælde  tilkommer  de  nationale  domstole  at danne  sig  deres  egen  opfattelse  heraf  og  i  den  forbindelse  tage  udgangspunkt  i  den  formodede  for- ventning  hos  en  almindeligt  oplyst,  rimelig  opmærksom  og  velunderrettet  gennemsnitsforbruger  (jf. bl.a.  dom  af  4.4.2000,  sag  C-465/98,  Darbo,  Sml.  I,  s. 2297,  præmis  20,  og  Sterbenz  og  Haug- dommen, præmis 43).” Som det fremgår heraf, skal der ved vurderingen af , om en bestemt mærkning af et levnedsmid- del  må  anses  for  vildledende   efter  direktivet,  tages  udgangspunkt  i,  om  en  ”almindeligt  oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger” vil blive vildledt af den pågælde n- de mærkning. 3. I Justitsministeriets ovenfor nævnte notat af 27. september 2004 er det bl.a. anført, at hensynet til forbrugerbeskyttelsen ikke vil kunne begrunde et afslag på at benævne et juiceprodukt, der er tilsat vitaminer, ”Multivitamin juice”, da det efter Justitsministeriets opfattelse næppe vil kunne antages, at forbrugeren vildledes ved anvendelsen af navnet ”Multivitamin juice”. I overensstemmelse hermed er det Justitsministeriets opfattelse, at EF-Domstolen under f.eks. en præjudiciel sag, hvor den måtte  få forelagt det spørgsmål, om mærkn  ingen ”Multivitamin juice” er ”vildledende” i direktivets forstand, må forventes at nå frem til, at    en ”almindeligt oplyst, ri- melig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger” ikke vil blive vildledt ved en sådan mærkning. Efter Justitsministeriets opfattelse angiver navnet ”Multivitamin juice” på et juiceprodukt, der er tilsat flere vitaminer, ikke, at det har en sammensætning eller egenskaber, som ikke er tilfældet. Navnet angiver, at det er et juiceprodukt, der indeholder flere vitaminer. Navnet ”Multivitamin juice” tillægger heller ikke juiceproduktet virkninger, som det ikke har, herunder f.eks. den virk- ning, at det vil kunne erstatte et kosttilskud.

- 4 - Det vil heller ikke kunne anføres, at navnet ”Multivitamin juice” tillægger produktet egenskaber til forebyggelse, behandling og helbredelse af en menneskelig sygdom, eller at det giver indtryk af sådanne egenskaber . Med det anførte er der ikke taget stilling til, om anvendelse af mærkningen ”Multivitamin” vil kunne være vildledende i forbindelse med andre produkter, som f.eks. slik, der måtte være tilsat flere vitam i- ner.    Sammenfattende er det Justitsministeriets opfattelse, at der ikke vil kunne gives afslag på  at be- nævne juiceproduktet ”Multivitamin juice” ud fra den antagelse, at navnet virker vildledende for en gennemsnitsforbruger. Det tilføjes, at et afslag - som anført i Justitsministeriets notat af 27. september 2004 - heller ikke vil kunne begrundes i hensynet til at beskytte den offentlige sundhed. De danske fødevaremyn- digheder har fundet, at juiceproduktet, der er tilsat vitaminer, ikke indebærer nogen sundhedsri- siko, hvorfor myndighederne har godkendt det til salg til den endelige forbruger. Efter Justitsmi- nisteriets opfattelse vil de danske fødevaremyndigheder derfor ikke samtidig kunne begrunde et afslag på at benævne produktet ”Multivitamin juice” med hensynet til at beskytte den offentlige sundhed, da indtagelsen af produktet ikke indebærer nogen sundhedsrisiko.