185512

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftige lse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden

Indholdsfortegnelse 1. Indledning ................................ ................................ ........ 4 2. Forsikrede og ikke-forsikrede ................................ ................................ .......... 5 3. Alder ................................ ................................ ................. 6 Unge kontanthjælpsmodtagere og SU ................................ .............................. 7 4. Herkomst ................................ ................................ .......... 9 5. A-kasser ................................ ................................ ......... 10 Sygeplejersker og lærere ................................ ................................ ................12 Byggesektoren ................................ ................................ 12 Akademikere ................................ ................................ ..13

I denne analyse ses på de nyledige, dvs. personer, der bliver ledige efter at have forsørget sig selv eller været under uddannelse og modtaget SU i sammenhængende ét år op til ledighedsforløbets sta rt. Der ses på deres ledighedssituation i op til ét år efter ledighedsforløbets start (kortsigtsledigheden) samt hvorvidt de opnår beskæftigelse eller trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Resultater Blandt alle de personer (130.000), der påbegyndte et ledighedsforløb i perioden 3. kvartal 2002 til 2. kvartal 2003, fik 46.000, svarende til 35 pct., beskæftigelse eller påbegyndte et uddannelsesforløb på SU indenfor de første 5 uger af ledighedsforløbet. Efter et halvt år var 68 pct. i beskæftigelse, m ens knap 80 pct. var i beskæftige lse efter ét års ledighed. Dvs. 24.500 personer var fortsat ledige efter ét års ledighed. Der er typisk relativt flere meget kortvarigt ledige blandt de forsikrede ledige end blandt de ikke-forsikrede ledige. Det skyldes bl.a. hjemsendelses- og ferieledighed i dagpengesystemet. Efter ét års ledighed er der dog i begge grupper ca. 20 pct. tilbage i ledighed. Blandt de lidt ældre er ca. 35 pct. fortsat ledige efter ét år. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er knap 30 pct. fortsat ledige efter ét år. Visse grupper på arbejdsmarkedet har stort set fuld beskæftigelse. Det gæ lder grupper som f.eks. sygeplejersker, lærere og håndværkere. Disse grupper kommer da også væsentligt hurtigere ud af ledigheden end andre grupp er, idet der kun er ca. 5 pct. tilbage efter ét års ledighed. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der også er sygeplejersker, lærere og håndværkere, der går ledige i længere tid på trods af, at beskæftigelsesmuli ghederne er meget gode. Således er ca. 10 pct . af de ny- ledige i disse grupper fortsat ledige efter 6 måneders ledighed. Resumé

1. Indledning I denne analyse ses på de nyledige, dvs. personer, der bliver ledige og d eres ledighedssituation i op til ét år efter ledighedsforløbets start. Afgang fra ledighed til beskæftigelse, tilbagetrækning mv. samt ”overlevelses -kurven” analyseres. Overlevelseskurven viser hvor lang tid, der går, før man ikke er ledig længere ( dvs. hvor lang tid ”overlever” man som ledig). De fleste af de nyledige kommer enten fra beskæftigelse eller uddanne lse. Ud af de 130.000, der i perioden 3. kvartal 2002 til 2. kvartal 2003 blev opgjort som nyledige, dvs. havde 52 ugers sammenhængende beskæftigelse eller SU op til starten på ledighedsforløbet, var knap 46.000, eller knap 35 pct., i beskæftigelse eller på SU efter 5 uger, jf. figur 1.¹ Figur 1.Overlevelseskurven - afgang fra ledighed til hhv. tilbagetrækning og beskæftigelse, antal personer 0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Uger 0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 Fortsat i ledighed Tilbagetrækning mv. Beskæftigelse Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM En meget lille andel, 0,3, pct. er faldet ud af arbejdsmarkedet (på tilbagetræ kning mv.), mens 65 pct. fortsat er i ledighed efter 5 uger, jf. tabel 1. På lidt længere sigt er 68 pct. i beskæftigelse efter et halvt år, mens knap 80 pct. er i beskæftigelse efter ét år. Ca. 1,5 pct. har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 1 I det følgende er beskæftigelse brugt synonymt for både selvfo rsørgelse og SU, medmindre andet er nævnt.

Tabel 1. Antal nyledige og deres afgang fra ledighed til hhv. tilbagetrækning og beskæftigelse 5 uger 45.592 35,1 371 0,3 3 måneder 69.872 53,8 860 0,7 6 måneder 88.090 67,9 1.381 1,1 12 måneder 103.315 79,6 2.020 1,6 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM 2. Forsikrede og ikke-forsikrede Afgangen fra ledighed afhænger af hvorvidt den ledige er forsikret eller ikke -forsikret. Hvor 39 pct. af de forsikrede er i beskæftigelse eller uddannelse på SU indenfor 5 uger, er kun 11. pct. af de ikke-forsikrede ude af ledighed, jf. figur 2. At gennemsnittet for afgangen følger de forsikredes afgang skyldes, at størstedelen af de nyl edige i opgørelsen er forsikrede. På lidt længere sigt indhenter de ikke -forsikrede de forsikrede: Efter 26 uger er 70 pct. i beskæftigelse af de forsikrede, mens 61 pct. af de ikke - forsikrede er i beskæftigelse. Efter ét års ledighed er 19 pct. af de forsikrede fortsat i ledighed, mens 21 pct. af de ikke-forsikrede endnu ikke har fået b eskæftigelse. Boks 1 - Definition af nyledige En nyledig er en person, der påbegynder et ledighedsfo rløb efter 52 ugers sammenhængende beskæftigelse eller perioder med SU. Der måles en afgang f ra ledighed til beskæftigelse, hvis der enten er 4 sammenhængende uger med SU eller selvforsørgelse. Afgang til tilbagetrækning mv. sker ved 4 samme nhængende uger med enten førtidspension, overgangsydelse, efterløn, folk epension, udvandring eller død. Beregningerne er foretaget pba. personer, der blev ledige i perioden 3. kvartal 2002 til 2. kvartal 2003. Disse er fulgt i op til 52 uger fra starten af ledighedsforløbet. Der registres hvorvidt de afgår fra ledighed ud fra ovennævnte princip. Der tages ikke h øjde for tilbagefald. Beregningerne er foretaget pba. Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM, der indeholder data for alle modtagere af ydelser indenfor Beskæftigelsesm inisteriets område, samt få andre. Idet en modtagelse af en ydelse er knytte t til et individ opgjort på ugebasis, vil DREAM ikke helt ramme niveauerne fra Danmarks Statistik. Som noget nyt i DREAM er data fra AMFORA-registeret indeholdt. Dette medfører, at den kommunale del af aktiveringen er dækket meget bedre end tidligere, dog er der i øjebli kket kun indeholdt AMFORA-data i DREAM i perioden 2000 til og med 2. kvartal 2004.

Figur 2.Overlevelseskurven – afgang fra ledighed for hhv.forsikrede og ikke -forsikrede, pct. 0 20 40 60 80 100 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Uger 0 20 40 60 80 100 Forsikrede Ikke forsikrede Gns. Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM En del af de korterevarende ledighedsforløb for forsikrede ledige skyldes f erieledighed samt midlertidige hjemsendelser. Dette er ganske væsentligt i n iveau og vil derfor have en betydelig virkning på overlevelseskurven for forsikrede ledige. Idet hjemsendelse og ferieledig er kort af natur, er overlevelseskurven af den grund mere stejl for forsikrede ledige end for kontanthjælpsmodtagere . 3. Alder Hvorvidt og hvornår man får beskæftigelse, hvis man bliver ledig, afhænger af alder, ligesom der er forskel på hvo rvidt afgangen sker til SU, beskæ ftigelse eller tiltræ kning. Jo ældre man bliver, jo længere tid går der før end man enten får beskæftige lse eller trækker sig tilbage, jf. figur 3. Således er mere end dobbelt så mange af de 55 -59 - årige fortsat ledige efter 52 uger i forhold til ledige under 39 år.

Figur 3.Andel nyledige f ortsat i ledighed efter 26 og 52 uger, fordelt på alder , i pct. 0 10 20 30 40 50 17-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-54 år 55-59 år 60-66 år 0 10 20 30 40 50 26. uge 52.uge Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Af de 55-59 - årige udtræder 2,5 pct. helt af arbejdsmarkedet in denfor det fø rste år, mod 0,8 pct. af de 54 år og yngre årgange. Nogle flere af de 60 -66 - årige trækker sig helt ud af arbejdsmarkedet i tilfælde af ledighed, hvor godt 21 pct. ikke er på arbejdsmarkedet efter ét års l edighed. På den anden side er der dog en relativ stor andel af de 60-66 - årige , der i tilfælde af ledighed, får beskæftigelse igen. Efter 26 ugers ledighed er 45 pct. tilbage i beskæ ftigelse, mens 53 pct. er tilbage efter 52 uger. Unge kontanthjælpsmodtagere og SU En særlig interessant gruppe er de helt unge kontanthjælpsmodtagere, hvor deres afgang til henholdsvis beskæft igelse og SU analyseres. Af de 13.400 18 - 30-årige kontanthjælpsmodtagere påbegynder en andel løbende u ddannelse på SU, jf. figur 4. De unge kontanthjælpsmodtagere går liges om de resterende kontanthjælp smodtagere i gennemsnit længere tid ledige, før de enten får job, eller påb egynder en uddannelse: Efter 5 uger er 1.350 (10 pct.) i beskæftigelse, mens 200 (1,6 pct.) er på SU. Efter 26 uger er 7. 000 (53 pct.) i beskæftigelse og 1.400 ( 10 pct.) på SU, mens 8.900 (67 pct.) er i beskæftigelse og 2.000 (15 pct.) er på SU efter 52 uger. 18 pct. er fortsat ledige efter ét år.

Figur 4.Overlevelseskurven for unge kontanthjælp smodtagere (18-30 år) – afgang fra ledighed til hhv. beskæftigelse og SU , antal personer 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Uger 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 Fortsat i ledighed SU Beskæftigelse Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Anm: Der er i afgangen fra ledighed set bort fra tilbagetrækning. Afgang fra ledighed omhandler derfor kun beskæftigelse og SU. Andelen af de 18-30-årige, der påb egynder et uddannelsesforløb på SU, falder med alderen, jf. figur 5. Efter 26 uger er 13 pct. af de 18-årige på SU, mens 8 pct. af de 29 -årige mo dtager SU. Andelen, der får beskæftigelse, stiger med alderen fra 18 til 22 år, og falder så he refter. Figur 5.Afgang fra ledighed til hhv. beskæftigelse og SU efter 26 uger, fo rdelt på alder (18-30 - årige kontan thjælpsmodtagere) 0 10 20 30 40 50 60 70 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Alder 0 10 20 30 40 50 60 70 Beskæftigelse SU Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM

4. Herkomst Der er en klar forskel på muligheden for at vende tilbage i besk æftigelse, hvorvidt man er dansker eller ej. Personer med dansk herkomst kommer hurtigere tilbage i beskæftigelse end personer med anden vestlig herkomst, der så kommer hurtigere i beskæftigelse end ledige med ikke-vestlig herkomst, jf. tabel 2. Ses på af gangen til hhv. beskæftigelse og tilbagetræ kning fås: Efter 5 uger er 36 pct. af danskerne i beskæftigelse , mens 27 pct. af de ledige fra vestlige lande og 23 pct. af de ledige fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse. Efter ét år er 80 pct. af danskerne tilbage i beskæftigelse, mens 73 pct. af de ledige fra andre vestlige lande og 71 pct. af de ledige fra ikke-vestlige land er i beskæftigelse. Tabel 2. Antal nyledige og andel heraf fortsat i ledighed efter 5 uger samt 3, 6 og 12 mdr. , fordelt på herkomst Danskere 119.247 63,7 44,4 30,1 18,2 Vestlige 3.403 72,1 54,4 38,6 24,4 Ikke-vestlige 7.172 76,4 59,9 43,6 27,5 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREA M Det er bemærkelsesværdigt, at op mod ¾ del af de ledige fra ikke -vestlige lande kommer i arbejde indenfor det første år, hvilket dog kan hænge sammen med, at de nyledige enten har haft en længere forudgående periode med beskæftigelse eller uddannelse, hvorved deres tilknytning til arbejdsmarkedet er højere end personer, der kun i meget kortere periode har været i beskæftigelse. Der findes en vis spredning, hvis der opdeles på enkelte lande, jf. tabel 3. F.eks. går irakere ledige i længere tid, mens jug oslaverne hurtigere finder beskæftigelse igen. For alle landegrupper gælder dog, at de ikke så hurtigt som danskere finder tilbage i beskæftigelse igen.

Tabel 3. Antal nyledige og andel heraf fortsat i ledighed efter hhv. 26 og 52 uger, fordelt på herkomst Afghanistan 39 46,2 28,2 Andre ikke-vestlige lande 1.602 45,3 28,2 Bosnien-Herzegovina 583 40,3 26,1 Danmark 119.247 30,9 18,2 Irak 249 56,6 36,5 Iran 391 42,5 26,1 Jugoslavien 441 34,7 20,4 Kina 123 57,7 36,6 Libanon 258 51,2 32,9 Marokko 178 42,7 26,4 Pakistan 491 48,9 30,1 Somalia 188 44,7 25,5 Sri Lanka 248 36,7 23,0 Syrien 30 66,7 50,0 Thailand 190 45,8 28,4 Tyrkiet 1.701 45,3 27,6 Vestlige lande 3.403 39,5 24,4 Vietnam 460 41,1 23,0 Alle 129.822 31,9 18,9 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Anm: For visse lande er beregningsgrundlaget meget lille, hvorefter selv små ændringer i antallet af ledige og deres ledighedsforløb vil ændre tallene for afgang fra ledighed, f.eks. Syrien. 5. A-kasser Ses snævert på forsikrede ledige er der stor forskel mellem a-kasser på hvor hurtigt man kommer tilbage i beskæftigelse igen , jf. tabel 4.Især sygeplejersker og lærere kommer meget hurtigt tilbage i beskæftigelse, me n også i byggesektoren er perioden man kan forvente at gå ledig meget kort. Det er bemæ rkelsesværdigt, at for særlige a -kasser, hvor der generelt er fuld beskæftigelse, vil flere fortsat være ledige efter ét år.

Tabel 4. Antal nyledige og andel heraf fortsat i ledighed efter hhv. 26 og 52 uger , fordelt på a -kasser Sygeplejersker 1.320 7,5 4,2 Træ -Industri-Byg 5.294 10,0 4,6 Læreres 2.417 10,6 5,6 Malersvendene 825 11,4 5,1 Blik og Rør 568 14,1 5,6 Øvrige 917 19,5 10,5 Nærings - og Nydelse 2.161 20,0 11,2 Metalarbejdere 7.060 20,4 10,8 El-faget 1.398 20,8 9,9 SID 17.354 21,1 12,0 Børne - og ungdomspæd. 2.276 24,4 15,3 KAD 3.473 27,0 17,2 Offentligt ansatte 4.501 27,8 17,9 Socialpædagogerne 1.432 27,9 15,5 Alle 112.614 30,7 18,6 Kristelig 8.355 30,9 19,3 Funktionær og tjenestemænd 7.569 31,8 19,3 Akademikernes 4.534 32,3 18,1 Funktionærer og service 984 35,4 20,8 Restaurationsbranchen 1.190 35,4 21,2 Danske Sælgere 1.266 35,4 20,4 Ingeniører 3.726 38,0 22,0 Civiløkonomernes 2.069 39,9 21,2 HK 15.060 40,8 26,4 Lederne 2.613 41,3 25,2 Teknikere 2.021 41,5 25,8 Pædagog medhjælper ne 1.130 41,6 27,8 Journalisterne 710 42,7 25,6 Fima-funktionærer 1.010 43,2 28,7 Stats- og teleansatte 481 43,9 29,9 Erhvervssproglig 628 44,1 25,5 IT-fagets og Merkonomernes 854 51,4 32,2 Magistrenes 3.291 51,7 30,6 DANA 1.114 59,5 38,9 ASE 3.013 60,8 43,2 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Anm: Tabellen angiver dem der fortsat er i ledighed. Listen af a-kasser svarer ikke helt til nuværende opdeling af a - kasser. I den helt anden ende går der lang tid før end medlemmerne fra a -kasserne ASE og DANA kommer i beskæftigelse, og en stor andel hhv. 43 og 39 pct. er fortsat i ledighed efter ét år, hvilket er mere end dobbelt så mange som gennemsnittet. I det følgende t ages udgangspunkt i 3 grupper af a-kasser og deres afgang til hhv. beskæftigelse og tilbagetrækning beskrives.

Sygeplejersker og lærere I perioden 3. kvartal 2002 til 2. kvartal 2003 blev 3.700 medlemmer af sygeplejersker og lærer nes a-kasser ledige efter 52 ugers beskæftigelse eller uddannelse med SU. For sygeplejersker og lærere, hvor der generelt er fuld beskæftigelse, er det bemærke lsesværdigt jf. figur 6, at kun: 2.800 personer, svarende til 74 pct. har fået beskæftigelse efter 5 uger, 3.400 personer, svarende til 90 pct. efter 26 uger og 3.500 svarende til 94 pct. efter ét år. Én pct. har efter 52 uger forladt arbejdsmarkedet. Der er derfor stadigvæk 9 pct., svarende til 350 af dem der bliver ledige, der ikke har fået arbejde endnu efter 26 uger, mens 5 pct. (knap 200) ikke har fået arbejde e fter ét år. Figur 6.Overlevelseskurven - afgang fra ledighed til hhv. tilbagetrækning og beskæftigelse - Lærere og sygeplejersker 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Uger 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 Fortsat i ledighed Tilbagetrækning mv. Beskæftigelse Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Byggesektoren Det går ikke helt så hurtigt i byggesektoren om end, det er en gruppe af a -kasser, hvor man meget hurtigt får beskæftigelse igen, jf. figur 7. En andel af dette kan dog forklares ved midlertidige hjemsendelser. Ud af de 8.100 personer, der i perioden blev opgjort som nyledige var: 3.700 personer svarende til 46 pct. fortsat i ledighed efter 5 uger 1.000 personer fortsat ledige efter et halvt år Efter ét år var 6 pct. fortsat ledige

Figur 7.Ove rlevelseskurven - afgang fra ledighed til hhv. tilbagetrækning og beskæftigelse - Byggesektoren 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Uger 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 Fortsat i ledighed Tilbagetrækning mv. Beskæftigelse Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Anm: Der er taget udgangspunkt i a-kasserne Blik og rør, El, Maler og Træ - og Industri. Træ - og industri indeholder mere end byggegruppen og murere i Faglig Fælles A -kasse mangler. Akademikere Et specialtilfælde er nyledige medlemmer af akademiker -a-kasserne, der ikke helt har den samme hurtige afgang som sygeplejersker, lærere og bygge -a-kasserne. I perioden 3. kvartal 2002 til 2. kvartal 2003 blev 15.000 medlemmer af akademiker-a-kasserne ledige efter 52 ugers beskæftigelse eller uddannelse med SU , jf. figur 8. Efter 5 uger var 4.500 personer, svarende til kun 30 pct. i beskæftigelse mens 9.200, svarende til 61 pct. i beskæftigelse efter 26 uger Efter 52 uger var 11.500 personer, svarende til 7 7 pct. i beskæftigelse, hvilket gør akademikerne til en gruppe, der ikke i lige så høj grad som andre kommer i beskæft igelse efter et ledighedsforløb. Akademiker-a-kasserne adskiller sig fra de andre kasser ved, at mange der påbegynder et ledighedsforløb er n yuddannede, der ikke umiddelbart får job når de afslutter deres uddannelse. Der er også forskel indenfor akademiker -a-kasserne. Heri skiller magistrene sig ud, ved at de i mindre omfang end de andre a-kasser er i beskæftigelse e fter ét år, men også, at det tager længere tid at finde et job.

Figur 8.Overlevelseskurven - afgang fra ledighed til hhv. tilbagetrækning og beskæftigelse - Akademikere 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Uger 0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000 Fortsat i ledighed Tilbagetrækning mv. Beskæftigelse Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM Anm: Akademiker-a-kasserne udgøres af; Journalistik, kommunikation og sprog, samt Ing eniørernes, Magistrenes, Akademikernes og CA-økonomernes a -kasser.

Tidligere analyser Nr. 1 Større jobskabelser og j obnedlæggelser i Danmark, 1980 -2002 Nr. 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse