Beskæftigelsesministerens besvarelse af § 20-spørgsmål nr. 682 af 5. november 2004 stillet af
Line Barfod
(EL).
Spørgsmål nr. S 682:
November 2004
Vores sag
20040039017 + 204-0003
Hvordan indgår landets aktiveringsprojekter i Arbejdstilsynets planer
for screening af alle arbejdspladser dvs. hvilken branche aktiveringsprojekterne rubriceres
under, alternativt hvordan aktiveringsprojekterne er tidsmæssigt prioriteret?
Svar:
Den nye arbejdsmiljøreform medfører, at virksomheder bliver screenet
branchevis. Da aktiveringsprojekter er meget forskellige og tilhører mange
forskellige brancher, vil aktiveringsprojekter imidlertid blive screenet, når den
branche, de indgår i, står for tur.
Et aktiveringsprojekt kan foregå i både offentlige og private virksomheder.
Virksomhedens branchekode i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) afspejler
virksomhedens hovedaktivitet. Aktiveringsprojekter kan derfor foregå i institutioner eller
virksomheder med vidt forskellige branchekoder.
Arbejdstilsynets bruger CVR i planlægningen af screeningstilsyn. Screeningen af institutioner
eller virksomheder, hvor der foregår aktiveringsprojekter, følger virksomhedens branchekode i
forhold til Arbejdstilsynets screeningsplan:
BST-pligtige virksomheder screenes i perioden 2005-2008
Virksomheder i prioriterede brancher screenes i perioden 2005-2008.
Øvrige virksomheder screenes i perioden 2005-2011.