Beskæftigelsesministerens besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 633 af 5. november 2004 stillet af Bjarne Laustsen (S ). Spørgsmål nr.   S 633: November  2004 Vores  sag 6231-0019 "Vil ministeren redegøre for baggrunden for og årsagen til, at ministeren ikke finder de gældende regler for kunde- og konkurrenceklausuler hæmmende for lønmodtagernes mobilitet?" Svar: De gældende regler for kunde- og konkurrenceklausuler er udtryk for en balance mellem to modsatrettede hensyn. På den ene side er hensynet til lønmodtagerens mobilitet – dvs. lønmodtagerens mulighed for at skifte job inden for branchen, få økonomisk udbytte af kvalifikationer og personlig tilfredshed. På den anden side er hensynet til arbejdsgiverens interesse i at beskytte sig mod konkurrence, herunder at investeringen i personalemæssige ressourcer ikke undermineres ved, at tidligere ansatte stiller deres særlige viden til rådighed for konkurrerende virksomheder, men at der sikres en loyal konkurrence. Samfundsmæssigt er begge hensyn anerkendelsesværdige. Det betyder, at reglerne dermed også anerkender, at en vis mobilitetshindring for lønmodtageren er nødvendig af hensyn til virksomhedernes overlevelse og for at sikre en loyal konkurrence. I bemærkningerne til lovforslaget har jeg givet udtryk for, at udbredelsen af klausulerne ikke synes at hæmme den generelle mobilitet væsentligt. Det bygges bl.a. på de undersøgelser, der lå til grund for redegørelsen fra Udvalget om Konkurrence- og Kundeklausuler, hvorefter kun relativt få lønmodtagere samlet set oplevede, at deres mobilitet var hæmmet. Medens den enkelte lønmodtager godt kan føle sin mobilitet hæmmet, behøver det altså generelt set ikke at give anledning til bekymring.