Folketingets Lovsekretariat Dato: j.nr. 321-4 lide Under henvisning til Folketingets brev af 2. november 2004 følger hermed – i 80 eksem   plarer – familie- og forbrugsministerens svar på spørgsmål nr. S 602, stillet af Tove Videbæk (KD). Spørgsmål nr. S 602: ”Vil  ministeren  kommentere  artiklerne  ”Børn  presses  ud  af  børnehaven”  og  ”Lemvig  indfører fusionspasning” bragt i dagbladet Politiken den 2. november 2004, og vil ministeren i forlængelse heraf svare på, om det er forsvarligt at lade små børn gå i skolefritidsordning i stedet for i børnehave, og om det er i overensstemmelse med lovgivningen?” Svar: Generelt vil jeg indlede med at sige, at jeg lægger utrolig stor vægt på, at børn bliver passet i dagtilbud og pasningsordninger, der  er målrettet til  aldersgruppen og som  rummer omsorg,  tryghed og kvalitet.  I artiklen i Politiken bliver der beskrevet nogle forhold, der ikke lige svarer til min forestilling om dette. Det lovgivningsmæssige grundlag for oprettelse og drift af dagtilbud til børn er servicelovens §§ 7-15. Formålet med servicelovens regler om dagtilbud er at skabe grundlag for målrettede og kvalificerede tilbud til børn i alderen 0-6 år, der kan dække børnenes behov for fuldtidspasning. Dagtilbud efter serviceloven er omfattet af følgende regler: formålsbestemmelsen  i servicelovens § 8, pædagogiske læreplaner i servicelovens § 8a, optagelsesregler i servicelovens § 12 betalingsreglerne i servicelovens § 15 med regler om en forældrebetaling svarende til 30/33% af udgifterne, søskenderabat og fripladsgrænser forældreindflydelse     (servicelovens  §§  14  og  15)  er  sikret  i  dagtilbud  ved  oprettelse  af  en forældrebestyrelse ved hver daginstitution. Som  supplement  hertil  kan  der  efter  folkeskolelovens  §  3,  stk.  4,  tilbydes  børn  optagelse  i  en skolefritidsordning (SFO), hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse, dvs. fra barnet er 4 år og 10 måneder. Hermed er der i folkeskoleloven åbnet mulighed for, at der i SFO kan optages børn, som endnu ikke er startet i børnehaveklasse eller skole. Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 92 13 11 www.minff.dk [email protected]
1. Herudover har undervisningsministeren mulighed for at fravige alderskravet i det omfang, det anses for påkrævet at bevare små skoler. Der er således efter folkeskolelovens § 55  mulighed for at fravige lovens bestemmelser. På dette grundlag kan Undervisningsministeriet give dispensationer fra folkeskolelovens § 3, stk. 4, så der i SFO’er påsmå skoler  kan optages børn, som er fyldt 3 år dvs. en  udvidet SFO (USFO). Der har gennem de senere år været rejst ønske fra kommunernes side om bedre muligheder for at drive folkeskoler sammen med dagtilbud - også for at kunne bevare skoler og dagtilbud i landdistrikter.  Når kommuner  hidtil  har  oplevet  det  vanskeligt  at  drive  en  folkeskole  sammen  med  et  dagtilbud  efter serviceloven, er som årsag oftest angivet vanskeligheden med at etablere en fælles bestyrelse. Siden 1. august 2003 har det i landdistrikter været muligt for en skole efter folkeskoleloven med typisk op til 150 elever og et kommunalt dagtilbud efter serviceloven at etablere en fælles ledelse herunder en fælles bestyrelse. Da barrieren i form af muligheden for at oprette en fælles bestyrelse for små skoler og børnehaver nu er fjernet, bør der samlet set være så mange muligheder for at etablere kvalificerede tilbud til børn fra 0-6 år efter den almindelige lovgivning, at behovet for at give dispensation til etablering af USFO’er ikke længere burde være til stede. Henriette Kjær /Kirsten á Rogvi Side 2/2