Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor:   2.s.kt. J.nr. 2004-12161-34 Sagsbeh.: ANB Fil-navn: §20.Parykker. Besvarelse af spørgsmål nr. S   47, som medlem af Folketinget Birthe Skaarup (DF) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 5. oktober 2004 Spørgsmål S   47: "Vil ministeren kommentere, at tilskuddet til privat køb af parykker til kræftramte, der har brug for en paryk, ikke er steget i mange år, selv om prisen på parykker er steget?" Svar: Det kan oplyses, at i henhold til det daværende Indenrigsministeriums afgørelse af 5. september 1977, anses midlertidige parykker til sygehuspatienter for at være et behandlingsredskab omfattet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets cirkulære af 20. februar 1975 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet. Ved midlertidig paryk forstås de tilfælde, hvor en patient som følge af hårfjernelse i forbindelse med hjerneoperation, behandling af kvæstelser i hovedhårsregionen eller hårtab pga. kemoterapi eller strålebehandling o.lign. i en midlertidig periode på ca. ½-1 år har brug for en paryk. Den midlertidige periode kan dog efter en konkret vurdering være længere, f.eks. ved langvarig kræftbehandling. Såfremt en patient har behov for en midlertidig paryk, vil udgiften hertil blive afholdt af amtet/H:S som en del af driften. Amtet/H:S fastsætter dog en beløbsgrænse, indenfor hvilken der kan vælges en paryk hos en eller flere leverandører. Det skal i den forbindelse understreges, at sygehusbehandling, herunder behandlingsredskaber, i henhold til lov om sygehusvæsenet er vederlagsfri, og brugerbetaling er ikke tilladt. Det må derfor forudsættes, at amtet/H:S fastsætter et rimeligt maksimumbeløb til indkøb af paryk, idet det efter lovgivningen ikke er muligt for den enkelte patient at betale en del af parykken selv.    Er der tale om et varigt hårtab, er der mulighed for at få bevilget en paryk som et hjælpemiddel efter den sociale lovgivning.