Beskæftigelsesministerens besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 298 af 14. oktober 2004 stillet af Line Barfod (EL) . Spørgsmål nr.   S 298: Oktober  2004 Vores  sag 6511-0015 Hvilke initiativer tager ministeren for at fremme, at multinationale selskaber med rod i Danmark overholder OECD’s retningslinier for multinationale virksomheder – aktuelt i forhold til Mærsks datterselskaber Mærsk Sealands og APM Terminals overtrædelse af grundlæggende arbejderrettigheder i USA? Svar: OECD’s Retningslinier for multinationale virksomheder er baseret på et frivillighedsprincip, og jeg kan derfor først og fremmest opfordre virksomhederne til at følge dem. Selve det promoverende arbejde er forankret i Det danske Kontaktpunkt, som siden etableringen navnlig har arbejdet med at udbrede kendskabet til Retningslinierne blandt danske virksomheder. Det er mit indtryk, at virksomheder, der får kendskab til Retningslinierne, i meget vidt omfang vælger at overholde dem, så arbejdet med at udbrede kendskabet til Retningslinierne er efter min mening stadig en vigtig indsats.