Folketingets Lovsekretariat København, den 17. februar 2005 J.nr. 3101-X-05 - 2156 Hermed fremsendes min besvarelse af spørgsmål nr. S 1945 stillet af Christian H. Ha n- sen (DF) den 13. januar 2005. Spørgsmål nr. S 1945: ”Vil ministeren kommentere mulighederne for – i henhold til landbrugsloven – dels at foretage arealoverførsler mellem ejendomme med og uden landbrugspligt, dels at ud- skifte en landbrugsejendoms stuehus?” Svar: Der er efter landbrugsloven ikke noget til hinder for, at en landbrugsejendom kan sup- pleres med arealer uden landbrugspligt. En sådan supplering er ikke omfattet af reglerne i landbrugsloven. Ved suppleringen vil landbrugspligten blive udstrakt til hele den sup- plerede ejendom. Hvis en landbrugsejendom med beboelsesbygning suppleres med et areal uden land- brugspligt, hvor der også ligger en beboelsesbygning, f.eks. et almindeligt parcelhus, vil der i princippet være 2 beboelsesbygninger på den supplerede landbrugsejendom. Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal have en sådan størrelse  , udstyr og karakter, at den kan anvendes til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husføre l- se, jf. landbrugslovens § 9, stk. 1, hvorefter en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning. Ved udskiftning af beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal en ny b eboelse ligge hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendommens jorder, normalt i tilknytning til ejendommens jorder. Tilsvarende gælder ved supplering med en parcel med en eksi- sterende beboelsesbygning. Ved nyopførelse skal stuehuset have et boligareal på mindst 120 m². Efter § 6, stk. 2, i landbrugsloven er det bl.a. en betingelse for ophævelse af landbrugs- pligten på en del af en landbrugsejendom, at ejendommens beboelsesbygning ligger på restejendommen. Hvis en landbrugsejendom er forsynet med 2 eller flere beboelsesbyg-

2 ninger, kan en beboelsesbygning udstykkes fra ejendommen, hvis ejendommen efter udstykningen fortsat vil være forsynet med en passende beboelsesbygning. Udstykning af et areal fra en landbrugsejendom kan normalt ske på grundlag af en e r- klæring fra en landinspektør uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. Ved ophævelse af landbrugspligten skal landinspektøren bl.a. erklære sig om, hvorvidt landbrugsejen- dommens beboelsesbygning ligger på restejendom men, der opretholdes med landbrugs- pligt. I forbindelse hermed skal landinspektøren være opmærksom på, at det også reelt er en passende beboelsesbygning, der forbliver på restejendommen, jf. lovens § 9.  Hvis en landbrugsejendom f.eks. er matrikulært lagt sammen med et parcelhus, der ikke ligger i umiddelbar tilknytning til ejendommens jorder, vil parcelhuset ikke være en passende beboelsesbygning for landbrugsejendommen, og landbrugsejendommens ”rigtige” stue- hus vil derfor i denne situation ikke kunne udstykkes fra landbrugsejendommen. I tvivlstilfælde er det jordbrugskommissionen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at meddele tilladelse til udskiftning af en landbrugsejendoms stuehus. Det er endvidere normal praksis, at jordbrugskommissionen kan give tilladelse i tilfæl- de, hvor det gamle stuehus ønskes fraskilt ejendommen, inden det nye stuehus er opført. Hans Chr. Schmidt / Kurt Vagner Jensen