Folketingets Lovsekretariat Dato: 16. december 2004 Under henvisning til Folketingets brev af 7. december 2004 følger he r- med  –   i  80  eksemplarer  –   socialministerens  svar  på  spørgsmål  nr.  S 1308, stillet af Pia Kristensen (DF). Spørgsmål nr. S   1308: ” Kan  ministeren fremlægge  beregninger,  der  viser, hvad  det  vil  koste, hvis førtidspensionister fortsat skal have invaliditetstillæg, e   fter at førtidspensi o- nisterne er gået på folkepension, og i forlængelse heraf, hvad vil udgifterne være, hvis det alene skal gælde gruppen af førtidspensionister efter den ga m- le ordning fra før den 1. januar 2003 ? ” Svar: Spørgeren bruger i sin henvende lse den brede betegnelse ”invaliditetsti llæg”. I beregningerne er forudsat, at der med invaliditetstillæg menes førtidsb   eløb, invaliditetsbeløb  og  erhvervsudygtighedsbeløb  for  førtidspensionister  efter gammel  ordning  og  merudgiftsydelse  for  førtidspensioni ster  efter  ny  ord- ning. Førtidspension tilkendt før 1. januar 2003. Førtidspensionister,  som  har  fået  tilkendt  deres  pension  før  1. januar  2003, modtager forskellige former for tillæg, afhængigt af hvilken type førtidspe n- sion, de har fået tilkendt. Til  almindelig  forhøjet  førtidspension  ydes  førtidsbeløb,  til  mellemste  fø r- tidspension ydes invaliditetsbeløb, og til højeste førtidspension ydes ud over invaliditetsbeløb også erhvervsudygtighedsbeløb. Når  førtidspensionisterne  overgår  til  folkepension,  bort   falder  disse  tillæg.  I forbindelse med nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år pr. 1. juli  2004  blev  det  fastsat,  at  personer,  der  får  nedsat  folkepensionsa lderen, Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] LHN/ J.nr. 044-25

2 og som er tilkendt førtid spension eller invaliditetsydelse med virkning fra fø r den  1.  januar  2002  og  som  modtager  førtidsbeløb  ,  invaliditetsbeløb   eller erhvervsudygtighedsbeløb ved overgang til folkepension bevarer disse ti llæg som 65- og 66-årige. Hvis modtagerne af de nævnte tillæg blev berettigede til at beholde tillægg e- ne  som  folkepensionister,  ville  det  medføre  merudgifter  for  det  offentl ige. Der overgår ca. 10 -11.000 modtagere af de nævnte førtidspensionsyde   lser til folkepension  årligt,  og  de  skønnes  at  modtage  lidt  under  29.000  kr.  årligt som  tillæg  i  2005  -satser. Dette  indebærer,  at  udgifterne i  det  første  år  ville blive på o mkring 300 mio. kr. På længere sigt vil udgifterne stige i takt med, at flere og flere førtidspensi o- nister  overgår  til  folkepension.  Det  er  forholdsvist  kompliceret  at  skønne over, hvad de samlede udgifter når op på. For det første vides det ikke, hvor stor en restlevetid gruppen kan forventes at have,  men den må forventes at være noget lavere end den forventede restlevetid for befolkningen som he  l- hed, da førtidspensionisterne har flere helbredsproblemer . For 65-årige kvi n- der er den gennemsnitlige forventede restlevetid lidt over 18 år, og for 65 - årige mænd er den på o mkring 15,5 år. For  det  andet  vanskeliggøres  beregningerne  af,  at  den  gamle  førtidspens  i- onsordning er ved at blive  udfaset  og erstattet af den nye ordning. Førtid s- pensionister efter den nye ordning modtager ikke de nævnte tillæg, og anta l- let  af  førtidspensionister,  der  har  modtaget  tillæggene,  og  som  overgår  til folkepension, vil derfor være faldende. Udgifterne ved  , at førtidspension ister efter den gamle ordning kan beholde tillæggene, vil derfor først stige i takt med, at bestanden af folkepensionister, som er berettiget til tillæggene stiger, men  på  et  tid spunkt  vil  udgifterne  begynde  at  falde  igen  som  følge  af,  at tilgangen til bestanden bliver lavere end dødeligheden. Hvis det antages, at regelændringen indføres pr. 1. januar 2005 og at førtid s- pensionisternes forventede gennemsnitlige restlevetid er 2/3 af hele befolk- ningens,  vurderes  det,  at  udgifterne  vil  nå  op  på  ca.  3  mia.  kr.  omkrin  g  år 2015, hvorefter udgifterne langsomt vil begynde at falde igen. Førtidspension tilkendt efter 1. januar 2003. Førtidspensionister mellem 18 og 65 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan i lighed med andre borgere modtage dækning af   nødve n- dige  merudgifter  ved  den  daglige  livsførelse  efter  servicelovens  §  84.  Fø  r- tidspensionister, der er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, er dog kun omfattet af denne bestemmelse, hvis de tillige er bevilget personlig hjælp  e- ordning efter servicelovens § 77.

3 Personer, der har ret til førtidspension, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte  65.  år til at modtage folkepension. Retten til me  r- udgiftsydelse ophører, når den berettigede overgår til folkepension. Hvis personer, som har fået tilkendt merudgiftsydelsen inden overgangen til folkepension,  blev  berettigede  til  at  beholde  tillæggene  efter  overgangen, ville det medføre merudgifter for det offentlige. I starten ville der være tale om  forholdsvist  beskedne  udgifter,  da  gruppen  af  personer,  som  har  fået tilkendt ydelsen endnu er ret lille. Hvis det antages, at  regelændringen  indføres pr. 1. januar 2005, kan udgi   f- terne i de første år anslås til    3 mio. kr. i 2005, 8 mio. kr. i 2006, 14 mio. kr. i 2007 og 23 mio. kr. i 2008. På af, at den gamle førtidspension sordning er ved at blive udfaset og erstattet af den  nye  ordning.  Antallet  af  personer,  som  har  fået  tilkendt  ydelsen  inden overgang til folkepension, vil derfor være stigende i de næste op mod 50 år. Det  forventes  på  lang  sigt ,  at  2-3.000  modtagere  af  ydelsen  vil  overgå   til folkepension  hvert  år.  Den  gennemsnitlige  udgift  skønnes  på  baggrund  af regnskaberne for 2003 at være på lidt over 33.000 kr. pr   . år. Det vides ikke, hvor stor en restlevetid gruppen kan forventes at have, men den  må  forventes  at  være  noget  lavere  end  den  forventede  restlevetid  for befolkningen som helhed, da førtidspensionisterne har flere helbredsprobl e- mer.  For  65-årige  kvinder  er  den  gennemsnitlige  forventede  restlevetid  lidt over 18 år, og for 65 -årige mænd er den på o mkring 15,5 år. Hvis det antages, at førtidspensionisternes forventede gennemsnitlige restl e- vetid er 2/3 af hele befolkningens, vurderes det, at udgifterne på la ng sigt vil nå op på ca. 1 mia. kr. Eva Kjer Hansen /Mikael Lynnerup Kristensen

4